Hvalpeanvisning... What?

[Louisen]

Jeg har for sjov siddet og surfet forskellige racer, hjemmesider osv.

 

I den forbindelse har jeg opdaget at visse af racerne, får man ikke hvalp via opdrætterne, men igennem en fælles "hvalpeanvisning" for specialklubben.

 

Jeg kan til nøds forstå det når der foregår et genopbygningsarbejde f.eks. broholmeren. Men så alligevel ikke. Får jeg bare stukket en hvalp i hånden? Tages der ikke hensyn til mine ønsker til hunden og om der er hvalpe, som (umiddelbart) matcher det, jeg har at tilbyde?

Har opdrætterne ikke noget at sige?

 

 

Jeg synes, det er et mærkeligt koncept, som jeg gerne vil høre mere om.

[Hopsa]

Hvor pokker var det jeg læste et eller andet?

Og var det mon broholmeren eller noget andet....

 

Men jeg kan godt huske et eller andet med at man vist blev godkendt til en hvalp og så fik man den tildelt fra det kuld der var når det blev ens tur.

Hvis det er som jeg husker det beskrevet, så er det alt for bizart til min smag. Jeg vil gerne SELV bestemme hvilken opdrætter jeg vil støtte, jeg vil gerne SELV vurdere fra hvilken kombination jeg forventer der kommer det afkom jeg kunne være interesseret i.

 

Og som opdrætter ville jeg være endnu mindre pro sådan en ordning, JEGvurderer og vælger mine hvalpekunder, det ansvar er til en hver tid mit!

[Therese]

Det lyder altså også mystisk. Det er jo ikke bare en eller anden ting man sælger, det er jo et levende væsen.. Så selvfølgelig sælger man da ikke bare til hvem som helst uden at kende noget til dem overhovedet...

[Gæst Chili Con Caia]

Mine svigerforældre har lige fået en Broholmer her i december måned og det var via. hvalpeanvisning. Det er sådan man får en Broholmer hvis altså det ikke skal være uden om selskabet.

Hvis de ikke følte at kemien var der med opdrætter, ej heller den rette hvalp, så skulle de sige nej tak.

 

Jeg ved ikke hvordan det er fra opdrætterens side af, hvis nu de føler at hvalpekøberen ikke er den rette.

[PMJ]

En hvalpeanvisning er en rigtig god ide når der er mange interesserede til få hvalpe.

Det er ikke alle racer som er lige nemme og ikke alle opdrættere som er lige ærlige om de problemer som der kan være omkring en race. Fx. sensibilitet, arbejdsbehov o.s.v.

 

Hvis en race har besluttet at have en fælles hvalpeanvisning er der sikkert en god grund. Mange racer har fælles hvalpelister, men det er stadig opdrætteren som træffer den endelige beslutning.

 

Jeg kan godt lide at kunne vælge de kommende hjem til mine hvalpe, men tager desværre alligevel fejl engang imellem.

[chr68866]

en broholmer opdrætter kan også sige nej tak

[Lykkeliv]

Stabyhounen er også underlagt sådan en liste. Det er faktisk hovedårsagen til, at jeg valgte at importere fra Sverige i stedet.

 

I praksis fungerer det sådan at man bliver skrevet op og får tildelt opdrætter når det bliver ens tur. Hvis man ikke ønsker hvalpe efter pågældende hund, bliver man bare stående på listen til næste kuld.

 

Opdrætteren får tilsendt en liste med hvalpekøbere som h*n kan kontakte når hvalpene er født, men kan frit sige nej til en hvalpekøber hvis de synes kemien ikke passer.

Opdrætter bestemmer ikke selv prisen for hvalpene, den dikteres af klubben.

Hvis opdrætter har x antal interesserede hvalpekøbere i sin omgangskreds, må h*n ikke sælge til dem, med mindre de står på listen. Der kan dig dispenseres til familiemedlemmer o. lign.

 

Jeg synes det er håbløst og ufleksibelt. Jeg fravalgte at lave et kuld på Asta af samme årsag, selvom klubben udviste interesse for at jeg gjorde det.

[Gæst Trinus]

I broholmerselskabet skal hvalpeanvisning tages bogstaveligt. Man henvender sig, bliver skrevet på ventelisten med hvad ønsker man måtte have til sin kommende hvalp. Når tæven er drægtig eller hvalpene er født, skaber hvalpeanvisningen kontakt mellem opdrætter og køber - hverken mere eller mindre. Køber kan takke nej, opdrætter kan takke nej - og begge dele sker.

 

Mig bekendt er der hvalpeanvisere i mange klubber. Mange broholmeropdrættere er ganske almindelige familier, der får et enkelt kuld, og ikke selv vil reklamere efter købere og ikke ønsker navn og adresse offentliggjort.

[Howlucky]

I broholmerselskabet skal hvalpeanvisning tages bogstaveligt. Man henvender sig, bliver skrevet på ventelisten med hvad ønsker man måtte have til sin kommende hvalp. Når tæven er drægtig eller hvalpene er født, skaber hvalpeanvisningen kontakt mellem opdrætter og køber - hverken mere eller mindre. Køber kan takke nej, opdrætter kan takke nej - og begge dele sker.

 

Mig bekendt er der hvalpeanvisere i mange klubber. Mange broholmeropdrættere er ganske almindelige familier, der får et enkelt kuld, og ikke selv vil reklamere efter købere og ikke ønsker navn og adresse offentliggjort.

 

Det lyder da ikke særlig seriøst:hmm:nærmest lidt tilfældigt - men jeg kan da tage fejl - ved ikke, hvad de der ganske almindelige familier har lagt af forarbejde i deres ene kuld:vedikke:

[Petrine]

Det lyder da ikke særlig seriøst:hmm:nærmest lidt tilfældigt - men jeg kan da tage fejl - ved ikke, hvad de der ganske almindelige familier har lagt af forarbejde i deres ene kuld:vedikke:

 

Og hvis man ikke vil lægge navn og adresse til sine hvalpe :hmm: der må være noget grundlæggende, vi ikke forstår, jeg ville aldrig nogensinde benytte mig af hvalpeanvisning, hold op hvor kunne man vente længe og se mange ønske-kombinationer smutte.

[Dorte]

Det lyder da ikke særlig seriøst:hmm:nærmest lidt tilfældigt - men jeg kan da tage fejl - ved ikke, hvad de der ganske almindelige familier har lagt af forarbejde i deres ene kuld:vedikke:

 

Er det ikke lidt et efterladenskab fra dengang, man SKULLE stille sin tæve til avlsgodkendelse og hvis den blev godkendt, SKULLE den have 1 kuld?

 

Jeg kan forestille mig, at rigtig meget at forarbejdet blev lavet af Broholmerselskabets avlsudvalg

[Ulla H]

Jeg husker ikke alt , men kan da huske da broholmer skulle genlaves ud fra måske meget få hunde. Broholmerselskabet var avls koordinator, alle solgte hvalpe skulle vurderes og røntgenfotoes som udvoksede, for ihverfald HD osv. Og temperament vurderes.

De hunde, der så blev OK til avl, skulle så registreres i "avlsegnet kartoteket"og hvis selskabet skønnede, de skulle avles på , så var kontrakten jo sådan, at det skulle man.

Som køber var man altså evt. med i racens avlsarbejde og det kunne ikke komme bag på nogen.Selvskabet vurderede også avlspartner.

Det var lidt på samme måde, da de bedste DSG blev indsamlet til genopbygning af racen.

Så faktisk et seriøst forsøg på at undgå amatøravl.

Jeg kan huske jeg overværede en sådan kåring og fremvisning på Christiansborg ridebane for rigtig mange år siden. Men Frederik den 7 enes udstoppede Tyrk i en montre.

Jeg tror næsten alle hundene dengang var gul/røde, men senere kom de jo også i sort.

[Louisen]

Jeg husker ikke alt , men kan da huske da broholmer skulle genlaves ud fra måske meget få hunde. Broholmerselskabet var avls koordinator, alle solgte hvalpe skulle vurderes og røntgenfotoes som udvoksede, for ihverfald HD osv. Og temperament vurderes.

De hunde, der så blev OK til avl, skulle så registreres i "avlsegnet kartoteket"og hvis selskabet skønnede, de skulle avles på , så var kontrakten jo sådan, at det skulle man.

Som køber var man altså evt. med i racens avlsarbejde og det kunne ikke komme bag på nogen.Selvskabet vurderede også avlspartner.

Det var lidt på samme måde, da de bedste DSG blev indsamlet til genopbygning af racen.

Så faktisk et seriøst forsøg på at undgå amatøravl.

Jeg kan huske jeg overværede en sådan kåring og fremvisning på Christiansborg ridebane for rigtig mange år siden. Men Frederik den 7 enes udstoppede Tyrk i en montre.

Jeg tror næsten alle hundene dengang var gul/røde, men senere kom de jo også i sort.

 

Se, dét giver jo mening og det er også fint, at køber og sælger kan sige ja/nej til hinanden.

 

Dog virker det besværligt, for i stedet for at jeg undersøger forskellige opdrættere og så kontakter den, jeg synes bedst om, skal man vente på at først den ene, så den næste får kuld, før man tjekker op på dem som opdrættere og forældredyrene. Det hele virker lidt hemmeligt og det synes jeg er sært.

[Ulla H]

Jeg ser intet sært i dette. For genpuljen med raske??? hunde er jo det svage led.Og indavlskvosienten ville blive markant høj, hvis amatøtrer skulle vælge avlspartner,. Og iøvrigt er jeg meget sikker på, at Landbohøjskolen avlsexperter har været meget med på sidelinien. At prøve at gendanne en race ud fra så få hunde og tilmed bruge fremmed blod er en usikker sag.

Det samme gælder jo gammel dansk støver, som også har en frygtelig sårbar genpulje.