en videnskab at have hund

[Gæst kleo]

Et par tråde har fået mig til at tænke på om det er blevet til en videnskab at have hund;)

Hvor svært er det egentlig? Hvad er det en hund har brug for og hvor er det raceforskelle spiller ind?

Kan en alm familie med små børn og arbejde have hund? Og hvor meget special omsorg kræver en hund, er det nok at have den med i familiens gøremål eller skal der specielle hundeting til som træning, hundesvømning eller hundemassage ?

Hvor svært er det at have hund og hvem afgør hvad der er rigtigt eller forkert:)

[Trinek]

Billedet har ændret sig meget de seneste år.

Da jeg var barn, havde vi hund på en helt anden måde, men nu kan man både få adfærdsbehandler, massage og fysioterapi til sin hund.

Men hundes temperament er jo forskelligt og det bliver der nok os taget mere hensyn til.

For mit vedkommende, er det svært at opfylde behovet om mad. Det er så basal en ting at kunne give sin hund, men jeg føler man farer vild i foderjunglen og nogen gange føler man sig snydt af foder producenternes vilje til at sælge netop deres produkt.

I vores skønne forum, bliver man af og til os vejledt og hjulpet, men på mange forskellige måder. Og som med små børn, kan forsøget i at gøre for mange ting, også ende ud i en forvirring af hunden. En situation der ikk gavner nogen.

 

Kunne godt savne dengang hvordan krydsede en lab med en gravhund, købte foder i Kvickly og slæbte hunden med sig rundt, uden at tænke over, om det var godt eller skidt for den.

Kan godt savne de hvide hundelorte og tiden uden hundelov. Tingene var knap så kompliceret dengang:-D

[Shii]

Jeg synes rigtig mange gør det til noget helt vildt at have hund... Faktisk har jeg i et stykke tid overvejet helt at lade være at komme på HF, af den grund.....

 

Mine hunde er mit et og alt... Men den måde jeg har hund på er bare HELT forskellig fra hvad man skal herinde, og derfor er der ting jeg aldrig ville dele med folk herinde... For man får virkelig gok i hovedet, hvis man ikke lige passer ind...

 

Jeg synes nogen gange det bliver gjort lidt for svært at have hund, dog er jeg helt enig i at vi i dag er langt klogere på vores hunde, end vi var for 10-20 år siden. Og derfor er der nogle ting som vi kan gøre for de hunde som man måske for 20 år siden ville have ladet dø stille hen... Eller aflive fordi de var "problem hunde".

 

Tilgengæld synes jeg også at vi i dag skaber en hel del flere problem hunde, end der var for 10-20 år siden, der er også en hel del flere hunde der er allergiske osv...

 

Men sådan er det jo også med mennesker, i dag findes der langt flere "problem børn", der diagnosticeres med diverse adfærdsproblemer, og langt mere sygdom.

[Gæst Schæfertossen]

For mit vedkommende så mener jeg ikke, at det er en videnskab at have hund. MEN der er desværre alt for mange som anskaffer sig en hund, uden først at sætte sig ind i en hunds behov. Her tænker jeg bl.a. at der udelukkende vælges race efter udseende, og folk glemmer at se på, hvad den enkelte race kræver. At få en hund kræver også, at man sætter sig lidt ind i, hvordan en hund kommunikerer i forhold til mennesker, da der desværre sker alt for mange misforståelser og fejlfortolkninger menneske og hund imellem. At have hund er ikke bare lige nu, men det er de næste 10 år frem, at man skal være indstillet på, at hunden er i familien og kræver at blive set og hørt. For mit vedkommende, så synes jeg, at jo mere man sætter sig ind i at forstå sin hund, jo mere får man igen. jo lydigere en hund, man får, jo sjovere bliver det at have hund. Så jo flere timer jeg tilbringer med min hund, jo tættere knyttet og sjovere er det at have hund. Jeg mener sagtens, at man kan have hund, børn og arbejde, men man skal tænke sig godt om, hvis man lader hunden være alene hele dagen, og derudover skal til fritidsaktiviteter om eftermiddagen/aftenen, og efterfølgende ikke kan finde overskuddet før sengetid, til at give hunden en gåtur og den fulde opmærksomhed et pænt stykke tid. Der vil min samvittighed hurtigt kunne fortælle mig, hvad jeg mener er rigtigt og forkert. VIL man have hund og samtidig er meget væk fra hjemmet, så kunne alternativet være at have 2 hunde. En hund er et flokdyr og trives ikke med at være meget alene. En ting, som jeg mener er et must, når man anskaffer sig en hund, er hvalpetræning eller træning på begynderhold alt efter hundens alder. Det styrker både hunden og også en uerfaren hundeejer.

[Siri]

Har det lidt ligesom dig, Shii. Tror også min måde at have hund på adskiller sig meget fra de fleste herinde. Og indimellem kan jeg virkelig godt tænke, om det er mig der er helt galt på den....

Jeg går virkelig meget op i mine hunde! De bliver fodret efter alle kunstens regler, får taget blodprøver årligt, kiropraktik og massage flere gange årligt. De bliver motioneret, aktiveret og passet så godt som det overhovedet er muligt. Men for mig er de i høj grad et arbejdsredskab. Jeg elsker at arbejde med dem og det er den primære årsag til at jeg har hund. Derfor valgte jeg også at omplacere Otto, da han ikke kunne arbejde.

 

Ift. selve den almindelige opdragelse, så er jeg virkelig meget den type, der sætter helt faste regler, men ikke analyserer alt for meget på det. Det vil sige, at når jeg skælder mine hunde ud for noget, eller minder dem om reglerne, så overvejer jeg altså ikke hvorfor de gør hvad, hvornår osv. Jeg har klare regler, og de skal følges - slut! Og selvom jeg træner med alle mulige positive metoder, leg osv., så er jeg ikke det mindste pædagogisk, når det kommer til opdragelsen. Jo naturligvis med en hvalp, der skal lære alt, men med den voksne hund, så er der altså kontant afregning. Skrider du - så henter jeg dig osv. Upædagogisk ja, men for mig giver det mig en helt enormt frihed med mine hunde! De kan være løse alle steder, kan være med alle steder og kan forholde sig roligt i dagevis uden problemer.

 

Det helt afgørende for mig, er at jeg stoler på dem! De kender reglerne og jeg skal næsten aldrig ridse dem op. Derfor har jeg fuld tillid til dem og stoler på dem uanset hvad vi laver. Og for mig betyder det enormt meget i relationen med hundene.

[Gæst hesselballe]

Jeg tror ændringen i det at ha hund dels skyldes vores ændrede familestruktur. Mange bor alene og mange andre har minimal kontakt til familien og venner. Her får hunden en rolle som den vanskeligt kan honorerer og vi komme til at tillægge den nogle menneskelige egenskaber. Andre igen anskaffer en hund for at signalere at her har vi overskud eller for børnenes skyld hvilket også bliver svært for hunden. Så det er klart at det er anderledes at ha hund i dag end for 20 år siden - hunden bliver et projekt. Et projekt som vi vil gøre alt for skal lykkes. Men hundene de har det langt bedre i dag end tidligere.

[Umulia]

Jeg kan godt i princippet være nogenlunde ligeglad med hvad folks motivation for at have hund er, bare de opfylder hundens behov så længe de har den.

Jeg synes godt nok personligt det er usympatisk at have hund for egne ambitioners skyld, og bare udskifte kræet hvis det ikke egner sig til arbejde, udstilling eller avl, men stadig - hvis hunden ikke mangler noget er det vel ok Måske også bedre for sådan en hund at få et andet hjem hvor den er mere værdsat.

 

I dag ved vi meget mere om hvad hunde har brug for end vi nogensinde har vidst før - eller i hvert fald siden stenalderen. Det forpligter, efter min mening. Hvis man vil have en hund må man gøre sig et minimum af anstrengelse for at søge information, og indrette sine forventninger derefter - f.eks. indse at "drømmeracen" ikke er den, der passer bedst til ens livsstil, boligforhold el. lign.

 

I "gamle dage" (da jeg var barn) ignorerede man bare hundens behov. Nogle hunde var så heldige at være ekstremt omstillingsparate og i stand til at leve en stærkt begrænset tilværelse uden at lide synligt under det. Dem beholdt vi. Andre var knapt så heldige. De udviklede diverse adfærsproblemer, og så blev de aflivet. Det var den eneste løsning før adfærdsbehandlernes tid.

Det er altså ikke fordi der er flere adfærdsproblemer nu - hvilket nogle ellers bruger som argument for at holde hund på den "gammeldaws" måde. Forskellen er, at i dag kan vi gøre noget ved det.

 

Men når vi nu ved at de fleste hunderacer f.eks. trives rigtigt dårligt med isolation, så behøver det vel ikke at være videnskab at regne ud, at man f.eks. ikke spærrer sin hund ind i en hundegård 16 timer i døgnet.

Selvfølgelig vil den form for vanrøgt af hunden i de fleste tilfælde bære straffen i sig selv, i form af at man får en umulig, hyperaktiv og gøende hund, man ikke kan have i samme rum som børn eller gæster. Men forebyggelse er nu engang bedre end helbredelse. Jeg synes ikke det er urimeligt at forlange at folk sætter sig lidt ind i stoffet før de står med hvalpen på armen.

Hvor mange køber f.eks. en ny vaskemaskine uden at kigge i brugsanvisningen og finde ud ad hvad de forskellige programmer kan? Derfor er det jo ikke en "videnskab" at have en vaskemaskine. Man snyder bare sig selv hvis man bruger den forkert. Når det drejer sig om et levende væsen, er der to, der bliver snydt.

[Siri]

Jeg kan godt i princippet være nogenlunde ligeglad med hvad folks motivation for at have hund er, bare de opfylder hundens behov så længe de har den.

Jeg synes godt nok personligt det er usympatisk at have hund for egne ambitioners skyld, og bare udskifte kræet hvis det ikke egner sig til arbejde, udstilling eller avl, men stadig - hvis hunden ikke mangler noget er det vel ok Måske også bedre for sådan en hund at få et andet hjem hvor den er mere værdsat.

 

Men nu er der jo også enorm forskel på at have brugshunde og så selskabshunde. Hvis nogen tror det er morsomt at have en brugshund, der ikke kan arbejde, så tro om. Eller at det er let, at omplacere en hund, bare fordi den ikke kan arbejde. Det er den sværeste beslutning jeg nogensinde har taget! Og det handler på ingen måde om ikke at være værdsat! I hvert tilfælde ikke for mig. Det handler om, at hunden ikke passer ind i et liv, som drejer sig om hundetræning, hvis den ikke har lyst til at træne.

 

At bilde mig selv ind, at jeg har BC'er for "sjov" eller som hyggehunde, det ville da være ikke kun idiotisk, men også egoistisk. Jeg har brugshunde for at bruge dem - ellers havde jeg valgt flere tæppetissere i stedet.

[Ulla H]

På en måde er det fint, at hundehold for nybegynderer bliver et projekt, som man naturligt forbereder sig på ved at læse om det. Men det kedelige er jo ,at teori, forventnings glæde inden ønskehvalpen ankommer, er så høj, at den 1 ste tid med hvalpen ofte giver så store følelsesmæssige problemer og usikkerhed.

Ansvaret, gør man det rigtige????, hvorfor agerer den anderledes end jeg havde læst osv..

Egenlig er det måske de mest følsomme mennesker, der ofte knækker sammen og har svært ved at indrømme, at lige nu med ny hvalp kan de ikke finde den forventede glæde.

I min barndom var en ny hund i min omgangskreds også et nyt familiemedlem, men den skulle ikke leve op til så mange forventninger, hvis den ikke lige var jagt,tjenestehund.Dengang jeg var barn var børneflokken større end i dag og ganske få voksne levede eller boede alene. Idag er hunden jo blevet noget, der ofte skal kompenserer for vort manglende familieliv.Ikke alle hunde kan leve op til de nyere krav og forventninger, om at skulle gøre folks liv mere indholdsrigt.

Og jeg er så en der sætter pris på alle de fremskridt, der er skabt for vore hunde, mht sygdomsbehandling, positiv træning og hjælp til folk, med hundeproblemer.

[Ninjamor]

Et par tråde har fået mig til at tænke på om det er blevet til en videnskab at have hund;)

Hvor svært er det egentlig? Hvad er det en hund har brug for og hvor er det raceforskelle spiller ind?

Kan en alm familie med små børn og arbejde have hund? Og hvor meget special omsorg kræver en hund, er det nok at have den med i familiens gøremål eller skal der specielle hundeting til som træning, hundesvømning eller hundemassage ?

Hvor svært er det at have hund og hvem afgør hvad der er rigtigt eller forkert:)

 

Til den sidste sætning: Det afgør hunden! Hvis den er harmonisk og glad får den hvad den har behov for, sådan må det være.

 

Raceforskelle spiller ind når racens arbejdsmæssige baggrund har kodet den til at have kæmpe behov for aktivitet eller et stort behov for bare at være. Begge hunde vil få det skidt af at bytte med hinanden overordnet set for der er jo individforskellene også.

Eller hvis en hund racemæssigt er meget vogtende og derfor ikke kan tilpasse sig et liv hvor den ikke må vogte eller omvendt en meget uselvstændig race presses ud i at skulle forsvare sig selv og sine mennesker.

Dette er bare få af de racemæssige forskelle der kan give anledning til problemer.

 

Videnskab? Næh, det mener jeg ikke det er, men som nogle mennesker ser graviditet nærmest som en sygdom og børn som et kæmpeprojekt i stedet for bare at lade børn glide naturligt ind i familien og dens rammer, ser nogle hundeejere vist også hunde som er projekt der kræver utrolig meget af dem og hvor man ind imellem ser at den almindelige fornuft og logiske sans glider i baggrunden af frygt for at gøre noget forkert. Det er sådan jeg oplever det.

 

Om det er nok for den individuelle hund at følge med i familiens gøremål må hænge på familien aktivitet. Det er stort set nok for Pelle, men ville ikke have været nok for andre hunde jeg har haft, de ville have klatret på væggene hvis de levede som ham.

[Gæst kleo]

Jeg har det helt på samme måde med projekt børn;) selvfølgelig skal man da opfylde barnets og hundens behov! Men så er det heller ikke værer en almindelig familie kan efter min mening udmærket have hund man skal selvfølgelig være meget opmærksom på race og købe en som passer til familien, men så er det altså ikke sværere, en hund kan sagtens få et godt liv bare ved at være sammen med sin familie, lege med børn i haven, gå et par daglige ture og i skoven i weekenden;) selvfølgelig kan den ikke være alene i alt for mange timer, men alting behøver alligevel ikke at handle om hund og en hund kan godt få et godt liv uden nogensinde at sætte sine ben i en hundeskov, være i hundesvømmehal eller til kiropraktor , faktisk vil rigtig mange have et fantastisk liv som medlem af familien uden alt for mange tanker om hvad der nu er rigtigst;) fordi jeg bruger timer på hundetræning er det jo ikke givet at din hund har brug for det;) og fordi du vælger at lave samarbejdede ting med din selvstændige hunderace er der jo ingen grund til at jeg behøves og intet der kan indikere at det er måden at holde hund på, vælger man en race der er avlet til at arbejde selvstændigt så behøver man ikke bruge timer på samarbejdsøvelser hvis ikke man brænder for det;) så for mig må det vigtigste være at man vælger en race som passer til det man kan tilbyde hunden;)

[Gæst Sus&Siku]

Tænker man må respektere, at ikke alle interessere sig for div hundeaktiviter, fx træning, udstilling m.m.

Ligesom om det er en raceren/blanding man har anskaffet sig.

 

Vi som ejere er lige så forskellige som hundene.

 

Tror desværre mange bliver skræmt væk herinde fra netop pga de de store forskelle, som ikke altid bliver imødekommet lige godt.

 

Udover dette, er folk herinde gode til at komme med mulige løsninger på evt problemer Jeg fik ihvertfald nogle rigtig gode brugbare råd i hvalpetiden, da min hund jagtede, sprang på alt og alle i leg.

 

Om det er videnskab? Tja, det er vel, hvad folk selv gør det til...?

[Gæst Christina]

 

Tror desværre mange bliver skræmt væk herinde fra netop pga de de store forskelle, som ikke altid bliver imødekommet lige godt.

 

Udover dette, er folk herinde gode til at komme med mulige løsninger på evt problemer Jeg fik ihvertfald nogle rigtig gode brugbare råd i hvalpetiden, da min hund jagtede, sprang på alt og alle i leg.

 

Om det er videnskab? Tja, det er vel, hvad folk selv gør det til...?

 

Må se mig enig i denne. Har læst en del indlæg i forumet og selv oplevet lidt "krasse" svar fra enkelte brugere, hvilket man selvfølgelig må tåle, når det er et debat-forum :blink: Alligevel er mit indtryk, at enkelte brugere ikke selv er klar over, hvordan formuleringer "læses" på skrift og at det kan skræmme nye brugere væk. Dette har vel mere med net-etik at gøre end denne diskussion om, hvorvidt hundehold er en videnskab eller ej.

Ønsker at citere Sus&Siku.... "Vi som ejere er lige så forskellige som hundene"

[Buddha]

Kan Shii og Siri uddybe hvad den anden måde at have hund på, går ud på? Du, Siri, skriver en masse ting som jeg også synes jeg gør med mine hunde, altså går op i at de bliver passet på, hvad er det så udover det som jeg gør og du ikke gør, eller omvendt?

[Siri]

Kan Shii og Siri uddybe hvad den anden måde at have hund på, går ud på? Du, Siri, skriver en masse ting som jeg også synes jeg gør med mine hunde, altså går op i at de bliver passet på, hvad er det så udover det som jeg gør og du ikke gør, eller omvendt?

 

Jamen nogle gange, når jeg læser tråde herinde, så får jeg en fornemmelse af, at jeg er helt galt på den. At jeg skal shape Spot til ikke at spise leverpostejmaden ud af min hånd eller finde frem til den dybere forklaring på hvorfor Carla gør i haven, i stedet for at bede hende om at holde kæft. Jeg synes selv, det jeg gør er ret normalt, men indimellem når jeg følger med i diverse tråde, så synes jeg alligevel, at jeg er lidt firkantet ift. mange andre.

Jeg siger også nej i min træning uden skrupler og sætter ikke altid min hund op til 100% succes - faktisk vil jeg gerne have at mine hunde laver fejl. Det er ofte heller ikke den gængse holdning.

[Umulia]

Jeg har det helt på samme måde med projekt børn;) selvfølgelig skal man da opfylde barnets og hundens behov! Men så er det heller ikke værer en almindelig familie kan efter min mening udmærket have hund man skal selvfølgelig være meget opmærksom på race og købe en som passer til familien, men så er det altså ikke sværere, en hund kan sagtens få et godt liv bare ved at være sammen med sin familie, lege med børn i haven, gå et par daglige ture og i skoven i weekenden;) selvfølgelig kan den ikke være alene i alt for mange timer, men alting behøver alligevel ikke at handle om hund og en hund kan godt få et godt liv uden nogensinde at sætte sine ben i en hundeskov, være i hundesvømmehal eller til kiropraktor , faktisk vil rigtig mange have et fantastisk liv som medlem af familien uden alt for mange tanker om hvad der nu er rigtigst;) fordi jeg bruger timer på hundetræning er det jo ikke givet at din hund har brug for det;) og fordi du vælger at lave samarbejdede ting med din selvstændige hunderace er der jo ingen grund til at jeg behøves og intet der kan indikere at det er måden at holde hund på, vælger man en race der er avlet til at arbejde selvstændigt så behøver man ikke bruge timer på samarbejdsøvelser hvis ikke man brænder for det;) så for mig må det vigtigste være at man vælger en race som passer til det man kan tilbyde hunden;)

 

Jeg tror vi er meget enige her. Efter min erfaring har hverken børn eller hunde brug for ret meget andet end de voksnes opmærksomhed og kontakt. Men samtidig er det altså netop det, mange ikke får! Så får de dyrt legetøj i stedet, men det er bare ikke lige så godt.

 

Hvis man skal være lidt fræk, kan man sige at til forskel fra børn, kan man ved at vælge den rigtige race få en hund, der et langt stykke ad vejen kan "nøjes" med det, man har at give. Netop derfor er det da også så frustrerende når folk lukker ørerne for information om racevalg, fordi den race de har udset sig lige er den, der passer bedst til møblerne eller til deres image.

[Shii]

Men nu er der jo også enorm forskel på at have brugshunde og så selskabshunde. Hvis nogen tror det er morsomt at have en brugshund, der ikke kan arbejde, så tro om. Eller at det er let, at omplacere en hund, bare fordi den ikke kan arbejde. Det er den sværeste beslutning jeg nogensinde har taget! Og det handler på ingen måde om ikke at være værdsat! I hvert tilfælde ikke for mig. Det handler om, at hunden ikke passer ind i et liv, som drejer sig om hundetræning, hvis den ikke har lyst til at træne.

 

At bilde mig selv ind, at jeg har BC'er for "sjov" eller som hyggehunde, det ville da være ikke kun idiotisk, men også egoistisk. Jeg har brugshunde for at bruge dem - ellers havde jeg valgt flere tæppetissere i stedet.

 

Nu ville jeg aldrig selv omplacere en hund pga det, men det sagt så er det jo netop det som er hele pointen; Jeg har ikke hundene for at arbejde med dem.

 

Jeg har dyb respekt for at man netop vælger at sende hunden ud et sted hvor der kan fokuseres på hvad den har brug for, på det niveau den har brug for. Jeg synes på ingen måde det er forkert at omplacere en hund fordi man ikke kan "bruge den".

 

Min ærlige holdning er altså at det jo netop er fordelen ved en hund. Du kan altid vælge at omplacere hvis det ikke går. (Dermed ikke sagt at det skal være den første løsning, det er jo sidste løsning, jeg har haft mange hunde og det er kun min første hund der er blevet omplaceret).

 

Kan Shii og Siri uddybe hvad den anden måde at have hund på, går ud på? Du, Siri, skriver en masse ting som jeg også synes jeg gør med mine hunde, altså går op i at de bliver passet på, hvad er det så udover det som jeg gør og du ikke gør, eller omvendt?

 

Nej, det har jeg ikke lyst til, som jeg også skrev før er der en hel del jeg ikke deler herinde(mere), af den simple grund at jeg ikke gider at høre på folks dumme kommentarer og den slags.

[Siri]

Nu ville jeg aldrig selv omplacere en hund pga det, men det sagt så er det jo netop det som er hele pointen; Jeg har ikke hundene for at arbejde med dem.

 

Jeg har dyb respekt for at man netop vælger at sende hunden ud et sted hvor der kan fokuseres på hvad den har brug for, på det niveau den har brug for. Jeg synes på ingen måde det er forkert at omplacere en hund fordi man ikke kan "bruge den".

 

Min ærlige holdning er altså at det jo netop er fordelen ved en hund. Du kan altid vælge at omplacere hvis det ikke går. (Dermed ikke sagt at det skal være den første løsning, det er jo sidste løsning, jeg har haft mange hunde og det er kun min første hund der er blevet omplaceret).

 

 

 

Nej, det har jeg ikke lyst til, som jeg også skrev før er der en hel del jeg ikke deler herinde(mere), af den simple grund at jeg ikke gider at høre på folks dumme kommentarer og den slags.

 

Nemlig - det handler om hvorfor vi har hund! Og det skal man være realistisk omkring! At bilde mig selv ind, at jeg har border collier fordi jeg kan give dem et fantastisk liv, mener jeg er en illusion. Jeg kan give dem et skønt liv, men det er ikke derfor jeg har dem. Jeg har BC'er fordi JEG ønsker noget helt specielt. Det er egoistisk at jeg vælger den hunderace. Tilgengæld ville jeg aldrig vælge racen, hvis ikke jeg også kunne tilbyde den et godt liv.

[potil]

Da jeg fik Flipsen havde jeg de helt store forkromede planer om hundeskole og ditten og datten..... Men det er blevet til max 5 minutters lydighedstræning også fandt vi ud af at vi er bare ikke sådan nogle træningsbanditter, vi er lige dumstædige og Terrieren har sin helt egen dagsorden - vores succes-kriterie for indkald er når han overvejer at komme når jeg kalder

Men det betyder ikke at der ikke sker noget i hans liv, han får oplevelsesture, hygge med min forældres hund og andre venner har han også.... og ikke mindst et utal af musejagter!

 

Han er et nøjsomt lille væsen og hygger sig bare han kan være hos mig hele tiden

[Buddha]

Jamen nogle gange, når jeg læser tråde herinde, så får jeg en fornemmelse af, at jeg er helt galt på den. At jeg skal shape Spot til ikke at spise leverpostejmaden ud af min hånd eller finde frem til den dybere forklaring på hvorfor Carla gør i haven, i stedet for at bede hende om at holde kæft. Jeg synes selv, det jeg gør er ret normalt, men indimellem når jeg følger med i diverse tråde, så synes jeg alligevel, at jeg er lidt firkantet ift. mange andre.

Jeg siger også nej i min træning uden skrupler og sætter ikke altid min hund op til 100% succes - faktisk vil jeg gerne have at mine hunde laver fejl. Det er ofte heller ikke den gængse holdning.

 

Ah den gode gamle må man skælde sin hund ud Det synes jeg godt at man må. Man skal bare ikke gå og bære nag.

Om man siger nej, forkert eller undlader at belønne i træning, synes jeg er mere eller mindre det samme, med en twist. Egon kan jeg sagtens sige nej til, han prøver for det meste videre - Benny er født med at nej betyder stop det, så ham skal jeg huske at sige forkert eller ingenting til. Men det er jo noget personlighed.

 

Jeg kan da også råbe hold nu mund mens jeg sidder i sofaen, og hundene er i haven. Det hjælper som regel og hvis ikke, så må jeg jo rejse mig. Dog ved jeg godt, at jeg ville få større glæde af bare at lære dem slet ikke at gå i gang med at gø - det sker måske en dag. Nok ikke før vi rammer 25 grader

 

 

 

Jeg tror vi er meget enige her. Efter min erfaring har hverken børn eller hunde brug for ret meget andet end de voksnes opmærksomhed og kontakt. Men samtidig er det altså netop det, mange ikke får! Så får de dyrt legetøj i stedet, men det er bare ikke lige så godt.

 

Hvis man skal være lidt fræk, kan man sige at til forskel fra børn, kan man ved at vælge den rigtige race få en hund, der et langt stykke ad vejen kan "nøjes" med det, man har at give. Netop derfor er det da også så frustrerende når folk lukker ørerne for information om racevalg, fordi den race de har udset sig lige er den, der passer bedst til møblerne eller til deres image.

 

Jeg er jo også fan af at man kan opfylde noget for sin hund, og derfor synes jeg racevalg er vigtigt (inklusiv blandingshunde).

 

Og så tror jeg at noget af det mest vigtige for en hund er, at den er højt elsket i familien.

[Buddha]

 

Nej, det har jeg ikke lyst til, som jeg også skrev før er der en hel del jeg ikke deler herinde(mere), af den simple grund at jeg ikke gider at høre på folks dumme kommentarer og den slags.

 

Også ligemeget, Siri har svaret. Hvorfor dumme kommentarer lige skulle presses ind forstår jeg ikke, det lyder så skide negativt.

[Hopsa]

Nemlig - det handler om hvorfor vi har hund! Og det skal man være realistisk omkring! At bilde mig selv ind, at jeg har border collier fordi jeg kan give dem et fantastisk liv, mener jeg er en illusion. Jeg kan give dem et skønt liv, men det er ikke derfor jeg har dem. Jeg har BC'er fordi JEG ønsker noget helt specielt. Det er egoistisk at jeg vælger den hunderace. Tilgengæld ville jeg aldrig vælge racen, hvis ikke jeg også kunne tilbyde den et godt liv.

 

Hvis nogle i det hele taget bilder sig ind at de har hund for hundens skyld, vil jeg temmelig hårdnakket påstå at de ikke er ærlige. Underordnet om man vælger brugs- eller selskabsracer, så vælger man dem fordi det er dem man forventer at få den største glæde ud af i hverdagen. Og man kan da godt argumentere at man (hund/menneske) kan tilpasse sig omstændighederne man befinder sig i, men hvorfor pokker gå og tro man er uerstattelig og derfor holde på at hunden der viste sig at have andre egenskaber end forventet, skal omstille og tilpasse sig, fordi den skal blive boende i hjemmet.

[Siri]

Ah den gode gamle må man skælde sin hund ud Det synes jeg godt at man må. Man skal bare ikke gå og bære nag.

Om man siger nej, forkert eller undlader at belønne i træning, synes jeg er mere eller mindre det samme, med en twist. Egon kan jeg sagtens sige nej til, han prøver for det meste videre - Benny er født med at nej betyder stop det, så ham skal jeg huske at sige forkert eller ingenting til. Men det er jo noget personlighed.

 

Jeg kan da også råbe hold nu mund mens jeg sidder i sofaen, og hundene er i haven. Det hjælper som regel og hvis ikke, så må jeg jo rejse mig. Dog ved jeg godt, at jeg ville få større glæde af bare at lære dem slet ikke at gå i gang med at gø - det sker måske en dag. Nok ikke før vi rammer 25 grader

 

 

 

Man må ALDRIG bære nag overfor en hund, det er det fejeste man kan gøre!

Og jeg er helt enig i, at det allervigtigste er, at man elsker sin hund!

[Aussiepower!]

Haha, ingen tvivl om at jeg er en ravnehundemor i forhold til nogle andre herinde Og ja, nogle gange virker det som om at det er blevet en videnskab at holde hund.. Men ret skal være ret, kommer der helt uerfarende folk til mig vedr. hund og især vedr. min race, så blæser jeg også pr. automatik hele hundeholdet og det ansvar og "besvær" der følger med, lidt ekstra op, fordi jeg gerne vil have at folk lige tænker sig om en ekstra gang, og de mennesker, de syntes udfra det jeg siger, uden tvivl også at jeg blæser det der med at have hund/e op til en hel videnskab...

 

Men virkeligheden her hjemme er at ingen af mine hunde nogensinde har været i en hundeskov, til hundesvømmning, massage eller kiroprakter -der med ikke sagt at det aldrig vil ske, for jeg er ikke decideret modstander af de ting, jeg har bare endnu ikke fundet behov for det.. Og i forhold til dyrlæge besøg, så er jeg også typen der ser tiden an, så længe jeg ikke vudere at der er brækkede knogler eller at hunden ligefrem er døden nær De får ikke supermarkedes foder, men omvendt så nægter jeg også at betale 500-600kr. eller mere for 12,5 kg. foder, mindre må kunne gøre det, så længe de ellers er normalt velfungerende og sådan kunne jeg blive ved..

 

Men samtidig syntes jeg da at det er glimrende at der i dag findes så mange muligheder, så man kan få dækket snart sagt et hvilkent som helst behov, det være sig specialfoder, adfærdsbehandling eller hundemassage osv. osv. Selvom det ikke er ting jeg selv, endnu har gjort brug af, syntes jeg da at det er rart at vide at muligheden findes, hvis jeg skulle få behov for det

[Aussiepower!]

Nå ja, jeg siger også nej, dog sjældent under decideret træning, omend det kan ske.. Men sådan i den daglige omgang med hundene, der siger jeg nej, råber ind i mellem højt, ber dem om at pisse af, og går generelt ikke så meget op i hvorfor de gør som de gør, altså jeg kender jo godt deres motivation for at gøre det ene eller det andet, men det er sjældent noget jeg bruger tid på at beskæftige mig med, her er det primært hundene der skal tilpasse sig vores liv og regler og ikke omvendt..