Sjovt med den ventetid.

[Ascha]

Mærkeligt som tingene sommetider kommer til at passe sig ind i situationer. Jeg har jo ventet og ventet og syntes at der var alt for lang tid til at jeg kunne hente lille Shiafu (er det blevet til), men igår følte jeg mig pludselig overhovedet ikke klar til det og er ikke helt sikker på at jeg ikke har fortrudt at jeg har købt hende. Er godt klar over at det er fordi det var Thailos fødselsdag og at jeg jo 1000 gange hellere vil have ham tilbage end et helt kuld flatterhvalpe,... men tænkt hvis jeg allerede havde fået Shiafu hjem.

 

Jeg skal på besøg i morgen, for at se hvalpene for første gang og kan slet ikke finde glæden ved det. Det er som om det er en anden der skal have en hvalp vi skal over og se på,.. underligt. Nå, idag skal jeg købe legetøj til hvalpene og hvis ikke det kan vække noget, så kommer det vel i morgen når jeg først ser dem. Men det har ihvertfald vist sig at ventetiden ikke har været spor for lang og at der måske er en mening med de ting der sker.

[Dina]

Mærkeligt som tingene sommetider kommer til at passe sig ind i situationer. Jeg har jo ventet og ventet og syntes at der var alt for lang tid til at jeg kunne hente lille Shiafu (er det blevet til), men igår følte jeg mig pludselig overhovedet ikke klar til det og er ikke helt sikker på at jeg ikke har fortrudt at jeg har købt hende. Er godt klar over at det er fordi det var Thailos fødselsdag og at jeg jo 1000 gange hellere vil have ham tilbage end et helt kuld flatterhvalpe,... men tænkt hvis jeg allerede havde fået Shiafu hjem.

 

Så havde du skiftevis tudet og grinet ned pelsen på ham, mens du fortalte ham om hans dejlige "far", der havde fødselsdag.Vi glemmer aldrig de hunde, vi har elsket, men vi kan godt elske flere alligevel. Heldigvis. Så når du i morgen tager ud og hilser på lille Shiafu, så forbered dig på at komme til at - GRINE.

[Gæst Iben B]

Altså, jeg får sgu lige lyst til at stikke dig sådan en her :ae:

 

Jeg tror også at du, når du møder den lille, bliver lidt blød alligevel. Hvis det overhovedet ikke sker, så er det selvfølgelig noget du må tage stilling til - men prøv at gå til det med et åbent sind og uden at tænke at hun aldrig bliver som som Thailo. Det gør hun nemlig helt sikkert ikke, men hun bliver garanteret alt muligt andet som du også vil elske.

[Gæst Miss_menelli]

Åhh.. Føler med dig :ae:

 

Det må ikke være sjovt at gå med de tanker og den tvivl.

 

Jeg har jo heldigvis ikke selv stået i den situation du står i - Men jeg tror godt jeg kan følge dig langt hen af vejen.

En af mine grunde til at ville have bc hvalp nu og ikke vente til jeg havde mere tid når Bamse havde forladt mig, er at jeg ved jeg aldrig nogensinde vil få en hund som ham igen.

Ingen vil kunne måle sig med ham og jeg er ikke sikker på, at jeg ville have lyst til at få endnu en hund lang, lang, lang tid efter den tid jeg ved der kommer.

Så er det nemmere at få en lille en ind og lære ham at kende for den han er, mens jeg har min gamle dreng og når at få et forhold til mit dingledyr.

 

Sådan er din situation så desværre ikke... Eller måske heldigvis.

Thailo havde jo stor glæde af at der kun var ham og han havde din fulde opmærksomhed hele vejen.

Den glæde får Bamse jo ikke.

 

Jeg tror det tager tid at kunne knytte sig til en ny hund igen og kunne føle glæden ved et nyt vidunder der indtager dit hjerte og dit liv.

Det er jo ikke Thailo og hun vil jo være en helt anden.

Om du er klar til det, kan kun du svare på.

 

Men jeg håber virkelig at hvalpene går lige i hjerte på dig og du forelsker dig hovedkuls i dem - Eller i det mindste smelter en lille smule.

 

For du fortjener at få en ny ven ind i dit liv og en ny ven at holde af, som kan være hos dig nu når Thailo ikke kan.

En som kan bringe dig nye glæder og nye oplevelser og maser sig ind i en hidtil ukendt plads i dit hjerte.

 

Men hvis du intet mærker.... Så se tiden an og giv det et besøg mere inden du beslutter dig.

Opdrætter vil jo helt sikkert have forståelse for, hvis du bakker ud, selvom det er en uge eller to senere.

Men det er lige oven i en særlig dato, som ikke kan undgå at rippe op i sorgen igen og måske det hele ser lidt anderledes ud om et par uger.

 

Gør det ikke det - Så må det bare tage den tid det tager.

Men føler med dig!

[Buddha]

Jeg havde også tvivl før jeg skulle se Egon første gang, men det var virkelig nogle dejlige hundehvalpe... og jeg kan jo den dag i dag ikke undvære ham. Håber det bliver et godt besøg i morgen, ville bare sige at jeg tror det er lidt normalt at tankerne kører rundt op til at det man bare har set billeder af bliver til en realitet.

[Ascha]

Tak skal I have, allesammen. Måske er det bare kolde fødder jeg har fået, ligesom jeg har hørt at folk der skal giftes kan få, for det er jo et kæmpe ansvar man tager på sig.

 

Jeg har været ude at handle lidt legetøj og noget foder og damen i butikken virkede til at være mere spændt end mig, så det gav altså ingenting. Lige nu har jeg bare kun lyst til at få min Tuts Thailemann tilbage og forstår ikke hvorfor det kommer sådan op, nu hvor det er gået helt godt i en lang periode, men sådan fungerer det måske bare. Godt nok har jeg mistet en hund før, men dengang skulle jeg jo ikke have en ny bagefter, så jeg kender ikke min egen reaktion.

 

Nå, i morgen går det nok lidt bedre og det er da helt sikkert at jeg ikke kan lade være med at synes at de er søde og så må jeg tage den derfra.

[Gæst Iben B]

Jeg er sikker på at det kommer op nu, fordi han ville have haft fødselsdag. Det er nu 3 år siden vi sagde farvel til vores første hund, og jeg kan stadig blive vemodig når hendes fødselsdag og dødsdag kommer op. Jeg tror det er helt naturligt at vi mindes og savner lidt ekstra på mærkedagene.

[Ascha]

Så har jeg været på besøg hos opdrætter. Det er et meget jævnt kuld, så jeg kunne overhovedet ikke skelne hvalpene fra hinanden, bortset fra en stor tyk hvalp, der egentlig matchede min forespørgsel på en "Ferdinand-type". Jeg er så stressforskrækket at jeg ikke tør se mig om efter ret meget andet, men opdrætteren sagde at det måske ikke lige var den hvalp jeg skulle have hvis jeg ville træne jagttræning. Omvendt vil den nok have lidt lettere ved at finde sig i at være alene hjemme, så det gør egentlig ikke noget at jeg ikke selv kommer til at vælge (vi havde misforstået hinanden).

 

Uanset hvilken af tæverne det bliver, vil jeg blive glad for hende,.. det var nogle rigtig lækre hvalpe!!!. Jeg var med da de kom ud på græs for første gang og de var super cool allesammen og reagerede flot på nye ting.

 

Tog lidt billeder og de fleste af dem var sådan noget her:

 

 

Men der kom da også nogle rimelige billeder.

 

[Ascha]

Nå ja, og så var der ingen Shiafu i kuldet, så nu hedder hun Shandie. Og det ændrer sig måske igen.

[Buddha]

Årgh nogle søde små - det lyder som om det var en god tur, det er jeg glad for

[Doberfan]

Ascha, kan ikke lade være med at tænke på, om du har blandede følelser overfor det at få hvalp, fordi du render rundt med noget - irrationel - skyldfølelse overfor Thailo? Du ved han ikke kan erstattes, og du ville allerhelst bare have ham tilbage, men det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre. Synes du inderst inde, at du svigter ham ved at få en ny hund?

 

Sådan havde jeg det dengang jeg mistede Cash. Men så fik jeg overbevist mig selv om, at han ville være glad, hvis jeg kunne give en anden hund et godt hjem. Han vidste godt, at vi havde et helt specielt forhold, og der gik ikke noget af det, bare fordi jeg tog endnu en hund ind.

 

Jeg håber du bliver forelsket i din nye hvalp, og jeg er sikker på, at Thailo vil kigge ned og glæde sig over, at endnu en hund vandt lotteriet.

[Gæst Miss_menelli]

Nå ja, og så var der ingen Shiafu i kuldet, så nu hedder hun Shandie. Og det ændrer sig måske igen.

 

Det er også et fint navn

 

Hvor er de søde!

 

Dejligt det var et godt besøg!

Hvornår skal du på visit igen?

[nr 49]

Nøj nogle smuksakker

[Ninjamor]

De er bare smæklækre for fuld skrald )

[Ascha]

Jeg er sikker på at det kommer op nu, fordi han ville have haft fødselsdag. Det er nu 3 år siden vi sagde farvel til vores første hund, og jeg kan stadig blive vemodig når hendes fødselsdag og dødsdag kommer op. Jeg tror det er helt naturligt at vi mindes og savner lidt ekstra på mærkedagene.

Ja, du har nok ret i at det kan være derfor.

 

Årgh nogle søde små - det lyder som om det var en god tur, det er jeg glad for

Det var en rigtig dejlig tur, selvom jeg kom til at vræle da vi skulle hjem (jeg havde troet/ håbet at jeg ville blive helt vild,.. det skete bare ikke). Min veninde var med og havde taget hund og picnickurv med, så bagefter kørte vi ned til vandet og spiste en sandwich og drak en øl mens hunden legede på stranden. Dèr sad vi så og talte om hvordan hvalpene var og om hvor spændingen/ glæden bliver af. Min veninde skal hente hvalp i overmorgen (mistede en hund 14 dage før jeg mistede Thailo) og føler heller ikke at hendes låg er ved at lette af glæde, men vi blev enige om at det nok skal komme når først de træder ind i stuen,.. så træder de garanteret også ind i vores hjerter.

Ascha, kan ikke lade være med at tænke på, om du har blandede følelser overfor det at få hvalp, fordi du render rundt med noget - irrationel - skyldfølelse overfor Thailo? Du ved han ikke kan erstattes, og du ville allerhelst bare have ham tilbage, men det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre. Synes du inderst inde, at du svigter ham ved at få en ny hund?

 

Sådan havde jeg det dengang jeg mistede Cash. Men så fik jeg overbevist mig selv om, at han ville være glad, hvis jeg kunne give en anden hund et godt hjem. Han vidste godt, at vi havde et helt specielt forhold, og der gik ikke noget af det, bare fordi jeg tog endnu en hund ind.

 

Jeg håber du bliver forelsket i din nye hvalp, og jeg er sikker på, at Thailo vil kigge ned og glæde sig over, at endnu en hund vandt lotteriet.

Jeg tror ikke jeg har dårlig samvittighed, jeg kan ikke mærke det ihvertfald. Desuden har jeg haft fat i en clairvoyant og har "talt" med Thailo om flere ting, bl.a. også om dèt at få ny hund og føler egentlig det hele er/ har været som det skulle.

 

Jeg passede hunde hele sidste uge og har derfor haft en masse af de dér grimme "første-møder-med-kendte-ansigter", noget jeg jo fik overstået den første uge da jeg mistede Ascha, fordi jeg kom ud med Thailo. Har stort set ikke været i skoven siden hans død, så derfor kommer det først nu. Oveni at det også har været hans fødselsdag, tror jeg det har sat lidt gang i noget igen, men nu ved folk det så og holder vel op med at spørge.

 

Det er også et fint navn

 

Hvor er de søde!

 

Dejligt det var et godt besøg!

Hvornår skal du på visit igen?

 

Jeg skal ikke derover igen før jeg henter hjem. Hvalpene bliver først fordelt om mandagen efter dyrlægebesøget, så jeg vil under alle omstændigheder ikke kunne nå at lære min hvalp nærmere at kende (henter onsdag formiddag, hvis jeg ellers kan ruske Nollike ud af sengen). De så nu også ud til at kunne tage lidt af hvert og jeg stoler fuldstændig på min opdrætter (hun er meget erfaren og jeg kunne bare høre hvor godt hun kender sine hvalpe, også ud fra hendes tidligere kuld) så det bliver ikke noget problem. Jeg har sådan set en ret god fornemmelse i maven, selvom det måske ikke lyder sådan. Jeg ville aldrig have troet at jeg ville have det godt med at en opdrætter tog bestemmelsen for mig, men som jeg har det med de 5 tæver, er jeg egentlig helst fri for selv at skulle træffe et valg.

[AnneMangetal]

Altså.......

 

Da min Malde blev aflivet, var jeg så ulykkelig! Jeg havde aldrig været så ked af det, og kunne slet ikke rumme at han ikke var der. Alligevel var jeg nødt til at få en hvalp hurtigst muligt for at fylde det tomrum.

 

Malde blev aflivet lørdag morgen, og søndag, mandag og tirsdag lånte jeg genboens schæfer. Jeg gik ture med ham, og han var rigtig meget hjemme hos os. Onsdag hentede vi lille Bella hjem. Hun var så ked af at være kommet væk fra sin mor og sine søskende, og jeg vidste at hun havde rigtig meget brug for mig. Hun var SÅ kær og bedårende, og alligevel endte jeg med at stå på badeværelset og tude i vilden sky, og sige til min mand at jeg ikke troede jeg nogensinde ville kunne elske Bella. Det var om torsdagen - dagen efter vi fik hende hjem.

 

Der gik dog kun et par dage, så overgav jeg mig, og i dag må jeg nok erkende, at hun 100% er min baby, min soulmate, min lille prinsesse. Ja, jeg får stadig dårlig samvittighed over for Malde, men sådan er det altså bare.

 

Jeg kender tvivlen og de kolde fødder. Men lur mig om du ikke bliver SÅ forelsket i den lille når først du sidder på gulvet og nusser de små, bløde hvalpefødder og den nøgne mave:lun:

[JeanetteH]

Årh så nuttede:lun:

 

Jeg kan godt følge dig, Ascha og jeg tror jeg vil have samme følelser (eller mangel på samme), som du har lige nu.

 

Men ja, du skal nok blive glad for hende, når hun først er kommet hjem:-D

[FrkSmilla]

Åh, hvor er de fine. :hjerte: Følelserne for den lille smut skal nok komme, når først du får hende hjem og lærer hende at kende. :ae:

[BlackGSD]

De ser rigtig fine ud

 

Og jeg tror det er helt normalt det du oplever nu... Kan fortælle dig, at da jeg skulle have Gizmo så glædede jeg mig da, men det var noget anderledes end da jeg ventede på Caisar og Ninja (Kimba var ikke ligefrem planlagt, så der nåede jeg ikke rigtigt at "sætte mig op til hvalp"). For jeg havde taget valget ikke at skulle have schæfer igen, og træne IPO... Og jeg vidste ikke hvad jeg kunne forvente mig.

 

Og den første uge/14 dage var jeg faktisk klar til, at sende mit røde Monster tilbage, for det var bare så meget anderledes end hvad jeg var vant til på alle måder... Men jeg holdt jo alligevel af ham, for han var jo sød, kær og alt det der, så jeg "holdt ud", og "gav det en chance", og i dag kan jeg simpelthen ikke forestille mig ikke at have Gizmo. Han er bare en helt igennem fantastisk hund, og en rigtig ven Han passer ind i mit liv og hverdag, og han gør mig glad hver dag uden undtagelse

 

Dog er han ikke den træningshund jeg nok godt kunne tænke mig, altså på mark og schweiss er han perfekt og jeg har intet at sætte en finger på, men når det kommer til agility og lydighed så er det mit behov og ikke hans, at vi træner det. Og det er noget jeg tænker meget over nu, hvor jeg alligevel er igang med en proces, hvor jeg skal finde mig selv... Kan jeg leve uden ambitioner mht. agility og lydighed og "nøjes" med markarbejde og schweissspor? Eller skal jeg overveje at anskaffe en til hund, som jeg kan bruge til agility og lydighed på mere seriøst plan?

 

Lige nu har jeg intet besluttet... For jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, om det vil gå ud over mit og Gizmo´s forhold, og om jeg har lyst til at tage tid fra ham, og hvad nu hvis jeg får en hund, som bare ikke er så nem og omgængelig som Gizmo? For det vægter jeg også utrolig højt...

 

Nå det blev lige lidt langt, men ville blot fortælle at jeg sagtens kan forstå dig, men kærlighed kan sagtens blomstre lige så stille og roligt frem, selvom man måske ikke liiige tror og føler det.

 

Og så lige en :ae: Det skal nok komme :ae:

[Gæst Zuggie]

Ej, hvor ærgeligt.

Det må ikke være rart pludselig bare at midste lysten til at få hund... men jeg tror (og håber) at det kun er en periode, du vil have det sådan. På et tidspunkt får du sikkert lyst igen!