Hop til indhold

Lillesøstersyndrom


Amocca
 Share

Recommended Posts

Jeg har lige skimmet tråden om den "blondinedumme" mastiff Cleo :mrgreen: Og kunne jo genkende Karla og Johna i Martha og Cleo - som hund nr 1 og 2. På trods af, at vi selvfølgelig er i en lidt anden vægtklasse her i huset :lol:

 

Jeg har altid ment at Johna var rimelig "blank" selvom jeg egentlig godt ved, at hun bare er en anden slags hund end Karla er... Men måske er hun egentlig ikke det, måske er hun bare en "lillesøster" som Ninjamor beskriver det, som ikke har haft behov for selv at tage for meget initiativ, fordi der har været en storesøster der gjorde det? :vedikke:

 

Karla har været "mor/storesøster" for Johna lige fra hun kom hjem. Fik hun lov, da Johna var lille, så åbnede hun alle låger i NO spil osv. og lod derefter Johna æde indholdet. Karla åbner alle døre der skal åbnes i husholdningen og er den der siger til, når de skal have deres "sidde i sofaen og hygge os aftenguf" og hvilken en det skal være... Det er Karla der bestemmer hvornår det er nødvendigt at gø af noget - Johna siger aldrig et kuk af sig selv! Karla vil gerne have lov at blande sig, når Johna møder andre hunde, hvis hun synes de har snuset lidt for længe til Johnas røv eller hun synes de er for voldsomme (det får hun ikke lov til, men intentionen er der tydeligt) osv...

 

Så jeg kan jo egentlig godt se, når jeg ser på alle disse ting, at det aldrig nogensinde er påkrævet i Johnas liv selv at tage en beslutning eller initiativ til noget som helst. Undtaget i træningssituationer, hvor hun bliver meget tøvende og usikker (naturligt nok) fordi hun simpelthen ikke er vant til det. Hun har - ligesom Cleo - en "go to øvelse" og det er "vend ind på plads"... hvis den ikke virker går hun i stå og ser meget forvirret ud...

 

Hun er meget glad for kontakt med mig og har et super fint indkald, følge og lineføring... Så det er ikke fordi hun ikke godt ved at kontakt med mig har værdi, hun vil også meget gerne arbejde, har fuld forståelse for hvad klikket betyder. Hun bliver bare meget i tvivl når jeg stiller krav til at hun skal tænke selv... Hun er som sådan ikke klikkertrænet - den eneste øvelse der er shapet er hendes plads - og det tog laaaaang tid, men nu sidder den som nævnt så godt fast, at det er den hun altid prøver :lol:

 

Så hvad gør man så? Hvordan arbejde jeg med at give hende mere initiativ? Hun er tydeligt (endelig) igang med at modnes lidt i øjeblikket - og det ser ud til at hjælpe helt naturligt. Hun har faktisk uopfordret forsøgt at tage forhindringer til træning i de sidste par uger... Noget der var helt uhørt for bare et par måneder siden...

 

Kommer det af sig selv med alderen? Eller hvordan hjælper jeg hende lidt på vej?

 

Johna nærmer sig de 2 år, var i løbetid for første gang i december, og har været ikke på noget tidspunkt - før nu - været igennem nogen former for modningsfaser. Hun har bare været en hundehvalp der blev større og større!

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu ved jeg ikke helt om det har nogen betydning. Men tit når du viser videoer af hundene er de begge to til stede når der bliver lavet noget med dem. Måske skal Karla bare helt ud af ligningen, så det kun er Johna der er til stede:vedikke:

 

for et eller andet sted tror jeg godt det kan betyde noget hvis den store hele tiden er på sidelinjen, klar til at blande sig i det der sker. Jeg kan i hvert fald mærke en tydelig forskel på Cassi, hvis Joy også mener han skal være med.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har lige skimmet tråden om den "blondinedumme" mastiff Cleo :mrgreen: Og kunne jo genkende Karla og Johna i Martha og Cleo - som hund nr 1 og 2. På trods af, at vi selvfølgelig er i en lidt anden vægtklasse her i huset :lol:

 

Jeg har altid ment at Johna var rimelig "blank" selvom jeg egentlig godt ved, at hun bare er en anden slags hund end Karla er... Men måske er hun egentlig ikke det, måske er hun bare en "lillesøster" som Ninjamor beskriver det, som ikke har haft behov for selv at tage for meget initiativ, fordi der har været en storesøster der gjorde det? :vedikke:

 

Karla har været "mor/storesøster" for Johna lige fra hun kom hjem. Fik hun lov, da Johna var lille, så åbnede hun alle låger i NO spil osv. og lod derefter Johna æde indholdet. Karla åbner alle døre der skal åbnes i husholdningen og er den der siger til, når de skal have deres "sidde i sofaen og hygge os aftenguf" og hvilken en det skal være... Det er Karla der bestemmer hvornår det er nødvendigt at gø af noget - Johna siger aldrig et kuk af sig selv! Karla vil gerne have lov at blande sig, når Johna møder andre hunde, hvis hun synes de har snuset lidt for længe til Johnas røv eller hun synes de er for voldsomme (det får hun ikke lov til, men intentionen er der tydeligt) osv...

 

Så jeg kan jo egentlig godt se, når jeg ser på alle disse ting, at det aldrig nogensinde er påkrævet i Johnas liv selv at tage en beslutning eller initiativ til noget som helst. Undtaget i træningssituationer, hvor hun bliver meget tøvende og usikker (naturligt nok) fordi hun simpelthen ikke er vant til det. Hun har - ligesom Cleo - en "go to øvelse" og det er "vend ind på plads"... hvis den ikke virker går hun i stå og ser meget forvirret ud...

 

Hun er meget glad for kontakt med mig og har et super fint indkald, følge og lineføring... Så det er ikke fordi hun ikke godt ved at kontakt med mig har værdi, hun vil også meget gerne arbejde, har fuld forståelse for hvad klikket betyder. Hun bliver bare meget i tvivl når jeg stiller krav til at hun skal tænke selv... Hun er som sådan ikke klikkertrænet - den eneste øvelse der er shapet er hendes plads - og det tog laaaaang tid, men nu sidder den som nævnt så godt fast, at det er den hun altid prøver :lol:

 

Så hvad gør man så? Hvordan arbejde jeg med at give hende mere initiativ? Hun er tydeligt (endelig) igang med at modnes lidt i øjeblikket - og det ser ud til at hjælpe helt naturligt. Hun har faktisk uopfordret forsøgt at tage forhindringer til træning i de sidste par uger... Noget der var helt uhørt for bare et par måneder siden...

 

Kommer det af sig selv med alderen? Eller hvordan hjælper jeg hende lidt på vej?

 

Johna nærmer sig de 2 år, var i løbetid for første gang i december, og har været ikke på noget tidspunkt - før nu - været igennem nogen former for modningsfaser. Hun har bare været en hundehvalp der blev større og større!

 

Hvis du gerne vil have mere initiativ så tænker jeg at det kunne være en fordel at styrke hende i den smule initiativ hun selv tager. Altså forstærke hende (klikke eller sige dygtig) for alt hun selv prøver. JEG synes det kan være lettest i starten at have genstande. Noget at træde op på, kigge ned i en kasse, samle noget op, target på musemåtte osv. Bare sørg for at klikke hende for en masse forskelligt. Sådan at hun finder ud af at det faktisk kan betale sig at prøve en masse ting og tage initiativ. Du kan også prøve uden ting, og så bare se om du kan få hende til at tilbyde noget foran dig. Bare sørg for at det er forskellige ting hele tiden, når det er initiativet du gerne vil forstærke. Sørg for i starten at det er nemme ting, så hun hurtigt får succes. Så får hun langsomt mod på flere og flere og sværer opgaver, fordi hun opbygger en selvtillid til sig selv, og en forventning om at hun godt kan løse opgaven. Det kan være lidt svært at komme igang, men ud fra dine videoer, synes jeg du virker dygtig og kreativ, så er slet ikke i tvivl om at du nok skal finde på nogle ting at forstærke hende for. Og det må være ALT mulig du forstærker for.

 

Håber du finder en løsning som passer til jer, og som hjælper hende til at tage mere initiativ :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu ved jeg ikke helt om det har nogen betydning. Men tit når du viser videoer af hundene er de begge to til stede når der bliver lavet noget med dem. Måske skal Karla bare helt ud af ligningen, så det kun er Johna der er til stede:vedikke:

 

for et eller andet sted tror jeg godt det kan betyde noget hvis den store hele tiden er på sidelinjen, klar til at blande sig i det der sker. Jeg kan i hvert fald mærke en tydelig forskel på Cassi, hvis Joy også mener han skal være med.

 

Karla er om regel bag babygitter nå jeg træner med John, for ellers blander hun sig ja. Johna går derudover til selvstændig alene hver uge og har gjort det siden hun kom hjem... Når jeg selvtræner ude i verden er Karla bundet af eller i bilen...

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis du gerne vil have mere initiativ så tænker jeg at det kunne være en fordel at styrke hende i den smule initiativ hun selv tager. Altså forstærke hende (klikke eller sige dygtig) for alt hun selv prøver. JEG synes det kan være lettest i starten at have genstande. Noget at træde op på, kigge ned i en kasse, samle noget op, target på musemåtte osv. Bare sørg for at klikke hende for en masse forskelligt. Sådan at hun finder ud af at det faktisk kan betale sig at prøve en masse ting og tage initiativ. Du kan også prøve uden ting, og så bare se om du kan få hende til at tilbyde noget foran dig. Bare sørg for at det er forskellige ting hele tiden, når det er initiativet du gerne vil forstærke. Sørg for i starten at det er nemme ting, så hun hurtigt får succes. Så får hun langsomt mod på flere og flere og sværer opgaver, fordi hun opbygger en selvtillid til sig selv, og en forventning om at hun godt kan løse opgaven. Det kan være lidt svært at komme igang, men ud fra dine videoer, synes jeg du virker dygtig og kreativ, så er slet ikke i tvivl om at du nok skal finde på nogle ting at forstærke hende for. Og det må være ALT mulig du forstærker for.

 

Håber du finder en løsning som passer til jer, og som hjælper hende til at tage mere initiativ :-)

 

problemet er jo netop at hun ikke hurtigt finder ud af at det kan svare sig at lave en masse forskelligt :vedikke: hun giver bare op! Har leget 1000 ting med en papkasse med hende mange gange og vi nu nået til, at hun kan overskue at stikke snuden ned i papkassen og berøre papkassen med poten. Hvis de to ting ikke udløser belønning anden gang hun gør dem, så opgiver hun...

 

hun er godt klar over at det handler om kassen. Hun berører den, klik, hun stikker næsen ned i den, klik, og så går hun i stå....

 

jeg kender jo godt principperne i klikkertræningen, men kræet hr ikke læst bogen ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

problemet er jo netop at hun ikke hurtigt finder ud af at det kan svare sig at lave en masse forskelligt :vedikke: hun giver bare op! Har leget 1000 ting med en papkasse med hende mange gange og vi nu nået til, at hun kan overskue at stikke snuden ned i papkassen og berøre papkassen med poten. Hvis de to ting ikke udløser belønning anden gang hun gør dem, så opgiver hun...

 

hun er godt klar over at det handler om kassen. Hun berører den, klik, hun stikker næsen ned i den, klik, og så går hun i stå....

 

jeg kender jo godt principperne i klikkertræningen, men kræet hr ikke læst bogen ;-)

 

Hehe så sætter du hende bare til at læse bogen :mrgreen: Måske kan du evt. prøve at klikke hende for ting hun gør naturligt i løbet af dagen? Så kan hun måske generalisere det ud senere.

Det er vigtigt at hunden ikke hver gang får 1. klik for en ting, 2. klik for en anden ting osv. eks. så startede min hund altid med at tilbyde en sit og så en stå. Og jeg klikkede for dem hver gang, og så først på 3. bød han ind med noget andet. Sådan var det i lang tid. Man skal helst prøve at veksle så det ofte er forskelligt hvad hunden får sit klik for.

 

Hvad er der sket når hun er gået i stå? Har du så hjulpet hende til noget? for i så fald er hun jo netop blevet belønnet for at være passiv. Jeg ved godt det er rigtig svært at komme igang. Hmm hvad med håndtarget, potetarget og sådan noget? Kunne det være noget du kunne klikke for? Og ellers så prøv om du kan finde ting hun gør i hverdagen du kan klikke for. Det kan være hvad som helst som hun gør af sig selv.

Jeg ved heller ikke om det vil virke for jer, det er bare et forslag. Men det kan være svært at komme igang.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvor er det bare sødt :hjerte:

 

Uhh, jeg synes altså den er svær! Fordi: det er for så vidt sikkert nemt nok at få lillesøster til at vise initiativer, der er bare det lille aberdabei ved det, at hun dermed vokser og derfor ikke længere er den "lillesøster Johna" som Karla er vant til, kender og har en bestemt relation til.

Jeg har haft oplevet at "lillesøstre" og "lillebrødre" gennem aktivering og træning er modnet og dermed har ændret sig, så der er kommet en helt anden dynamik i spil mellem hundene - og nogle gange kan dette give problemer når det er samme køn.

 

Den sidste "lillesøster" jeg har arbejdet med fik løst sine adfærdsproblemer meget nemt og derefter viste der sig et helt andet billede af "hvem" hun var. Nu arbejder vi på relationen til morhunden, for både mor og datter ændrede sig da "lillesøster" faldt ud af rollen.

Vi skal være uhyre opmærksomme på at den hund som er "alfaen" kun er dette i kraft af den adfærd, den anden hund viser.

Giver det mening?

 

Ellers tænker jeg igen noget "papkasse" noget, altså stort set forfra, ud i verden på egen pote, træning uden storesøster nærværende, men det er potentielt meget sårbart. Du kender selv tøserne bedst og der er ingen der siger det vil give problemer, bare vær opmærksom på begyndende signaler på at det er ved at ske.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det var det samme med Nova. Hun var godt 2,5år inden hun begyndte at blive rigtig voksen. Cody er også bare tosset "out-of-brain" lillebror. Der er dog ikke den med usikkerhed i træning, men vi har dem jo også meget ude hver for sig så Cody ikke lærer af Dumles nykker og det samme havde vi med Nova.

Tror måske så også godt det kan hænge sammen med at Dumle var den første. Der blev stillet mange krav til ham og vi var ikke så sikre på at det ville gå over med alderen :lol: Med både Nova og Cody har vi nydt det mens hunden var hvalp og der er blevet stillet noget færre krav end der blev til Dumle.

Derudover er det som om man får en helt anden hund ud af hund nr. to. Det er som om der ikke er lige så mange bekymringer (måske også at der ikke er lige så meget hjerne :lol: ), Dumle klarer jo det hele. I situationer med andre hunde har vi oplevet at hund nr. 2, der er vokset op med en anden hund, er meget bedre til at ignorere de andre hunde end Dumle nogensinde har været. Det er ligesom om de mere har "nok i sig selv"... men jeg glæder mig til at se hvordan det bliver når Cody bliver gammel og klog :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for alle jeres svar, tror jeg vil prøve igen med papkassen, og så prøve at lade være med at klikke for de to ting hun kan finde på med den og afvente om der sker andet. Hun er et madøre af rang og bliver meget glad når hun ser klikkeren, for så vanker der jo guffer....

 

vi har trænet meget dæk via lokning i den sidste tid og den er hun langsomt begyndt at tilbyde når plads ikke virker... Så måske er det langsomt ved at sive ind, at man faktisk kan få noget til at ske selv og man ikke behøver vente på hjælp.

 

hun er jo verdens nemmeste og sødeste hund, så jeg skal jo ikke klage, men lidt initiativ i træningssammenhænge ville ikke være skidt. De har haft en konfrontation, lige efter Johna havde været i løb og var blevet rettet af kiropraktoren.

 

Der synes hun pludselig ikke at Karla måtte se hvd hun havde. Hun lå en med en Leo og Karla tjekker altid hvad hun hr, hun tager det dog aldrig. Det kan Johna derimod godt finde på den anden vej rundt. Jeg blandede mig ikke i konflikten, som startede med at Johna gav en advrselsknur, Karla gentog sin snudedut, Johna knurrer igen, Karla gentager sit snudedut for 3 gang og Johna markerer i luften. Karla stiller sig ind over hene med dybt knur og Johna underkaster sig... Herefter går Karla og lader Johna beholde den Leo som startede balladen.

 

skulle jeg have stoppet Karla her? Må hun ikke have lov at styre den slags?

Link til indlæg
Del på andre sites

Det var det samme med Nova. Hun var godt 2,5år inden hun begyndte at blive rigtig voksen. Cody er også bare tosset "out-of-brain" lillebror. Der er dog ikke den med usikkerhed i træning, men vi har dem jo også meget ude hver for sig så Cody ikke lærer af Dumles nykker og det samme havde vi med Nova.

Tror måske så også godt det kan hænge sammen med at Dumle var den første. Der blev stillet mange krav til ham og vi var ikke så sikre på at det ville gå over med alderen :lol: Med både Nova og Cody har vi nydt det mens hunden var hvalp og der er blevet stillet noget færre krav end der blev til Dumle.

Derudover er det som om man får en helt anden hund ud af hund nr. to. Det er som om der ikke er lige så mange bekymringer (måske også at der ikke er lige så meget hjerne :lol: ), Dumle klarer jo det hele. I situationer med andre hunde har vi oplevet at hund nr. 2, der er vokset op med en anden hund, er meget bedre til at ignorere de andre hunde end Dumle nogensinde har været. Det er ligesom om de mere har "nok i sig selv"... men jeg glæder mig til at se hvordan det bliver når Cody bliver gammel og klog :lol:

 

Din sidste betragtning er lige modsat min egen. Johna vil selvfølgelig allerhelst lege med Karla, men hun er meget mere interesseret i andre hunde end Karla nogensinde har været. Jeg har altid tænkt at det var fordi hun voksede op med en anden hund at lege med, hvorimod Karla voksede op med at leg med mig...

Link til indlæg
Del på andre sites

Kan du ikke bare klikke hende for alt muligt? Kikke til siden, løfte det ene ben, løfte det andet, kigge på din hånd, snuse til din hånd, dutte på din hånd osv.? og på den måde få noget "gang" i hende.

 

Jo hvis hun gjorde noget :lol: men sidder bare og stirrer på mig med rynket pande

 

Karla er meget vims og fysisk og springer jo rundt. Johna er en meget rolig hund. Hun sætter sig bare ned og afventer

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for alle jeres svar, tror jeg vil prøve igen med papkassen, og så prøve at lade være med at klikke for de to ting hun kan finde på med den og afvente om der sker andet. Hun er et madøre af rang og bliver meget glad når hun ser klikkeren, for så vanker der jo guffer....

 

vi har trænet meget dæk via lokning i den sidste tid og den er hun langsomt begyndt at tilbyde når plads ikke virker... Så måske er det langsomt ved at sive ind, at man faktisk kan få noget til at ske selv og man ikke behøver vente på hjælp.

 

hun er jo verdens nemmeste og sødeste hund, så jeg skal jo ikke klage, men lidt initiativ i træningssammenhænge ville ikke være skidt. De har haft en konfrontation, lige efter Johna havde været i løb og var blevet rettet af kiropraktoren.

 

Der synes hun pludselig ikke at Karla måtte se hvd hun havde. Hun lå en med en Leo og Karla tjekker altid hvad hun hr, hun tager det dog aldrig. Det kan Johna derimod godt finde på den anden vej rundt. Jeg blandede mig ikke i konflikten, som startede med at Johna gav en advrselsknur, Karla gentog sin snudedut, Johna knurrer igen, Karla gentager sit snudedut for 3 gang og Johna markerer i luften. Karla stiller sig ind over hene med dybt knur og Johna underkaster sig... Herefter går Karla og lader Johna beholde den Leo som startede balladen.

 

skulle jeg have stoppet Karla her? Må hun ikke have lov at styre den slags?

 

Det er vel et smagsspørgsmål ift. hvad du vil have, men det viser at Johna har i sig at sige fra overfor Karla

 

Jo hvis hun gjorde noget :lol: men sidder bare og stirrer på mig med rynket pande

 

Karla er meget vims og fysisk og springer jo rundt. Johna er en meget rolig hund. Hun sætter sig bare ned og afventer

 

Du kan klikke hende udenfor en opsat træningssituation, altså helt uventet for et eller andet, som hun så lærer hun kan påvirke dig til at slippe en guf ved at gentage. Som når vi klikker for ønsket adfærd med en problemhund.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er vel et smagsspørgsmål ift. hvad du vil have, men det viser at Johna har i sig at sige fra overfor Karla

 

 

 

Du kan klikke hende udenfor en opsat træningssituation, altså helt uventet for et eller andet, som hun så lærer hun kan påvirke dig til at slippe en guf ved at gentage. Som når vi klikker for ønsket adfærd med en problemhund.

 

Øde må gerne sige fra overfor hinanden, de gør det bare ikke normalt. Dette er det eneste eksempel på at Johna har sagt fra og at Karla har sagt DET bestemmer jeg! Ellers har der aldrig været å meget som en løftet overlæbe mellem dem ...

Link til indlæg
Del på andre sites

Øde må gerne sige fra overfor hinanden, de gør det bare ikke normalt. Dette er det eneste eksempel på at Johna har sagt fra og at Karla har sagt DET bestemmer jeg! Ellers har der aldrig været å meget som en løftet overlæbe mellem dem ...

 

Det er umuligt at give et fornuftigt svar på, altså om det er i orden, for de handler jo ud fra deres historie. Jeg ville ikke synes det var i orden,at en af mine hunde gik hen og sagde "aflever", men det er sikkert ud fra en menneskelig betragtning og jeg ville i så fald have stoppet det fra starten. At begynde at stoppe det nu kan Karla give frustrationer. Hunde har dels ikke læst bøgerne dels reagerer de ud fra situationen og historien.

 

Det viser dog, at der vil kunne komme konfrontationer hvis "lillesøster" vokser mentalt, hvad hun naturligt vil gøre hvis hun klarer større træningsudfordringer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er umuligt at give et fornuftigt svar på, altså om det er i orden, for de handler jo ud fra deres historie. Jeg ville ikke synes det var i orden,at en af mine hunde gik hen og sagde "aflever", men det er sikkert ud fra en menneskelig betragtning og jeg ville i så fald have stoppet det fra starten. At begynde at stoppe det nu kan Karla give frustrationer. Hunde har dels ikke læst bøgerne dels reagerer de ud fra situationen og historien.

 

Det viser dog, at der vil kunne komme konfrontationer hvis "lillesøster" vokser mentalt, hvad hun naturligt vil gøre hvis hun klarer større træningsudfordringer.

 

Hmm:hmm: Men Karla vil jo ikke have den :vedikke: hun vil bare se hvad Johna har... Hun tog den jo ikke engang da Johna underkaster sig.... Hun har aldrig nogensinde taget noget fra Johna, men hun er altid henne og tjekke hvad hun har... De har altid - og kan også stadig - dele tyggeting, legetøj, tallerken / skål osv...

 

Johna er noget mere insisterende når hun vil have noget Karla har - og i lidt over halvdelen af tilfældene opgiver Karla dimsen og lader Johna få den :vedikke: Det forsøger jeg at stoppe - mest fordi efter at Johna holdt op med bare at tage tingene ud af munden på Karla, så begyndte hun at gø og gø og gø af Karla for at få tingen - og det kan jeg simpelthen ikke holde ud at høre på!

Link til indlæg
Del på andre sites

Hmm:hmm: Men Karla vil jo ikke have den :vedikke: hun vil bare se hvad Johna har... Hun tog den jo ikke engang da Johna underkaster sig.... Hun har aldrig nogensinde taget noget fra Johna, men hun er altid henne og tjekke hvad hun har... De har altid - og kan også stadig - dele tyggeting, legetøj, tallerken / skål osv...

 

Johna er noget mere insisterende når hun vil have noget Karla har - og i lidt over halvdelen af tilfældene opgiver Karla dimsen og lader Johna få den :vedikke: Det forsøger jeg at stoppe - mest fordi efter at Johna holdt op med bare at tage tingene ud af munden på Karla, så begyndte hun at gø og gø og gø af Karla for at få tingen - og det kan jeg simpelthen ikke holde ud at høre på!

 

Jeg skulle have skrevet at jeg ikke ville synes det var i orden at en af mine (voksne) hunde overskred den anden hunds personlige zone når denne bad den holde afstand :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jo hvis hun gjorde noget :lol: men sidder bare og stirrer på mig med rynket pande

Så klik hende for....at rynke panden. Måske hun så i øvrigt kommer til at gøre en lille bevægelse, når hun får godbidden? Man ved aldrig.

 

Men det er da også flot at kunne sige til folk: Min hund er desværre ikke så god til matematik. Bare jeg spørger hvad 1220 x 34 er, så sidder hun længe og rynker panden, mens hun regner og regner.

:ivrig:

Link til indlæg
Del på andre sites

Interessant tråd.:5up:

 

Sidder og tænker på Gracie da jeg fik hende fra opdrætter som 1½ års. Da var hun helt og aldeles blank og meget passiv, og jeg har egentlig bare tænkt at det var fordi opdrætter aldrig havde lært hende noget.

Men hun har jo levet i en flok, så mon ikke hun også bare har vææret offer for "lillesøstersyndromet"?

Det har æret utrolig svært at få hende op i omdrejninger, og jeg vær meget frustreret det første stykke tid.

Omvendt har det så også haft sine fordele, for hun har så aldrig kunnet tage initiativ til at lave ulykker, som f.eks. at stjæle tilgængelige godbidder imens hun har været alene hjemme, at gø når det har ringet på døren.

Hun siger heller ikke til, hvis hun skal ud og tisse eller skide. Måske fordi hun har været vant til at andre hunde sørgede for at hun kom ud? For nogle dage siden holdt hun sig fra kl 17.30 til kl. 10 næste formiddag, fordi jeg havde glemt at tilbyde hende at komme ud, inden jeg gik i seng - jeg hørte ikke en lyd eller så noget til hende. Stakkels kræ. Til gengæld kan hun tisse på kommando.:-)

 

Det samme oplevede vi med min mors hund. Da vores gamle hund var 11½, fik hun en hvalp som efter planen skulle præges af den gamle med sine gode egenskaber. Da den gamle døde et halvtår efter, opdagede vi at hvalpen ingen personlighed havde. Blank var han. Efterhånden har han så udviklet sig til nærmest at opføre sig som en reinkarnation af den gamle. Mission fuldført.:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg vil ikke gå så langt som til at sige at Johna ikke har en personlighed, for det har hun og hun har såmænd også meninger om ting... Men sådan i det store billede, så er hun ret blank :lol:

 

Med "lokning" kan du få hende til at gøre ting hun kan klikkes for: Uset af hende kan du kaste en lille ting som laver en lyd hun vender sig efter.

 

Du kan stå foran hende og se udenom hende for ligesom at se på hendes hale. Dette får hende til at gøre noget. De fleste hunde vender sig som for at se hvad det er man stirrer sådan på.

 

"Fokus fremad", kast en godbid til hende i den retning du går, når hun har taget godbidden og inden hun vender sig om, kaster du en ny ud over hende. Efter X natal guffer på denne måde vil hun, efter hun har spist en godbid, stille sig op med fokus på gulvet og det er da dette der klikkes for.

 

En anden en: Kast en stor godbid langt frem. Lad hende tage den. Straks hun begynder tilbageløbet, løfter du armen og kaster en ny ud over hende. Din kastebevægelse skal være ens hver gang, en markant bevægelse ala Heil hitler, med meget strakt arm og hånd. Godbidden holdes med tommelfingeren i håndfladen. Efter X antal godbidder på denne måde vil hun stoppe brat op på din "heil" bevægelse og det klikkes der for.

 

Efter stoppet kan hun få sit signal eller hvad hun kan, gerne flere i rap og se så om hun ikke selv tilbyder sit eller andet efterfølgende hvis du tøver med signalet.

 

Du kan også kaste en lille musemåtte på gulvet og se hvad hun så gør. Hun gør noget er jeg sikker på

 

Sæt en bærepose op i hækken og se hvad hun gør...

 

På denne måde kan man få sat gang i tilbuddene ud fra lokning og nysgerrighed.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...