Race der er bedre til at være alene end andre?

[Hewlett]

Jeg tror ikke nogen racer er mere disponibel overfor "seperations angst" end andre.. Men der findes racer som ikke bryder sig om at være skilt fra deres ejer... Huskies er en af dem.. Derfor anbefales man stort set altid at man aldrig har huskies alene... Simpelthen fordi de ikke bryder sig om at være alene.. Det har intet med kedsomhed at gøre... Jeg mener at have hørt f.eks. beaglen også er en udpræget "flok hund" ?

 

Men... Er det ikke det du skriver i dit tidligere indlæg? (Min mobil gider ikke multiquote) Altså at huskys har 'ry' for at have sværere ved at være alene?

 

Nu skrev jeg også i mit tidligere indlæg, at en selvstændig hund som måske ikke er synderlig selskabelig. Kender ikke huskyen, men går ud fra at en stærk 'flok-mentalitet' kræver at hunden har brug for selskab ?

 

Nu var det ikke lige de gængse familiehunderacer jeg tænkte på, men nok nærmere en del af de racer som ganske enkelt er avlet til at leve 'væk' fra familien.

 

Om de udgår en god kælehund kan så diskuteres, men det jeg mente med mit indlæg var bare, ar hvis der findes racer som er 'disponeret' for seperationsangst, må der også findes racer, hvor det meget meget sjældent forekommer.

 

Og ja, så spiller personlighed også ind. Og hvordan ejeren håndterer træningen.

[Ninjamor]

Min erfaring som adfærdsbehandler er lig den Lucky Luna fortæller om.

 

Det er ikke nok at vælge en selvstændig race for som andre skriver er disse hunde ofte meget flokbundne.

Det samme gælder de selvstændige rottehunde som gravhunde og småterriers samt den meget selvstændige basenji for at gå over i en anden gruppe. Jeg vil dog hellere skulle lære en beagle, gravbasse eller terrier at være alene og have det ok med det end en husky eller malamute - eller coton for den sags skyld.

 

Skulle jeg ud fra alenehjemmekriteriet som det eneste vælge race ville jeg umiddelbart vælge noget mynde, pudel mellem/stor, hovawart, Skt. Bernhard, schäfer eller schnauzer mellem/riesen for at nævne et mix af typer, men jeg ville aldrig vælge race ud fra et enkelt kriterium.

 

Aleneproblematikken har mange faktorer i sig, blandt andet om der er angst eller det er ren uvilje, det er to meget uens følelser som skal håndteres forskelligt. Noget andet er den daglige håndtering/opdragelse, som kan gøre det nemmere for hunden at lære at være alene eller det modsatte.

Mht. at en selvstændig race har nemmere ved at acceptere alenetiden, så på den ene side ja, på den anden side er der virkeligt arbejde i den selvstændige hund som ikke vil være alene, de prøver at løse problemet og giver sig ofte ikke før de har løst problemet tilfredsstillende.

[Gæst Sitto]

De fleste terriere - som vel kan betegnes som yderst selvstændige - kan altså også have problemer med at sku være alene, i og med at de - fx JRT og parsons - allerhelst vil følge deres mennesker igennem "tykt og tyndt"...

 

så det har ikke så meget med racen at gøren, men et spørgsmål om en grundig alene-hjemme træning.

Vi har som minimum også én terrier - og at dømme ud fra Ayos sind, kunne der nemt være terrier i hende også! Og begge hunde har altså haft ok svært ved at lære at være alene. Ayo, som vi fik da hun var 8 uger, brugte vi 2½ mdr på at lære at være alene. Så fik vi Liva, som vi blot har lært at være alene sammen med Ayo, hun var 6 mdr da vi fik hende, og hende brugte vi 1-1½ mdrs tid på at lære at være alene. Jeg hader alenehjemme problemer. De fylder så meget og fylder en op med alt for mange tanker og bekymringer. Jeg håber for alt i verden at næste hund bliver nemhedshund og bare klare det der alenehjemme-noget i stiv pote!

 

Men ok - havde vi ikke filmet nogle af hundene havde vi nok ikke opdaget deres problemer - for de ødelægger ikke noget, de er bare rigtig ked af det og piver, delvis hyler og kan slet, slet ikke finde ro :ae:

[Petrine]

Jeg er nu ikke helt enig i at der ikke findes racer der er bedre eller dårligere i gennemsnit til at være alene hjemme end andre racer..

Og jeg bakkes op af statestikken!

 

Tog undersøgelsen højde for de typer, der vælger en macho-hanhund og en femi-nuttehun? Tror der er pænt stor forskel på ejerne

[Ulla H]

Jeg har så haft enkelte hvalpe i mine kuld, der fra 5 ugers alderen skilte sig meget ud,mht deres behov for kontakt. Og ikke fordi de virkede født nervøse, men dog mere mængrede med et større behov for opmærksomhed fra mig.

Og sådan en, sælger jeg jo ikke til en familie , hvor folk arbejder fuldtids.

Så spredningen i samme kuld kan være stor.

[RunaDalby]

Jeg kan som sagt kun udtale mig om huskien.. Og de er jo kendt som værende en selvstændig race, og for at være en race som ikke kan være alene hjemme.. Så i deres tilfælde passer det ihvertfald ikke...

Men nu er huskies jo også udpræget flokhund. Tænker at det måske er bedre med en terrier? Jeg siger heller ikke at de er bedre til at være alene, men kunne forestille mig at de har nemmere ved at lære det:)

Det er kun gæt:)

[HNP]

Jeg kan ikke komme på en eneste race, hvor man bare kan gå ud fra, at den kan være alene hjemme. Ingen af mine har haft problemer overhovedet og jeg har intet trænet med dem, bare gået ud fra de kunne men er sikker på der findes papilloner med store alene-problemer.

 

Samme her. Vi har bare gået ud fra at selvfølgelig kan hun være alene hjemme. Hvorfor skulle hun ikke kunne være det? Vi har dog optaget hende sommetider, fordi der sagtens kan gå 1 uge uden hun er alene hjemme. Hun gider ikke engang rejse sig for at sige Farvel

 

Og dog jeg prøvede nogle gange at træne det "fordi det skal man jo", det kunne hun ikke så godt lide.. Jeg tror hun blev forvirret over vi gik og kom igen og igen.

[Petrine]

Og dog jeg prøvede nogle gange at træne det "fordi det skal man jo", det kunne hun ikke så godt lide.. Jeg tror hun blev forvirret over vi gik og kom igen og igen.

 

:klap: herligt.

[Louisen]

 

I min verden virker det logisk, at selvstændige hunderacer, som måske ikke er synderligt selskabelige, har nemmere ved at acceptere at ejeren ikke er i huset altid. Men jeg aner ikke om det holder vand

 

 

 

 

Min Taiki er jo fra en af de selvstændige racer, men han sætter gang i en operakoncert når vi kommer hjem. "Uuuuh uuuuh" siger han og napper i os. Og Gude nåde over os, hvis vi ikke giver han en masse opmærksomhed bagefter - sidde sammen i sofaen eller på slagbænken eller på gulvet, og lege eller tygge tyggeben eller sådan noget.

 

Jeg oplever en del af de selvstændige racer som små attentionwhores også... Så det kan også være ret individuelt hos dem.

[Dorte]

Hvordan fungerer de der hvalpetests??? Og specielt alenedelen???

 

Jeg var med til hvalpetesten af Maggies kuld.

 

Testen startede med alene-delen, hvor hvalpen kom direkte ind i et rum den ikke kendte. Døren var ikke lukket, men der var et stykke træ på ca. 1 meter i højden i døren. Der skulle den så være i 2 eller 3 minutter. Vi var så ude i rummet ved siden af, men holdt os så den ikke kunne se os, og vi forholdt os stille.

 

Da tiden så var gået, gik testeren ind til hvalpen. Der blev noteret, hvordan hvalpen opførte sig i alene-tiden og hvordan testeren blev hilst på bagefter. Maggie gik lige så stille rundt og undersøgte. Ingen piben.

 

Det sammenholdt med opdrætters observationer af kuldet (bl.a. gik hun gerne på eventyr selv i haven, når de var ude) gjorde, at hun blev valgt til mig, da jeg har fuldtidsjob og mine hunde er en del alene hjemme.

[Shii]

Men... Er det ikke det du skriver i dit tidligere indlæg? (Min mobil gider ikke multiquote) Altså at huskys har 'ry' for at have sværere ved at være alene?

 

Nu skrev jeg også i mit tidligere indlæg, at en selvstændig hund som måske ikke er synderlig selskabelig. Kender ikke huskyen, men går ud fra at en stærk 'flok-mentalitet' kræver at hunden har brug for selskab ?

 

Nu var det ikke lige de gængse familiehunderacer jeg tænkte på, men nok nærmere en del af de racer som ganske enkelt er avlet til at leve 'væk' fra familien.

 

Om de udgår en god kælehund kan så diskuteres, men det jeg mente med mit indlæg var bare, ar hvis der findes racer som er 'disponeret' for seperationsangst, må der også findes racer, hvor det meget meget sjældent forekommer.

 

Og ja, så spiller personlighed også ind. Og hvordan ejeren håndterer træningen.

 

Jo Huskies har brug for selskab, af andre hunde... Menneske kontakt er ikke noget de tager jeg sig meget... Men nu slog jeg også bare ned på at der blev sagt "selvstændige racer" generelt, og der falder huskien ind under jo... Og den falder ikke ind under kategorien der er nem at træne til at være alene... Så min pointe var skam bare at man kan ikke bare vælge ud fra en ting og så får man det.

 

Jeg tror aldrig man kan finde en race som bare er super til at være alene hjemme, og jeg tror ikke på at der er nogen hunde der vil kunne LIDE at være alene hjemme. (Dexter foretrækker bestemt at ligge alene, men der er forskel på at han ved hvor vi er og på at han er forladt).

 

Derfor er det i mine øjne vigtigt at vælge udfra nogle ting, som øger sandsynligheden for at alene-hjemme situationen bliver en succes.

 

F.eks. mener jeg at en hund som er i balance har større sandsynlighed for at være okay med at være alene. Det vil sige den er aktiveret nok, det vil sige hverken for meget eller for lidt. Derfor tror jeg at aktivitets niveauet af racen spiller meget ind, i forhold til aktivitetsniveauet af ejeren. Har man en hund der ikke har fået nok hjernegymnastik vil denne ikke kunne lærer at være alene. Omvendt hvis den er totalt overtræt kommer det heller ikke til at gå.

 

Derfor tror jeg at man skal fokusere på sit ønske om hunden generelt, og så kommer alene-hjemme træningen helt af sigselv.

 

Det sagt så har vi store problemer med Dexter, efter at vi har fået hund nummer to, jeg mistænker at fremfor at kunne sove hele dagen, bliver han nu vækket og laver derfor ballade...

[Gæst tulmus123]

hvordan kan man se på en hvalp om den kan være alene hjemme..? Jeg har den holdning at vil man have en hund der skal være alene hjemme må man give sig tid til og lære den det. Og det tager tid, der findes sikkert mange tips om det. Jeg har selv haft problemmet, og folk sagde jeg skulle gå af med min Tulle men det nægtede jeg. Idag kan den godt være selv hjemme, og den er rigtig dygtig til det. Man kunne evt også har brugt hjælp ude fra. Men forstår godt det er hårdt og have en hund der ikke kan være selv...

[luckyluna]

Vi har som minimum også én terrier - og at dømme ud fra Ayos sind, kunne der nemt være terrier i hende også! Og begge hunde har altså haft ok svært ved at lære at være alene. Ayo, som vi fik da hun var 8 uger, brugte vi 2½ mdr på at lære at være alene. Så fik vi Liva, som vi blot har lært at være alene sammen med Ayo, hun var 6 mdr da vi fik hende, og hende brugte vi 1-1½ mdrs tid på at lære at være alene. Jeg hader alenehjemme problemer. De fylder så meget og fylder en op med alt for mange tanker og bekymringer. Jeg håber for alt i verden at næste hund bliver nemhedshund og bare klare det der alenehjemme-noget i stiv pote!

 

Men ok - havde vi ikke filmet nogle af hundene havde vi nok ikke opdaget deres problemer - for de ødelægger ikke noget, de er bare rigtig ked af det og piver, delvis hyler og kan slet, slet ikke finde ro :ae:

 

Men at bruge et par måneder for at lære en hvalp er være alene er jo ikke hverken meget eller tyder på specielt store problemer..Og en omplaceringshund har næsten altid brug for en tilvænning til dette. Dermed ikke sagt at det ikke fylder meget når man opdager problmer, uanset omfang!

 

Ikke kun til dig jeg skriver dette.

Jeg siger jo ikke at det ikke kan være problematisk for en terrier at være alene, jeg arbejder feks lige nu med en cairn, der er dårlig til det, men han har virkelig heller ikke lært det på en særlig god måde fra starten af..Og der er individ forskelle. men faktum er bare at der ER nogle racer der dukker oftere op med store alene hjemme problemer end andre.

 

Og så er det jo at jeg har spekuleret over årsagen..for det kan jo være alt fra genetik til tidlig opvækst til ejer indflydelse..har måske lagt mærke til en tendens..at hunde med dårlig impulskontrol kan have svært ved at kapere en adskillelse uden barriere frustration?

[luckyluna]

Tog undersøgelsen højde for de typer, der vælger en macho-hanhund og en femi-nuttehun? Tror der er pænt stor forskel på ejerne

 

Det ved jeg ikke, men man kan sige at alle de hunde der var i undersøgelsen var jo kommet for at få hjælp og dermed nok ikke "brian" typer, der var ligeglad med hvordan deres hund havde det..

Men selvfølgelig er der ejer indflydelse på sådan noget og masser af hunde har problemer dagligt på dette område, men bliver aldrig opdaget fordi de ikke ødelægger og der ikke er naboer der kan høre dem hyle evt.

[Petrine]

Det ved jeg ikke, men man kan sige at alle de hunde der var i undersøgelsen var jo kommet for at få hjælp .

 

I håb om ikke at lyde for arrogant - så kan den undersøgelse ikke bruges til at sige noget om racer og alene hjemme, hvis det er sådan, den er lavet, for vi aner intet om dem, der ikke er kommet for at få hjælp, om det er fordi de nyder alene-tiden eller fordi de 'bare' kan hyle og skrige uden at genere nogen :hmm:

[luckyluna]

I håb om ikke at lyde for arrogant - så kan den undersøgelse ikke bruges til at sige noget om racer og alene hjemme, hvis det er sådan, den er lavet, for vi aner intet om dem, der ikke er kommet for at få hjælp, om det er fordi de nyder alene-tiden eller fordi de 'bare' kan hyle og skrige uden at genere nogen :hmm:

 

hehe, ikke korrekt. Undersøgelsen er IKKE lavet kun med henblik på dette ene punkt, men omrking en helt masse parametre. Og beregnet statistisk sandsynlighed.

Så de har altså sammenlignet ALLE de hunde de har haft inde i 10 år og fundet ud af hvilke racer der oftest havde/søgte hjælp til , hvilke problemer.

Så eksempelvis kan det være de fandt ud af at der var statistisk større sandsynlighed for at en ejer der kom med en labrador havde problemer med alene hjemme eller stresset/opkørt adfærd og sjældent havde problemer med uønsket gøen. Hvor ejere med papiloner måske oftere havde problemer med netop dette eller måske med uønsket vogten.

 

men altså det er nok 8 -10 år siden jeg hørte om dette, så kan ikke gengive detaljer. Ved bare at de beregnede statistisk sandsynlighed og feks fandt at der var færre hanhunde med alene hjemme problemer end tæver.

 

Dernæst kan man jo sige at selvom du komme til adfærdbehandler med et andet problem end alene hjemme, så vil dette jo også blive klarlagt i behandlingen og HAR hunden så et problem ejer måske ikke har været generet nok af til at reagere derpå, så vil det jo også tælle med, tænker jeg:)

[Petrine]

hehe, ikke korrekt. Undersøgelsen er IKKE lavet kun med henblik på dette ene punkt, men omrking en helt masse parametre. Og beregnet statistisk sandsynlighed.

Så de har altså sammenlignet ALLE de hunde de har haft inde i 10 år og fundet ud af hvilke racer der oftest havde/søgte hjælp til , hvilke problemer.

 

Blandt hunde med problemer, kan man så udtale sig, man kan ikke generelt udtale sig, at blandt alle hunde, der er det mindre / feminine hunde, der har størst alene-hjemme-problemer. Måske er det macho-brugshunde, der har størst problemer med alene hjemme, de henvender sig bare ikke, fordi de kan hyle og skrige på bondegården uden at genere naboerne.

 

Jeg tror mere og mere, der er et eller andet i alene hjemme, en eller anden kode, vi ikke har opdaget, for jeg gør alt forkert, har små og feminine, meget klistrede hunde og alligevel kan de være alene. Petrine vil ikke acceptere lukkede døre, men kan være alene. Logisk hænger det ikke rigtigt sammen (?) Når jeg læser, at man skal beregne uger eller endda måneder til at træne alene hjemme, er jeg ved at gå i gulvet af overraskelse. Ikke at jeg tror jeg er vildt klog, bare vildt heldig og gør et eller andet rigtigt.

[Ninjamor]

Blandt hunde med problemer, kan man så udtale sig, man kan ikke generelt udtale sig, at blandt alle hunde, der er det mindre / feminine hunde, der har størst alene-hjemme-problemer. Måske er det macho-brugshunde, der har størst problemer med alene hjemme, de henvender sig bare ikke, fordi de kan hyle og skrige på bondegården uden at genere naboerne.

 

Jeg tror mere og mere, der er et eller andet i alene hjemme, en eller anden kode, vi ikke har opdaget, for jeg gør alt forkert, har små og feminine, meget klistrede hunde og alligevel kan de være alene. Petrine vil ikke acceptere lukkede døre, men kan være alene. Logisk hænger det ikke rigtigt sammen (?) Når jeg læser, at man skal beregne uger eller endda måneder til at træne alene hjemme, er jeg ved at gå i gulvet af overraskelse. Ikke at jeg tror jeg er vildt klog, bare vildt heldig og gør et eller andet rigtigt.

 

Der er en lille, eller rettere ikke så lille ting i "koden". Som jeg kender dig, er du ret kontant i din udmelding om hvad du vil tolerere og hvad du ikke vil tolere for opførsel, korrekt? Nogle af de adfærd du ser gennem fingre med vil andre ikke kunne tolerere, men når der er noget du bare ikke vil have så er der kontant afregning, du griber ind. Det er sådan jeg har opfattet det ud fra dine indlæg.

Når hunde oplever, at der er grænser og at nogle ting kan bare ikke være anderledes, uanset dette bliver grebet pædagogisk eller upædagogisk an, lærer hunde at sådan er det bare. De lærer at indordne sig under forholdene. Dette kan hjælpe i hundens opfattelse af alenetid medmindre den er decideret angst, hvilket jeg efterhånden oplever de færreste aleneproblemhunde reelt er.

 

Den omvendte situation er den, hvor en hund har totalt frie tøjler til at gøre lige præcist hvad den vil og når den vil. Hvor den bliver belønnet for at forsøge sig frem uanset hvad den skal lære i opdragelse og træning. Sådan en hund oplever ikke, at der er grænser for dens udfoldelse og vil ofte have store problemer med at blive efterladt - den vil så at sige ikke finde sig i det. Den har ikke lært at indordne sig.

Giver det mening?

 

Og så er det jo at jeg har spekuleret over årsagen..for det kan jo være alt fra genetik til tidlig opvækst til ejer indflydelse..har måske lagt mærke til en tendens..at hunde med dårlig impulskontrol kan have svært ved at kapere en adskillelse uden barriere frustration?

 

Dette er også min oplevelse

[Petrine]

Giver det mening?

 

Meget :5up:

[sonja77]

Blandt hunde med problemer, kan man så udtale sig, man kan ikke generelt udtale sig, at blandt alle hunde, der er det mindre / feminine hunde, der har størst alene-hjemme-problemer. Måske er det macho-brugshunde, der har størst problemer med alene hjemme, de henvender sig bare ikke, fordi de kan hyle og skrige på bondegården uden at genere naboerne.

 

Jeg tror mere og mere, der er et eller andet i alene hjemme, en eller anden kode, vi ikke har opdaget, for jeg gør alt forkert, har små og feminine, meget klistrede hunde og alligevel kan de være alene. Petrine vil ikke acceptere lukkede døre, men kan være alene. Logisk hænger det ikke rigtigt sammen (?) Når jeg læser, at man skal beregne uger eller endda måneder til at træne alene hjemme, er jeg ved at gå i gulvet af overraskelse. Ikke at jeg tror jeg er vildt klog, bare vildt heldig og gør et eller andet rigtigt.

 

Men... samtidig vil jeg så også sige, at det reelt kun er Petrine, du kan vurdere det ud fra. :hmm: Ingen af de andre har jo skullet være alene-alene, der har altid været andre hunde til selskab. Men jeg synes til gengæld, at det er imponerende, at Petrine aldrig har haft alene hjemme-problemer i betragtning af, hvordan hun dødsskriger, når du binder hende af og går bare nogle skridt væk fra hende.

[Petrine]

Men... samtidig vil jeg så også sige, at det reelt kun er Petrine, du kan vurdere det ud fra. :hmm: Ingen af de andre har jo skullet være alene-alene, der har altid været andre hunde til selskab.

 

Alle er alene hjemme, mindst en gang om ugen, som i helt 100% alene hjemme - jeg har panik over andres skrækhistorier og vil gøre alt jeg kan, for ikke at ende i den slags, så jeg tjekker og filmer og holder styr på det. Fx i morgen onsdag, der er alle minus Fønix til agility i Lyngby, så han er alene 4-6-8 timer, afhængigt af, hvad vi laver før/efter træningen.

[sonja77]

Alle er alene hjemme, mindst en gang om ugen, som i helt 100% alene hjemme - jeg har panik over andres skrækhistorier og vil gøre alt jeg kan, for ikke at ende i den slags, så jeg tjekker og filmer og holder styr på det. Fx i morgen onsdag, der er alle minus Fønix til agility i Lyngby, så han er alene 4-6-8 timer, afhængigt af, hvad vi laver før/efter træningen.

 

Arh, ok. Ja, så må du gøre noget rigtigt. :5up:

[Petrine]

Arh, ok. Ja, så må du gøre noget rigtigt. :5up:

 

gad godt kunne sætte ord på det, så andre bare kunne gøre det samme, synes ikke jeg gør noget som helst rigtigt, slet ikke når jeg kigger i skræktråden.

[luckyluna]

 

 

 

Dette er også min oplevelse

 

Interessant..Også fordi vi jo så sagtens kan være tilbage til noget genetik. Det er jo helt almindeligt at nogle racer har dårligere impulskontrol end andre, selvom træning selvfølgelig også har betydning. men jeg synes da ikke jeg har behandlet mine hunde særlig forskelligt på den front og mysla har nærmest ingen impulskontrol hvor sheilas er stor (eller her på hendes gamle dage er den blevet mindre på nogen punkter).

[luckyluna]

Blandt hunde med problemer, kan man så udtale sig, man kan ikke generelt udtale sig, at blandt alle hunde, der er det mindre / feminine hunde, der har størst alene-hjemme-problemer. Måske er det macho-brugshunde, der har størst problemer med alene hjemme, de henvender sig bare ikke, fordi de kan hyle og skrige på bondegården uden at genere naboerne.

 

Jeg tror mere og mere, der er et eller andet i alene hjemme, en eller anden kode, vi ikke har opdaget, for jeg gør alt forkert, har små og feminine, meget klistrede hunde og alligevel kan de være alene. Petrine vil ikke acceptere lukkede døre, men kan være alene. Logisk hænger det ikke rigtigt sammen (?) Når jeg læser, at man skal beregne uger eller endda måneder til at træne alene hjemme, er jeg ved at gå i gulvet af overraskelse. Ikke at jeg tror jeg er vildt klog, bare vildt heldig og gør et eller andet rigtigt.

 

hmm og dog, for hvis vi nu siger at 100 labber har henvendt sig med problemer og de 35 af dem have problmer med at være alene hjemme. resten var alt muligt andet, fra nytårsangst til trækken i snoren. Så har de 35% af de labber alene hjemme problemer. Og modsat kan der så have været 100 schæfere der har henvendt sig og kun 10 % af dem havde problemer med at være alene. Hvis alle andre parametre kan udelukkes, så som køn, alder, opvækst ovs så mener jeg godt man kan sige at der er større sandsynlighed for at du som ejer vil have behov for hjælp til at løse et alene hjemme problem med en lab end med en schæfer.

 

Det er jo langt fra sikkert at det er samme procent fordeling hvis man tager hele lab/schæfer populationen med, men når der regnes med signifikant sandsynlighed, så skulle der være et rimeligt fingerpeg;)

 

Og husk nu at racerne er fiktive, de er bare eksempler opfundet af mig.