Hanhundeejeres ansvar?

[Petrine]

Føler stort ansvar, ville sige nej til: for gammel, for grim, for ung, for dårlig sundhed, for dårlig temperament, for utålmodig tæveejer. Eftersom jeg vil have en hvalp for besværet, så skal jeg kunne se noget godt i resultatet, dvs Zamzam skal have en sporty date med tempo. Men det økonomiske besvær med defekte hvalpe, ville jeg lade være helt op til tæveejeren og besvær med evt kejsersnit der er jo en grund til, at jeg aldrig vil have en tæve, der skal have hvalpe.

[Gæst Iben B]

Jeg tror egentlig, at der er mange som bliver meget stolte over at få et tilbud på deres hanhund, sådan lidt "orv de synes han er lige så lækker som vi gør, hvor fedt!"

 

Bingo! Den kan jeg f.eks. ikke sige mig fri for at have følt en snert af - også selvom jeg takkede nej.

[Howlucky]

Jeg er jo selv hanhunde ejer - og han skal aldrig!!! være far til nogen hvalpe:)

Jeg synes man som hanhundeejer har et medansvar for ikke at bidrage til et i forvejen oversvømmet marked af tavleløse og blandingshunde.

Hvis man har en hanhund med tavle, synes jeg man har ansvar/ skal kunne stå inde for sin hunds sundhed og temperament. Man har også det ansvar, at finde en hunhund der matcher ens egen hund( med en fornuftig ejer)

Ved ikke om det giver mening:o ser bare så mange triste eksempler på at folk stiller deres hanhund til rådighed, total hovedløst, bare fordi den er sød og rar og smuk smuk

Økonomisk, vil jeg mene man har et ansvar til og med parringen + evt genparring. Hvad der måtte ske med tæven i tiden op til fødslen, under denne og efter påhviler tæveejeren. Jeg mener også, det er tæveejeren der er økonomisk ansvarlig for hvalpene:)

[Shii]

uden at have læst andres svar (Det gør jeg bagefter).

 

Jeg mener at hanhundeejerens ansvar først og fremmest ligger i "deres hund". Man har ansvaret for at den han man vælger at tilbyde til avl er sund og rask, at den er tjekket for alle racetypiske sygdomme, også dem som måske ikke påkræves. At hunden er i god form, og har gode gener bag sig.

 

Dernæst mener jeg også man har ansvar for valget at tæve han parrer. Jeg mener IKKE at man som hanhundeejer per defination har ansvar for hvalpene, ment på den måde at jeg synes det er tæveejerens ansvar at sørger for at vælge de rigtige købere osv. Dette kommer dog igen an på den aftale man laver før parringen. Personligt mener jeg at når tæve-ejeren har betalt for parringen, så er hanhunde-ejerens ansvar, groft sagt, overstået.

 

Dette kan bare kun gælde hvis hanhundeejeren på forhånd har gjort sit arbejde godt nok. Det vil sige f.eks. aldrig lade sin han parrer hos en hvor man ikke kender ejeren af tæven og ved disse har samme værdier som en selv.

 

Derfor synes jeg det er svært at sige hvad hanhundeejerens ansvar generelt set er... Men først og fremmest skal man som ejeren af hannen kunne sige NEJ til en tæve der ikke er sund og rask og tjekket for hvad den bør, samt temperaments mæssigt efter sandarden. Og selv kunne sørge for at have en hanhund der er lige så dejlig som tæven

[Stjernetosse]

Jeg mener da bestemt at man har et ansvar som hanhunde ejer! Når jeg får en hanhund der skal anvendes til avl bliver der da kigget lige så kritisk på opdrætter og tæve som der vil blive på mine egne...

 

Men jeg kender da en opdrætter der lader sine hanhunde parre alle tæver. Det virker i hvert fald totalt ukritisk. Og selvom vedkommende sommetider har nogle rigtig lækre hanhunde, så kommer jeg sandsynligvis aldrig til at lade mine tæver parre hos ham. For det kan jeg slet ikke stå inde for. Man skal aldrig sige aldrig, det ved jeg godt. For opdrætteren kan nå at ændre adfærd - eller måske nå at få en hanhund hjem som vil være super spændende at bruge på en af mine kommende tæver.

[Ulla H]

De parringsaftaler jeg kender til, er fast pris for parring + et beløb pr registreret hvalp. Alternativt at hanhundeejer er 1 ste vælger ved en hvalp.

En ellers god tæve, der godt kan matche ens hanhund, kan jo godt have aner, man ikke er så interesseret i.Så kender ikke mange, hvor en hvalp vælges. Dels fordi hvalpe jo kræver tid , dels fordi man måske har rigelig hunde.

Jeg kender til hanhunde for år tilbage, der i deres levetid har lavet omkring 50 kuld. De fleste jo på andres tæver. Sådan en hanhundeejer er jo ikke interesseret i hvalpe fra hvert kuld i sit egen kennel.

Ingen af de hanhundes ejere, jeg har benyttet, har haft indflydelse på , hvordan jeg fodre op til fødsel, holder tæven i kondition eller andet. Hvor hun føder osv.Hvordan tæven efterfølgende passes, og tillige de små.Og hvem de evt sælger til.

For mig at se stopper hanhundeejers ansvar efter parring.Også økonomisk.

 

Jeg ser helt klart dilemmaet med Freddy´s parring, at jeg som tæveejer ikke selv ville gøre det, men de var så fastbesluttet på det. Jeg ville selv i deres sted kontakte hendes kennel og aftale køb af hvalp fra en nærbeslægtet, hvilket er realistisk i store kenneler.Og lige nu kan det ikke ændres, men jeg vil nok tage min bekymring med fødsel af denne hvalp op til videre overvejelse.

[Hopsa]

Jeg forstår det ikke Ulla...?

Du har en holdning til at det ikke er etisk korrekt at lade en tæve i den alder få hvalpe første gang, men du bidrager til projektet ved at lade din hanhund gøre hende drægtig.

Hvorfor ikke sige nej, det vil jeg ikke da jeg ikke mener det er rimeligt at udsætte tæven for det?

 

Ift. hanhundeejerens ansvar efter parring, har man som hanhundeejer ikke et moralsk ansvar for at holde sig informeret om de hvalpe der er efter ens hanhund, så man blir i stand til at vurdere hans kvalitet som avlshund?

[Dina]

Ift. hanhundeejerens ansvar efter parring, har man som hanhundeejer ikke et moralsk ansvar for at holde sig informeret om de hvalpe der er efter ens hanhund, så man blir i stand til at vurdere hans kvalitet som avlshund?

Som ordentlig opdrætter - jo, bestemt. Som privatperson - bestemt nej. Ansvaret påhviler den, som har muligheden for at følge hvalpene. En privatperson lægger jo "bare" hanhund til, men har ingen kontakt til hvalpekøberne.

[Bankov]

Hanhundeejeren har også et ansvar for, at hunden ikke bliver brugt for meget i avl (= Matadoravl)

 

Selv om det kan være fristende at tjene en masse penge på en særlig populær han, så bør ejeren kunne sige stop.

[Dina]

Hanhundeejeren har også et ansvar for, at hunden ikke bliver brugt for meget i avl (= Matadoravl)

 

Selv om det kan være fristende at tjene en masse penge på en særlig populær han, så bør ejeren kunne sige stop.

Ja, enig!

 

Men også her bør opdrætterne være lidt vakse og selv være de første til at sige fra.

[anne-lise hansen]

jeg vil som hanhunde ejer mene at jeg har et ansvar overfor hvilke tæver min hund bliver brugt til , vil ialtfald se dem MEGET grundigt an før en evt parring , hvis det er muligt også med hensyn til deres psyke og selvfølgelig så vidt muligt følge hvalpene mest muligt, selv om det jo kan blive svært hvis de kommer til at bo spredt og måske ikke bliver udstillet.

 

PS; desværre har DKK jo fjernet præmierings kravet , så derfor mener jeg at man som hanhundeejer skal være ekstra obs. på at både han & tæve er gode nok ifølge racestandarten

Redigeret August 9, 2012 af anne-lise hansen
glemte at skrive noget

[Hopsa]

Som ordentlig opdrætter - jo, bestemt. Som privatperson - bestemt nej. Ansvaret påhviler den, som har muligheden for at følge hvalpene. En privatperson lægger jo "bare" hanhund til, men har ingen kontakt til hvalpekøberne.

 

OK, det overrasker mig faktisk at man kan have den holdning, men så er det da glimrende at der i de etiske retningslinjer (ihvertfald i min klub) er nedskrevet følgende punkt:

"Både opdrætter og hanhundeejer bør følge afkommets udvikling til voksne hunde og derudfra løbende vurdere deres avlsdyr."

Så kan man da i det mindste læse sig til at man som hanhundeejer bør interessere sig for de hvalpe man er med til at producere.

 

Fordi man er privatperson er man ikke afskrevet fra at kunne holde sig informeret, jeg kan slet ikke forstå man ikke har en naturlig interesse for det.

[Shii]

Som ordentlig opdrætter - jo, bestemt. Som privatperson - bestemt nej. Ansvaret påhviler den, som har muligheden for at følge hvalpene. En privatperson lægger jo "bare" hanhund til, men har ingen kontakt til hvalpekøberne.

 

Enig! Men for mig falder det igen ind under "sundheden", og at man har et ansvar for den. MEN er hvalpene solgt syge til en køber, så er det i mine øjne tæveejerens ansvar at sørge for erstatningen, igen medmindre andet er aftalt. Men hvis jeg får en pris for parringen og "thats it", so vil jeg ikke stå økonomisk til ansvar efterfølgende. Hvis vi delte pengene fra hvalpene, samt jeg var med til at prissætte dem, samt vælge hvalpekøbere, så ville jeg også tage økonomisk ansvar.

 

Hanhundeejeren har også et ansvar for, at hunden ikke bliver brugt for meget i avl (= Matadoravl)

 

Selv om det kan være fristende at tjene en masse penge på en særlig populær han, så bør ejeren kunne sige stop.

 

Ganske, ganske enig!

[Shii]

Fordi man er privatperson er man ikke afskrevet fra at kunne holde sig informeret, jeg kan slet ikke forstå man ikke har en naturlig interesse for det.

 

 

Jeg ville forvente en naturlig interesse, men derfra og til ansvar synes jeg der er langt... (Som privat person)

[Petrine]

Jeg ville forvente en naturlig interesse, men derfra og til ansvar synes jeg der er langt... (Som privat person)

 

Ansvar betyder jo, at hvis du laver et kuld, ser de alle bliver syge, så tager du ansvar og laver ikke flere kuld - hvis I stadig mener, hanhunde ejeren ikke skal tage ansvar, så bliver jeg lidt bekymret.

 

Hvis man lader sin hanhund parre en 6-årig førstegangstæve, selvom man er imod, hvorfor lader man den så ikke lave gadekryds, selvom man er imod? Er der ingen etiske retningslinier mht alder for første kuld? Eller er det kun en minimumsalder?

[Shii]

Ansvar betyder jo, at hvis du laver et kuld, ser de alle bliver syge, så tager du ansvar og laver ikke flere kuld - hvis I stadig mener, hanhunde ejeren ikke skal tage ansvar, så bliver jeg lidt bekymret.

 

Hvis man lader sin hanhund parre en 6-årig førstegangstæve, selvom man er imod, hvorfor lader man den så ikke lave gadekryds, selvom man er imod? Er der ingen etiske retningslinier mht alder for første kuld? Eller er det kun en minimumsalder?

 

Bestemt, er hvalpene syge, eller får problemer så må man også se på hvorfor.

 

Jeg vil antage at hvis man gør sit forarbejde vil dette ikke ske, men hvis det alligevel sker, så må man skam også være så ansvarlig at lade være at bruge sin han i avl (Men det falder jo så i min bog ind under sund og rask afstamning, og generelt sundhed for hunden skal være i orden).

 

Men jeg ville ikke tage ansvaret for hvalpene, rent økonomisk set, men ansvaret for hvad min hund giver videre, det er DET jeg er ansvarlig for udgør en forbedring, eller en tilføejse af godt avlsmateriale til racen, og kan jeg ikke tilbringe dette, så bør hunden ikke avles på.

 

Og jeg er helt enig i din sidste bemærkning. Jeg kan ikke se hvorfor at man kan lempe på et punkt, og stadig holde fast i andre. Jeg ville faktisk mene det var mere ansvarligt at parer en sund og rask blandings tæve i den rette alder, end en fin raceren 6 årig..

[Siri]

Hvad synes du dit ansvarsområde er?

 

Har man som hanhundeejer et moralsk ansvar ift. at sige ja eller nej til en parring?

Eller skal man blande sig uden om?

 

Har man et økonomisk ansvar ift. de kommende hvalpe, eller ligger ansvaret i at holde sig informeret og opdateret på hvilke kvaliteter (gode som dårlige) ens hanhund videregiver?

 

Jeg har en hanhund der indgår i avl, så jeg har helt klare holdninger til emnet. Spændende at tage det op i øvrigt!!

 

JA for dælan, man har et kæmpe ansvar ift. at sige ja/nej til en parring! For det første så falder kvaliteten af hvalpene tilbage på din egen hanhund, for det andet så mener jeg at alle som bidrager til opdræt af hunde har et ansvar for at sætte sunde og mentalt velfungerende hunde i verden. Man skal på ingen måde blande sig uden om. Blander man sig uden om, så er man simpelthen for ligeglad - og så skal man holde sig langt væk fra avl.

 

Samtidig mener jeg at vi/jeg har stort ansvar ift. at holde mig opdatere på kvaliteter, både mentalt og fysisk.

 

Jeg siger selv for det meste nej, det gør det hele meget nemmere

Men når jeg har sagt ja har det været til opdrættere der yder et samvittighedsfuldt arbejde ift. hvalpenes opvækst, som har en tæve jeg mener egner sig til en kombination med min hanhund.

En tæveejer skal kunne forklare mig hvad formålet er med netop at bruge min hanhund, hvad formålet er med kuldet og på hvilke vilkår hvalpene sælges.

Jeg havde en forspørgsel på en tæve på 6 år, hun skulle ha' sit første kuld - nej, det vil jeg ikke være en del af.

 

Så min egen holdning er, at man som hanhundeejer ikke bør parre en tæve hos en opdrætter hvor man ikke selv ville have lyst at købe hvalp.

 

 

Jeg er ret enig og har selv følgende kriterier:

 

- Kombinationen skal være en sådan, at jeg selv ville ønske at købe hvalp derfra.

- Tæven skal være mentalt stærk og velfungerende

- Tæven skal være socialt velfungerende

- Tæven skal være sund og have den korrekte alder ift. et kuld

- Tæven skal ikke have arvelige sygdomme i linjerne/søskende

- Tæveejer skal have interesserede hvalpekøbere/gode hvalpekøbere

- Tæveejer skal have formål og omtanke bag kuldet

- Tæven skal kunne arbejde. En border collie er en arbejdshund og at avle arbejdshunde der ikke kan arbejde, er i mine øjne komplet idiotisk!

[Dina]

OK, det overrasker mig faktisk at man kan have den holdning, men så er det da glimrende at der i de etiske retningslinjer (ihvertfald i min klub) er nedskrevet følgende punkt:

"Både opdrætter og hanhundeejer bør følge afkommets udvikling til voksne hunde og derudfra løbende vurdere deres avlsdyr."

Så kan man da i det mindste læse sig til at man som hanhundeejer bør interessere sig for de hvalpe man er med til at producere.

 

Fordi man er privatperson er man ikke afskrevet fra at kunne holde sig informeret, jeg kan slet ikke forstå man ikke har en naturlig interesse for det.

Tja, papir er taknemmeligt og i alle andre sager følges ret og pligt sædvanligvis ad. Det sker ikke altid i hundeverdenen, så det kan næppe overraske dig. Opdrætteren har alene retten til at præge hvalpene, samt alene retten til at udvælge hvalpekøberne. Som hanhundeejer har jeg ingen ret til noget som helst. Derfor er det efter min mening min eneste pligt at sørge for, at min hanhund er sund og - i dag, hvor muligheden foreligger - at undersøge tæven via hundeweb.

[Dina]

Ansvar betyder jo, at hvis du laver et kuld, ser de alle bliver syge, så tager du ansvar og laver ikke flere kuld - hvis I stadig mener, hanhunde ejeren ikke skal tage ansvar, så bliver jeg lidt bekymret.

Du behøver ikke at bekymre dig mere. Naturligvis skal hanhundeejeren i sådanne tilfælde fremover sige nej til en parring.

[Ulla H]

I Spanielklubben menes at 4 år er max for en 1 ste gangs fødende tæve og denne tæve er så blevet 5 år. Og hun er en tæve i super fysisk form og formodenligt efter min mening ala en 3 årig, der ikke er i form.Hvilket mange tæver så ikke er, efter min mening, fordi de skal holde udstillingspels gennem en stor lang udstillingssæson og ikke kan boltre sig i naturen , som efter deres naturlige behov. Det går desværre for meget ud over pelsens beskaffenhed, Altså de har for lidt til optimal trimning inden udstilling.

Dette er ikke et forsvar , men en af mig vurdering, der sammen med tævens dyrlæge siger , at dette var forsvarligt.

 

At jeg ikke selv ville gøre dette , er jo også noget med mit overskud og en evt for vanskelig fødsel , uden bil og med i forvejen for mange hunde i huset.

Og jeg ved så , at hun under alle omstændigheder ville kunne nå at finde andre gode hanhunde til dette kuld.Så parret ville hun blive, trods jeg synes det ikke var risikoen værd, hvis tæven var min.

Ejer troede nok mest på sin dr dyr, der jo gav grønt lys ..

[Petrine]

Opdrætteren har alene retten til at præge hvalpene, samt alene retten til at udvælge hvalpekøberne. Som hanhundeejer har jeg ingen ret til noget som helst.

 

Du har ALLE rettigheder, for uden din hanhund, kommer der slet ingen hvalpe, min søster fik vetoret på valg af hvalpekøbere, da hendes hanhund skulle være far, den slags kan man 'bare' aftale, eller man kan sige nej til opdrættere der udvælger hvalpekøbere på en måde, man ikke er enig i. Min søster deltog aktivt i 'reklame' og socialisering og ser stadig alle de hvalpe, der bor i Danmark.

[Petrine]

I Spanielklubben menes at 4 år er max for en 1 ste gangs fødende tæve og denne tæve er så blevet 5 år.

 

er du medlem af spanielklubben? Hvis ja, er der andre af dens regler/anbefalinger, du ikke er enig i? Jeg er rimeligt overrasket, du har selv en hvalp, du endnu ikke har fundet et nyt hjem til, alligevel deltager du i et nyt kuld, hvor tæven er et år ældre end anbefalingen, det er ikke ligefrem en uddøende race, så hvad er det helt præcis ved denne parring, der er så ekseptionelt, at den bare skal gennemføres?

[Dina]

Du har ALLE rettigheder, for uden din hanhund, kommer der slet ingen hvalpe, min søster fik vetoret på valg af hvalpekøbere, da hendes hanhund skulle være far, den slags kan man 'bare' aftale, eller man kan sige nej til opdrættere der udvælger hvalpekøbere på en måde, man ikke er enig i. Min søster deltog aktivt i 'reklame' og socialisering og ser stadig alle de hvalpe, der bor i Danmark.

Når først min hanhund har parret, så har jeg INGEN rettigheder. Og det er jo netop dér, at det ville være rart at være en del af gamet. Det bliver man kun, såfremt opdrætteren ønsker det.

 

Mine erfaringer som privatperson med en hanhund i avl er tussegamle og længe før, at det blev in med hundeweb og hanhundeejerens ansvarlighed. :slem: Vi så hvalpene blive født og vi fulgte dem, indtil de blev solgt, men vi mødte aldrig en hvalpekøber og vi hørte aldrig en lyd om hvalpenes videre færd her i livet. Det er lettere i dag, hvor vi har internettet og dets mange velsignelser.

[Siri]

Du har ALLE rettigheder, for uden din hanhund, kommer der slet ingen hvalpe, min søster fik vetoret på valg af hvalpekøbere, da hendes hanhund skulle være far, den slags kan man 'bare' aftale, eller man kan sige nej til opdrættere der udvælger hvalpekøbere på en måde, man ikke er enig i. Min søster deltog aktivt i 'reklame' og socialisering og ser stadig alle de hvalpe, der bor i Danmark.

 

Man har nemlig lige præcis den ret man påkræver sig. Uden hanhund - inge hvalpe!

Jeg deltager aktivt i de kuld min hanhund producerer og har bestemt også krav til tæveejer og hvalpekøbere. OG jeg har også et ansvar hvis tæveejer ender med at stå tilbage med 3 hvalpe.

[Petrine]

Når først min hanhund har parret, så har jeg INGEN rettigheder. Og det er jo netop dér, at det ville være rart at være en del af gamet. Det bliver man kun, såfremt opdrætteren ønsker det.

 

Det bliver du kun, såfremt du får skrevet en kontrakt FØR parringen eller finder nogen af den gamle skole, hvor et ord, stadig er et ord.