Er det let eller svært at være hundeejer ?? hvad synes I ?

[anne-lise hansen]

Jeg sidder og tænker på at det i 2013 er 30 år siden jeg fik min 1 hund og hvor meget jeg har lært ( fået erfaring med ) siden da , men jeg synes stadig at der er rigtig meget jeg er i tvivl om - selv om de fleste af mine hunde er blevet nogenlunde gamle mellem 11 og 14 år så dårlig som hundeejer kan jeg vel ikke have været ........ men alligevel.

[Shii]

Hvis vi snakker generelt set er det bestemt blevet meget sværer at have hund i dag end for 30 år siden...

 

For 30 år siden ville man jo ikke få at vide at man var "dårlig hundeejer", hvis man bare luftede hunden et par gange om dagen og den så ellers fik lov at rende i haven... Man behøvede ikke sådan gå til træning, og det var egentlig okay at bruge sin hund som vagthund...

 

I dag skal hundenes trænes, og de skal socialiseres, og hvis man ikke gør det er man lidt en dårlig hundeejer..

 

Så jo.. for 30 år siden var det lettere at være hundeejer, fordi der vidste folk ikke bedre... I dag er der forventninger og krav, og hunden som kæledyr har fået en hel anden status.

 

Bare forestil dig for 30 år siden hvis nogen fortalte de dyrkede dogdancing eller agility med deres hund? Jeg husker da jeg dyrkede agility med min første hund, det er kun ca. 15 år siden og stadigvæk dengang var det faktisk en "lille sport" som ikke specielt mange kendte til.. I dag skal man jo ikke være "hunde tosse" for at træne sin hund... De fleste træner deres hund, enten hjemme eller på en træningsplads... Og det tro rjeg bare ikke skete for 30 år siden i samme stil...

[Howlucky]

Jeg synes såmen ikke det er besværligt i det daglige at være hundeejer:D vi fik så også en fiks og færdig hund på knap et år, så vi har sprunget alt det besværlige over. Og han er sund og rask, så det giver heller ikke besvær..

Det giver noget mere rengøring, og lidt mindre frihed, men det er det værd:D

[Petrine]

Synes det er ret hyggeligt og behageligt - hvis det var svært, havde jeg ikke gidet (ville ALDRIG gide, hvis jeg var single)

[Gæst bøvle]

Mit liv er min familie og mine hunde og de betyder rigtig rigtig meget for mig, for de er ikke så besværlige at have med at gøre, og der er så mange glæder ved at have hind, at jeg ikke syntes det er en byrde, dem der kender mig ved, at jeg skal have plads til mine hunde, altså hjem til dem og at jeg værdsætter dem meget og ikke vil svigte dem, og mine venner har det på samme måde med deres hunde, for mange af mine venner er efterånden nogle der har med hunde at gøre, men har da også ikke hunde venner, men det er bare nemmere med dem der har hunde, da de forstår en m.h.t. Hunde... Men man lærer hele livet, om det er so hundeejer eller i livet, på arbejdet. Eller noget helt tredje, så bare vær åben over for ny viden, så kan man selv sortere hvad man kan bruge...:blink:

[Gæst Miss_menelli]

Let...... Svært :hmm:

 

Ved ikke om jeg ligefrem synes det er svært at holde hund... Eller dvs. det synes jeg ikke det er.

Det er for mig bare sund fornuft og alm. logik i langt de fleste ting.

 

Men når det kommer til det jeg bruger mine hunde til - Konkurrencetræning - Så er det straks lidt sværere

 

Og da vi boede i byen, så var der en del daglige udfordringer, med lufteturene som ofte indebar en frygtelig masse frustrationer fordi mine hunde ikke brød sig om andre hunde og slet ikke når de var i snor og der var rigtig mange løse hunde i det område vi boede i.

Derudover var naboernes tolerence overfor hunde ikke ret stor.

 

Så at holde hund uden at genere nogen og bo hvor vi boede var ret svært.

 

Men nu bor vi midt i ingenting og det ene hold "naboer" vi har, er temmelig overbærende og utrolig forstående.

Så nu er der slet ikke den slags problemer længere. :5up:

 

Den der manglende frihed tænker jeg sjældent over... Der har været udfordringer med at få hverdagene til at gå op og både mig og manden må droppe nogle ting for at passe hunde engang imellem.

Men havde vi nu haft børn, så havde det jo ikke været anderledes.

[Umulia]

Er det let eller svært at være venstrehåndet? Jeg ved det ikke, det er bare noget jeg er, og jeg kunne ikke forestille mig det anderledes. Det også sådan jeg har det med at være hundeejer.

[sonja77]

Synes det er ret hyggeligt og behageligt - hvis det var svært, havde jeg ikke gidet (ville ALDRIG gide, hvis jeg var single)

 

Jooo, du ville, for man kan jo ikke undvære en behåret ven, bare fordi man er alene om det hele. Men ok, måske du ikke ligefrem skulle have fem hunde, hvis du var single.

[Gæst Iben B]

For 30 år siden ville man jo ikke få at vide at man var "dårlig hundeejer", hvis man bare luftede hunden et par gange om dagen og den så ellers fik lov at rende i haven... Man behøvede ikke sådan gå til træning, og det var egentlig okay at bruge sin hund som vagthund...

 

I dag skal hundenes trænes, og de skal socialiseres, og hvis man ikke gør det er man lidt en dårlig hundeejer..

 

Jamen så melder jeg mig under fanerne som dårlig hundeejer

 

Jeg socialiserer ikke min hund og træning er ikke noget vi 'går til'. Lidt træner man vel altid, når man gerne vil have at hunden begår sig på bestemte måder - eller det er måske bare fortløbende opdragelse?

Vi leger også lege, som jeg tror at Chino synes er sjove - f.eks. at jeg gemmer ting som han skal finde, opgaver han skal løse og sådan. (Hans alder spiller naturligvis ind, og jeg ville formentlig gøre mere ud af at træne en unghund.) Men decideret 'træning' er der nu ret lidt af i vores hverdag

Det er blevet lettere at være hundeejer for mig personligt, fordi vores første hund var ret forstyrret og dem vi har nu er mere afbalancerede. At have en problemhund er virkelig hårdt arbejde! Men meget kommer jo også med erfaringen, jeg er sikker på at Chino ville være 'sværere' hvis jeg ikke med min første hund havde været nødt til at sætte mig ind i alt muligt adfærdsheis.

Jeg har vist skrevet det herinde før, men der var en (nu afdød) dame i min familie, som nåede at have fem boxere på stribe. Og som hun sagde: "Den første var virkelig svær at tumle. Det var ligesom om at dem der kom efter var meget nemmere"

 

Jeg synes ikke det der 'dårlig hundeejer' er noget man hører særlig ofte, med mindre hundene virkelig vantrives. Jeg har aldrig hørt at et helt almindeligt fornuftigt menneske er blevet kaldt en 'dårlig hundeejer'. Jeg synes mest det er noget folk føler de bliver kaldt, hvis de bliver udsat for kritik. Men et mindre kritikpunkt eller to gør jo ikke en 'dårlig hundeejer'

[Gæst Iben B]

...og som Miss_menelli siger: det er omkring 100 gange nemmere at være hundeejer på landet end i byen!

[CBK]

Er det let eller svært at være venstrehåndet? Jeg ved det ikke, det er bare noget jeg er, og jeg kunne ikke forestille mig det anderledes. Det også sådan jeg har det med at være hundeejer.

 

spot on!

 

(selvom jeg tror den med landet er rigtig:engel:)

[Biene]

Det er let at være hundeejer:-D. Det ville være sværere ikke at være det.

[Trixie83]

Som et par stykker allerede har nævnt. At være hundeejer kan ikke for defineres som værende let eller svært. Det er "bare" noget jeg er... Det er så stor en del af hvem jeg er, at jeg end ikke kan forestille mig et liv uden hund(e).

 

Der er da nogen ting som skal planlægges og der skal tages hensyn til, men ser det aldrig som noget "svært". Det er bare sådan det er

[Ninjamor]

Jeg synes, det er svært at være hundeejer! Jeg er det og vil altid være det, men lidt i stil med det Shii skriver, så var det nemmere af have min første hund i '75, dengang jeg intet vidste om hundeadfærd!

Dengang jeg ikke vidste jeg skulle bekymre mig om socialisering, potentielt farlige hunde, mulige sygdomme og lidelser.

 

Dengang jeg anbefalet af den rare mand på foderstoffen købte den første sæk foder til min hund (omplaceringshund) og han sagde, at der var nøjagtigt det samme i svinefoder som der var i hundefoder og jeg drog hjem med sådan en sæk :hmm:

 

Dengang jeg bare gik fra Bastia og ikke skænkede det en tanke at hun kunne være misfornøjet med dette, hun var jo sammen med vores anden hund! :stupid: Det var hun så heldigvis ikke.

Osv osv osv. Det var meget nemmere

 

Nu skal man skynde sig at få socialiseret nok inden socialiseringsvinduet lukker, der er hjerteorm, parvo virus og hvad ved jeg, som kan komme efter hunden, hunden skal aktiveres x antal timer dagligt, stimuleres og udfordres og helst skal den også til træning - vel at mærke hos den pt. "rigtige" instruktør

 

Jo, det er ikke helt nemt og jeg kan godt forstå at førstegangshundeejere kan blive overvældede og stressede af alt det de "skal".

[Petrine]

Modsat andre, synes jeg det er blevet nemmere, da jeg var purung måtte jeg lyve og ikke sige til nogen, at mine sov i seng (for hunde, der sov i seng, blev dengang blodtørstige og tog magten), jeg måtte agere dum blondine (når jeg satte pighalsbåndet på med piggene udad), jeg måtte lyve om allergier og dårlige mave (for at undgå det helt ringe foder) etc, i dag anbefaler folk åbent at hunden sover i sengen bliver behandlet mildt og blidt og får lækkert mad. Man kan købe alt muligt eksotisk udstyr, gå til telepati og kiropraktor, der er så mange muligheder og man kan have det sjovt og træne sære ting, der slet ikke var nogen, der havde tænkt på for 30 år siden hvor det var lydighed (og hyrdning af får og kriminelle).

[DKWiechert]

Nu skal man skynde sig at få socialiseret nok inden socialiseringsvinduet lukker, der er hjerteorm, parvo virus og hvad ved jeg, som kan komme efter hunden, hunden skal aktiveres x antal timer dagligt, stimuleres og udfordres og helst skal den også til træning - vel at mærke hos den pt. "rigtige" instruktør

 

Ninjamor...

 

Vil du ikke være rar at holde op med at skrive tingene akkurat som jeg ville have gjort det. Det forvirrer mig helt vildt

 

Nåh. Jeg er såmænd rørende enig... Omend med det twist at jeg absolut ikke mener det er blevet mere besværligt at have hund i dag. Men der er rigtig mange der gerne vil gøre det mere besværligt. Der gerne vil have at det skal være en ren videnskab.

 

Jeg socialiserer ikke. Og har ikke tænkt mig at begynde på det. Jeg er hamrende ligeglad med om kræet kan lide andre, og andres hunde. Sygdomme tager jeg mig af, hvis de dukker op. Resten af tiden gider jeg ikke spilde på at bekymre mig om det. Den bliver ikke aktiveret x antal timer om dagen. Ja det er sgutte engang sikkert den får en gåtur, stimulering kan bestå af at blive nusset bag øret, og udfordringer kan være at finde ud af hvordan man får mig ud af værkstedet.

 

Jep. Dårlig hunde-ejer. :5up:

[Ninjamor]

Ninjamor...

 

Vil du ikke være rar at holde op med at skrive tingene akkurat som jeg ville have gjort det. Det forvirrer mig helt vildt

 

Jo da straks! Vi kan ikke have du bliver forvirret også, som om du ikke er jo tosset nok i forvejen

 

Nåh. Jeg er såmænd rørende enig... Omend med det twist at jeg absolut ikke mener det er blevet mere besværligt at have hund i dag. Men der er rigtig mange der gerne vil gøre det mere besværligt. Der gerne vil have at det skal være en ren videnskab.

 

Jeg synes ikke det er besværligt - men sværere end det har været, sådan oppe i hovedet du ved, de der tanker man ikke vidste fandtes tidligere

 

Jeg socialiserer ikke. Og har ikke tænkt mig at begynde på det. Jeg er hamrende ligeglad med om kræet kan lide andre, og andres hunde. Sygdomme tager jeg mig af, hvis de dukker op. Resten af tiden gider jeg ikke spilde på at bekymre mig om det. Den bliver ikke aktiveret x antal timer om dagen. Ja det er sgutte engang sikkert den får en gåtur, stimulering kan bestå af at blive nusset bag øret, og udfordringer kan være at finde ud af hvordan man får mig ud af værkstedet.

 

Jep. Dårlig hunde-ejer. :5up:

 

Har du egentlig hund for tiden, jeg har ikke fulgt med?

 

Jeg er selv en "dårlig" hundeejer efter de kriterier.

Pelle er stort set ikke socialiseret, han får kun korte ture og aktiveres nærmest kun med fodersøg og har venindebesøg en gang om ugen.

[Gæst hesselballe]

Nej - jeg synes ikke, at det er svært at være hundeejer - det giver mere end det kræver.

Det der er svært er de andre hundeejere - som ikke gider overholde de mest basale spilleregler.

Og så er det svært når vi begge har fuldtidsarbejde og ens dårlige samvittighed nager.

[Gæst bøvle]

Det er rigtigt at det var nemmere at have hund i gamle dage, men dengang havde man ikke samværd og kontakt med sin hund, og var hunden anderledes blev den aflivet uden at prøve at forstå og hjælpe den først, syntes jeg...

Vores ældste hund som er vores første hund jeg har haft siden jeg flyttede hjemmefra er nu en god og rar hund, som ikke har taget skade af at have nogle ejere der ikke vidste bedre dengang, men jeg er glad for den viden jeg har den dag idag, men dengang jeg skulle til at sætte mig ind i alt det med hundespog, adfærdsbehandling og klikker, der syntes jeg det var lidt uoverskueligt og svært med en stresset hund, men det har jo lært mig en masse gode ting, som nu gør træningen/socialiseringen mv. Og det er blevet en slags vane og som jeg bare gør nu, og det er med til at man får en god og glad hund:klap: man får et godt bånd sammen når man bruger tid på ordenlig træning! Men vil ikke undværre den viden. Men har man en hund med problemer kan det godt være svært, men ikke med en velfungerende hund er det en nydelse

[Ninjamor]

Det er rigtigt at det var nemmere at have hund i gamle dage, men dengang havde man ikke samværd og kontakt med sin hund, og var hunden anderledes blev den aflivet uden at prøve at forstå og hjælpe den først, syntes jeg...

Vores ældste hund som er vores første hund jeg har haft siden jeg flyttede hjemmefra er nu en god og rar hund, som ikke har taget skade af at have nogle ejere der ikke vidste bedre dengang, men jeg er glad for den viden jeg har den dag idag, men dengang jeg skulle til at sætte mig ind i alt det med hundespog, adfærdsbehandling og klikker, der syntes jeg det var lidt uoverskueligt og svært med en stresset hund, men det har jo lært mig en masse gode ting, som nu gør træningen/socialiseringen mv. Og det er blevet en slags vane og som jeg bare gør nu, og det er med til at man får en god og glad hund:klap: man får et godt bånd sammen når man bruger tid på ordenlig træning! Men vil ikke undværre den viden. Men har man en hund med problemer kan det godt være svært, men ikke med en velfungerende hund er det en nydelse

 

Jeg ved ikke, hvad du mener med "i gamle dage", men da jeg havde min første hund for 37 år siden, var hun en lige så stor del af familien som mine hunde siden har været.

Hun var redningshund og veltrænet.

Derfor var det alligevel "nemmere" i den forstand, at der ikke blev set så meget på én, der var ikke en ideologi som var den "rigtige", man blev ikke vurderet på om man var en god hundeejer, i samme grad som mange bliver det nu. Dengang har naboerne snarere tænkt vi var tossede at bruge så meget tid på vores hunde, men med viden kommer også større ansvar og det er snarere det der tynger mere end noget andet

[DKWiechert]

Jo da straks! Vi kan ikke have du bliver forvirret også, som om du ikke er jo tosset nok i forvejen

Det er jo dét. Det går sgu ikke for godt i forvejen.

 

Jeg synes ikke det er besværligt - men sværere end det har været, sådan oppe i hovedet du ved, de der tanker man ikke vidste fandtes tidligere

Jeg ved hvad du mener/mente. Og jeg er ikke uenig. Det er lidt en selvopfyldende profeti, sådan noget dér, for har man i hovedet at der er tusinde ting der kan gå galt, og ihvertfald 100 der bare MÅ gå galt..............så går det også rimelig ofte galt.

 

Har du egentlig hund for tiden, jeg har ikke fulgt med?

Nope. Ikke siden den gamle bastard. Så det er hundeløs i hvad.... 5 år nu, eller så? Et spørgsmål om prioriteringer, for jeg har fået tilbudt flere hunde nu, som jeg sådan set godt kunne have set herhjemme. Men jeg har ikke hverken tiden eller pladsen til at gøre noget ordentligt ud af en hund som det er nu, og så må det sgu vente.

 

Til gengæld får jeg stillet mit behov for at lege lidt med de firbenede andre steder, uden at skulle fodre på dem. Det er vel egentlig ikke så ringe endda.

 

Jeg er selv en "dårlig" hundeejer efter de kriterier.

Pelle er stort set ikke socialiseret, han får kun korte ture og aktiveres nærmest kun med fodersøg og har venindebesøg en gang om ugen.

Jeg tror vi er temmelig mange dårlige hundejere.

Alternativt kunne man kalde det lidt mere afslappede hundeejere..

[Gæst bøvle]

Jeg ved ikke, hvad du mener med "i gamle dage", men da jeg havde min første hund for 37 år siden, var hun en lige så stor del af familien som mine hunde siden har været.

Hun var redningshund og veltrænet.

Derfor var det alligevel "nemmere" i den forstand, at der ikke blev set så meget på én, der var ikke en ideologi som var den "rigtige", man blev ikke vurderet på om man var en god hundeejer, i samme grad som mange bliver det nu. Dengang har naboerne snarere tænkt vi var tossede at bruge så meget tid på vores hunde, men med viden kommer også større ansvar og det er snarere det der tynger mere end noget andet

Sådan har jeg det slet ikke, at det TYNGER... Jeg føler bare jeg trækker det frem som skal bruges til den enkelte situation... Det var svært i starten da det var nyt, men sådan endte med alt nyt...:blink:

[Gæst Iben B]

Jeg tror vi er temmelig mange dårlige hundejere.

Alternativt kunne man kalde det lidt mere afslappede hundeejere..

 

:5up:

[Hewlett]

Hvalpetiden er svær, og jeg er meget glad for at vi var to.

 

Idag er det skøøøønt at have hund. Og oftest nemt! :hjerte:

[Louisen]

Jeg synes det er svært, fordi jeg stiller enorme krav til mig selv og er hurtig til at få dårlig samvittighed. Måske er det også fordi, at Taiki ikke kun er et kæledyr for mig. Han er selve rammen om min hverdag, han er selskab på de ture og motion jeg alligevel skulle have - han fungerer som en social støtte og en socialhund, selvom han ikke officielt har titel deraf.

I bytte for disse gode ting, vil jeg gøre hvad som helst for, at han har det perfekte hundeliv. Nogle gange trænger jeg bestemt til at tage en dyb indånding og sænke nogle af kravene til mig selv. For Taiki har et totalt luksus hundeliv, alle er enige om at vi forkæler ham på den gode måde, vi træner og socialiserer, og vi lader ikke "stå til".

 

Jeg ved ikke hvordan det var førhen, men jeg ved at jeg er "crazy doglady" og så er han samtidig min 1. hund som er helt min egen fra begyndelsen, så derfor er jeg sikkert også mere usikker end hvis jeg havde prøvet det før. Især i hvalpe- og nu unghundeperioden kan jeg blive i tvivl om mange ting, fordi jeg kun har haft voksne hunde tidligere.