Stor "doven" hund?

[Shii]

Jeg mener altså bestemt ikke at det er helt korrekt at små hunde generelt er mindre aktive end store hunde. Eller omvendt... Jeg synes man kan finde alle slags, det afhænger 100% af racen, og linierne.

 

Du kan finde små hunde som er ekstremt dovne, nogle som er ekstremt aktive, ligeså med store hunde...

 

Derudover synes jeg en vigtig ting du skal tænke over er netop at den store hund du får skal passe med dine små hunde... F.eks. ville jeg helt vildt gerne have en Löwchen, men en af grundene til vi valgte den fra som nummer to, er at vores 23kgs hund ville kunne slå sådan en hvalp ihjel på 1 sekund. Og der skal du tænke på at du f.eks. ville få en hund du kontant skulle passe på i forhold til leg med de to små. Jeg synes faktisk den anden vej rundt måske er bedre, altså at man har en stor voksen hund, og får en lille hvalp.. Problemet er at har du en stor hvalp på 25 kg, som vil lege med en 2 kgs hund, så risikere du virkelig skader.. F.eks. havde vi begge hunde ude i haven da Penny var 9 uger, og Dexter løb ind i hende, og bankede hendes hovede ned i jorden... Hun vejede vel 4 kg på det tidspunkt, men jeg var virkelig bange for hun kunne være død af det...

 

Det er et spørgsmål om livsstil selvfølgelig, jeg ville bare virkelig være nervøs for at hvalpen skulle gøre skade på så små hunde... (Nu tænker jeg også f.eks. Hopsas små 4 månedrs hvalpe der vejer ca. 40 kg altså.. De skulle jo bare lige vride sig forkert imens de sov, og dreje ovenpå en 2 kgs hund, så ville den dø af luftmangel og brækkede ribben på no time).

[Dorte]

Et legemønster er ift. min erfaring ikke afhængigt af størrelse men af race. Amstaff, ACD, Bullterrier er racer der tromler, det er osse racer der ikke er ret store. Mine grander som er betydeligt større end dem, allerede som hvalpe, vil føle sig tromlet i leg med sådanne racer. Det er så en side af det.... Dernæst, hvordan kan det være at fordi små hunde kan blive tromlet af en større hund, så er det de store hunde der skal holde sig væk fra et område? Muligheden er vel at de små hunde holder sig væk?

 

Ej, alt i alt så er hundeskove sgu bare ikke det fedeste koncept (mere), alt for mange selvopfundne uskrevne regler + alt for mange uden selvindsigt = problemer

 

ACD????

 

Vi kommer lidt i hundeskov, men jeg er meget opmærksom på, at mine hunde har en meget fysisk/tomlende måde at lege på og er der småtegn på, at legen bliver for meget, siger jeg pænt tak for i dag og går videre.

[Gæst lillefod]

Jeg kommer aldrig i hundeskove, fordi de fleste der kommer der, tror det er et sted hvor deres hunde kan gøre som de vil!

[Hopsa]

ACD????

 

american cattle dog

[korvis]

american cattle dog

 

mener du ikke australian..?

[Hopsa]

mener du ikke australian..?

 

Huh jo - det var da det min hjerne havde besluttet sig for...

Ikke det mine fingre gjorde kan jeg så godt se

 

Nå, men anywho så tror jeg sgu osse der findes en amerikansk udgave, den leger sikkert på samme måde :pift:

[Gæst Sitto]

Altså nej - vil hunden virkelig noget andet, så kan jeg da få svært ved at holde den. Men så er der pludselig mange racer hvor man skal have x cms højde og vægt førend man må eje dem?!

 

Man kan jo gøre sit forarbejde bedst muligt og lære hunden at gå pænt i line og være til at kontrollere med stemmen. Og så kunne man jo evt have den i et halvkvæl halsbånd, det må da gøre en forskel ifht en sele hvor den sikkert nemt kunne trække een afsted. Men som regel vil hunden også komme til at gå løs - det er yderst sjældent vores går i line, er der lyst når vi skal ud, så foregår det altid i skoven. Og det er ikke hundeskoven - dén har vi droppet, netop pga. de store hunde og ejerne dertil som ikke har en sk*d styr på deres hunde! Så det er almindelige skove vi kommer i hvor vi sjældent møder nogen. Og det sted vi bruger mest, er at sted hvor du kan se i hvert fald 1 km frem om der kommer nogen. Det er et super sted at gå med hundene løse - og alle gør det derude. :5up:

 

Og igen - det er slet ikke sikkert hunden kommer til at bo sammen med Ayo & Liva. Det er slet ikke sikkert vi skal have en stor hund. Dette er helt på overvejelsesbasis, og netop derfor jeg opretter denne tråd - for at finde ud af om det bare skal blive ved drømmen, eller om det kan blive en realitet en dag. Og får at få foreslået nogle eventuelle racer som jeg kan give mig i kast med at læse mere om

[Louisen]

Jeg har lidt svært ved at forstå hvordan din egen fysiske kompetence skulle begrænse valget af hund og størrelse.

 

Fysisk styrke hos ejeren burde da ikke være en faktor, medmindre man bruger fysisk styrke til at kontrollere hunden, og det er vi da forhåbentligt ude over. Der er så mange store hundracer der er ekstremt trænbare, så jeg kan slet ikke se det ville være et problem. Medmindre jeg totalt misforstår spørgsmålet.

 

Nej, men der kan jo opstå situationer ud over det normale. F.eks. når ens hund rammer teenage-alderen og der går en tæve i løbetid forbi på den anden side af vejen. Der er det måske meget godt, at kunne stå imod hundens første iver, indtil den får styr på sine hormoner og kan lytte igen, så den ikke farer ud foran en bil.

[Gæst Sitto]

Udseendesmæssigt - størrelse, og ja udseende - så er både Broholmere og Bullmastiffer fine bud som nogle har nævnt. Jeg kan godt lide de lidt tungere racetyper, i forhold til fx Labrador og Golden Retriever.

 

Nogen som har egne erfaringer med disse racer? Jeg tænker racesundhed, reservation ifht andre hunde/mennesker, egetkønsaggression? Har Bullmastiffen problemer vejrtrækningsmæssigt grundet den lidt fladere snude? Og hvordan er de træningsmæssigt? Ikke at vi skal træne noget som helst til konkurrence, men jeg tænker villigheden og lysten til at lære - såsom stabilt indkald, gå pænt i line og ja have mulighed for at gå løs - da det er noget som har en stor betydning for os, at vi har mulighed for dét.

 

Og vagtsomhed er ikke noget problem! Altså at hunden har det. Det er overhovedet ikke derfor jeg ønsker en stor hund, den skal IKKE fungere som vagthund - men jeg ville uden tvivl, som det paranoide menneske jeg nu engang er omkring overfald/indbrud, føle mig mere sikker med en stor hund som råber røvhul! hvis den høre noget mystisk

[Gæst Sitto]

Nej, men der kan jo opstå situationer ud over det normale. F.eks. når ens hund rammer teenage-alderen og der går en tæve i løbetid forbi på den anden side af vejen. Der er det måske meget godt, at kunne stå imod hundens første iver, indtil den får styr på sine hormoner og kan lytte igen, så den ikke farer ud foran en bil.

Skulle det gå helt galt gennem teenageperioden så kan min mand altid tage over og gå med hunden men det er yderst begrænset hvem man møder herude! Så jeg ser det slet ikke som noget problem - og jeg ved altså der findes mange hunkøn som ikke er voldsomt store, som selv har store hunde. Det kan jo ikke passe man kun kan have store hunde hvis man er stor bred mandfolk!

[Therese]

Skulle det gå helt galt gennem teenageperioden så kan min mand altid tage over og gå med hunden men det er yderst begrænset hvem man møder herude! Så jeg ser det slet ikke som noget problem - og jeg ved altså der findes mange hunkøn som ikke er voldsomt store, som selv har store hunde. Det kan jo ikke passe man kun kan have store hunde hvis man er stor bred mandfolk!

Det behøver man da ikke være, men man skal nok også bare være klar over, at det kan være svært at stå imod hundens vægt, hvis man har ondt. Jeg kan i hvert fald huske en gang, hvor jeg gik med min hund på 45 kg (altså en del mindre end de racer du tænker på) og havde ondt i ryggen samtidig og jeg kunne altså næsten ikke holde ham, fordi man bruger ryggen til at stå imod trækket med.

 

Jeg ved godt, at du ikke har ondt i ryggen, men i knæene, og det har jeg også selv haft mange gange uden at det gav problemer ift. at holde hundene. Men måske er det bare værd at overveje, at den måske ikke skal veje 70 kg.

[Hestkjær]

Seriøst det her med at gå med en stor hund, handler jo om træning fra hvalpetiden og ikke først når den vejer 70 kg! Martha kunne til hver en tid trække af med både manden og jeg, men med træning har hun lært, at det der med at trække får hende ikke derhen, hvor hun vil. Jeg bruger hverken kvæl eller halvkvæl, men almindelig halsbånd eller sele. Men hun vil da gerne møde andre hunde, så hvis vi møder nogle på vores vej, og jeg ikke føler, der er fuld kontrol over det, så fjerner jeg os fra situationen ved at gå udenom, skifte side eller vælge en anden vej.

Jeg synes ofte, at der er tendens til, at det er acceptabelt at den lille race trækker (læs jeg møder til folk, hvor det ligner at det er hunden, som går med ejerne), og hvis man frygter det samme lader sig gældende med de store, så kan jeg godt forstå frygten ved at få en stor hund, når man har fysiske skavanker. Men altså der er jo mere i det, for skavanker eller ej, så signaler det altså også noget andet, når man hænger efter hunden. Vi bor i et villakvarter, og hvis Martha gik tur med mig og ikke omvendt, så er jeg ret sikker på, at mange ville frygte at møde os, fordi det ikke ser ud til at jeg har styr på hende. Mine er på ingen måde mønsterelever, men jeg er meget obs på, at når jeg går tur, så signalerer jeg også, at jeg har kontrol over hende - sørger for at korte hende ind, hvis vi skal passere nogle, eller skifter side, hvis der kommer børneflokke gående osv. Jeg er bevidst om, at jeg har en stor hund, og det kræver altså, at man gider træne det basale, når de er små - og ikke først når de har nået 50kg grænsen.

[Hopsa]

Jeg har dårlige knæ og kroniske rygsmerter - jeg har aldrig oplevet ikke at kunne holde en af mine hunde.

Men de er altså heller ikke iført trækseler og brede læderhalsbånd der skal fylde hele halsen "for ellers så brække hunden helt sikkert nakken" og hvad ved jeg.

Når de er så gamle at de har lært at gå i snor uden at hvirvle rundt, så har de et nylonkvæl på fordi det ser pænt ud og er nemt at få af og på. Fordelen er så, at skulle jeg komme i en situation hvor der vælter en løs hund ud på vejen eller hvad det kunne være, så skal jeg ikke stå og bokse rundt med min hund og risikere at ryge på røven. Hunden stopper og det er muligt der er lidt ubehageligt et kort øjeblik, men hvis alternativet er at blive kørt ned eller ryge rundt med en provokerende hanhund og få bidskader, så foretrækker jeg det første.

[Gæst Sitto]

Nu ved jeg ikke lige hvem dit indlæg er myntet på Hestkjær? Mig, eller dem som ikke mener det er forsvarligt at have en hund man i en evt situation ikke kan holde?

[Gæst Sitto]

Jeg har dårlige knæ og kroniske rygsmerter - jeg har aldrig oplevet ikke at kunne holde en af mine hunde.

Men de er altså heller ikke iført trækseler og brede læderhalsbånd der skal fylde hele halsen "for ellers så brække hunden helt sikkert nakken" og hvad ved jeg.

Når de er så gamle at de har lært at gå i snor uden at hvirvle rundt, så har de et nylonkvæl på fordi det ser pænt ud og er nemt at få af og på. Fordelen er så, at skulle jeg komme i en situation hvor der vælter en løs hund ud på vejen eller hvad det kunne være, så skal jeg ikke stå og bokse rundt med min hund og risikere at ryge på røven. Hunden stopper og det er muligt der er lidt ubehageligt et kort øjeblik, men hvis alternativet er at blive kørt ned eller ryge rundt med en provokerende hanhund og få bidskader, så foretrækker jeg det første.

Halvkvæl tænker jeg også er at fortrække - har man gjort sit arbejde godt nok med gå pænt træningen, så mærker hunden jo aldrig halvkvælet. Men det er der netop i "akutte" situationer, hvor hunden uventet, pludselig farer efter ét eller andet. Så har man taget sine forholdsregler - i forhold til at man ikke med sin egen vægt kan holde hunden tilbage - men så har man et hjælpemiddel dertil. Jeg kan ikke se det forkerte i det. Better safe than sorry. Og halvkvælet er jo som sagt, i hvert fald for mig, til de akutte situationer, hvis de skulle opstå, hvor hunden er udenfor pædagogisk rækkevidde. For der vil i allerhøjeste grad blive lagt kæmpe stor vægt på kontaktøvelser og gå-pænt-træning, hvis det er.

 

Og selvom jeg har små hunde så bliver de altid kortet helt ind i linen når vi passere andre. Lille som stor, så gider jeg ikke have hunde som fiser hen og hopper op af folk som ikke selv ønsker kontakt til dem!

[Hestkjær]

Nu ved jeg ikke lige hvem dit indlæg er myntet på Hestkjær? Mig, eller dem som ikke mener det er forsvarligt at have en hund man i en evt situation ikke kan holde?

 

Nok mere generelt, da der nogle gange er nævnt, at hvis man har ondt eller er lille, så skal man tænke over, hvor stor hund man vælger. Som tidligere nævnt så kunne jeg heller ikke holde mine, hvis de virkelig ville afsted, men jeg mener ikke, at det er uforsvarligt, at jeg har dem trods den grund.

[Gæst Sitto]

Det behøver man da ikke være, men man skal nok også bare være klar over, at det kan være svært at stå imod hundens vægt, hvis man har ondt. Jeg kan i hvert fald huske en gang, hvor jeg gik med min hund på 45 kg (altså en del mindre end de racer du tænker på) og havde ondt i ryggen samtidig og jeg kunne altså næsten ikke holde ham, fordi man bruger ryggen til at stå imod trækket med.

 

Jeg ved godt, at du ikke har ondt i ryggen, men i knæene, og det har jeg også selv haft mange gange uden at det gav problemer ift. at holde hundene. Men måske er det bare værd at overveje, at den måske ikke skal veje 70 kg.

Jeg tænker overhovedet ikke det giver problemer ifht at holde hunden tilbage. Jeg har redet mens jeg har haft ondt i mine knæ og hofter - og selv når hesten, i grime og træktov, ville den modsatte vej af mig - så har der endnu ikke været en hest som er rendt afsted med mig! Jeg har selvfølgelig ikke kunnet holde den tilbage med min egen vægt, men ved at stå fast og holde fast i træktovet, har jeg altid kunnet få drejet deres hoved, således at den blev tvunget til at gå samme vej som mig.

 

Og som skrevet - så ville jeg vælge et halvkvæl til en evt så stor hund. Netop til hvis der opstår en akut situation hvor hunden bare vil modsatte vej! Så har man et hjælpemiddel til at holde den tilbage hvis den er udenfor pædagogisk rækkevidde. Men lige fra hvalpetiden vil der jo blive lagt kæmpe vægt på kontaktøvelser og gå-pænt-træning, så halvkvælet vil jo netop KUN være hvis der opstår en "akut situation".

[Gæst Sitto]

Nok mere generelt, da der nogle gange er nævnt, at hvis man har ondt eller er lille, så skal man tænke over, hvor stor hund man vælger. Som tidligere nævnt så kunne jeg heller ikke holde mine, hvis de virkelig ville afsted, men jeg mener ikke, at det er uforsvarligt, at jeg har dem trods den grund.

Ok super - kunne bare ikke lige helt blive enig med mig selv hvem den var myntet på

Men som du skriver - så er det jo også bare med at lægge stor vægt på kontaktøvelser og gå-pænt-træning lige fra dag 1 når man får hvalpen hjem - og ikke først når den næsten har nået sin fulde kampvægt!

[Ascha]

Nu ved jeg ikke hvad du mener med "humoristiske" men de fleste molosser opsøger altså ikke konflikter, de undgår dem helst.

Det har jeg heller ikke sagt, det er hvis de provokeres jeg taler om.

 

Om man kan holde sin hund eller ej, handler ret langt hen af vejen om træning og ikke styrke.

Ganske enig,.. langt hen ad vejen. Nu er det bare sådan at shit happens engang imellem og når det sker, synes jeg man bør kunne holde sin hund fysisk tilbage vha. en line.

 

Nu ved jeg ikke hvilke molosser, du har i tankerne eller har mødt. Men kan kun tale for min egen race, som klart er den observerende type fremfor reagerende. Der skal virkelig meget til, før den føler behov for at reagere, og her er det mit job som ejer at forhindre, at den bliver sat i en situation, hvor den bliver tvunget til at reagerer. Men en mastiff er meget afventende!

Tilgengæld er f.eks en mastino napolitano ikke sådan for nybegyndere, for den helt klart mere egenrådig. Men synes slet ikke man kan sige, at en molos er mere udadreagerende end f.eks en rotte.

Det er ikke kun mastiffen jeg får i tankerne når jeg hører ordet molos og som gruppe, er det ikke hunde der har nemt ved at se bort fra en provokation fra en anden hund.

 

Rotten har jo rødder tilbage til romernes molosser, så jeg forstår ikke helt din sidste sammenligning.

 

Nogen som har egne erfaringer med disse racer? Jeg tænker racesundhed, reservation ifht andre hunde/mennesker, egetkønsaggression? Har Bullmastiffen problemer vejrtrækningsmæssigt grundet den lidt fladere snude? Og hvordan er de træningsmæssigt? Ikke at vi skal træne noget som helst til konkurrence, men jeg tænker villigheden og lysten til at lære - såsom stabilt indkald, gå pænt i line og ja have mulighed for at gå løs - da det er noget som har en stor betydning for os, at vi har mulighed for dét.

Mange af de danske bullmastiffer har lidt længere næseparti end man ser i udlandet og problemerne er derfor mindre, men til gengæld er det en race din dyrlæge vil elske at du anskaffer dig. Det er absolut ikke en sund race, de lider af hudproblemer og svage korsbånd (for lige at tage de værste ting). Det er ikke ualmindeligt at hundene ikke bryder sig om andre hunde af eget køn, men det er en dejlig rolig/ velovervejet og mærkelig klovnet hund (skal forstås på den gode måde).

 

Broholmeren er langt sundere, men alligevel synes jeg man hører om mange der får problemer med led og knogler. Også blandt den race ses det ofte at de voksne hanhunde ikke bryder sig om andre hunde af eget køn (synes ikke det er så udtalt med tæverne). Og så sviner den altså helt vildt. Jeg har en veninde der har to og jeg tager altid snavset tøj på hvis jeg skal hjem til dem, for man er smurt ind i savl og gule, genstridige hundehår når man går igen,.. men det tager jeg med, for det er meget søde og kælne hunde (hvis man altså er inviteret eller de kender en).

 

 

De bullmastiffer jeg har kendt har været meget dygtige til lydighed (ja godt, de er langsomme) men det er samme ejer og hun er god til at træne på hundenes præmisser. F.eks. kalder hun aldrig hunden ind hvis den ser en anden hund, men beder den om at stå for så at hente den, fordi hun ved hvad der er rimeligt i en bullmastiffs øjne.

 

Broholmeren virker til at være en anelse lettere at motivere og kan godt lære at reagere godt på indkald. Og så er de faktisk gode til at gå spor (der skulle vist også være lidt blodhund i dem hvis jeg ikke husker fejl).

Skulle det gå helt galt gennem teenageperioden så kan min mand altid tage over og gå med hunden men det er yderst begrænset hvem man møder herude! Så jeg ser det slet ikke som noget problem - og jeg ved altså der findes mange hunkøn som ikke er voldsomt store, som selv har store hunde. Det kan jo ikke passe man kun kan have store hunde hvis man er stor bred mandfolk!

 

Hvis der ikke er så mange hunde, så er der måske katte eller andre dyr der kan vække en interesse. Jeg siger ikke at kvinder ikke kan have store hunde, jeg synes bare det er uansvarligt at anskaffe en hund man ikke kan holde.

[Gæst Sitto]

Mange af de danske bullmastiffer har lidt længere næseparti end man ser i udlandet og problemerne er derfor mindre, men til gengæld er det en race din dyrlæge vil elske at du anskaffer dig. Det er absolut ikke en sund race, de lider af hudproblemer og svage korsbånd (for lige at tage de værste ting). Det er ikke ualmindeligt at hundene ikke bryder sig om andre hunde af eget køn, men det er en dejlig rolig/ velovervejet og mærkelig klovnet hund (skal forstås på den gode måde).

 

Broholmeren er langt sundere, men alligevel synes jeg man hører om mange der får problemer med led og knogler. Også blandt den race ses det ofte at de voksne hanhunde ikke bryder sig om andre hunde af eget køn (synes ikke det er så udtalt med tæverne). Og så sviner den altså helt vildt. Jeg har en veninde der har to og jeg tager altid snavset tøj på hvis jeg skal hjem til dem, for man er smurt ind i savl og gule, genstridige hundehår når man går igen,.. men det tager jeg med, for det er meget søde og kælne hunde (hvis man altså er inviteret eller de kender en).

 

 

De bullmastiffer jeg har kendt har været meget dygtige til lydighed (ja godt, de er langsomme) men det er samme ejer og hun er god til at træne på hundenes præmisser. F.eks. kalder hun aldrig hunden ind hvis den ser en anden hund, men beder den om at stå for så at hente den, fordi hun ved hvad der er rimeligt i en bullmastiffs øjne.

 

Broholmeren virker til at være en anelse lettere at motivere og kan godt lære at reagere godt på indkald. Og så er de faktisk gode til at gå spor (der skulle vist også være lidt blodhund i dem hvis jeg ikke husker fejl).

 

 

Hvis der ikke er så mange hunde, så er der måske katte eller andre dyr der kan vække en interesse. Jeg siger ikke at kvinder ikke kan have store hunde, jeg synes bare det er uansvarligt at anskaffe en hund man ikke kan holde.

Mange tak for din beskrivelse af racerne

Det var også mit indtryk, at Broholmerne nok var en anelse sundere end Bullmastiffen. Og ja, der kan være problemer med led/knogler - men igen - nu har vi små hunde, som døjer med patella fx - men gør man sit forarbejde godt, og finder en god DKK opdrætter, som opdrætter hunde af sunde linjer, så har man jo gjort det bedste man kan for at sikre en hund så sund som muligt - selvfølgelig kan man være uheldig! - men risikoen er alt andet end lige nok mindre - fremfor at købe uden tavle, som vi jo har gjort med Liva, og hun er lige blevet opereret for patella inden hun fylder 1 år! Så ja, det var desværre en dyr lærerstreg..

 

Spor ville også være en aktivitet jeg ville bruge - for dét kan jeg da holde til, og det trætter så dejligt

 

Vi har heller ikke et rend af udekatte nej, det er en lillebitte landsby vi bor i, men tæt på befærdet vej. Men selvfølgelig kan vi da både møde en hund og en kat - men igen, som jeg har skrevet tidligere, så vil jeg tage mine forholdsregler og proppe hunden i et halvkvæl. Det er absolut ikke dét redskab der skal bruges til at lære hunden at gå pænt - der vil helt fra dag 1 af blive lagt STOR vægt på gå-pænt-træningen, indkald og kontaktøvelser med udelukkende positive metoder! Derfor vil hunden jo heller aldrig mærke halvkvælet - medmindre den en dag lukker helt af for omverdenen og har set sig noget den bare SKAL afsted efter. Men så ville hvem som helst da have svært ved at holde den tilbage i alm halsbånd/sele. Dét vil jeg mene er at tage sit ansvar alvorligt, og sikre sig at man ikke hænger efter hunden en dag. Jeg ser intet problem i halvkvæl når det udelukkende er der for de "akutte situationer" og ellers ikke bruges, men man derimod bruger rigtig meget tid på gå-pænt-træning, indkald og kontaktøvelser efter positive metoder.

 

Jeg er meget imod både halvkvæl og helkvæl når det konsekvent bruges til hunde som ikke kan gå pænt! Det er bare ikke ok! Men kan hunden gå pænt og halvkvælet/helkvælet (helkvæl bryder jeg mig dog ikke om uanset!) kun bruges hvis hunden pludselig sætter afsted med 110 i timen, så er det for mig helt ok. Og hellere dét end at en hund pludselig kommer farende med sin ejer hængende i den anden ende af linen! For jeg er ganske overbevist om at mange af gigantracerne kan trække afsted med deres ejer, mand som kvinde, hvis den virkelig VIL!

[Therese]

Jeg tænker overhovedet ikke det giver problemer ifht at holde hunden tilbage. Jeg har redet mens jeg har haft ondt i mine knæ og hofter - og selv når hesten, i grime og træktov, ville den modsatte vej af mig - så har der endnu ikke været en hest som er rendt afsted med mig! Jeg har selvfølgelig ikke kunnet holde den tilbage med min egen vægt, men ved at stå fast og holde fast i træktovet, har jeg altid kunnet få drejet deres hoved, således at den blev tvunget til at gå samme vej som mig.

 

Og som skrevet - så ville jeg vælge et halvkvæl til en evt så stor hund. Netop til hvis der opstår en akut situation hvor hunden bare vil modsatte vej! Så har man et hjælpemiddel til at holde den tilbage hvis den er udenfor pædagogisk rækkevidde. Men lige fra hvalpetiden vil der jo blive lagt kæmpe vægt på kontaktøvelser og gå-pænt-træning, så halvkvælet vil jo netop KUN være hvis der opstår en "akut situation".

Jamen, jeg gjorde da det samme som dig dengang jeg red, så det er slet ikke fordi jeg siger, at det ikke kan lade sig gøre at holde en stor hund, hvis man kender til en teknik som fungerer og nogle hunde kan jo også stoppes verbalt, fordi træningen har virket.

 

Jeg svarede bare på dit indlæg om, at det ikke kunne passe, at man skulle være kæmpestor og stærk for at have en stor hund og det mener jeg heller ikke man behøver være - man skal bare overveje hvad man gør den dag, hvor hunden får hø i ørerne og man ikke kan holde den, synes jeg. For jeg tror min hund var skredet den dag jeg skrev om tidligere, hvis han havde vejet 20 kg. mere end han gjorde.

Og jeg ser engang imellem hundeejere, som ikke kan holde deres hund og heller ikke kan trænge igennem til den. Og det er ikke super sjovt at komme gående med sin labrador, som de næsten kunne mase hvis de satte sig på ham, og vide, at der ikke er styr på den

 

Så jeg synes jo egentligt bare man skal overveje hvad man gør for at undgå at stå i den situation, når man vælger at købe en meget stor hunderace. Og det gør du jo også

[Louisen]

Nok mere generelt, da der nogle gange er nævnt, at hvis man har ondt eller er lille, så skal man tænke over, hvor stor hund man vælger. Som tidligere nævnt så kunne jeg heller ikke holde mine, hvis de virkelig ville afsted, men jeg mener ikke, at det er uforsvarligt, at jeg har dem trods den grund.

 

Hvis det er foranlediget af min kommentar, så synes jeg heller ikke, at det er uforsvarligt. Det er mere for at understrege, at der altid kan ske sådan nogle mærkelige ting, i løbet af hundens (forhåbentligt mangeårige) levetid, hvor det kan ske pludseligt trods alskens træning. Derfor skal man måske tænke sig om og mærke på sin egen, individuelle hund, hvad behovet er.

Hopsa har kvæl, du undgår situationerne hvor du kan mærke at din hund bliver lidt for "all over the place" og tager ikke chancer ... Min pointe er bare, at i løbet af 10-14 år kan der ske mange ting, så at sige "Nå ja, men man træner vel hunden" er ikke altid nok. Så man skal jo lige tænke over det to gange.

 

 

Man kan også tænke smart, en dame i vores kvarter da jeg var barn, havde en kææææmpe broholmerblanding, der blev stukket af en hestebremse. Da den begyndte at galopere, snoede hun straks snoren tre gange rundt om nærmeste lygtepæl, ellers havde hun, eller hendes mand, eller enhver stærk mand for den sags skyld, ikke haft en chance.

Det er noget man bør overveje, hvad man gør i situationen, for selvom manden kan lufte hunden i teenage-perioden, kan hunden jo blive stukket af et eller andet når den er rolig og "gammel", og så har man stadig balladen.

 

Og jeg synes ikke, at det er uforsvarligt at have en stor hund selvom man ikke er fysisk stærk nok til at holde den, det kommer sgu an på rigtig mange faktorer. Ligesom med små hunde.

[Louisen]

Jamen, jeg gjorde da det samme som dig dengang jeg red, så det er slet ikke fordi jeg siger, at det ikke kan lade sig gøre at holde en stor hund, hvis man kender til en teknik som fungerer og nogle hunde kan jo også stoppes verbalt, fordi træningen har virket.

 

Jeg svarede bare på dit indlæg om, at det ikke kunne passe, at man skulle være kæmpestor og stærk for at have en stor hund og det mener jeg heller ikke man behøver være - man skal bare overveje hvad man gør den dag, hvor hunden får hø i ørerne og man ikke kan holde den, synes jeg. For jeg tror min hund var skredet den dag jeg skrev om tidligere, hvis han havde vejet 20 kg. mere end han gjorde.

Og jeg ser engang imellem hundeejere, som ikke kan holde deres hund og heller ikke kan trænge igennem til den. Og det er ikke super sjovt at komme gående med sin labrador, som de næsten kunne mase hvis de satte sig på ham, og vide, at der ikke er styr på den

 

Så jeg synes jo egentligt bare man skal overveje hvad man gør for at undgå at stå i den situation, når man vælger at købe en meget stor hunderace. Og det gør du jo også

 

Ja, vi vælger jo at gå i en kæmpe bue uden om en kæmpe rottweiler som bor her i kvarteret. Han og Taiki har ALDRIG mødt hinanden, men alligevel synes rotten, at Taiki skal dø. I en grad, så jeg engang så hans ejer tage kvælertag på ham med armen ligesom soldater gør, fordi han var ved at slæbe sig over på den anden side af gaden til os. Ejeren kunne ikke holde den sure rotte selv, og måtte derfor ty til yderligheder.

 

Jeg er PISSE bange for den dag, det går galt, hunden river sig løs eller andet. Derfor undgår vi den altid når vi ser den, jeg vil ikke engang passere den på det modsatte fortov!

[Therese]

Ja, vi vælger jo at gå i en kæmpe bue uden om en kæmpe rottweiler som bor her i kvarteret. Han og Taiki har ALDRIG mødt hinanden, men alligevel synes rotten, at Taiki skal dø. I en grad, så jeg engang så hans ejer tage kvælertag på ham med armen ligesom soldater gør, fordi han var ved at slæbe sig over på den anden side af gaden til os. Ejeren kunne ikke holde den sure rotte selv, og måtte derfor ty til yderligheder.

 

Jeg er PISSE bange for den dag, det går galt, hunden river sig løs eller andet. Derfor undgår vi den altid når vi ser den, jeg vil ikke engang passere den på det modsatte fortov!

Sådan har vi det med en schæfer her i byen. Her tog ejeren bare fat under forbenene for at holde den - så hang den jo der og sprællede og kunne ikke rigtig komme nogle vegne. Men man bliver sgu nervøs for hvad der sker hvis sådan en hund kommer fri alligevel og jeg skal heller ikke nyde noget af at komme for tæt på dem, så jeg går også helst den anden vej, hvis jeg ser dem.

[Kaya & Mette]

Hvad med en douge de bordeaux? Jeg har kun mødt en, og den var i hvert fald meget hyggelig og rolig. Der var også ret meget vov i den.

 

Eller berner sennen?