Hop til indhold

Collie, han eller tæve?


qqkanin
 Share

Recommended Posts

Jeg skal ud og kigge på en colliehvalp i morgen. Vil lige spørge collieejere herinde, om I synes at der er forskel mellem han og tæves væsen? Har nogle oplevet, at hanner har tendens til at udfordre deres ejere?

 

På forhånd tak!

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvorfor skulle en hanhund udfordrer sin ejer ? Og hvorfor mere end en tæve ?!?

 

Det er vist en meget gængs opfattelse, at hanhunde kan være lidt mere skarpe og grænsesøgende i det :) Aner ikke om der er noget om snakken, da jeg kun har haft hanhunde, men jeg har i hvert fald tit hørt, at tæver skulle være lidt blødere generelt.. Men det er jo nok meget individuelt og jeg tror ikke du behøver være bekymret, qqkanin... Collier er vist generelt så bløde, at det ikke lige er indenfor den race, at man tit oplever hanner, der "udfordrer" ejeren. Og tror også lidt det er en myte og handler mere om at sætte grænser end alt det andet dominans snak :) Så gå efter den hund, der matcher dig bedst i temperament og ikke tænk så meget over kønnet :) Opdrætteren kan vel også vejlede dig med sådan noget?

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er vist en meget gængs opfattelse, at hanhunde kan være lidt mere skarpe og grænsesøgende i det :) Aner ikke om der er noget om snakken, da jeg kun har haft hanhunde, men jeg har i hvert fald tit hørt, at tæver skulle være lidt blødere generelt.. Men det er jo nok meget individuelt og jeg tror ikke du behøver være bekymret, qqkanin... Collier er vist generelt så bløde, at det ikke lige er indenfor den race, at man tit oplever hanner, der "udfordrer" ejeren. Og tror også lidt det er en myte og handler mere om at sætte grænser end alt det andet dominans snak :) Så gå efter den hund, der matcher dig bedst i temperament og ikke tænk så meget over kønnet :) Opdrætteren kan vel også vejlede dig med sådan noget?

 

Vi har haft tre hanner og en tæve. Tæven er en rigtig lille taske og hannerne nogle bomuldstissemænd. Jeg har aldrig oplevet nogle af dem udfordrer os. Til gengæld vil jeg sige, at tæven kan være en udfordring. Hun er en bestemt lille dame med egne meninger. Jeg tror du har fuldstændig ret i, at man skal se bort fra kønnet i første omgang og lade fornuften, opdrætteren og hjertet lede på vej.

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi har haft tre hanner og en tæve. Tæven er en rigtig lille taske og hannerne nogle bomuldstissemænd. Jeg har aldrig oplevet nogle af dem udfordrer os. Til gengæld vil jeg sige, at tæven kan være en udfordring. Hun er en bestemt lille dame med egne meninger. Jeg tror du har fuldstændig ret i, at man skal se bort fra kønnet i første omgang og lade fornuften, opdrætteren og hjertet lede på vej.

 

Bomuldstissemænd? :sjov: Du er simpelthen fantastisk!

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har aldrig haft en collie. Men jeg har flere eksemplarer af en af colliens stamfædre, borzoi. Det er dem collierne har deres spidse næser og adfærdsproblemer fra.. Jeg synes ikke hannerne i min race er mere udfordrende end tæverne, og jeg har begge udgaver. Faktisk synes jeg tæverne er lidt skarpere end hannerne. Ellers er det som at sammenligne pærer og bananer, og fremover vil jeg ikke konsekvent afvise det ene køn fremfor det andet, men mere se på individet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hunde udfordrer ikke ejeren, de prøver såmænd bare at finde ud af hvordan man tilpasser sig ind i "flokken". Alt det der lederskabspjat er forældet og jeg tror i hvert fald slet ikke på det. Herhjemme har mine hanhunde (jep har haft 4 stk) gerne overtage lederskabet. Som en træner engag sagde til mig: hvad sker der egentlig hvis den her hund får det såkaldte lederskab? Så vil den begynde at handle ind, gøre rent, hente unger osv. Det kunne jeg da egentlig meget godt tænke mig. Jeg har flere gange forsøgt at lade hundene overtage lederskabet så jeg slap, men det er endnu ikke lykkedes til trods for at de fodres ved bordet, ligger i sengen, ligger i sofaen, får mad før os osv. Så det er åbenbart ikke nok :D så du kan være helt rolig med det der lederskab. Tilgengæld er det altid en god ide med noget hvalpetræning.

 

 

Jeg har selv hanhund for 4. Gang. Her er de forskelle JEG synes der er på hanhunde og tæver:

 

Hanhund: sindet er det samme hele tiden, men løbske tæver kan for nogen hanhunde være en stor udfordring og ændre hundens opmærksomme snude til andre fokus punkter end lige dig. Nogle hanhunde kan godt blive aggresive overfor andre hanhunde.

 

Tæver: deres humør svinger lidt alt efter deres cyklus, de er i løbetid 2 gange om året hvor man skal tænke over gåture og hvis man har hund i møblerne er det måske ikke så lækkert lige i de uger. De kan være rigtig stride overfor andre tæver, men behøvet ikke at være det. Nogle mener at tæven et lettere for en første gangs hundeejer, men det ved jeg ikke om er rigtigt, har aldrig haft en tæve. Umildbart vil jeg sige nej :)

 

Og så skal man jo tænke over om man gerne vil avle for så har det jo også en vigtig funktion.

 

hvis nogen er uenige med mig må i meget gerne skrive :) det er blot sådan jeg fornemmer det forholder sig.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hunde udfordrer ikke ejeren, de prøver såmænd bare at finde ud af hvordan man tilpasser sig ind i "flokken". Alt det der lederskabspjat er forældet og jeg tror i hvert fald slet ikke på det. Herhjemme har mine hanhunde (jep har haft 4 stk) gerne overtage lederskabet. Som en træner engag sagde til mig: hvad sker der egentlig hvis den her hund får det såkaldte lederskab? Så vil den begynde at handle ind, gøre rent, hente unger osv. Det kunne jeg da egentlig meget godt tænke mig. Jeg har flere gange forsøgt at lade hundene overtage lederskabet så jeg slap, men det er endnu ikke lykkedes til trods for at de fodres ved bordet, ligger i sengen, ligger i sofaen, får mad før os osv. Så det er åbenbart ikke nok :D så du kan være helt rolig med det der lederskab. Tilgengæld er det altid en god ide med noget hvalpetræning.

 

 

Jeg har selv hanhund for 4. Gang. Her er de forskelle JEG synes der er på hanhunde og tæver:

 

Hanhund: sindet er det samme hele tiden, men løbske tæver kan for nogen hanhunde være en stor udfordring og ændre hundens opmærksomme snude til andre fokus punkter end lige dig. Nogle hanhunde kan godt blive aggresive overfor andre hanhunde.

 

Tæver: deres humør svinger lidt alt efter deres cyklus, de er i løbetid 2 gange om året hvor man skal tænke over gåture og hvis man har hund i møblerne er det måske ikke så lækkert lige i de uger. De kan være rigtig stride overfor andre tæver, men behøvet ikke at være det. Nogle mener at tæven et lettere for en første gangs hundeejer, men det ved jeg ikke om er rigtigt, har aldrig haft en tæve. Umildbart vil jeg sige nej :)

 

Og så skal man jo tænke over om man gerne vil avle for så har det jo også en vigtig funktion.

 

hvis nogen er uenige med mig må i meget gerne skrive :) det er blot sådan jeg fornemmer det forholder sig.

 

Jeg synes faktisk lidt det er noget.. ja.. pjat du siger... Jeg synes du skulle komme og møde Dexter, jeg ved turen er lang, men så skal du se en hund der helt sikkert "udfordre" og prøver grænser af... Du har helt ret i at han ikke gør det for at få "magt" og overtage et lederskab, men du kan tro det er helt normalt indenfor hunde at prøve grænser af (specielt hvis man ikke er konsekvent nok i sin opdragelse).

 

Og så kan jeg fortælle dig en generel ting om lederskab... Faktisk hvis du kigger i de fleste firmaer vil du se at lederen har ansat folk til at "gøre ting"... Som du siger vaske tøj, handle ind og gøre rent... Hvor mange direktører ser du render rundt og gøre rent efter lukketid? Nej en leder er den der dirigere og "bestemmer", det er den der skal guide hunden, og fortælle hvilke opgaver hunden skal have. Det har intet at gøre med at lederen er den som laver ALT og sørger for alt de praktiske, tværtimod (Tror du forveksler leder og MOR)! Det har INTET med lederskab at gøre i mine øjne! Tilgengæld bestemmer DU at din hund må ligge i sofaen, DU bestemmer at hunden må fodres ved bordet osv. Hvis du havde besluttet at din hund IKKE måtte ligge i sofaen, men den selv besluttede at det måtte den godt og var ligeglad med hvad du sagde, så er det jo netop at hunden, groft sagt, går ind og tager "leder rollen", og bestemmer at den da gerne må ligge her... Det handler ikke om "magt", og du vil se ufatteligt få hunde fra en opdrætter der kan finde ud af at guide og lede sin hund på en god måde, have en hund der direkte går imod ejerens ønske....

 

Og alle folk der mener en hund ikke har brug for at der er en der sætter regler og grænser, tror jeg seriøst ikke kan have en velfungerende hund... Og ja det kan lyde hårdt at sige men mennesket SKAL sætte grænser: Må hunden bide fremmede når de går forbi? Må hunden løbe rundt ude på vejen? Må den æde vores hus når den er alene? Må den skide i vores sofa? Nej.. det bestemmer vi... for det er OS der bestemmer... Vi bestemmer selvfølgelig selv hvor meget vi vil bestemme, men det er yderst vigtigt for en hund at der ER grænser... Det betyder ikke at fordi at hunden bliver fodret ved bordet at så ødelægger man den.... Hvis hunden gerne må få mad ved bordet så er det jo okay... Men hvis hunden ikke har nogen grænser, så kan man jo ikke styrer den... Og det er altid lederen der sætter de overordnet grænser... Hvis hunden hopper op og hive maden ned fra din tallerken, så er det jo ikke acceptabelt, og det ER der faktisk hunde der gør, og der må sættes en grænse: DU må sidde og tigge, men du må IKKE tage maden fra min tallerken selv, altså har vi sat en grænse, nogen folks grænse går allerede før tiggeriet, men der vil altid være en grænse hvor vi siger til hunden "hertil og ikke længere"...

 

Og lige for at få det sat på plads: Det har intet med magt at gøre, men opdragelse, og mennesket SKAL nu engang opdrage deres hund, simpelt guidening til at få en velfungerende hund, som kan fungere i vores samfund udenfor husets 4 vægge!

 

Dertil sagt er jeg HELT enig i at det i mange tilfælde kan være helt underordnet om det er en han eller en tæve, du kan få blide hanner og skarpe tæver, og omvendt... I nogle racer kommer det typisk an på kønnet, men der vil altid findes hunde der falder udenfor det, så altid kig på den individuelle hvalp og se hvordan den er... De fleste hvalpe kan man se det på allerede fra starten, men husk man også selv spiller en stor rolle for at give hunden en god og harmonisk hvalpetid, som vil gøre den mere "velbalanceret" som voksen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli
Jeg synes faktisk lidt det er noget.. ja.. pjat du siger... Jeg synes du skulle komme og møde Dexter, jeg ved turen er lang, men så skal du se en hund der helt sikkert "udfordre" og prøver grænser af... Du har helt ret i at han ikke gør det for at få "magt" og overtage et lederskab, men du kan tro det er helt normalt indenfor hunde at prøve grænser af (specielt hvis man ikke er konsekvent nok i sin opdragelse).

 

Og så kan jeg fortælle dig en generel ting om lederskab... Faktisk hvis du kigger i de fleste firmaer vil du se at lederen har ansat folk til at "gøre ting"... Som du siger vaske tøj, handle ind og gøre rent... Hvor mange direktører ser du render rundt og gøre rent efter lukketid? Nej en leder er den der dirigere og "bestemmer", det er den der skal guide hunden, og fortælle hvilke opgaver hunden skal have. Det har intet at gøre med at lederen er den som laver ALT og sørger for alt de praktiske, tværtimod (Tror du forveksler leder og MOR)! Det har INTET med lederskab at gøre i mine øjne! Tilgengæld bestemmer DU at din hund må ligge i sofaen, DU bestemmer at hunden må fodres ved bordet osv. Hvis du havde besluttet at din hund IKKE måtte ligge i sofaen, men den selv besluttede at det måtte den godt og var ligeglad med hvad du sagde, så er det jo netop at hunden, groft sagt, går ind og tager "leder rollen", og bestemmer at den da gerne må ligge her... Det handler ikke om "magt", og du vil se ufatteligt få hunde fra en opdrætter der kan finde ud af at guide og lede sin hund på en god måde, have en hund der direkte går imod ejerens ønske....

 

Og alle folk der mener en hund ikke har brug for at der er en der sætter regler og grænser, tror jeg seriøst ikke kan have en velfungerende hund... Og ja det kan lyde hårdt at sige men mennesket SKAL sætte grænser: Må hunden bide fremmede når de går forbi? Må hunden løbe rundt ude på vejen? Må den æde vores hus når den er alene? Må den skide i vores sofa? Nej.. det bestemmer vi... for det er OS der bestemmer... Vi bestemmer selvfølgelig selv hvor meget vi vil bestemme, men det er yderst vigtigt for en hund at der ER grænser... Det betyder ikke at fordi at hunden bliver fodret ved bordet at så ødelægger man den.... Hvis hunden gerne må få mad ved bordet så er det jo okay... Men hvis hunden ikke har nogen grænser, så kan man jo ikke styrer den... Og det er altid lederen der sætter de overordnet grænser... Hvis hunden hopper op og hive maden ned fra din tallerken, så er det jo ikke acceptabelt, og det ER der faktisk hunde der gør, og der må sættes en grænse: DU må sidde og tigge, men du må IKKE tage maden fra min tallerken selv, altså har vi sat en grænse, nogen folks grænse går allerede før tiggeriet, men der vil altid være en grænse hvor vi siger til hunden "hertil og ikke længere"...

 

Og lige for at få det sat på plads: Det har intet med magt at gøre, men opdragelse, og mennesket SKAL nu engang opdrage deres hund, simpelt guidening til at få en velfungerende hund, som kan fungere i vores samfund udenfor husets 4 vægge!

 

Dertil sagt er jeg HELT enig i at det i mange tilfælde kan være helt underordnet om det er en han eller en tæve, du kan få blide hanner og skarpe tæver, og omvendt... I nogle racer kommer det typisk an på kønnet, men der vil altid findes hunde der falder udenfor det, så altid kig på den individuelle hvalp og se hvordan den er... De fleste hvalpe kan man se det på allerede fra starten, men husk man også selv spiller en stor rolle for at give hunden en god og harmonisk hvalpetid, som vil gøre den mere "velbalanceret" som voksen.

 

Tror du har misforstået hvad retrieveren mener.

 

Tror hun hentyder til det lederskabsbegreb, hvor der defineres at hunden er decideret ude på at overtage herredømmet og for at undgå det, så skal man spise først, sidde i hundens kurv, den må ikke være i møblerne osv.

Ellers overtager den magten og den skal derfor holdes nede.

 

Det jeg læser du skriver om, er ganske alm. opdragelse og grænsesætning - Tror ikke en af os herinde, er den mindste smule i tvivl om, at hunde har brug for at vi lære dem hvad de må og ikke må.

De har sgu' da ingen anelse om hvordan de skal kunne begå sig i en menneske verden hvis vi ikke lære dem det.

Og jeg læser bestemt heller ingen steder, at retrieveren ikke mener der skal sættes grænser for ens hund.

 

Men der er stor forskel på det og så på at se hunden som et magtsyg væsen, der konstant prøver at dominere sine ejere og overtage herredømmet og det er den sidste del, som jeg læser, retrieveren ikke mener hunde gør.

Og personligt er jeg enig.

Tror heller ikke på lederskabsmyten, med alt den indeholder.

Tilgengæld tror jeg på, at vores hunde har brug for en ejer som hjælper og guider dem mod en opførsel som gør, at de kan fungere i en menneskeverden.

Jeg definere regler og grænser og hjælper hunden til at holde sig indenfor dem, men jeg tror ikke at mine hunde prøver at overtage noget som helst lederskab - Tværtimod!

 

 

Og så henvendt til TS:

 

Både hanhunde og tæver vil jo prøve at finde ud af hvor grænsen går - Tror måske der kan være nogle racemæssige forskelle i, hvor hurtigt de lære hvor disse grænser er.

Men synes ikke umiddelbart, at jeg har set den store forskel i hanner og tæver mht. at afprøve de grænser man har sat.

Det er mere i forhold til humørsvingninger, reaktion på kønsdrift og andre hunde, at der er den store forskel og denne forskel er også forskellig fra race til race.

Synes du skal tage en snak med opdrætter om det, som kender racen og som har det bedste udgangspunkt for at kunne vejlede (hvis det er en fornuftig opdrætter selvfølgelig ;-)

Men at en hanhund skulle udfordre dig mere end en tæve, det tror jeg ikke.

Har i hvertfald ikke oplevet det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Og så kan jeg fortælle dig en generel ting om lederskab... Faktisk hvis du kigger i de fleste firmaer vil du se at lederen har ansat folk til at "gøre ting"... Som du siger vaske tøj, handle ind og gøre rent... Hvor mange direktører ser du render rundt og gøre rent efter lukketid? Nej en leder er den der dirigere og "bestemmer", det er den der skal guide hunden, og fortælle hvilke opgaver hunden skal have. Det har intet at gøre med at lederen er den som laver ALT og sørger for alt de praktiske, tværtimod (Tror du forveksler leder og MOR)!

Jeg tror du forveksler leder med chef. Bare fordi man kalder den øverst kommanderende for leder, betyder det jo ikke at vedkommende reelt opfører sig som en sådan. Jeg kan ihvertfald kun huske en person som jeg igennem min karriere vil kalde leder,.. resten har været chefer.

 

Var engang på et Lars Fält kursus hvor han definerede en leder (det man nu vil kalde forældrerollen) til at være den der tager initiativ til aktiviteter, beskyttede territoriet og flokken mm. hvor chefen er den der stiller krav og kontrollerer (ganske kort fortalt). Man kan godt have begge kasketter på men jeg er enig med dig i at hunde der kun oplever deres ejere med den ene slags, må tager skade af det i det lange løb.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det kommer jo stadig an på hvordan man ser tingene, en leder er en der LEDER (guider om man vil), og det har en hund brug for.. ergo er "lederskabpjat" jo ikke noget pjat, det er yderst vigtigt, en hund skal jo netop have en til at fortælle dem hvordan de skal fungere i "vores verden"... Det var såmænd bare det der var min pointe!

 

At mene at en hund ikke kan være grænsesøgende, eller udfordrende synes JEG er noget pjat, for det kan den sagtens og det VIL den være hvis den ikke får grænser, men jeg er helt enig i som jeg skriver flere steder at det INTET har med magt at gøre. Hunden forsøger blot at fremprovokere os til at sætte grænser for den... Den forsøger ikke at overtage, det er nogle menneskers tolkning af hundens adfærd, som desværre stadig er en holdning mange mennesker vælger at tro på. Men jeg tror stadig at en hund vil få et bedre liv af at få for stramme grænser, fremfor ingen grænser at få... En dårlig leder er stadig bedre end kaos. (min holdning)

 

Og Ascha, det er jo igen set ud fra en generel tolkning... Bare fordi man er "højst ansat" betyder det ikke per automatik at man er lederen; Ligesom at bare fordi JEG er mennesket betyder det ikke at jeg er "lederen" i forhold til min hund... En leder-rolle er en man skal PÅTAGE sig, du kan ikke pådutte nogen til at være en leder, nogle mennesker er bare ikke egnet til det, fordi de netop fremfor at vælge at guide, vælger at diktere.

 

At man vælger at definere en chef som en ting og en leder som en anden kommer igen også an på sammenhængen... Men i en ideel verden bør en chef være en god leder. Ligeså bør en hunde ejer være en god leder.

Link til indlæg
Del på andre sites

I ulveflokken bliver lederen VALGT af de andre ulve. Initiativet tages af lederen og hvis de øvrige ulve synes det er en god ide følger de trop. Omvendt kan ulveflokken faktisk godt sætte sig imod lederen og vælge ikke at følge denne på eks. jagt, hvis flokken vurdere at der er mere brug for hvil. Ulvelederen må nu rette sig efter flokken og vente. En god leder bliver ikke unødig sur, farer ikke pludselig ud, men forholder sig roligt og venligt og har overblikket. Og en leder kunne aldrig finde på at tage et ben fra en anden ulv, uanset hvor langt nede i hieraki den er, med mindre de er ved at dø af sult. Hvor mange gange forventer vi ikke at kunne tage alt fra vores hunde? Fordi vi LÆRER dem det, fordi de skal befinde sig i en menneskeverden. Altså har det intet med lederskab at gøre.

 

Jeg mener at hunden kun gør noget for at opnå noget eller undgå noget. Jeg tror ikke hunden prøver at få os til at sætte grænser for den, det har jeg i hvert fald aldrig nogensinde set.

 

Jeg har selv haft en hund som stjal fra bordet. Han opnåede det han gerne ville (maden) som var en større belønning end den verbale skæld ud han fik. Det var ikke fordi han ville bestemme, prøve grænser af eller lige se om han kunne drille os. Nej han ville ganske enkelt have maden og haps så tog han den.

 

Selvfølgelig skal man guide hunden i hvad der er acceptabelt, men alt det der "jeg bestemmer" synes jeg er noget fis. Og jeg kan da være nok så meget leder, men jeg er nød til at være en god leder for at min hund faktisk gider lytte til mig. Der er jeg så bare så heldig at jeg sidder på mad ressourcen, og det giver mig en unik fordel. Men jeg er omvendt også nød til at acceptere min hund, hans grænser, hans behov osv. Så jeg er da ikke bare den ultimative hersker.

 

Jeg kunne godt tænke mig at høre en situation hvor du mener at Dexter prøver grænser af?

 

Jeg tror ikke på at hunden prøver grænser af. Hvad skulle den tænke? "hvis jeg gør det her, bliver hun så sur?" "Nu prøver jeg lige det her, så bliver hun garanteret sur"?. "Det her må jeg sikkert ikke, men nu prøver jeg lige om den ikke nok går?"

 

Når hunden ikke ødelægger huset når den er alene er det fordi vi har lært den det gradvist. Når den ikk stjæler mad fra bordet har den lært det gradvist. osv. Så det mener jeg ikke har noget med lederskab at gøre?

 

Jeg tror at hvalpen bare arbejder sig frem i verden, og nogen steder støder den hovedet imod en mur, og så må den jo tage en ny kurs og så lærer den langsomt at begå sig i en menneskeverden. At hunden bevidst søger grænser? Nej det tror jeg ikke på. Jeg tror den gør noget enten for at opnå noget eller for at undgå noget. Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste situation hvor mine hunde ikke har gjort noget for at opnå noget eller for at undgå noget. Og dette er gennem 12 år med 4 hunde. Vil rigtig gerne hører eksempler hvis I har nogen.

 

Og ja jeg har selv en "well to please" retriever (eller hvad det nu hedder). Og nej den henter ikke apporten for at gøre mig ihh og åhh så glad. Han gør det fordi han selv synes det er fedt at apportere og fordi at man her på matriklen får super belønning. Så det er sørme da kun for hans egen skyld at han henter det jeg kaster :)

Link til indlæg
Del på andre sites

For lige at vende tilbage til dit spørgsmål ts, så tror jeg ikke det betyder så meget om du vælg en tæve eller hanhund. Derimod skal du finde en opdrætter som har fokus på temperamentet, og lytte til de råd du får derfra mht. Hvilken hvalp du skal vælge.

 

Mine forældre har en ung collie på godt et år. Da de besøgte hvalpene blev min mor totalt forelsket i en kuldsøster til deres hund. Men opdrætteren havde allerede spottet at den tæve havde nogle af de nervøse tendenser som hun prøvet på at avle ud af sine hunde. Hun ville derfor beholde søsteren, og selv stå for træning og socialisering af denne hvalp.

Den hvalp de endte med er en rigtig dejlig, glad bulldozer af en unghund:klap:Hun har overrasket alle med hendes positive temperament, både dyrlæger, hundetrænere og andre hundevenner.

Hun har en kuldbror som er en rigtig "kindred spirit", og som temperamentsmæsdigt er en hund af nøjagtigt samme støbning.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli
Det kommer jo stadig an på hvordan man ser tingene, en leder er en der LEDER (guider om man vil), og det har en hund brug for.. ergo er "lederskabpjat" jo ikke noget pjat, det er yderst vigtigt, en hund skal jo netop have en til at fortælle dem hvordan de skal fungere i "vores verden"... Det var såmænd bare det der var min pointe!

 

At mene at en hund ikke kan være grænsesøgende, eller udfordrende synes JEG er noget pjat, for det kan den sagtens og det VIL den være hvis den ikke får grænser, men jeg er helt enig i som jeg skriver flere steder at det INTET har med magt at gøre. Hunden forsøger blot at fremprovokere os til at sætte grænser for den... Den forsøger ikke at overtage, det er nogle menneskers tolkning af hundens adfærd, som desværre stadig er en holdning mange mennesker vælger at tro på. Men jeg tror stadig at en hund vil få et bedre liv af at få for stramme grænser, fremfor ingen grænser at få... En dårlig leder er stadig bedre end kaos. (min holdning)

 

Og Ascha, det er jo igen set ud fra en generel tolkning... Bare fordi man er "højst ansat" betyder det ikke per automatik at man er lederen; Ligesom at bare fordi JEG er mennesket betyder det ikke at jeg er "lederen" i forhold til min hund... En leder-rolle er en man skal PÅTAGE sig, du kan ikke pådutte nogen til at være en leder, nogle mennesker er bare ikke egnet til det, fordi de netop fremfor at vælge at guide, vælger at diktere.

 

At man vælger at definere en chef som en ting og en leder som en anden kommer igen også an på sammenhængen... Men i en ideel verden bør en chef være en god leder. Ligeså bør en hunde ejer være en god leder.

 

Er vi ikke ude i noget kværuleren om ord og deres betydning her?

 

Nu er vi jo sjovt nok alle enige om at grænser er nødvendige.

Hvad fanden man kalder det er i mine øjne fuldstændig ligegyldigt, eftersom vi jo er temmelig enig om praksissen, så fint for mig at du kalder det lederskab.

 

Kan kun fortælle at grunden til jeg fravælger ordet "leder" er hele den gamle lederskabsteori er så fastbundet på det ord, at rigtig, rigtig mange har sat lighedstegn mellem dominans, magt og lederskab - Og derfor bruger jeg et andet ord, eller kalder det hvad det er - Grænsesætning og guiden.

Er temmelig sikker på, at det er præcis det samme retrieveren mener.

Hun skriver jo heller ingen steder at hunde ikke prøver grænser af - Jeg kan i hvertfald ikke finde stedet hvor hun skriver det?

 

Nå, jeg stopper i hvertfald her, eftersom jeg tror vi er enige og jeg egentlig synes denne debat om ord og deres betydning måske kunne tages i en anden tråd.

Link til indlæg
Del på andre sites

Er vi ikke ude i noget kværuleren om ord og deres betydning her?

 

Nu er vi jo sjovt nok alle enige om at grænser er nødvendige.

Hvad fanden man kalder det er i mine øjne fuldstændig ligegyldigt, eftersom vi jo er temmelig enig om praksissen, så fint for mig at du kalder det lederskab.

 

Kan kun fortælle at grunden til jeg fravælger ordet "leder" er hele den gamle lederskabsteori er så fastbundet på det ord, at rigtig, rigtig mange har sat lighedstegn mellem dominans, magt og lederskab - Og derfor bruger jeg et andet ord, eller kalder det hvad det er - Grænsesætning og guiden.

Er temmelig sikker på, at det er præcis det samme retrieveren mener.

Hun skriver jo heller ingen steder at hunde ikke prøver grænser af - Jeg kan i hvertfald ikke finde stedet hvor hun skriver det?

 

Nå, jeg stopper i hvertfald her, eftersom jeg tror vi er enige og jeg egentlig synes denne debat om ord og deres betydning måske kunne tages i en anden tråd.

 

Næsten enig :blink: jeg mener ikke at hunden bevidst prøver grænser af (så nu står det sort på hvidt :D), men jeg tror at den bare arbejder sig frem i livet (pr. instinkter) og når den så støder hovedet imod en mur, så går den en anden vej lidt og på den måde finder den ud af at passe ind i vores liv. Men nej at den bevidst prøver grænser af - det tror jeg ikke :) At den gør noget vi ikke lige vil have og skal vejledes derfra - ja det tror jeg, men jeg tror IKKE at den gør det med vilje.

Link til indlæg
Del på andre sites

I ulveflokken bliver lederen VALGT af de andre ulve. Initiativet tages af lederen og hvis de øvrige ulve synes det er en god ide følger de trop. Omvendt kan ulveflokken faktisk godt sætte sig imod lederen og vælge ikke at følge denne på eks. jagt, hvis flokken vurdere at der er mere brug for hvil. Ulvelederen må nu rette sig efter flokken og vente. En god leder bliver ikke unødig sur, farer ikke pludselig ud, men forholder sig roligt og venligt og har overblikket. Og en leder kunne aldrig finde på at tage et ben fra en anden ulv, uanset hvor langt nede i hieraki den er, med mindre de er ved at dø af sult. Hvor mange gange forventer vi ikke at kunne tage alt fra vores hunde? Fordi vi LÆRER dem det, fordi de skal befinde sig i en menneskeverden. Altså har det intet med lederskab at gøre.

 

Jeg mener at hunden kun gør noget for at opnå noget eller undgå noget. Jeg tror ikke hunden prøver at få os til at sætte grænser for den, det har jeg i hvert fald aldrig nogensinde set.

 

Jeg har selv haft en hund som stjal fra bordet. Han opnåede det han gerne ville (maden) som var en større belønning end den verbale skæld ud han fik. Det var ikke fordi han ville bestemme, prøve grænser af eller lige se om han kunne drille os. Nej han ville ganske enkelt have maden og haps så tog han den.

 

Selvfølgelig skal man guide hunden i hvad der er acceptabelt, men alt det der "jeg bestemmer" synes jeg er noget fis. Og jeg kan da være nok så meget leder, men jeg er nød til at være en god leder for at min hund faktisk gider lytte til mig. Der er jeg så bare så heldig at jeg sidder på mad ressourcen, og det giver mig en unik fordel. Men jeg er omvendt også nød til at acceptere min hund, hans grænser, hans behov osv. Så jeg er da ikke bare den ultimative hersker.

 

Jeg kunne godt tænke mig at høre en situation hvor du mener at Dexter prøver grænser af?

 

Jeg tror ikke på at hunden prøver grænser af. Hvad skulle den tænke? "hvis jeg gør det her, bliver hun så sur?" "Nu prøver jeg lige det her, så bliver hun garanteret sur"?. "Det her må jeg sikkert ikke, men nu prøver jeg lige om den ikke nok går?"

 

Når hunden ikke ødelægger huset når den er alene er det fordi vi har lært den det gradvist. Når den ikk stjæler mad fra bordet har den lært det gradvist. osv. Så det mener jeg ikke har noget med lederskab at gøre?

 

Jeg tror at hvalpen bare arbejder sig frem i verden, og nogen steder støder den hovedet imod en mur, og så må den jo tage en ny kurs og så lærer den langsomt at begå sig i en menneskeverden. At hunden bevidst søger grænser? Nej det tror jeg ikke på. Jeg tror den gør noget enten for at opnå noget eller for at undgå noget. Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste situation hvor mine hunde ikke har gjort noget for at opnå noget eller for at undgå noget. Og dette er gennem 12 år med 4 hunde. Vil rigtig gerne hører eksempler hvis I har nogen.

 

Og ja jeg har selv en "well to please" retriever (eller hvad det nu hedder). Og nej den henter ikke apporten for at gøre mig ihh og åhh så glad. Han gør det fordi han selv synes det er fedt at apportere og fordi at man her på matriklen får super belønning. Så det er sørme da kun for hans egen skyld at han henter det jeg kaster :)

 

Er vi ikke ude i noget kværuleren om ord og deres betydning her?

 

Nu er vi jo sjovt nok alle enige om at grænser er nødvendige.

Hvad fanden man kalder det er i mine øjne fuldstændig ligegyldigt, eftersom vi jo er temmelig enig om praksissen, så fint for mig at du kalder det lederskab.

 

Kan kun fortælle at grunden til jeg fravælger ordet "leder" er hele den gamle lederskabsteori er så fastbundet på det ord, at rigtig, rigtig mange har sat lighedstegn mellem dominans, magt og lederskab - Og derfor bruger jeg et andet ord, eller kalder det hvad det er - Grænsesætning og guiden.

Er temmelig sikker på, at det er præcis det samme retrieveren mener.

Hun skriver jo heller ingen steder at hunde ikke prøver grænser af - Jeg kan i hvertfald ikke finde stedet hvor hun skriver det?

 

Nå, jeg stopper i hvertfald her, eftersom jeg tror vi er enige og jeg egentlig synes denne debat om ord og deres betydning måske kunne tages i en anden tråd.

 

Nu var det jo sådan set fordi jeg kunne se Retrieveren og jeg ikke havde samme holdning... Som hun selv skriver så mener hun netop IKKE at hunde prøver grænser af, og det er der jeg siger at det mener jeg de gør.

 

F.eks. ved Dexter at han ikke må tage mad fra bordet, og nogen dage kan man se hvordan hovedet bevæger sig tættere og tættere på bordkanten, for tilsidst at ligge på bordet.. "Nej" og hovedet er løftet fra bordet, der var grænsen... Så prøver han lige eeeen gang til at ligge hovedet på bordet lige så stille "Nej"... Okay okay så ved han det... Han forsøger at skuppe en grænse, netop fordi "belønningen" (maden) er værd at forsøge at skuppe en grænse han allerede ved er der... Jeg tror hunde tænker "går den så går den".

 

Hvordan skal hunden vide hvor grænsen er, hvis de ikke finder den? De kan jo ikke per automatik vide at DER er grænsen, de bliver nød til at krydse den før de ved hvor den er... Når det er sagt så har jeg ALDRIG skældt Dexter ud, sådan viser vi ikke grænser herhjemme, det foregår ved et Roligt men fast "nej" eller "stop".

 

Selvfølgelig prøver hunden grænser af for at opnå noget, det er klart, Dexter forsøger at få maden på bordet; Hvor går grænsen? KAN han få det på en måde?

Det er jo netop det der kan udnyttes i træningen, hunden gør hvad vi beder den om i håb om at få en godbid... Hunden forsøger sig frem til at finde ud af hvad det er vi vil have ud af den... Det er træningsformen, opdragelses formen har vi en tendens til at være anderledes, fordi det er vores "hjem", og vi derfor ikke alle steder har definerbare regler... F.eks. må Dexter gerne være i sofaen, men han bliver da stoppet når han er våd og mudret, ergo må han nogen gange være i sofaen andre gange ikke...

 

 

Jeg er helt enig med dig Menelli, at der er en tendens til at folk farer op når man siger "leder", fordi det skal være negativt... Nu er jeg bare sådan en person der ikke gider pålægges holdninger fordi andre ikke kan se neutralt på et ord... I min verden hænger dominans og leder absolut ikke sammen, og man bliver IKKE en god leder fordi man går først ud af døren, eller hunden skal spise sidst... Man er en god leder når man sørger for ens hund har faste rammer, et stabilt hverdag, og ikke mindst når hunden ved hvad den kan forvente af sin ejer. Er der ingen grænser ved hunden aldrig hvornår "nej'et" kommer, og denne uvished er ikke specielt godt for en hund...

 

Jeg skrev forresten flere gange i mit indlæg at man kunne kalde det guide hvis man ville fremfor leder, så det er jo ikke fordi jeg ikke gjorde opmærksom på mit valg af ordet leder:mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg aner intet om collier.

 

Men jeg har en forkærlighed for hanner. Bl.a. fordi jeg synes, løbetidsblod over hele huset er klamt.... Jeg er så endt med en hanhund der sætter pik-pletter über alles i stedet.

 

Men glædelig hvalp! Og jeg håber bare at du får en fantastisk hund lige meget hvilket køn den har:-D

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Nu var det jo sådan set fordi jeg kunne se Retrieveren og jeg ikke havde samme holdning... Som hun selv skriver så mener hun netop IKKE at hunde prøver grænser af, og det er der jeg siger at det mener jeg de gør.

 

F.eks. ved Dexter at han ikke må tage mad fra bordet, og nogen dage kan man se hvordan hovedet bevæger sig tættere og tættere på bordkanten, for tilsidst at ligge på bordet.. "Nej" og hovedet er løftet fra bordet, der var grænsen... Så prøver han lige eeeen gang til at ligge hovedet på bordet lige så stille "Nej"... Okay okay så ved han det... Han forsøger at skuppe en grænse, netop fordi "belønningen" (maden) er værd at forsøge at skuppe en grænse han allerede ved er der... Jeg tror hunde tænker "går den så går den".

 

Hvordan skal hunden vide hvor grænsen er, hvis de ikke finder den? De kan jo ikke per automatik vide at DER er grænsen, de bliver nød til at krydse den før de ved hvor den er... Når det er sagt så har jeg ALDRIG skældt Dexter ud, sådan viser vi ikke grænser herhjemme, det foregår ved et Roligt men fast "nej" eller "stop".

 

Selvfølgelig prøver hunden grænser af for at opnå noget, det er klart, Dexter forsøger at få maden på bordet; Hvor går grænsen? KAN han få det på en måde?

Det er jo netop det der kan udnyttes i træningen, hunden gør hvad vi beder den om i håb om at få en godbid... Hunden forsøger sig frem til at finde ud af hvad det er vi vil have ud af den... Det er træningsformen, opdragelses formen har vi en tendens til at være anderledes, fordi det er vores "hjem", og vi derfor ikke alle steder har definerbare regler... F.eks. må Dexter gerne være i sofaen, men han bliver da stoppet når han er våd og mudret, ergo må han nogen gange være i sofaen andre gange ikke...

 

 

Jeg er helt enig med dig Menelli, at der er en tendens til at folk farer op når man siger "leder", fordi det skal være negativt... Nu er jeg bare sådan en person der ikke gider pålægges holdninger fordi andre ikke kan se neutralt på et ord... I min verden hænger dominans og leder absolut ikke sammen, og man bliver IKKE en god leder fordi man går først ud af døren, eller hunden skal spise sidst... Man er en god leder når man sørger for ens hund har faste rammer, et stabilt hverdag, og ikke mindst når hunden ved hvad den kan forvente af sin ejer. Er der ingen grænser ved hunden aldrig hvornår "nej'et" kommer, og denne uvished er ikke specielt godt for en hund...

 

Jeg skrev forresten flere gange i mit indlæg at man kunne kalde det guide hvis man ville fremfor leder, så det er jo ikke fordi jeg ikke gjorde opmærksom på mit valg af ordet leder:mrgreen:

 

Når dexter prøver at tage fra bordet så prøver han at opnå noget: nemlig maden. Det eneste spørgsmål er jo hvor langt han vil gå for at opnå noget. Jeg tror ikke han tænker: "uhh måske kan jeg godt liiiige få lov idag, selvom jeg godt ved jeg ikke må". Jeg tror bare de gerne vil have maden og prøver til - det er jo sådan set klogt nok. At de giver det mere end et forsøg er jo sådan set også heldigt nok, hvis man ser på deres overlevelsesinstinkt. I min egen træning er det foregået sådan at jeg har fjernet maden på bordet hvis jeg synes snuden var lige tæt nok på. altså opnåede han det modsatte af hvad han gerne vil: maden forsvandt og snuden kom væk. Faktisk ved min hund kun hvad nej betyder fordi mine forældre til tider har passet ham :D Og det var vel først da han var næsten et år han vidste hvad det betød. Tyggede han i noget han ikke måtte, byttede jeg, hoppede han op, vendte jeg ryggen til osv.

 

Men ja vi er måske meget enige i at det handler om at vejlede :) Beklager at jeg havde overset det i dit indlæg :)

 

jeg tror jeg er lidt imod grænser fordi jeg ikke føler at jeg har sat grænser for min hund. Nej han må ikke hoppe op, men jeg ser det ikke som en grænse. Han har bare fundet ud af at det meget bedre kan betale sig at blive på jorden med alle 4. Nej han skal ikke tage mad fra bordet, men han har bare lært at kommer snuden for tæt på så forsvinder maden. (Helt på magisk vis :D) Holder snuden sig på afstand falder der noget af. Så føler ikke jeg har sat grænser. Blot udnyttet hans vilje til at ville noget eller undgå noget. Giver det mening?

 

Og ang. træning så træner jeg efter et eneste princip: Min hund arbejder for at opnå noget eller undgå noget. Altså tænker jeg hele tiden på min belønning og min tilbageholding af belønningen. Alt hvad min hund gør, gør han altså for at få noget ud af det. Det betyder også at når noget ikke lykkdes så er jeg fri for at tænke at han tog røven på mig, han sagde "f*ck dig" eller lignende. Nej forstærkningen var ikke god nok, eller også havde jeg et svagt led i kæden eller lignende. Men han har IKKE gjort det for at være ligeglad med mig. Og når jeg laver felt søg hvor han skal finde en genstand og aflevere den, og så han tisser i feltet så er det ikke for at provokere mig. Nej belønningen for at finde genstanden og aflevere den vægter ikke højt nok. (Og nej belønningen er ikke altid i lommen).

 

Håber det giver lidt mening :) Hehe det er ikke let når man selv lige skal finde hoved og hale i det først :P

Link til indlæg
Del på andre sites

Når dexter prøver at tage fra bordet så prøver han at opnå noget: nemlig maden. Det eneste spørgsmål er jo hvor langt han vil gå for at opnå noget. Jeg tror ikke han tænker: "uhh måske kan jeg godt liiiige få lov idag, selvom jeg godt ved jeg ikke må". Jeg tror bare de gerne vil have maden og prøver til - det er jo sådan set klogt nok. At de giver det mere end et forsøg er jo sådan set også heldigt nok, hvis man ser på deres overlevelsesinstinkt. I min egen træning er det foregået sådan at jeg har fjernet maden på bordet hvis jeg synes snuden var lige tæt nok på. altså opnåede han det modsatte af hvad han gerne vil: maden forsvandt og snuden kom væk. Faktisk ved min hund kun hvad nej betyder fordi mine forældre til tider har passet ham :D Og det var vel først da han var næsten et år han vidste hvad det betød. Tyggede han i noget han ikke måtte, byttede jeg, hoppede han op, vendte jeg ryggen til osv.

 

Men ja vi er måske meget enige i at det handler om at vejlede :) Beklager at jeg havde overset det i dit indlæg :)

 

jeg tror jeg er lidt imod grænser fordi jeg ikke føler at jeg har sat grænser for min hund. Nej han må ikke hoppe op, men jeg ser det ikke som en grænse. Han har bare fundet ud af at det meget bedre kan betale sig at blive på jorden med alle 4. Nej han skal ikke tage mad fra bordet, men han har bare lært at kommer snuden for tæt på så forsvinder maden. (Helt på magisk vis :D) Holder snuden sig på afstand falder der noget af. Så føler ikke jeg har sat grænser. Blot udnyttet hans vilje til at ville noget eller undgå noget. Giver det mening?

 

Og ang. træning så træner jeg efter et eneste princip: Min hund arbejder for at opnå noget eller undgå noget. Altså tænker jeg hele tiden på min belønning og min tilbageholding af belønningen. Alt hvad min hund gør, gør han altså for at få noget ud af det. Det betyder også at når noget ikke lykkdes så er jeg fri for at tænke at han tog røven på mig, han sagde "f*ck dig" eller lignende. Nej forstærkningen var ikke god nok, eller også havde jeg et svagt led i kæden eller lignende. Men han har IKKE gjort det for at være ligeglad med mig. Og når jeg laver felt søg hvor han skal finde en genstand og aflevere den, og så han tisser i feltet så er det ikke for at provokere mig. Nej belønningen for at finde genstanden og aflevere den vægter ikke højt nok. (Og nej belønningen er ikke altid i lommen).

 

Håber det giver lidt mening :) Hehe det er ikke let når man selv lige skal finde hoved og hale i det først :P

 

 

Men vi kan vel godt blive enige om at ingen af os KAN vide hvad en hund tænker, derfor er det jo lige så godt et bud som noget andet hvorfor en hund gør som den gør.. Jeg er 99% sikker på at Dexter forsøger fordi han ved at der er en chance, og at han ikke forsøger fordi han ved at "der er ingen chance"...

 

Det du siger er i mine øjne også grænser, hvis hunden ikke MÅ så er der en grænse... Hvis din hund gerne må hoppe op, men ikke gør det fordi den aldrig har gjort det og aldrig har forsøgt, jamen så er det jo bare heldigt... Men så snart du træner en adfærd væk fra din hund, så har du sat en grænse (eller en regel om man vil) for hvad du vil acceptere.

 

Alle mennesker (og hunde) har grænser... Verden er jo ikke sort/hvid, og vi ser alle forskellige på hvad man må og ikke må... F.eks. må hunden nogle steder IKKE tigge overhovedet, nogen steder må hunden ikke være i køkkenet når der spises osv... Vi har alle forskellige grænser, og det er dem vi lærer vores hund, og det er der vi lader hunden gå til... Når hunden er opdraget så vil den jo aldrig krydse de grænser, og den ved hvor grænserne er, behøves den netop ikke søge grænser... Derfor kan det betale sig at være konsekvent med hensyn til grænser (F.eks. hunden må aldrig være i sofaen, hunden må være i sofaen når den bliver tilbudt det eller den må altid være i sofaen.. Ikke noget med at I dag må den gerne, men i morgen må den ikke).

 

Det har intet at gøre med hvor hård man er, men blot at hunden skal vide hvad den må og hvad den ikke må...

Link til indlæg
Del på andre sites

De damer, i er gået i selvsving:-)

 

For at vende tilbage til TS's spørgsmål, risikerer man uanset køn, at få en selvstændig hund. Og jeg vil give Kim ret i at det er kende sent at komme i tanke om en lørdag kl. 23, når søndag byder på hvalpekig:???: Hvis i ikke har præferencer for køn, kan i jo overlade til opdrætteren at finde den hvalp der passer bedst til jer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...