Anskaffelse af robust hund?

[Gæst hvahulen]

Hej.

Vi overvejer at købe en hund. Vi bor på landet og har to børn, hvoraf den ene har en hjerneskade. Hun er MEGET glad for hunde og har et stort behov for at være tæt på hunden, altså kramme den og gerne tumle med den. Hun har dog ikke problemer med at respektere dyrs grænser. Vi har således brug for en hund, der er relativ robust og godmodig. Hendes bedste dyreven er lige nu en Newfoundlandshund fra naboskabet og de har efterhånden udviklet et helt venskab. Vi vil da gerne have en stor hund, men den er nu rigelig stor til os.

Samtidig ønsker vi en hund, der ikke har det største behov for motion, men som kan klare sig med én længere gåtur om dagen + det løse.

Har I gode idéer til, hvilken hunderace man bør anskaffe sig? Og så overvejer vi også, at købe en voksen hund, der lider den skæbne at skulle skifte ejer. Mest af alt fordi vi er i tvivl om en hvalp vil være for skrøbelig for os lige nu. Hvordan lyder det?

Mange hilsner og på forhånd tak for svarene,

Den tænksomme

[Ascha]

Jeg går ud fra at jeres datter ikke bliver ladt alene med hunden, for selv den mest godmodige hund kan altså miste tålmodigheden hvis den får en finger i øjet og de fleste bryder sig absolut ikke om at blive krammet (det er nemlig at overskride grænser).

 

En voksen hund tror jeg ville være den bedste løsning og jeg ville nok anbefale en labrador eller en golden, da de racer ofte er kendt for at have meget "indsigt" i den menneskelige natur (lidt menneskeliggørrelse her, men jeg vidste ikke hvordan jeg lige skulle forklare det). Begge retrieverracer kan nøjes med en enkelt gåtur om dagen, hvis man passer på vægten og sikrer at de bliver aktiveret indendørs eller i haven. Man kan gemme godbidder eller ting den skal finde (de elsker at bære rundt på ting), strø dens mad ud på græsplænen, træne øvelser eller cirkusnumre, købe aktiveringsspil og træne den op til at bruge dem, lege med den osv.. Man skal bare vide at retrievere er avlet til at vente (gr. den form for jagt de bliver brugt til) og at man kan slukke lyset i deres øjne ved at glemme at de har hjerner der skal bruges.

[Potemis]

Hvis det er en voksen hund i vil anskaffe, så prøv at kig hos dyreværnet eller en af de andre organisationer. De kan guide jer i forhold til den enkelte hunds sind og i kan komme og besøge dem først.

[Umulia]

Mange voksne eller unge hunde er til omplacering netop pga. konflikter med børnene i familien. Det skyldes næsten altid at barnet ikke respekterer hundens grænser, men sådan en hund kan godt have fået en angst for børn. Derfor skal I være super forsigtige hvis I køber privat. Bed f.eks. om at få hunden på prøve i en uge. Selv om det er kort tid, vil det som regel vise sig om der er noget nervøsitet i forhold til jeres datter.

 

Mht. race skal I have en nervefast og robust hund, som I også selv er inde på. Hvis det skal være en mindre hund, ville jeg kigge på Staffordshire Bullterrier, som er kendt for at være meget børneglad. Evt. min egen race, Old English Bulldog - en hund der elsker at blive krammet og nusset i timevis, og måske har et lidt mindre motionsbehov end Terrieren. Min klarer sig i hvert fald med en daglig cykel/gåtur, men han har selvfølgelig også fri adgang til have.

[Gæst hvahulen]

Hej.

Tak for svaret.

 

Mit indlæg giver anledning til mange forståelser, så jeg vil lige uddybe det lidt. Det er slet ikke sådan, at hunden får en finger i øjet eller på den måde. Der er mere sådan, at hunden skal kunne nyde at blive leget intenst med. Lidt ligesom når man som hundeejer har børn på besøg, der er vilde med hunde og ikke kan lade hunden være. Det her er bare mere varigt, men masser af lege, men også med masser af fysisk kontakt. Det der kan blive svært er, hvis hunden oftest synes at noget er ok, og så på et tidspunkt begynder at snerre, fordi dens grænse bliver overskredet. Det bliver til reaktioner, som vi alle her ikke er i stand til at forudse. Jeg håber at det er forståeligt.

Vi har klart en opgave i at tydeliggøre, hvornår hunden har brug for at være alene lidt og hvile og sove. Der er bestemt ting der vil udvikle sig, bare ikke så hurtigt som hos andre familier.

 

Jeg er glad for at du nævner labrador eller golden retriever, fordi det er netop er de hunde, som vi umiddelbart snakker om. Interessant det her med, at de er avlet til at vente og som har brug for at blive sat til aktiviteter. Det bliver ikke noget problem

 

Det kan være en glæde for os at hjælpe en hund, der har brug for en ny ejer. Og nu vil jeg gerne kaste mig ud i noget, MAN bare har hørt, altså muligvis en fordom: Som barn fik jeg det indtryk, at hvis en hund skifter ejer, kan dens lys også slukkes og hunden med mindre glæde og mindre umiddelbar. Er det rigtigt? Er der noget, man bør se efter ved anskaffelsen af en ny hund?

[Gæst hvahulen]

Hov, og lige en ting til: Det lyder nærmest som om, vi ikke skal købe privat, men at vi skal henvende os ved en organisation. Det her med hunden på prøve lyder som en god ide, men jeg bliver nu også en anelse skeptisk, hvis mange af disse hunde i forvejen bærer rundt på kedelige oplevelser med børn.

[biine]

Hov, og lige en ting til: Det lyder nærmest som om, vi ikke skal købe privat, men at vi skal henvende os ved en organisation. Det her med hunden på prøve lyder som en god ide, men jeg bliver nu også en anelse skeptisk, hvis mange af disse hunde i forvejen bærer rundt på kedelige oplevelser med børn.

 

Der er intet i vejen for at købe hunden privat, det er jo heller ikke alle internater herhjemme der har rent mel i posen.

 

Når i kigger hund er det vigtigt at kigge den grundigt efter mærk den igennem på hele kroppen her kan man få en fornemmelse om den har smerter fra feks en dårlig ryg/hofte, det er selvfølgelig ikke altid at hunden vil give udtryg for det men det er værd lige at prøve.

Prøv at give den et par godbidder, kan den tage dem roligt ? eller hapser den det ud af fingerne på jer sidst nævnte kan selvfølge trænse væk men det er værd at være opmærksom på i forhold til om den evt hapser noget ud af hænderne på ungerne.

Kig på den fare den forvirret rundt i stuen når i er der , må den komme i hele huset eller er den forvist til hundegård baggang,

gå en tur med den alene så i får en fornemmelse af hvordan den er når ejerene ikke er tilstede.

kig godt efter hvordan den reagere på børn, er den nysgerrig og venlig, eller brummer/knurre den bare de kigger efter den, søger den væk fra dem. i de sidste tilfælde ville det ikke være en hund til jer.

Vær skeptisk når i læser annoncerne f.eks. en hund der skal omplaceres på 7-8 måneder pga allergi, oftes er det en familie der ikke magter teenager perioden.

kig efter en hund på 1-2-3-4 år

 

En ting jeg altid har fået på skrift er at jeg tager hunden til min dyrlæge inden for den første uge, og finder han noget der ikke er oplyst eller at hunden feks har dårlige hofter/kroniske smerter så kan handlen gå retur, for det duer bare ikke sammen med mindre børn. Kun en enkelt gang har jeg været nødt til at bruge denne løsning, og har efter hånden hjulpet familien med at finde de første 14 genbrugshunde.

 

 

Hvis i har en hunde kyndig i familien så tag gerne denne med ud og kigge på hunden. Det er altid rart med et par øjne ekstra der kigger.

 

 

 

 

Hov og det med at lyset slukkes i øjenen ved omplacering har jeg nu ikke oplevet som sagt har hjulpet familien med at finde 14 hunde, kører selv på genbrugshund nummer 5, det eneste jeg har oplevet her er at hunden lige skal bruge lidt tid til at finde ind i rutinerne i den /de nye familier

[Umulia]

Det kan være en glæde for os at hjælpe en hund, der har brug for en ny ejer. Og nu vil jeg gerne kaste mig ud i noget, MAN bare har hørt, altså muligvis en fordom: Som barn fik jeg det indtryk, at hvis en hund skifter ejer, kan dens lys også slukkes og hunden med mindre glæde og mindre umiddelbar. Er det rigtigt? Er der noget, man bør se efter ved anskaffelsen af en ny hund?

 

Det er absolut ikke min erfaring, og jeg er nu på min 3. genbrugshund. Tvært imod er det en fantastisk glæde og tilfredsstillelse at se en hund blomstre op og finde livsmodet igen, efter at have været misforstået eller direkte mishandlet.

 

Nu er det selvfølgelig ikke hunde med "lig i lasten" I skal gå efter, men alligevel bliver en omplaceret hund som regel mindst lige så glad for sin nye, som for sin gamle ejer. Der kan gå fra et par uger til et par måneder efter omplaceringen, før man rigtig ser hundens sande personlighed, men i langt de fleste tilfælde bliver det en positiv oplevelse for begge parter.

 

Hov, og lige en ting til: Det lyder nærmest som om, vi ikke skal købe privat, men at vi skal henvende os ved en organisation. Det her med hunden på prøve lyder som en god ide, men jeg bliver nu også en anelse skeptisk, hvis mange af disse hunde i forvejen bærer rundt på kedelige oplevelser med børn.

 

Mange ja, men ikke alle - måske ikke engang de fleste.

Fordelen ved at få en hund fra et internat er at sælger ikke har nogen motivation for at lyve, for at få hunden hurtigt afsat. Det gør nogle private sælgere desværre.

Men en ulempe kan være at internatet ikke kender hundens baggrund, eller ved hvordan den har det med børn.

 

Det bedste råd jeg kan give jer er at være tålmodige og kritiske. Besøg flere steder, både internater og private, og se på hundene. Føl efter hvordan kemien er med sælger - er vedkommende en "speedsnakker", der er vild efter at sælge, eller er det en, der har hundens tarv på sinde. Bliv ikke fornærmet hvis sælger er kritiske overfor jer, og f.eks. har spørgsmål om jeres datters adfærd - det er som regel de mest samvittighedsfulde sælgere, der gør sådan.

 

Hvis I er i tvivl, så del jeres tanker med os her på forum. Der er mange, som har erfaring med omplaceringshunde

[caro2001]

Hvad med en dansk spids? Eller en Dansk/svensk gårdhund? Eller en den for lille?

begge racer elsker børn.

[Ulla H]

Jeg synes bestemt i skal finde en hundekyndig person til sammen med jer at vurderer jeres nye hund.Og give jer rigtig god tid. Og finde en hund .der er Ok opdrættet med kendskab til begge forældredyr.

I jeres sted ville jeg kigge efter et par racer, f.eks golden og labber, lave en beskrivelse af jeres familie og hvad I kan tilbyde en hund. Og kontakte racen DKK specialklub, evt. indsætte en annonce i racebladet. Masser af gode opdrætterer har f.eks en ung tæve gående, der måske ikke er velegnet til viderer avl, f.eks en skæv tand. Eller fordi den er 3 cm for høj eller lav og ellers supersund og harmonisk. En opdrætter vil sin avl det bedste og ville aldrig sælge jer en hund, der f.eks havde tendens til at vogte sit legetøj eller ikke kunne trække sig, hvis noget går over gevind.Og da salget af racehunde har gået noget trægt de sidste år, vil hunden helkt sikkert være derude et sted.

Jeg har netop solgt en 1 årig cocker til familie på landet og han har trods nu enehund ikke givet anledning til problemer.

 

Din nervøsitet mht at hunden skal skifte hjem og blive indadvendt og depri er nok ubegrundet. Hunde uden store lig i lasten vil som regel blomstre op til deres bedste.Og stort set alle hunde uden medfødt skrøbelig sind er yderst omstillingparate. hvis I finder en sådan hund, har I fordelen ved jeres kennelkontakt, og de kender så hundens aner på godt og ondt.Sådan en opdrætter stiller nok også sine krav til jer og det samarbejde kan være jeres gode start på at få hund. Held og lykke herfra.

[Dina]

Vi har således brug for en hund, der er relativ robust og godmodig.

Hvad med en bouvier des Flandres? Det er en utrolig stille og rolig race, synes jeg.

[Siri]

Hvad er jeres kendskab til hunde og hvor meget forventer I at lufte den? Altså du skriver én lang gåtur om dagen, men er det 20 minutter på markerne eller hvordan?

Jeg tror ikke så meget I skal kigge på en bestemt race, men mere efter en bestemt type hund. Og jeg ville uden tvivl gå efter en voksen hund, hvis jeg var jer.

I skal lede efter en hund, som nyder at være tæt - det er nemlig bestemt ikke alle hunde der gider det. Mange hunde tolererer det, men få bryder sig om det. Og så skal I lede efter en hund, der er rigtig glad for børn. Den skal også have en høj tolerancetærskel for stress.

Hvor gamle er børnene?

[Gæst hvahulen]

Først vil jeg gerne sige tak. Jeres engagement her er jo helt fantastisk. Vi har fået så mange gode råd, bemærkninger og gode forslag til næste skridt. Jeg er helt enig i, at det afkræver grundige overvejelser før vi anskaffer en hund. I har bidraget til at gøre overvejelserne grundige. Tak for det.

 

Til Siri: Kendskabet til hunde er nok primært mit. Jeg er vokset op med hunde og de fleste familiemedlemmer har hund. Særligt havde vi en Irsk Setter fra jeg var 5 år til 20 år. Jeg har ikke selv haft hund, men har kendskab til det allermest grundlæggende. Ekspert er jeg dog ingenlunde.

I forhold til at lufte hunden så er strategien den, at hunden vil få 3 ture i hverdagen, hvoraf den ene givetvis er på mindst 30 minutter. Dertil har vi en stor have, som vi også opholder os meget i. Ungerne er 8 år og 11 år. De er vant til at omgås hunde og de har begge erfaringer med at gå med hund i snor. Den store vil gå en tur med hunden om eftermiddagen efter skole.

Vi arbejder meget, men meget hjemmefra. Det betyder, at det er yderst sjældent at der ikke er nogen hjemme i 8 timer. De fleste dage er der nogen hjemme, og et par dage om ugen skal hunden være selv i 6 timer.

Og ja, du har helt ret. Hunden skal nyde at være tæt. Det er min største bekymring.

 

Og endnu engang, mange tak for de mange bidrag. Der er så meget, jeg kan bruge til noget. Der er så mange gode råd, at jeg er helt overvældet

[Kirsten90]

Når ungerne har den alder at det ikke et decideret "gulv-pølelege" men nærmere træning og alm. udendørs leg tænker jeg at en dansk/svensk gårdhund, som Caro også skriver, kunne være et godt bud.

De er ofte glade for børn, vil gerne hygge/putte med deres ejer og er glade for at lære noget nyt.

 

Håber I finder en vidunderlig hund som kan passe ind i familien. God "jagt"

[Ascha]

Jeg kom lige til at tænke på at der jo uddannes servicehunde og at nogle af disse hunde kasseres. At en hund bliver kasseret som servicehund behøver jo ikke at betyde, at den ikke kan blive en god familiehund og så kender de folk der står for formidlingen formodentlig lidt til børn der kræver visse hensyn.

 

Det er super at I tilegner jer viden inden I kaster jer ud i anskaffelse af hund og jeg håber vi får en opdatering,... det kan vi nemlig godt lide herinde.

[Siri]

Først vil jeg gerne sige tak. Jeres engagement her er jo helt fantastisk. Vi har fået så mange gode råd, bemærkninger og gode forslag til næste skridt. Jeg er helt enig i, at det afkræver grundige overvejelser før vi anskaffer en hund. I har bidraget til at gøre overvejelserne grundige. Tak for det.

 

Til Siri: Kendskabet til hunde er nok primært mit. Jeg er vokset op med hunde og de fleste familiemedlemmer har hund. Særligt havde vi en Irsk Setter fra jeg var 5 år til 20 år. Jeg har ikke selv haft hund, men har kendskab til det allermest grundlæggende. Ekspert er jeg dog ingenlunde.

I forhold til at lufte hunden så er strategien den, at hunden vil få 3 ture i hverdagen, hvoraf den ene givetvis er på mindst 30 minutter. Dertil har vi en stor have, som vi også opholder os meget i. Ungerne er 8 år og 11 år. De er vant til at omgås hunde og de har begge erfaringer med at gå med hund i snor. Den store vil gå en tur med hunden om eftermiddagen efter skole.

Vi arbejder meget, men meget hjemmefra. Det betyder, at det er yderst sjældent at der ikke er nogen hjemme i 8 timer. De fleste dage er der nogen hjemme, og et par dage om ugen skal hunden være selv i 6 timer.

Og ja, du har helt ret. Hunden skal nyde at være tæt. Det er min største bekymring.

 

Og endnu engang, mange tak for de mange bidrag. Der er så meget, jeg kan bruge til noget. Der er så mange gode råd, at jeg er helt overvældet

 

Det er virkelig vigtigt, det med at hunden ønsker at være tæt. Men altså det lyder umiddelbart som om I kan tilbyde en hund et ret godt liv. Så drejer det sig bare om at finde den hund, der kan imødekomme børnenes behov.

 

Jeg har sendt dig en PB (besked i din indbakke) med et par spørgsmål.

[Gæst Irene-S]

Jeg vil helt sikkert også anbefale en Golden Retriever eller en labrador. Jeg har netop lige set en annonce på Gul og Gratis med et par voksne søstre, der havde været brugt til avl og udstilling, og som nu havde "aftjent deres værnepligt" og derfor søgte nye hjem.

[Gæst Irene-S]

Hov - glemte at skrive det var Golden retrievere.

[caro2001]

Når ungerne har den alder at det ikke et decideret "gulv-pølelege" men nærmere træning og alm. udendørs leg tænker jeg at en dansk/svensk gårdhund, som Caro også skriver, kunne være et godt bud.

De er ofte glade for børn, vil gerne hygge/putte med deres ejer og er glade for at lære noget nyt.

 

Håber I finder en vidunderlig hund som kan passe ind i familien. God "jagt"

Jep det var lige det jeg havde i tankerne, jeg havde også skrevet et langt indlæg men så gik min computer tør for strøm og så var det hele væk da jeg kan her ind igen:(

[Gæst LadyDay]

Jeg tror også jeg ville vælge en af retriever-racerne. Både fordi de sædvanligvis er ret tålmodige, men samtidig har massere af energi til at tumle rundt med børn og så fordi de for det første har en vis størrelse (de kommer ikke sådan lige til skade hvis et barn falder ovenpå dem eller noget i den stil) og for det andet er samarbejdende racer der generelt er nemme at træne og gode til at gøre hvad de bliver bedt om uden at have for meget selvstændig mening om sagen.

 

Noget andet jeg tænker er at nu ved jeg naturligvis ikke hvordan jeres datters handicap kommer til udtryk, men hun har jo en vis alder, så med en samarbejdende race vil både hun og hunden sikkert kunne få en masse ud af hvis i lærer hende at arbejde med hunden (hun kan, med lidt hjælp, lære den sjove tricks og sådan). Træning er rigtig godt for forholdet, og jeg tænker det vil være en god måde for hund og barn at lære at interagere og det vil hjælpe hunden til at forstå hvordan den skal forholde sig til barnet (jeg tænker at hendes kropssprog og generelle udtryk måske kan være lidt anderledes end andre børns, hvilket måske kan resultere i at selv en børnevandt hund kan blive utryg.) Og mon ikke også jeres datter vil være stolt af at være en lille hundetræner og udvikle en god forståelse for hvordan man bedst kommunikerer med en hund?! Børn kan generelt sagtens lære en hel masse om hvordan man træner og kommunikerer med en hund, hvilket det er alt for få forældre der benytter sig af Hunden lærer så også at barnet er et selvstændigt lille menneske, ikke bare en mærkelig hvalp man skal passe på (eller opdrage).

 

Jeg ville helt klart også vælge en hund der var mindst to år gammel, gerne ældre. Så slipper i for hvalpe-kaos, teenage-hormon-alder osv og får en hund der er voksen og hviler i sig selv (såfremt det er en sund, velsocialiceret, ikke-traumaticeret hund naturligvis) og som er lidt mere robust mentalt end en hvalp.

Redigeret Oktober 22, 2012 af LadyDay
Tilføjelse

[Gæst hvahulen]

Når ungerne har den alder at det ikke et decideret "gulv-pølelege" men nærmere træning og alm. udendørs leg tænker jeg at en dansk/svensk gårdhund, som Caro også skriver, kunne være et godt bud.

De er ofte glade for børn, vil gerne hygge/putte med deres ejer og er glade for at lære noget nyt.

 

Håber I finder en vidunderlig hund som kan passe ind i familien. God "jagt"

 

Tak. Det er i al fald også et bud med en dansk/svensk gårdhund. Det er lagt i bunken, tak for bidraget.

[Gæst hvahulen]

Jeg tror også jeg ville vælge en af retriever-racerne. Både fordi de sædvanligvis er ret tålmodige, men samtidig har massere af energi til at tumle rundt med børn og så fordi de for det første har en vis størrelse (de kommer ikke sådan lige til skade hvis et barn falder ovenpå dem eller noget i den stil) og for det andet er samarbejdende racer der generelt er nemme at træne og gode til at gøre hvad de bliver bedt om uden at have for meget selvstændig mening om sagen.

 

Noget andet jeg tænker er at nu ved jeg naturligvis ikke hvordan jeres datters handicap kommer til udtryk, men hun har jo en vis alder, så med en samarbejdende race vil både hun og hunden sikkert kunne få en masse ud af hvis i lærer hende at arbejde med hunden (hun kan, med lidt hjælp, lære den sjove tricks og sådan). Træning er rigtig godt for forholdet, og jeg tænker det vil være en god måde for hund og barn at lære at interagere og det vil hjælpe hunden til at forstå hvordan den skal forholde sig til barnet (jeg tænker at hendes kropssprog og generelle udtryk måske kan være lidt anderledes end andre børns, hvilket måske kan resultere i at selv en børnevandt hund kan blive utryg.) Og mon ikke også jeres datter vil være stolt af at være en lille hundetræner og udvikle en god forståelse for hvordan man bedst kommunikerer med en hund?! Børn kan generelt sagtens lære en hel masse om hvordan man træner og kommunikerer med en hund, hvilket det er alt for få forældre der benytter sig af Hunden lærer så også at barnet er et selvstændigt lille menneske, ikke bare en mærkelig hvalp man skal passe på (eller opdrage).

 

Jeg ville helt klart også vælge en hund der var mindst to år gammel, gerne ældre. Så slipper i for hvalpe-kaos, teenage-hormon-alder osv og får en hund der er voksen og hviler i sig selv (såfremt det er en sund, velsocialiceret, ikke-traumaticeret hund naturligvis) og som er lidt mere robust mentalt end en hvalp.

 

Mange tak for dit indlæg her. Det er jo præcis dér, vi gerne vil hen. Vores datter kan sagtens omgås hunde, men har bare brug for tydelig guiding og jeg er netop sikker på at hun og hunden begge vil kunne få meget kvalitet ud af samværet. Hun kan nemt oparbejde en god forståelse for,hvordan man kommunikere med hunden, men det kræver guiding og på den måde er det vigtigt, at vi holder tungen lige i munden. At få valgt en hund som også er robust nok til at vente på at hun lærer alle koder.

 

I har efterhånden overbevidst mig om, at vi ikke skal have en hvalp og der er kommet mange gode forslag til, hvordan vi kan gå videre samt gode forslag til racer. Nu skal vi tilbage til at tænke os rigtig godt om.

 

Tak...

[Gæst hvahulen]

Det lyder som en rigtig god idé. Jeg lover, at der kommer opdateringer, når der er opdateringer at give. Men det tager nok lidt tid, fordi vi vil gerne træffe den rigtige beslutning, og det tager tid.

 

Tak for dit indlæg.

[caro2001]

Det lyder som en rigtig god idé. Jeg lover, at der kommer opdateringer, når der er opdateringer at give. Men det tager nok lidt tid, fordi vi vil gerne træffe den rigtige beslutning, og det tager tid.

 

Tak for dit indlæg.

Ved i hvilken race det skal være eller?

[Gæst hvahulen]

Ved i hvilken race det skal være eller?

 

Nej, det kan man ikke sige, men vi har fået nogle gode inputs herfra nu. Jeg vil snarere sige det sådan, at vi ved hvilke racer der kunne fungere, og så har vi jo nok også nogle personlige ønsker. Personligt har jeg gode oplevelser med labrador og golden retriever og jeg tænker at den størrelse hund også vil passe os godt, samtidig med at det jo er racer, der er kendt for at være gode familiehunde. Så er der her også kommet andre forslag, som jeg har tænkt lidt over, og som jeg har ikke har lyst til at udelukke.

Jeg tænker også at den førnævnte pointe om, at det måske slet ikke er racen, der er så afgørende, men snarere den enkelte hund. Det tænker jeg også, lyder meget sandt. Jeg tror næste skridt ville være at alliere os med en hundekyndig, der kan hjælpe os videre med at finde den rigtige hun.

Jeg er nu helt overbevidst om, at vi skal have voksen hund. I øjeblikket tager den ene dag den anden, og det skal lige være gennemtænkt inden vi tager det næste skridt.