Er det let eller svært at være hundeejer ?? hvad synes I ?

[Howlucky]

Herhjemne har vi en nabohund ca 100 m væk, en schæffer der slet ikke kan gø, den lyder i sin begejstring som en hund der får tæsk(troede vi i starten) den gør ikke konstant, og er ikke noget problem for os, er den dog lidt for Rex, som ser lige bekymret/forvirret ud hver gang den sætter igang

[Gæst Miss_menelli]

Jeg synes noget er lettere i dag , som een nævner, IT og meget oplysning, mange flere gode træningssteder og mange flere angagerede hundeejere.

Og så er det også sværere, trafik, flere husstande har hund, så hundetætheden nok er større.

Selvfølgelig skal man tænke sig om ved anskaffelse af hund, men idag synes jeg ofte , det lyder som verdens største projekt at købe , socialiserer, og holde hund, stort set værre og mere kompliceret end at få en baby.

Det kan godt gøre mig bange, når hundens udseende , væremåde, har så stor betydning og den skal nærmest være ens livsindhold på godt og ondt.

Hvis hunden er lidt afvigende, har man en problemhund.Hvis problemet så ikke løses, er man så en dårlig hundeejer.???

Synes egenlig bare, at forventningerne ofte er for høje til hunden, at den uden eget ønske skal kunne leve op til for meget, mht at skulle give ejerer et billede af sig selv , som den overskudsrige person, som samfundet idag ser op til.

Hold op , jeg har svært ved at forklare hvad jeg mener.

 

Jeg forstår dig udmærket og er fuldstændig enig.

 

Hunde er ofte blevet til en slags status symboler og jeg synes der er mange der lyder som om de gør det til et projekt at have hund.

 

Jeg er nok en af dem, som har hundene som en slags erstatning for børn - De er familiemedlemmer, træningspartnere og min store interesse.

Men de er også bare HUNDE...

 

F.eks så skrev jeg en opdateringsmail til min og Bamses adfærdsbehandler, som jeg har holdt kontakten med siden dengang for 3-4 år siden, hvor vi bad om hjælp.

Fortalte hende hvordan det gik og at min hund selvfølgelig stadig ikke kunne lide andre hanhunde og det ville han aldrig komme til - Men han var styrbar og kunne ignorere dem, undtaget et par enkelte som var for provokerende i hans øjne.

Så nu var alt i den fineste orden :5up:

 

Hun svarede at så at hun var helt enig og han er jo var en fuldstændig normal hanhund

 

For vi mener jo ofte at alle hunde skal kunne omgås ALLE mennesker og hunde.... Og man må have fejlet i socialiseringen hvis ens hund pludselig ikke længere kan lide visse andre hunde.....Men... Hvorfor?

Hvorfor er det vi har fået den ide, at vores hunde skal kunne kapere ALT og synes at ALLE hunde, som mennesker er deres nye bedste venner?

Praktisk for os, ja... Men naturligt for hundene? Jeg tvivler....

[Gæst The dogfather]

Men nej...jeg synes ikke det er svært...det er det hele værd...så hvis noget er besværligt, opvejes det af alle de dejlige ting...

[Therese]

Jeg forstår dig udmærket og er fuldstændig enig.

 

Hunde er ofte blevet til en slags status symboler og jeg synes der er mange der lyder som om de gør det til et projekt at have hund.

 

Jeg er nok en af dem, som har hundene som en slags erstatning for børn - De er familiemedlemmer, træningspartnere og min store interesse.

Men de er også bare HUNDE...

 

F.eks så skrev jeg en opdateringsmail til min og Bamses adfærdsbehandler, som jeg har holdt kontakten med siden dengang for 3-4 år siden, hvor vi bad om hjælp.

Fortalte hende hvordan det gik og at min hund selvfølgelig stadig ikke kunne lide andre hanhunde og det ville han aldrig komme til - Men han var styrbar og kunne ignorere dem, undtaget et par enkelte som var for provokerende i hans øjne.

Så nu var alt i den fineste orden :5up:

 

Hun svarede at så at hun var helt enig og han er jo var en fuldstændig normal hanhund

 

For vi mener jo ofte at alle hunde skal kunne omgås ALLE mennesker og hunde.... Og man må have fejlet i socialiseringen hvis ens hund pludselig ikke længere kan lide visse andre hunde.....Men... Hvorfor?

Hvorfor er det vi har fået den ide, at vores hunde skal kunne kapere ALT og synes at ALLE hunde, som mennesker er deres nye bedste venner?

Praktisk for os, ja... Men naturligt for hundene? Jeg tvivler....

Og heller ikke ret godt for dem jo! Hvis vi alligevel presser/tvinger dem til at omgås alle hunde alligevel.. Det kan jo næsten kun gå galt

[Howlucky]

Man er da ikke en dårlig hundeejer, hvis ens hund f.eks synes alle hanhunde eller børn skal dø... Man behøver imo ikke socialisere sig ud af alle hundens særheder, man bør som god hundeejer bare tage højde for særhederne, og agere derefter:D

[Dina]

Mens det står på kan syndebukkene ikke slå en prut forkert uden at de havner på forsiden....

Næ, ikke hvis du med en forkert prut mener, at der sker overfald? Hvis ingen hunde nakker andre hunde eller mennesker, så kommer der i hvert fald heller intet om det i medierne. Det kan du vel næppe være uenig i?

[Ninjamor]

Problemer for omgivelser vil da også direkte/indirekte give problemer for ejerne:)

 

Næh, det viser historierne jo tydeligt. Det kan være et stort problem for en hundeejer af en fremmed løs hund stormer hen og vil hilse, men den fremmede hund får ofte lov alligevel igen og igen, for bare at tage en af bagatellerne.

 

Jeg er fuldstændigt enig i, at de fleste hunde med adfærdsproblemer også giver ejeren problemer, men ikke altid

Da jeg flyttede ind her, stod der overfor to hunde i hundegård og gøede og knurrede hver gang en vind rørte sig. En voldsom og eksplosiv alarm fra schäferen når den syntes den hørte eller så det mindste. Huskyen begyndte decideret at hyle kl 15 når ejeren var på vej hjem.

 

Ingen, og jeg mener INGEN, på vejen lod til at være generet af at hundene havde dette problem og denne adfærd. Jeg talte med et par stykker om det, men nej, det generede ingen. Hundene havde tydeligt store problemer med at være i hundegården og det var sgu synd.

[Ninjamor]

Eller medierne...

 

Hvad medierne mener og hvilke problemer de har er jeg græsk katolsk overfor

[Gæst Sitto]

Jeg vil sige både og - fra "dengang" og så til nu.

Det er helt sikkert blevet lettere på mange måder - i dag har man stor mulighed for at få korrekt vejledning omkring hundehold, både via nettet men også igennem en masse veluddannet fagpersoner. Førhen havde man ikke samme muligheder. Så på den front er det da helt sikkert blevet lettere at starte på den rigtige måde fra starten af. Omvendt er der også bare så mange forskellige meninger omkring alting, så ens basisviden er også nødt til at være på plads - så man selv er i stand til at sortere i de ting man høre og ser. Ligeså stor forvirring tænker jeg ikke der opstod førhen - for der gjorde man jo bare som man gjorde, tror ikke mange tænkte synderligt over det - en hund var jo blot... en hund...

 

Nu har vi to hunde som ikke bare sådan liiige med ét har synes det der med at være alene hjemme er ok. Dengang hvor man ikke trænede alene, havde det da helt sikkert været nemmere for os - bare tage hjemmefra og tænke "Hunden holder jo nok op med at hyle engang - hun SKAL jo lære det!!" Sådan kan vi ikke bare gøre i dag - og når vi ikke bare kan (eller vil det) - så møder man også manglende forståelse fra visse mennesker, fordi de stadig er af den holdning "Det lære de jo nok engang"

 

Men jeg synes ikke det er svært at holde hund. Hundene er en del af vores familie og en del af vores hverdag hvor de i høj grad er i centrum og bliver taget hensyn til. Der er en max alenetid for hundene, og den SKAL bare overholdes - de skal ikke efterlades mere end éen gang på en dag osv. det sætter da uden tvivl nogle begrænsninger - men hvad vi vælger fra, får vi SÅ meget igen på alle andre punkter. :hjerte:

 

Jeg synes det som er sværest ved at være hundeejer i dag, det er uden tvivl den manglende forståelse fra omverdenen, fordi hundene fylder SÅ meget i ens liv og der tages en hel del hensyn til dem. Men sådan er det bare - så må folk tænke hvad de vil. Hundene har 1. prioritet

[Gæst Miss_menelli]

Man er da ikke en dårlig hundeejer, hvis ens hund f.eks synes alle hanhunde eller børn skal dø... Man behøver imo ikke socialisere sig ud af alle hundens særheder, man bør som god hundeejer bare tage højde for særhederne, og agere derefter:D

 

Tænker bare.... Er det særheder?

Er det sært at ens hanhund ikke kan lide alle andre hanhunde, eller er det temmelig normalt især indenfor bestemte racer, at hunde af samme køn ikke svinger ret godt sammen?

Tror det sidste....

Er det ikke os der er sære, når vi forventer at alle hunde kan sammen og at alle hunde kan lide alt vi kan finde på at byde dem?

 

Men at de skal kunne ignorere andre hunde og ikke hænge ude i linen og prøve at fare på alt der kommer i nærheden af dem, det skal man selvfølgelig arbejde på.

Og de skal ikke flyve på et barn der kommer indenfor en 5 meters radius.

 

Der er bare rigtig mange ting hvor jeg tænker.. Er det hunden der er sær, eller er det os der har sære forventninger til et dyr, der overhovedet ikke taler samme sprog som os og som helt og holdent skal indordne sig under de forhold vi byder dem...?

 

Som DKW skriver, så tor jeg i vidt omfang ikke at man behøver socialisere og miljøtræne på alt TÆNKELIGT.

Det handler for mig langt mere om, at ens hund lære nye ting ikke er farlige - Og den opfattelse vil hunden så tage med sig i stor udstrækning og vil møde nye ting med en god selvtillid og erfaringer med at nyt ikke er farligt.

Så man behøver IMO ikke stresse rundt for at vise hvalpen alt den kan risikere at møde engang senere i livet, for at have gjort sit arbejde med socialiseringen godt nok.

Tværtimod, så risikere man som Therese skriver, at presse hunden ud hvor den ikke kan bunde og give den de modsatte erfaringer.

[Gæst The dogfather]

Næ, ikke hvis du med en forkert prut mener, at der sker overfald? Hvis ingen hunde nakker andre hunde eller mennesker, så kommer der i hvert fald heller intet om det i medierne. Det kan du vel næppe være uenig i?

 

 

Er ikke uenig...men vi kan vel også hurtigt blive enige om at "kamphund" tilsyneladende sælger en hel del bedre end mange andre typer hunde, siden medierne er ret gode til at sortere i hvilke typer der skal på forsiden...

[Gæst The dogfather]

Hvad medierne mener og hvilke problemer de har er jeg græsk katolsk overfor

 

 

det var også bare ment som en sjov sidekommentar...havde ik regnet med nogen ville samle den op....så det var ikke decideret henvendt til dig, selvom jeg citerede dig...

[Gæst The dogfather]

lusker stille ud af tråden igen...ville ik køre den af sporet...

[Gæst Sitto]

Nu har vi Ayo som vi har haft fra hvalp af - og hende har vi haft med os overalt. Hun er socialiseret på alt hvad vi kommer i nærheden af stortset - og det har aldrig været en direkte socialisering af hende, det har blot været fordi det har været naturligt for os at slæbe hende med hvorhen vi skal hen - og så har hun jo bare vænnet sig til at sådan er det, og det fungere hun SÅ godt med. :hjerte: Det er uden tvivl en dejlig ting og gør alting rigtig meget nemmere for os - men havde det ikke været sådan, så havde det også været okay. Jeg har ikke noget behov for at hun skal knuselske alle mennesker og hunde, slet ikke.

 

Nu har vi så også Liva som vi har fået som 6 mdrs hvalp - som indtil da blev opdraget på gammeldagsvis med en avis - og hun er en forsigtig og usikker pige. Jeg tror aldrig hun bliver den hund som springer i favnen og knuselsker alle hun møder på sin vej - hverken mennesker eller hunde. Og børn synes hun egentlig heller ikke er særlig fede - opdagede vi da mandens tvillingedrenge kom på weekend i går. Hun kan sagtens være i samme rum som den, blive liggende i sofaen ved siden af manden, selvom en af drengene kommer og sætter sig på den anden side osv. - men de skal ikke tage kontakt til hende, dét gider hun ikke. Og for min skyld behøver hun heller ikke skulle gide det - heller ikke selvom hun aldrig kommer til det, det er ok. Hundene er ikke en del af vores familie for at fungere som børnenes legetøj, SLET ikke, det er faktisk ret begrænset hvor meget de i det hel taget får lov til at lege med Ayo - og det er under observation hele tiden når det sker - men kommer Liva aldrig til at gide lege med dem, så er det helt ok med mig. Bare hun kommer til at føle sig tryg, selvom de er her hver anden weekend. Derfor har vi i dag leget "børn-er-godbids-automater" - således hun kan se at de ikke er farlige, så hun i det mindste kan blive så tryg at selvom de nærmer sig hende, uden at ville kontakte hende, så skal hun ikke blive bange for dem. Det er dét mål vi træner imod - fordi det vil være en kæmpe fordel for hende selv - men vi træner ikke mod at hun SKAL knuselske dem og lege med dem, slet ikke - det behøver hun ikke.

 

Hvis vores hunde kan fungere indenfor de rammer vi har og vores hverdag, så er det rigtig fint for os - vi har ikke noget behov for at de skal elske alt og alle som de møder. At Ayo så ER sådan en hund som nærmest elsker alt og alle, er da helt klart en fordel i mange situationer - men det er blot en bonus vi har fået med, det har aldrig været noget vi har trænet hen imod.

[Howlucky]

Miss M.. nej selvfølgelig er hunden ikke sær:) mente det bare som hvis ens hanhund ikke kan med andre hanhunde, så behøver man da ikke med vold og magt ikke at skulle socialisere den på andre hanhunde, man kan da bare forsøge at undgå dem:)

[Therese]

Men et eller andet sted er det nok svært at være hundeejer, fordi ALLE har en mening om stort set alt. Vi har vel alle sammen mødt hundefolk, som mener de har fundet de vises sten og gerne deler ud af guldkornene. Hvis man møder sådan nogle, som alle sammen giver forskellige råd, så bliver man da forvirret.

 

Som fx. i går, hvor Bobo havde legekammerater på besøg, som tromler ham. En stor hanhund, som imo ikke rigtig har lært at lege "pænt" og som derfor hopper op og vælter Bobo ned på ryggen og holder ham fast der, selvom Bobo ikke kan lide det. Ejeren til legekammeraterne er af den holdning, at hundene selv skal finde ud af det, men det kan ikke være meningen at Bobo skal presses ud i at knurre og pive, fordi det gør ondt og er ubehageligt. Så jeg stopper det, men hvis jeg var mindre sikker på hvor jeg stod ift. hundeleg, så kunne jeg jo sagtens have lyttet til det.

 

Når jeg så kom herind og fortalte om det, ville de fleste af jer jo nok anbefale, at jeg stoppede det. Og så skal man til at forholde sig til det. Det er nok svært.

 

Så måske handler det om at folk bare skal blive bedre til at lytte til deres mavefornemmelse, hvis de er i tvivl :hmm:Min ville i hvert fald skrige "NEJ!!" hvis Bobo ligger under en stor hanhund og piver.

Jeg ved selvfølgelig ikke om det har betydning, men jeg kunne godt forestille mig det.

[Ninjamor]

Miss M.. nej selvfølgelig er hunden ikke sær:) mente det bare som hvis ens hanhund ikke kan med andre hanhunde, så behøver man da ikke med vold og magt ikke at skulle socialisere den på andre hanhunde, man kan da bare forsøge at undgå dem:)

 

Men man ved vel først om ens hanhund ikke kan med andre hanner når han er voksen?

 

Socialiseringsfasen ligger i hvalpeperioden

[Howlucky]

Ninjamor.... Ja der har du nok ret:) ved ikke så meget, er bare almindelig familiehunde ejer:D

Men nu har jeg hørt så meget om egetkønsagressioner, og så tænker jeg - skulle jeg blive lykkelige ejer af hvalp, ville det højest sandsynligt blive en hanhund:) Rex kan med alt og alle( har dog m alderen lært at sige fra over for provo hanhunde) er egetkøns aggresioner medfødte eller indlærte om man kan sige? Det jeg mener er, behøver jeg frygte en hvalp som har et medfødt had over for andre hanhunde? Og sorry - dette er vist lidt OT:o

[anne-lise hansen]

Det kommer sgu an på ejerne. F.eks. er det et problem (som i skide irriterende) for temmelig mange her i nabolaget, at der står en lille hund og bjæffer arrigt ude på sin altan hver gang en anden hund formaster sig til at vise sig på gaden. Men for hundens ejere er det tydeligvis ikke noget de mener de bør gå op i.

 

har også sådan en hund her i nærheden - dog ikke på en altan men i en miniaturehave, hvor den 1. gang gøede hysterisk kl 8 om morgenen og sidste gang kl 20 om aftenen - stakkels naboer !

men som jeg har indtrykket af hos mange andre så indretter vores hunde sig efter forholdene , Tot og Racer kommer fra samme kennel som ligger så langt ude på landet som man næsten kan komme - Racer var 8 mdr da jeg fik ham og startede sit liv hos mig med at skulle med s-toget hjem hvilket han selvfølgelig tog i stiv pote ... og så gik han og spejlede sig i butiksvinduerne - DET SÅ BARE SÅ SJOVT UD , men jeg har desværre ingen billeder af det.

[Gæst bøvle]

Overhovedet ikke. Vores Sputnik har boet på landet de første 2 et halvt år af sit liv og er ikke blevet 'miljøtrænet' på byer overhovedet. Nu bor vi i det indre København og, som DKW skriver, fører han sig stadig frem som en verdensmester - han er en stabil hund som mener at verden er en fest der bare venter på hans deltagelse, og han ved at min mand passer på ham. Det er al den miljøtræning han har haft brug for.

De eneste lyde der får ham op at køre er fyrværkeri - det stakkels kræ tror jo at jagten er gået ind

Godt for jer(venligt ment) men nu et ikkeallehunde der er verdensmestre og Kan jo være race, opdragelse, eller medfødt, ikk....det er det jeg skriver ud fra, men jeg syntes tonen er blevet hakkeorden fordi man ikke har oplevet det samme, så jeg smutter

[DKWiechert]

Godt for jer(venligt ment) men nu et ikkeallehunde der er verdensmestre

Næh. verdensmesteren er noget man gør hunden til. Det skal skabes, det er i reglen ikke noget man bare får forærende.

 

men jeg syntes tonen er blevet hakkeorden fordi man ikke har oplevet det samme, så jeg smutter

Føl dig lige trådt på, hva.

Der er ingen der hakker på nogen, men vi er nogle stykker der pointerer at vi ikke har behov for at bruge en masse krudt på socialisering og miljøtræning til stort set alt en hund kunne tænkes at komme ud for i løbet af dens liv. Vi vil hellere bruge krudtet på at skabe en hund der tror på at den er den absolut bedste til alt du sætter den til, netop fordi dén fremgangsmåde skaber en hund der tager mod nye udfordringer med attituden: "jamen dén klarer jeg da lige".

[Gæst Iben B]

Som DKW skriver, så tor jeg i vidt omfang ikke at man behøver socialisere og miljøtræne på alt TÆNKELIGT.

Det handler for mig langt mere om, at ens hund lære nye ting ikke er farlige - Og den opfattelse vil hunden så tage med sig i stor udstrækning og vil møde nye ting med en god selvtillid og erfaringer med at nyt ikke er farligt.

Så man behøver IMO ikke stresse rundt for at vise hvalpen alt den kan risikere at møde engang senere i livet, for at have gjort sit arbejde med socialiseringen godt nok.

Tværtimod, så risikere man som Therese skriver, at presse hunden ud hvor den ikke kan bunde og give den de modsatte erfaringer.

 

Føl dig lige trådt på, hva.

Der er ingen der hakker på nogen, men vi er nogle stykker der pointerer at vi ikke har behov for at bruge en masse krudt på socialisering og miljøtræning til stort set alt en hund kunne tænkes at komme ud for i løbet af dens liv. Vi vil hellere bruge krudtet på at skabe en hund der tror på at den er den absolut bedste til alt du sætter den til, netop fordi dén fremgangsmåde skaber en hund der tager mod nye udfordringer med attituden: "jamen dén klarer jeg da lige".

 

Meget enig.

 

Min erfaring er at der selvfølgelig også er hunde der bare er mere sarte i hovedet, fra fødsel, og mere usikre. Men der tror jeg bare det er lige så, eller mere, vigtigt at sådan en hund lærer at man passer på den, og at hvis den står i en situation den ikke kan overskue, så kan den søge støtte og tryghed hos sin ejer. Som jeg skrev er det jo også en del af Sputniks ballast, og en af grundene - tror jeg - til at han tager det meste i stiv pote. Det er ikke fordi han aldrig bliver usikker på en situation. Det er bare det, at når det sker, så stoler han på at min mand kan få ham godt igennem den.

[Gæst Miss_menelli]

Godt for jer(venligt ment) men nu et ikkeallehunde der er verdensmestre og Kan jo være race, opdragelse, eller medfødt, ikk....det er det jeg skriver ud fra, men jeg syntes tonen er blevet hakkeorden fordi man ikke har oplevet det samme, så jeg smutter

 

Ehh.... Jeg læser det så som meningsudvekslinger.... Men OK.

Hvis du føler dig trådt på, fordi bla. jeg er enig med andre end dig, så beklager jeg.

 

Og nej, gu' er alle hunde ikke verdensmestre - Jeg står dælme selv med en der på ingen måder har haft nogen som helst forudsætninger, for at kunne begå sig i et menneskeskabt samfund, eller sammen med andre hunde. Og det på trods af, han levede et par år midt i Århus.

Han har så lært at begå sig i forskellige miljøer, efter et par års træning, men da han jo ikke har så mange positive erfaringer at trække på og bestemt ikke tror han er verdensmester, så skal han netop opleve hver enkelt situation og lære at det er OK. Han generalisere det ikke ud, på samme måde som en hund der har en god ballast, selvom det med tiden er blevet bedre fordi han får mere og mere at trække på.

En del af hans udfordringer vil jeg vove og påstå er medfødt, da han naturligt køre rigtig, rigtig højt og derfor nemt brænder sammen på øverste etage.

 

Men står også samtidig med en 4 mdr. gammel hvalp, som ikke er blevet slæbt med rundt til alt han kunne tænkes at blive udsat for, inden han fyldte 12-16 uger.

Og alligevel tror han netop han er verdensmester og ser på nye ting, som nye muligheder for at have det sjovt - Fordi han har haft det sjovt med de nye ting jeg så har præsenteret ham for.

Han har haft tid til at blive fuldstændig tryg ved og undersøge det nye på hans præmisser. Det tager tid og hvalpen skal også have ro til at lagre og fordøje indtrykkene - Ellers ender man med en stresset lille hund, der ikke har plads til mere i hovedet.

Tror derimod en hund som netop har lært at den kan overkomme alt den møder og som har fået lov at lagre de her oplevelser, som udgangspunkt har nemt ved at omstille sig og blive tryg ved det ukendte, selvom den ikke har prøvet ALT den kan blive udsat for, inden den bliver 12-16 uger.

[Ninjamor]

er egetkøns aggresioner medfødte eller indlærte om man kan sige? Det jeg mener er, behøver jeg frygte en hvalp som har et medfødt had over for andre hanhunde? Og sorry - dette er vist lidt OT:o

 

Det kan være begge dele.

Typisk vil en hund som har fået chok af en for voldsom oplevelse fra andre hunde som hvalp kunne blive egetkønsaggressiv, når den bliver voksen, men hvis den har en medfødt lav tolerancetærskel for eget køn, vil den næsten helt sikkert blive aggressiv overfor eget køn, hvis den oplever grænseoverskridende adfærd som hvalp eller unghund - eller som voksen.

[Gæst bøvle]

Næh. verdensmesteren er noget man gør hunden til. Det skal skabes, det er i reglen ikke noget man bare får forærende.

 

 

Føl dig lige trådt på, hva.

Der er ingen der hakker på nogen, men vi er nogle stykker der pointerer at vi ikke har behov for at bruge en masse krudt på socialisering og miljøtræning til stort set alt en hund kunne tænkes at komme ud for i løbet af dens liv. Vi vil hellere bruge krudtet på at skabe en hund der tror på at den er den absolut bedste til alt du sætter den til, netop fordi dén fremgangsmåde skaber en hund der tager mod nye udfordringer med attituden: "jamen dén klarer jeg da lige".

Det neg mente med om DET VAR NEMMERE AT HAVE HUND I BY ELLER PÅ LAND VAR... At det ikke er nemmere at have hund på land, vil jeg mene, da dem i by har flere forskellige ting at tilbyde hndenend det stillelandliv, og det så ikke er så svært at flytte til land fra byen da hunden så er mere rustet, og nu behøver det jo ikke være mig og mine hunde der skrives om, bare generelt... Men jeg syntes du har en forvrænget måde at skrive på, så det er det der støder, og du virker til at få en optur af det... Sygt.... Men godt jeg ikke vender tilbage så jeg kan læse dinesyge indslag... Hyg jer:vinken: