Alene-hjemme problemer - hvorfor har nogen og andre ikke?

[anne-lise hansen]

De fleste vil vel også være mere obs på alene-hjemmeproblemer hvis man har oplevet det tidligere hos andre hunde , der er vel ingen der ønsker at ens nye hund skal starte med at have problemer i hjemmet, min 1. hund havde alenehjemme problemer i starten men ingen nytårsfyrværkeriproblemer , nr. 2 havde hverken problemer med at være alene eller fyrværkeri , nr 3 kunne godt være alene men perioden omkring nytår var et HELVEDE - det var dengang man kunne få fyrværkeri fra midt i november og skyderiet fortsatte til midt i januar , nr 4 ( Racer ) kunne ikke være alene da han blev ældre men havde ingen fyrværkeriproblemer - og Tot ( nr 5 ) har hverken problemer med at være alene eller fyrværkeri..... og self. vil jeg være obs på at Knold ( nr. 6 ) heller ikke får den slags problemer. Det er jo ikke alting man kan undgå eller forebygge.

Redigeret Marts 7, 2013 af anne-lise hansen
mangel

[Gæst Findus]

Gider egentlig ikke rigtig deltage i debatten, vil blot ytre at jeg godt kan forstå LilleLouie og oplever det på samme måde... Jeg med hund som har haft alene hjemme problemer, kan ikke undgå at blive påvirket/træt af snakken om at det skyldes ejeren er for pylret og bla bla og om alle dem der ikke har haft problemer hvilket nok skyldtes at de ikke er gået op i det osv...

 

Som andre også har skrevet havde jeg heller ikke fra start skænket alenehjemme træning nogen yderligere tanke, og har aldrig slæbt hvalpen med på toilet og lign., og fandt det helt naturligt lige at gå ud med skrald osv... Når man så oplever, at hvalpen hyler uafbrudt og det må ingen måde går fremad, ja så er det vist umuligt ikke at blive påvirket, og så er det da muligt, at det smitter af på hunden...

[Therese]

Gider egentlig ikke rigtig deltage i debatten, vil blot ytre at jeg godt kan forstå LilleLouie og oplever det på samme måde... Jeg med hund som har haft alene hjemme problemer, kan ikke undgå at blive påvirket/træt af snakken om at det skyldes ejeren er for pylret og bla bla og om alle dem der ikke har haft problemer hvilket nok skyldtes at de ikke er gået op i det osv...

 

Som andre også har skrevet havde jeg heller ikke fra start skænket alenehjemme træning nogen yderligere tanke, og har aldrig slæbt hvalpen med på toilet og lign., og fandt det helt naturligt lige at gå ud med skrald osv... Når man så oplever, at hvalpen hyler uafbrudt og det må ingen måde går fremad, ja så er det vist umuligt ikke at blive påvirket, og så er det da muligt, at det smitter af på hunden...

Det er min oplevelse med de hunde jeg har haft at alene-hjemme træningen er gået nemt, fordi der aldrig har været gjort noget særligt ud af det. Jeg tror på, at problemet ville være værre, hvis jeg havde gjort en masse ud af det.

 

Det kan godt være jeg ændrer mening en dag, hvis jeg står med en hund med et massivt alene-hjemme problem, men lige nu er jeg da nødt til at tage udgangspunkt i mine egne oplevelser og den er altså at det ikke ville have gavnet situationen, hvis jeg var gået mange gange om dagen. Mine hunde har trives med en fast rutine, hvor de var helt klar over hvad der skulle ske og det fungerede så for os. Og den fremgangsmåde har fungeret for en del andre hundeejere jeg kender.

 

Jeg siger ikke, at du eller nogle andre har gjort noget galt og jeg forsøger ikke at bagatellisere jeres oplevelse - jeg skriver egentligt bare om min egen. Og det er der ingen der behøver tage personligt

[Ninjamor]

Det er min oplevelse med de hunde jeg har haft at alene-hjemme træningen er gået nemt, fordi der aldrig har været gjort noget særligt ud af det. Jeg tror på, at problemet ville være værre, hvis jeg havde gjort en masse ud af det.

 

 

Hvordan kan du drage den konklusion?

 

Som flere fortæller har de ikke skænket problemer en tanke før hunden viste, at den havde disse.

[Hestkjær]

Hvordan kan du drage den konklusion?

 

Som flere fortæller har de ikke skænket problemer en tanke før hunden viste, at den havde disse.

 

Det kan hun jo netop, da hun kun beskriver sin egen situtation, og hun må da om nogen vide, om hun har gjort noget særligt ud af sin træning eller ej:blink:

[Gæst Findus]

Det er min oplevelse med de hunde jeg har haft at alene-hjemme træningen er gået nemt, fordi der aldrig har været gjort noget særligt ud af det. Jeg tror på, at problemet ville være værre, hvis jeg havde gjort en masse ud af det.

 

Det kan godt være jeg ændrer mening en dag, hvis jeg står med en hund med et massivt alene-hjemme problem, men lige nu er jeg da nødt til at tage udgangspunkt i mine egne oplevelser og den er altså at det ikke ville have gavnet situationen, hvis jeg var gået mange gange om dagen. Mine hunde har trives med en fast rutine, hvor de var helt klar over hvad der skulle ske og det fungerede så for os. Og den fremgangsmåde har fungeret for en del andre hundeejere jeg kender.

 

Jeg siger ikke, at du eller nogle andre har gjort noget galt og jeg forsøger ikke at bagatellisere jeres oplevelse - jeg skriver egentligt bare om min egen. Og det er der ingen der behøver tage personligt

 

Selvfølgelig er det fint du kommer med egen oplevelse, men det er jo også meget naturligt at du har den opfattelse når du ikke har haft hund hvor alene hjemme har været et problem... Jeg og de andre hf'ere har bare heller ikke gjort alenehjemme træningen til noget særligt, før problemerne opstod, derfor synes jeg ikke den holder den med at det fra start af har været os der har gået for højt op i det og været bekymret fra start....

 

Tror det er svært at forestille sig hvor hårdt og opslidende det er at stå med alene hjemme problemer, hvis man ikke selv har oplevet dem...

[Ninjamor]

Det kan hun jo netop, da hun kun beskriver sin egen situtation, og hun må da om nogen vide, om hun har gjort noget særligt ud af sin træning eller ej:blink:

 

Du kan da aldrig vide hvordan noget ville være gået eller som her at træningen gik så godt fordi der ikke blev gjort noget særligt ud af den?

 

Så kan jeg konkludere at mine hundes separationstræning var så succesfuld fordi jeg gjorde en masse ud af den..

[Hestkjær]

Du kan da aldrig vide hvordan noget ville være gået eller som her at træningen gik så godt fordi der ikke blev gjort noget særligt ud af den?

 

Så kan jeg konkludere at mine hundes separationstræning var så succesfuld fordi jeg gjorde en masse ud af den..

 

Men konkluderer du ikke at hundens separationstræning er succesfuld, når der netop ikke er problemer? Det ville jeg da gøre - og så er det da uanset, hvordan jeg er kommet i mål. Hvis jeg trænede det rigtig meget, og ingen af mine havde problemer, så ville jeg da argumenterer for, at det netop var denne indsats, som havde gjort forskellen hos mig. Omvendt havde jeg gjort det omvendt og ikke trænet det meget, og det havde givet positivt resultat, så ville jeg da konkludere, at det var det rigtige (i hvert fald ifht mine hunde). Det er da først i det øjeblik, at det man har gjort, slår fejl/ikke er en succes, at man ville se på, om en anden tilgang havde været bedre.

 

Det andet er der, aldrig nogen som vil kende svaret på, for ingen af os gennemfører jo 2 succesfulde metoder - du laver jo ikke først den ene og så den anden for at se, hvad virkede bedst. Virker første metode hos en, så stopper man da der.

[sagapigen]

Den første hund vi fik i mit barndomshjem, havde voldsomme alene hjemme problemer. Det var så slemt at hun sprang ud af kælder vinduet og tog karmen med, for at komme med os. Dengang var der ingen hjælp at hente med sådan en hund, så det endte med at hun blev aflivet. Vi havde ikke trænet alene hjemme, vi anede ikke at man kunne/skulle det eller at hunde kunne have svært ved at være alene, men min søster gik hjem og ryddede op i spisefrikvarteret og jeg kom hjem kl. 14 og ryddede op igen (lort og urin smurt ud over det hele og træsplinter fra karmen, spredt ud over gulvet). Ingen i vores omgangskreds eller familie havde nogensinde oplevet noget lignende og kunne derfor ikke hjælpe.

Da vi fik den næste hund, var vi meget bange for at det skulle ske igen. Men stadig var der ingen hjælp at hente til hvordan man træner alene hjemme og undgår problemer. Men denne hund havde aldrig nogen problemer.

Da jeg fik Anton var jeg meget bevidst om at træne alene hjemme og gå langsomt frem. Men han hylede altså bare jeg gik på toilettet, så det var lidt op ad bakke i starten. Jeg havde ferie i 14 dage og bagefter hentede min søster ham, når han havde været alene i et par timer. Han har aldrig ødelagt noget, men protesterede højlydt. Han lærte dog at være alene forholdsvis hurtigt, men det skal holdes ved lige. Hvis han ikke er regelmæssigt alene brokker han sig det første minut (ved jeg for det er den tid det tar at hente min cykel, han lægger stille i vinduet når jeg kører forbi).

 

Så jeg har prøvet at have en der bare overhovedet ikke kunne være alene, en der havde det helt fint med det og en der ikke synes det er en fest men accepterer det. Den hund der ingen problemer havde med det, havde en stor del terrier selvstændighed hvorimod de to andre var/er noget mere afhængige af deres mennesker. Jeg er ikke i tvivl om at Anton ville synes det var sjovere at være alene hvis han havde en kammerat. For Freja (vores første hund) derimod, havde det ikke gjort nogen forskel, er jeg sikker på.

[Therese]

Hvordan kan du drage den konklusion?

 

Som flere fortæller har de ikke skænket problemer en tanke før hunden viste, at den havde disse.

Hvad mener du? Altså, det er min oplevelse af mine hunde og som jeg skrev, er det noget jeg tror. Jeg kan jo ikke vide det, for jeg har af gode grunde ikke forsøgt mig med andet :blink: Men jeg kan ikke helt forstå hvad det har med andres oplevelse at gøre

[Gæst Sitto]

Da jeg fik Ayo var jeg ikke ræd for at hun ville få svært ved at lære at være alene, slet ikke. Men hun brugte jo så 2½ mdr på at lære det! Liva gik det lidt nemmere med, og jo hende var jeg da lidt nervøs omkring. Men Zazu - ja hende var jeg næsten mest nervøs omkring, med den baggrund hun har osv og om hun ville få "smittet" de andre hvis hun viste sig at have problemer - og Zazu har aldrig haft nogen former for tegn på at have alene hjemme problemer overhovedet!

 

Så det hænger altså ikke altid sammen hvordan man tænker det skal gå ang alene hjemme træning

[Ninjamor]

Men konkluderer du ikke at hundens separationstræning er succesfuld, når der netop ikke er problemer? Det ville jeg da gøre - og så er det da uanset, hvordan jeg er kommet i mål. Hvis jeg trænede det rigtig meget, og ingen af mine havde problemer, så ville jeg da argumenterer for, at det netop var denne indsats, som havde gjort forskellen hos mig. Omvendt havde jeg gjort det omvendt og ikke trænet det meget, og det havde givet positivt resultat, så ville jeg da konkludere, at det var det rigtige (i hvert fald ifht mine hunde). Det er da først i det øjeblik, at det man har gjort, slår fejl/ikke er en succes, at man ville se på, om en anden tilgang havde været bedre.

 

Det andet er der, aldrig nogen som vil kende svaret på, for ingen af os gennemfører jo 2 succesfulde metoder - du laver jo ikke først den ene og så den anden for at se, hvad virkede bedst. Virker første metode hos en, så stopper man da der.

 

Naturligvis er separationstræningen succesfuld, når der ikke opstår problemer med det, men det er ikke det jeg modsiger, Therese ved jo bedst selv om der er problemer eller ej.

 

Therese skrev:

Det er min oplevelse med de hunde jeg har haft at alene-hjemme træningen er gået nemt, fordi der aldrig har været gjort noget særligt ud af det.

og det kan hun fint have oplevelsen af, men konkludere at der ikke har været problemer fordi hun ikke gjorde noget særligt ud af det, kan hun ikke og det er det jeg læser hun mener.

 

Hvad mener du? Altså, det er min oplevelse af mine hunde og som jeg skrev, er det noget jeg tror. Jeg kan jo ikke vide det, for jeg har af gode grunde ikke forsøgt mig med andet

 

Jeg mener det jeg skrev herover.

 

Men jeg kan ikke helt forstå hvad det har med andres oplevelse at gøre

 

Ikke andet end at som du fremstiller det, har du ikke haft problemer på grund af at du ikke har haft gjort noget særligt ud af træningen, hvor andre fortæller at det gjorde de heller ikke før det viste sig at de blev nødt til det.

Dermed fremstår det du skriver, som at problemerne først opstår, når man gør noget særligt ud af at træne separation.

[Therese]

Naturligvis er separationstræningen succesfuld, når der ikke opstår problemer med det, men det er ikke det jeg modsiger, Therese ved jo bedst selv om der er problemer eller ej.

 

Therese skrev: og det kan hun fint have oplevelsen af, men konkludere at der ikke har været problemer fordi hun ikke gjorde noget særligt ud af det, kan hun ikke og det er det jeg læser hun mener.

 

 

 

Jeg mener det jeg skrev herover.

 

 

 

Ikke andet end at som du fremstiller det, har du ikke haft problemer på grund af at du ikke har haft gjort noget særligt ud af træningen, hvor andre fortæller at det gjorde de heller ikke før det viste sig at de blev nødt til det.

Dermed fremstår det du skriver, som at problemerne først opstår, når man gør noget særligt ud af at træne separation.

Jeg er stadig ikke helt med. Hvorfor kan jeg ikke konkludere at træningen var succesfuld på baggrund af det jeg gjorde, når der nu ikke var et problem?

 

Og at andre har oplevet det på en anden måde... Ja, jeg kan altså stadig ikke helt se hvad det har med mig at gøre. Altså, træningen fungerede jo fint for mig og mine hunde, selvom det ikke gjorde det for andre.

 

Jeg mener desuden ikke, at man først vil få et problem, hvis man træner alene-hjemme Selvfølgelig skal man vænne hunden gradvist til det - jeg tror bare ikke det ville have fungeret for mine hunde, hvis jeg havde trænet det mange gange om dagen og gjort en hel masse ud af det hver gang jeg gik. Tror det ville have været mere stressende for dem end det ville have været gavnligt, når jeg tænker på hvad for nogle typer hunde det var. Andre hunde kan have brug for noget andet, det er jeg klar over.

Så jeg konkluderer egentligt ikke rigtig noget, jeg prøver bare at beskrive min oplevelse.

[søster lagkage]

Jeg er stadig ikke helt med. Hvorfor kan jeg ikke konkludere at træningen var succesfuld på baggrund af det jeg gjorde, når der nu ikke var et problem?

 

det er ikke for at kværulere, men ninjamor har ret - det svarer sådan set til, at jeg siger, at min alenetræning lykkedes, fordi jeg altid tog mine sorte og ikke mine brune sko på, når jeg gik. eller at det lykkedes, fordi jeg aldrig tog en taske med mig. ingen sætter spørgsmålstegn ved lykkedesheden, men du kan ikke konkludere, at din afslappethed omkring det var en udslagsgivende faktor, uden at have testet alternativerne

[Therese]

det er ikke for at kværulere, men ninjamor har ret - det svarer sådan set til, at jeg siger, at min alenetræning lykkedes, fordi jeg altid tog mine sorte og ikke mine brune sko på, når jeg gik. eller at det lykkedes, fordi jeg aldrig tog en taske med mig. ingen sætter spørgsmålstegn ved lykkedesheden, men du kan ikke konkludere, at din afslappethed omkring det var en udslagsgivende faktor, uden at have testet alternativerne

Nej, det kan jeg ikke, men jeg skriver jo også kun at det er noget jeg tror Selvfølgelig kan jeg ikke vide det, for jeg har jo af gode grunde ikke prøvet andet. Men det påstår jeg jo heller ikke at jeg gør

[Hestkjær]

det er ikke for at kværulere, men ninjamor har ret - det svarer sådan set til, at jeg siger, at min alenetræning lykkedes, fordi jeg altid tog mine sorte og ikke mine brune sko på, når jeg gik. eller at det lykkedes, fordi jeg aldrig tog en taske med mig. ingen sætter spørgsmålstegn ved lykkedesheden, men du kan ikke konkludere, at din afslappethed omkring det var en udslagsgivende faktor, uden at have testet alternativerne

 

Aiii men så begynder det altså at blive for ordkløveri-agtigt for mig! Ingen af os kan jo nogensinde vide noget, der ikke er sket. Men jeg kan da sagtens konstatere (hvis vi absolut skal gå i petitesserne med valg af ord), at metoden som jeg har brugt har fungeret. Og ja jeg kan af gode grunde ikke vide, om min afslappethed har været medvirkende årsag, men hvorfor prøve noget andet, når man endte med et succesfuld resultat?

[søster lagkage]

Aiii men så begynder det altså at blive for ordkløveri-agtigt for mig! Ingen af os kan jo nogensinde vide noget, der ikke er sket. Men jeg kan da sagtens konstatere (hvis vi absolut skal gå i petitesserne med valg af ord), at metoden som jeg har brugt har fungeret. Og ja jeg kan af gode grunde ikke vide, om min afslappethed har været medvirkende årsag, men hvorfor prøve noget andet, når man endte med et succesfuld resultat?

 

altså det var ikke for at ordkløve ... det var mere fordi, at det virkede som om, at therese ikke forstod, hvad det var ninjamor opponerede imod. hvilket jo slet ikke var, at man fortsætter med en metode, som man har succes med. men lad os helst lige lade den ligge for min skyld, det var slet ikke min diskussion, prøvede bare lige at forklare den logiske kortslutning, det gik tydeligvis ret dårligt

[AnneMangetal]

Er det ikke med alene-hjemme som med alt andet? Enten går det som en leg, og ellers er det op ad bakke?

 

Bella var verdens nemmeste hvalp på det punkt:lun: Jeg var alene med hende de første par uger, så jeg lod hende være alene i bilen når jeg købte ind osv. Så blev det til at hun var alene herhjemme. Første gang jeg gik fra hende mens hun var vågen, kom jeg hjem til en lille puppy det lå på ryggen og snork-boblede!

 

Tilgengæld har vi andre udfordringer, som jeg synes fylder en del.

 

Jeg tror at man har en hund der enten kan eller ikke kan være alene. Og så tror jeg også at ejeren kan være med til at trække det i en negativ retning, men nogle har bare et bedre udgangspunkt end andre:vedikke:

[Hestkjær]

altså det var ikke for at ordkløve ... det var mere fordi, at det virkede som om, at therese ikke forstod, hvad det var ninjamor opponerede imod. hvilket jo slet ikke var, at man fortsætter med en metode, som man har succes med. men lad os helst lige lade den ligge for min skyld, det var slet ikke min diskussion, prøvede bare lige at forklare den logiske kortslutning, det gik tydeligvis ret dårligt

 

Det var også kun, fordi det blev for meget "kan kun se hullerne i osten"-agtigt for mig, da det for mig ret tydelig fremgik, hvad det var Therese mente, men så måske valgte et forkert ord (i nogens øjne). Men lad den bare ligge:mrgreen: - det skal vi i hvert fald ikke blive uvenner over:bighug:

[Therese]

altså det var ikke for at ordkløve ... det var mere fordi, at det virkede som om, at therese ikke forstod, hvad det var ninjamor opponerede imod. hvilket jo slet ikke var, at man fortsætter med en metode, som man har succes med. men lad os helst lige lade den ligge for min skyld, det var slet ikke min diskussion, prøvede bare lige at forklare den logiske kortslutning, det gik tydeligvis ret dårligt

Det er fint med mig, jeg forstår godt hvad du mener

[Ninjamor]

Jeg er stadig ikke helt med. Hvorfor kan jeg ikke konkludere at træningen var succesfuld på baggrund af det jeg gjorde, når der nu ikke var et problem?

 

Naturligvis kan du konkludere at din træning var succesfuld! Du kan bare ikke konkludere at det var pga X eller Y tiltag eller mangel på samme.

 

 

det er ikke for at kværulere, men ninjamor har ret - det svarer sådan set til, at jeg siger, at min alenetræning lykkedes, fordi jeg altid tog mine sorte og ikke mine brune sko på, når jeg gik. eller at det lykkedes, fordi jeg aldrig tog en taske med mig. ingen sætter spørgsmålstegn ved lykkedesheden, men du kan ikke konkludere, at din afslappethed omkring det var en udslagsgivende faktor, uden at have testet alternativerne

 

Du sætter fingeren lige i kødet! Det er den del af Thereses indlæg jeg oppornerer - imod ikke imod succesen

 

Aiii men så begynder det altså at blive for ordkløveri-agtigt for mig! Ingen af os kan jo nogensinde vide noget, der ikke er sket. Men jeg kan da sagtens konstatere (hvis vi absolut skal gå i petitesserne med valg af ord), at metoden som jeg har brugt har fungeret. Og ja jeg kan af gode grunde ikke vide, om min afslappethed har været medvirkende årsag, men hvorfor prøve noget andet, når man endte med et succesfuld resultat?

 

Muligvis er det ordkløveri, det synes jeg nu ikke det er. Tværtimod synes jeg det er vigtigt, at man får sat de rigtige ord på, ikke for min skyld, men for den uerfarne hundeejer som muligvis læser med. Jeg ville som adfærdsbehandler være grumme ked af hvis en hundeejer læste disse indlæg og tænkte "Fint, jeg skal bare ikke gøre noget særligt ud af min alemetræning, så kører det i olie" for det er sådan Thereses indlæg kan forstås.

 

Der er ingen tvivl om, at nogle hundeejer gør for stort et nummer ud af træningen, så situationen bliver mystisk og dermed utryg for hunden, men de fleste hundeejere som henvender sig til mig med problemet har netop taget for let på træningen, netop fordi de ikke har haft skænket det en tanke, at der kunne være problemer.

Som hvalp beviser hunden ofte at de har ret, men problemet viser sig så, når hunden når op omkring kønsmodningsalderen og da slår det til for fuld styrke mens hundeejeren ikke aner hvad i alverden der lige skete der. Denne situation er desværre klassisk. Hvalpen har fundet sig i situationen men ikke accepteret den og det giver den kontant udtryk for når hormonerne slår til og ændrer dens verdensbillede og dens reaktioner på ydre påvirkninger.

 

Det er igen det der med at for lidt og for meget er noget skidt

[Ninjamor]

slettet

Redigeret Marts 8, 2013 af Ninjamor
dobbeltpost - igen!

[Therese]

Jeg synes ellers jeg har gjort så meget ud af at skrive at det er min oplevelse og noget jeg tror, som jeg skriver om... Og at jeg godt ved, at det ikke nødvendigvis virker i alle hjem... Jeg kan ikke helt se hvad jeg mere skulle have skrevet, så det ikke kunne opfattes som om, at jeg bare lige har tricket til at lære en hund at være alene...

Og nu er jeg jo ikke den eneste, der har skrevet om at afslappethed har fungeret godt, så hvorfor det lige skulle være mig, der fik nye hundeejere "vildledt," kan jeg ikke helt forstå, når andre har konkluderet præcis det samme.

 

Men så lad mig skrive det nu, så er der forhåbentligt ingen der misforstår. Jeg skriver om MIN opfattelse og hvad jeg TROR har fungeret godt under alene-hjemme træningen. Jeg har aldrig nogensinde konkluderet, at det ville virke fint for alle, men jeg TROR at det fungerede bedst for mine hunde. Men alle bør selvfølgelig kigge på deres egen hund og vurderer hvad der virker bedst i stedet for at tro, at den hellige grav er velforvaret, fordi de gør det der virkede for os.

 

Så... Nu håber jeg ikke der kommer nogle nye ind og misforstår det

[Ninjamor]

Jeg synes ellers jeg har gjort så meget ud af at skrive at det er min oplevelse og noget jeg tror, som jeg skriver om... Og at jeg godt ved, at det ikke nødvendigvis virker i alle hjem... Jeg kan ikke helt se hvad jeg mere skulle have skrevet, så det ikke kunne opfattes som om, at jeg bare lige har tricket til at lære en hund at være alene...

Og nu er jeg jo ikke den eneste, der har skrevet om at afslappethed har fungeret godt, så hvorfor det lige skulle være mig, der fik nye hundeejere "vildledt," kan jeg ikke helt forstå, når andre har konkluderet præcis det samme.

 

Men så lad mig skrive det nu, så er der forhåbentligt ingen der misforstår. Jeg skriver om MIN opfattelse og hvad jeg TROR har fungeret godt under alene-hjemme træningen. Jeg har aldrig nogensinde konkluderet, at det ville virke fint for alle, men jeg TROR at det fungerede bedst for mine hunde. Men alle bør selvfølgelig kigge på deres egen hund og vurderer hvad der virker bedst i stedet for at tro, at den hellige grav er velforvaret, fordi de gør det der virkede for os.

 

Så... Nu håber jeg ikke der kommer nogle nye ind og misforstår det

 

Din konklusion (ikke din opfattelse) blev ligesom bare summen af det hele, derfor var det dit indlæg jeg reagerede på - der er intet personligt i det

[Therese]

Din konklusion (ikke din opfattelse) blev ligesom bare summen af det hele, derfor var det dit indlæg jeg reagerede på - der er intet personligt i det

Jeg konkluderede, at det virkede for os. Jeg konkluderede ikke at det ville virke for alle Jeg beklager, hvis det blev skrevet, så det blev misforstået, men nu kan jeg snart ikke forklare det tydeligere