To tæver i samme hus

[AnneMangetal]

Vi skal jo have en hvalp om et års tid, og valget er faldet på en Corgi. Jeg ville egentlig have en cremefarvet pembroke, men vi har forelsket os i en s/h/brindle cardigan:lun: Hun skal være mor til vores næste hvalp!

 

Jeg er jo egentlig mest til tæver. Men kan det gå an at få en tævehvalp i huset, når vi på det tidspunkt har en 3 år gammel tæve i forvejen?

 

Bella har mange hundevenner, og fungerer med både tæver og hanner.

 

Men vi risikerer jo "den store tævekamp". Omvendt kender jeg rigtig mange som har 2 eller flere tæver uden problemer:vedikke:

 

Hvad er jeres erfaringer?

[Gæst kleo]

Har altid haft tæver og ofte flere af gangen, jeg ser ingen problemer i det bare du har de to år i mellem, eller har en stærk "gammel" tæve som kan lede og fordele;)

[Tullemus]

Vi har heller aldrig haft nogen problemer med 2 eller 3 tævehunde sammen i alle de år vi har haft hunde.

[Kaya & Mette]

Kan ikke rigtig hjælpe med dit spørgsmål. Vil bare lige sige:

 

:hjerte: årh corgi :hjerte:

Håber selv på at få sådan en engang. Glæder mig til at se billeder

[Dorte]

Heller ingen problemer her :5up:

Her har vi så varianten ældre steriliseret tæve + yngre intakt tæve

 

Liva er lidt ligesom Bella - har det fint med både hanner og tæver (kan dog være lidt kælling overfor unge nærgående hanhunde).

Maggie har jo aldrig kendt til andet.

[AnneMangetal]

I er nogle dejlige tøser:bighug:

 

Jeg kan bare ikke forliges med ikke at kunne nusse hele maven uden at støde på en pistol:mrgreen:

[Dorte]

I er nogle dejlige tøser:bighug:

 

Jeg kan bare ikke forliges med ikke at kunne nusse hele maven uden at støde på en pistol:mrgreen:

 

Det kan jeg heller ikke

[korvis]

Jeg har altid haft tæver, og har ikke haft problemer før Frostie blev syg. Men så fik jeg til gengæld problemer der overhoved ikke kunne løses... Nu blev Frostie ikke rask, så problemet løste sig selv da jeg desværre måtte få hende aflivet til sidst. Men var det ikke gået sådan, havde jeg nok haft et meget afdelt hus i dag, der var slet ikke udsigter til at de ville kunne gå sammen igen.

 

Jeg tror at race og personlighed spiller en stor rolle. Og jeg må desværre tilstå at der ringer en lille klokke... Sådan som jeg kender corgien, og schæferen, så kan jeg ikke lade være med at trække paralleller til søsters bordercollie og miniaussie. Som ikke går ret godt sammen... Deres forskellige sprog og typer clasher bare. Og lige som BC og aussie er to meget forskellige hyrdetyper, er corgie og schæfer det også. Corgier er kvæghyrder, og skal arbejdsmæssigt være nogle rå sataner der jagter kvæget ud af krattene - jeg kunne muligvis se et problem dér, for schæferen der er en helt anden hyrdetype..? Hvis det var den anden vej, at corgien/aussien var den ældste, var det nok anderledes.

 

Så sammenlagt - jeg ville vælge en han, for at undgå i hvert fald én af to mulige risici...

[Drentsche]

Det har været meget forskelligt mht. mine tæver. De 3 jeg har under samme tag nu, er der overhovedet ingen problemer med, og har kunnet have andre tæver på besøg, men jeg har haft et par stykker, der gerne ville slå de andre tæver ihjel, hvis jeg ikke holdt øje med dem ,så det kommer helt an på, om de lige passer sammen.

[NannaSoko]

Jeg har to tæver sammen og det går ikke altid lige godt. Sidst der var løbetid i huset, kom de op at slås, så voldsomt så Nanna måtte syes og jeg overvejede længe om hun skulle flytte hjemmefra. Det er helt forfærdeligt for alle, når hundene i huset ikke kan sammen og hos mig er det ikke en mulighed at lade dem bo i forskellige rum.

 

Der er 2 år og nogle måneder mellem mine to, men de er ført sammen som voksne.

Jeg skal ikke have to tæver sammen igen, ihvertfald ikke hvis der er terrier involveret.

[Gæst kleo]

Jeg tror faktisk det kommer an på hvordan man griber det an hvis der kommer konflikter jeg tillader ikke konflikter jeg lader ikke mine hunde finde ud af noget selv;) jeg fodre den gamle først og skrider ind øjeblikkelig hvis den unge bliver ud til bens;) jeg har ikke haft en svag leder tæve endnu, mine tæver har været stærke til det sidste;) men bliver Kleo svag og vil alfen forsøge at overtage vil jeg holde dem adskildt men jeg har aldrig oplevet den situation med nogen af mine tæver;) men jeg ville så heller aldrig købe en stærk tæve ind til en flok med en svag "gammel" hund, det er vigtigt ikke at vælge den tæve som er mest fremme i skoene hvis din tæve ikke er stærk;)

[korvis]

Jeg tror faktisk det kommer an på hvordan man griber det an hvis der kommer konflikter jeg tillader ikke konflikter jeg lader ikke mine hunde finde ud af noget selv jeg fodre den gamle først og skrider ind øjeblikkelig hvis den unge bliver ud til bens;) jeg har ikke haft en svag leder tæve endnu, mine tæver har været stærke til det sidste;) men bliver Kleo svag og vil alfen forsøge at overtage vil jeg holde dem adskildt men jeg har aldrig oplevet den situation med nogen af mine tæver;) men jeg ville så heller aldrig købe en stærk tæve ind til en flok med en svag "gammel" hund, det er vigtigt ikke at vælge den tæve som er mest fremme i skoene hvis din tæve ikke er stærk;)

Den tror jeg KUN på når det gælder hanhunde - ikke tæver!!! Mine tæver har aldrig nogensinde fået lov til at finde ud af noget selv, og når det vel skete så var det som et lyn fra en klar himmel - BUM så ville de bare dræbe hinanden. Med hanhunde er det noget andet, de spiller mest med musklerne, og i nogle tilfælde kan de faktisk finde ud af at afslutte situationen selv, uden at nogen kommer til skade. Men tæver - aldrig!

 

Er helt enig i at det er supervigtigt at ha' en stærk førertæve. Og jeg ville godt nok ha' meget mere end to år imellem, der var 5 år imellem mine første to, og 6 år imellem Frostie og Iso. Men selv om man har en stærk førertæve så kan den bli' syg/svag, som i Frosties tilfælde, og så kan det gå galt alligevel. Jeg er godt nok blevet afskrækket efter den oplevelse med Frostie og Iso, og planlægger ikke at få ny hund i lang tid endnu. Tror heller ikke jeg vil turde få en tæve igen - men så har jeg et problem med søsters hanhunde...

[Hewlett]

Den tror jeg KUN på når det gælder hanhunde - ikke tæver!!! Mine tæver har aldrig nogensinde fået lov til at finde ud af noget selv, og når det vel skete så var det som et lyn fra en klar himmel - BUM så ville de bare dræbe hinanden. Med hanhunde er det noget andet, de spiller mest med musklerne, og i nogle tilfælde kan de faktisk finde ud af at afslutte situationen selv, uden at nogen kommer til skade. Men tæver - aldrig!

 

Er helt enig i at det er supervigtigt at ha' en stærk førertæve. Og jeg ville godt nok ha' meget mere end to år imellem, der var 5 år imellem mine første to, og 6 år imellem Frostie og Iso. Men selv om man har en stærk førertæve så kan den bli' syg/svag, som i Frosties tilfælde, og så kan det gå galt alligevel. Jeg er godt nok blevet afskrækket efter den oplevelse med Frostie og Iso, og planlægger ikke at få ny hund i lang tid endnu. Tror heller ikke jeg vil turde få en tæve igen - men så har jeg et problem med søsters hanhunde...

 

Men Kleo skriver jo netop at hun ikke lader tæverne finde ud af det selv

[Shii]

I mine øjne er det lidt den samme debat som "Hvor længe skal der være imellem"...

 

Jeg tror at to tæver sammen kan være lige så slemt som to hanner sammen. Fælles er: Du ved bare aldrig på forhånd om det går!

 

Og det gør man altså bare heller ikke selvom det er en han og en tæve. De har temperament og personlighed, og uanset hvor meget vi forbereder os, så kan man aldrig helt lave et "sikkert valg".

 

I mine øjne synes jeg sagtens du kan have to tæver; For jeg ved at du har fornuften og træningen i orden.

 

Men uanset hvad, vil der altid være en risiko for at det ikke går med hund nummer to.

 

Det kommer også an på hvordan man vil have det til at gå. Skal de være bedste venner og sove i samme kurv, eller skal de bare kunne være i samme rum uden at slå hinanden ihjel?

 

Så længe hundene er aktiveret og stimuleret, så plejer der ikke at være et problem. Desværre er der jo nogen gange udefrakommende ting som gør at hunde skal reagere voldsomt.

 

Vi har en han og en tæve, og Penny har startet slåskampe, så meget at jeg faktisk nogen gange i et split sekund overvejer om det er fair overfor Dexter at vi har hende, det er jo ham det går ud over. Så jeg tror ikke på at nogen kombination nogensinde vil kunne klasifiseres som gnidningsfri.

[korvis]

Men Kleo skriver jo netop at hun ikke lader tæverne finde ud af det selv

 

Ja, kan godt se det ser forkert ud! Det jeg mener er, at du kan kun påvirke det hvis det er hanner! Med tæver er det ligegyldigt, har de set sig sure på hinanden kan du ikke gøre en skid.

[NannaSoko]

Jeg tillader heller ikke konflikter, og dem er der sådan set heller ingen af. Det er enten fred og fordragelighed eller den anden skal dø,ikke noget midt i mellem, med lidt snerren eller småkonflikt.

[AnneMangetal]

Bella er jo til den tid 3 år, og er steriliseret. Den nye tæve bliver også steriliseret. Bella har aldrig sagt fra-fra overfor andre hunde, for jeg er altid trådt ind inden.

 

Af samme grund er det vigtigt at den nye hund får et godt temperament, og derfor tog vi på udstilling i dag. Bjørk, den tæve vi har kig på, er uendelig rolig, fredelig og kærlig, både med mennesker og hunde. Det er klart at vi skal se hvordan hun fungerer med de andre hunde hos opdrætter. Vi er så heldige at opdrætter også har Bjørks mor, så forhåbentlig vil vi se at begge hunde er lige godmodige.

 

Og selvfølgelig er der en risiko for at det ikke går. Men jeg tror også at vi ville løbe den risiko med en han, netop fordi Bella ikke siger fra-fra, men trækker sig in i sig selv og bliver ked af det, hvis nogen er "for meget".

[korvis]

I mine øjne er det lidt den samme debat som "Hvor længe skal der være imellem"...

 

Jeg tror at to tæver sammen kan være lige så slemt som to hanner sammen. Fælles er: Du ved bare aldrig på forhånd om det går!

Hanner og tæver "konflikter" meget forskelligt, og ikke mindst så slås de meget forskelligt! Når hanner har konflikter så kan det tit gå i bølger, og være meget påvirket af ting "udefra", hvor de gerne vil spille med musklerne og se hvem der er stærkest i dag. To tæver der ikke kan sammen, hænger oftere sammen med at de ikke kan døje hinanden, og så slås de nærmest på liv og død.

Og det gør man altså bare heller ikke selvom det er en han og en tæve. De har temperament og personlighed, og uanset hvor meget vi forbereder os, så kan man aldrig helt lave et "sikkert valg".

Helt sikkert, man kan aldrig være sikker på at det fungerer. Men den største chance for succes har man nu en gang med én af hvert køn - og at racerne spiller godt sammen.

I mine øjne synes jeg sagtens du kan have to tæver; For jeg ved at du har fornuften og træningen i orden.

Øøøhhh, hvad har fornuft og træning med sagen at gøre..?? Så må jeg jo være ufornuftig og ikke ha' træningen i orden, så?? Og det samme med NannaSoko??

Men uanset hvad, vil der altid være en risiko for at det ikke går med hund nummer to.

 

Det kommer også an på hvordan man vil have det til at gå. Skal de være bedste venner og sove i samme kurv, eller skal de bare kunne være i samme rum uden at slå hinanden ihjel?

 

Så længe hundene er aktiveret og stimuleret, så plejer der ikke at være et problem. Desværre er der jo nogen gange udefrakommende ting som gør at hunde skal reagere voldsomt.

Undskyld mig Shii, men det er altså noget vås det dér...

Vi har en han og en tæve, og Penny har startet slåskampe, så meget at jeg faktisk nogen gange i et split sekund overvejer om det er fair overfor Dexter at vi har hende, det er jo ham det går ud over. Så jeg tror ikke på at nogen kombination nogensinde vil kunne klasifiseres som gnidningsfri.

Det er altid lidt af et sats, når man skal ha' hund nr. to, man kan ikke sikre sig på forhånd. Men der er trods alt nogle forholdsregler man kan ta', for at mindske risikoen - én af hvert køn, racer der fungerer sammen, og god aldersforskel. Ikke for at køre skræmmekampagne, men går det galt mellem to tæver så er det fandeme ikke sjovt...

[Amocca]

Som mange andre, så har jeg også 2 tæver uden problemer. De er begge intakte. Karla er 3 år ældre end Johna og er en meget skarp tæve. Johna er meget blød.

 

der har aldrig været tvivl om hvem der har bukserne på. Karla styrer husholdningen med hård hånd, og set gennem fingre med det meste uopdragen opførsel fra den unges side... De nærmer sig 2 og 5 år nu, og jeg satser på, at venskabet holder livet ud... Men som Korvis historie beretter, så kan man jo aldrig vide sig helt sikker...

 

sådan helt hjemmebrygget, så tror jeg at racerne også har en del at sige, lige børn leger bedst! Og en skarp race, som en corgi er, ved jeg ikke om jeg ville binde an med som nummer 2, hvis min ældste hund var meget blød

[korvis]

Jeg tillader heller ikke konflikter, og dem er der sådan set heller ingen af. Det er enten fred og fordragelighed eller den anden skal dø,ikke noget midt i mellem, med lidt snerren eller småkonflikt.

 

Lige præcis, det var (bl.a.) det jeg mente - du har ikke en chance for at "gribe ind" og styre tingene, for der er ikke de situationer med "optræk til ballade" som man ser mellem to hanner. Det kommer ud af den blå luft - "du skal dø, NU!!!"

[Gæst Sitto]

Jeg tror heller ikke på at én kombination er mere sikker fremfor en anden - heller ikke mht alder imellem.

 

Nu har vi tre tæver fra hhv. november 2011, januar 2012 og september 2013 - tidligere har jeg haft to tæver sammen fra hhv juli 2003 og december 2006. De to sidstnævnte tæver var en rigtig skidt kombination sammen - men den sidstankomne var også en terrier med stort T og stædig som bare pokker. Men der var de år imellem dem minimum, som folk anbefaler - men det var absolut ikke ensbetydende med at det var en succes, slet ikke. Efter et år blev Kency omplaceret, og for en sikkerheds skyld ud til et hjem som lovede aldrig at have andre hunde, mens de har hende.

 

Så har vi Ayo, Liva & Zazu - tre jævnaldrende tæver - iflg. racen en enkelt terrier imellem (Liva), men i virkeligheden er der absolut INTET terrier-sind over hende, uanset hvor godt man kigger efter - og så har vi Ayo & Zazu som begge er ukendte blandinger. Der har aldrig nogensinde været konflikter mellem vores - aldrig! De kan dele alt, legetøj, mad, tyggeting, soveplads, rester af aftensmaden osv. Ayo & Liva er begge blevet kønsmodne og der har ingen problemer været imellem dem - heller ikke i forbindelse med løbetider.

 

Jeg har sjældent oplevet så harmonisk og glad en lille flok som har så meget glæde ud af hinanden, som vores tre er/har.

 

Derimod kender jeg flere som har hanhunde, som gerne vil slå andre hanhunde ihjel så snart de får øje på dem! Jeg kender også til tæve/hanhund kombinationen, hvor det heller ikke fungere. Og jeg kender også flere som har flere tæver sammen helt gnidningsfrit! Jeg har en veninde som har tre tæver - to af dem er der kun et lille års tid imellem - de er i dag hhv 8 og 9 år gamle, begge intakte, og der har heller aldrig været slåskampe - yderligere er der blevet føjet en 3. tæve til flokken, som er omkring 1½ år nu, og det er også gået helt gnidningsfrit.

 

Jeg tror mere det handler om, om hundenes sind/temperament/legestil osv. passer sammen.

Og vores læser hinandens signaler super flot, de har fuldstændig samme måde at lege på osv selvom de i og for sig er tre vidt forskellige hunde, så er de egentlig ret ens i deres væremåde overfor hinanden - dét tror jeg på har en stor fordel.

 

Og så har vi også altid gået op i at vores respektere og overholder hinandens grænser, de skal kunne spise mad/tyggeting sammen osv - jeg gider ikke se sure miner over sådanne ting. Og dem har der aldrig været nogle af, mellem vores tre!

 

Men hvad der sker i fremtiden ved man jo aldrig - men det gør man ikke uanset hvilke hunde/hvilket køn man har sammen. Men som det ser ud nu er der INGEN optræk til nogen former for ballade - og både Ayo & Liva er blevet kønsmodne mens vi har haft dem begge, og det har absolut ingen forskel gjort for deres forhold til hinanden, overhovedet.

[Amocca]

Træning og aktivering spiller ingen rolle her i mit hoved. Tæver er nogle kællinger og har de først set sig onde i sulet på en anden, så er der sjældent nogen vej tilbage - i minerfaring....

 

det forbandede er jo desværre bare, at man først finder ud af det når nummer to hund nærmer sig voksen... Det kan have gået gnidningsfrit indtil da, og så pludselig går det galt...

 

det sikreste er - og vil altid være - en af hvert køn. Men som sagt, er der jo masser - mig selv inkl. - som har flere af samme køn uden problemer.

[AnneMangetal]

Det sjove ved det med racerne er, at mange af de opdrættere vi talte med i dag, og har schæfer:vedikke: Og den opdrætter vi snakkede mest med, hendes mor har schæfere, som begge fungerer med corgierne. Både schæfer og corgi har ry for at være skrappe, men jeg må erkende at der bare slet, slet ikke var noget skarpt ved de mange hunde vi så i dag! Et par hanner pustede sig op over for hinanden, men det var det:vedikke: Og opdrætterne fortalte alle, at man lægger et stort arbejde i at avle på hunde med godt temperament.

[korvis]

Som mange andre, så har jeg også 2 tæver uden problemer. De er begge intakte. Karla er 3 år ældre end Johna og er en meget skarp tæve. Johna er meget blød.

 

der har aldrig været tvivl om hvem der har bukserne på. Karla styrer husholdningen med hård hånd, og set gennem fingre med det meste uopdragen opførsel fra den unges side... De nærmer sig 2 og 5 år nu, og jeg satser på, at venskabet holder livet ud... Men som Korvis historie beretter, så kan man jo aldrig vide sig helt sikker...

 

sådan helt hjemmebrygget, så tror jeg at racerne også har en del at sige, lige børn leger bedst! Og en skarp race, som en corgi er, ved jeg ikke om jeg ville binde an med som nummer 2, hvis min ældste hund var meget blød

 

Sådan havde jeg det med Daiwa (coton) og Frostie (BC) - Daiwa styrede Frostie med hård men retfærdig hånd, og der var aldrig ballade. Daiwa var helt blind til sidst, men det tror jeg aldrig Frostie opdagede, hun ville i hvert fald aldrig drømme om at sætte sig op imod Daiwa! Og måske fordi Frostie var blevet temmelig hårdt holdt, så var hun lidt vel sød ved Iso, som dog altid har været sød ved Frostie. Men da Frostie blev syg følte hun vel ikke hun var stærk nok, og det var hende der gik på Iso.

 

Jeg er også overbevist om at racerne har betydning, ikke mindst efter at ha' set hvordan det udviklede sig med søsters hunde. Og det har f.ø. ikke gjort nogen som helst forskel at miniaussien blev kastreret - det gjorde det heller ikke da Daiwa blev steriliseret som temmelig voksen. Corgien ER skrap, og jeg ville være bange for at schæferen er for blød, især hvis Bella har svært ved at sige fra i forvejen...

[Shii]

Det er altid lidt af et sats, når man skal ha' hund nr. to, man kan ikke sikre sig på forhånd. Men der er trods alt nogle forholdsregler man kan ta', for at mindske risikoen - én af hvert køn, racer der fungerer sammen, og god aldersforskel. Ikke for at køre skræmmekampagne, men går det galt mellem to tæver så er det fandeme ikke sjovt...

 

I min verden, og min erfaring siger mig at når mine hunde er aktiveret og trætte, så har de langt mindre tendens til at blive sure over "ingenting". Det betyder ikke at så længe ens hunde bliver aktiveret og trænet, så har man ikke problemer, men jeg synes det er logisk at en sovende hund laver færre problemer end en der er understimuleret hund.

Men jeg mener stadig at hvis du ved hvordan du træner og håndtere den slags konflikter, så kan man et langt stykke hen af vejen afværge en hel del problemer. F.eks. aner mine forældre intet om hunde som sådan, de har en tæve på 7 år, og jeg ville aldrig anbefale dem at få en tæve mere. Simpelthen fordi jeg ikke ville være sikker på at de kunne forudse alle de situationer hvor man selv kan lave en uheldig situation. Og dermed mener jeg at Anne i mine øjne har nok styr på hunde og hundesprog til sagtens at kunne se disse ting. Det betyder ikke at man med sikkerhed ved det vil lykkedes; For det ved man aldrig.

 

Og du har helt ret, man kan gøre alt for at få den største chance for at det kommer til at gå godt. Men det betyder stadig ikke at det ikke kan gå grueligt galt alligevel. Og det var sådan set det der var min pointe. Uanset hvordan du laver en sammensætning så vil der ALTID være en risiko for at det går galt og man får to der ikke kan sammen.

 

Og igen har du ret at hanner og tæver ser konflikter helt forskelligt. Men f.eks. når naboens tæve er i løb, så er to hanner altså heller ikke en fest altid... På den måde mener jeg at udefrakommende ting man ikke har nogen indflydelse på kan gå ind og ødelægge.