Ulv i hundeklæder?

[Gæst Bente]

Hej Hundeforum.

 

Vi er en familie der er lykkelige ejere af hele 4 hunde.

To voksne hunde, en lige på tærsklen af voksen og en ny hvalp.

 

Der har ingen problemer været med at indlemme den nye hvalp i flokken, de voksne hunde opfører sig eksemplarisk, ingen stress og alle er glade for den nye hvalp.

 

Alligevel går jeg med en lille uro i maven.

 

Vores tredjeældste hund har altid været en lidt speciel hund. Han er meget udpræget jagthund og slår gerne fuglevildt ihjel. Det gør os for så vidt ikke noget, vi respektere hans jagtinstinkt og gør ikke et stor nummer ud af det.

Men han er så speciel for os på den måde, fordi vores to andre voksne hunde er fuldstændig ligeglad med fugle og andet vildt i haven.

 

Han har også altid haft en anden positur end de andre hunde. Han går gerne med sænket hals og hovede, præcis som man typisk ser en ulv gøre det.

Det har vi egentlig aldrig haft brug for at tænke så meget over.

 

Han har heller aldrig været en udpræget udadvendt hund, hverken overfor mennesker eller andre hunde, han har altid lige fra hvalp haft brug for at se sine omgivelser an, trods han er blevet socialiseret lige så meget som de ældste hunde.

 

Han bliver ikke udpræget aggresiv eller underdanig, men han er heller ikke den der trækker sig. Han insiterer gerne ved møder med andre hunde på at få lov til at snuse og gøre sine hilseritualer færdige og kan godt blive noget tvær hvis han bliver afbrudt.

 

Da vi fik vores seneste hvalp knurrede han lidt det første minuts tid og siden da har han så godt som ignoreret hvalpen. Det virker selvfølgelig temmelig klogt, når nu den lille hvalp ikke helt kan stå for viftende haler.

Han snuser gerne til den og hilser også pænt på den efter adskillelse, så i bund og grund opfører han sig sådan set ganske fortrinligt.

 

Så hvad er det lige der giver mig denne uro i maven?

Det er temmelig svært at forklare.

 

Der er bare noget ved hans blik, en måde hvorpå han kigger på andre på, denne ulve agtige poseren. Det er som om der altid foregår noget inde i hovedet på ham. Han er langt fra en stresset hund og alle hundene bliver stimuleret i løbet af dagen.

 

De virker alle harmoniske og afbalancerede.

 

Der er bare noget ved lige netop ham, som gør at jeg ikke et sekundt ville overlade ham ude af syne alene med hvalpen.

 

Han har intet gjort, som kan tyde på at han ville gøre den fortræd. Der er bare noget i mig, der til forskel fra vores to ældste hunde, siger mig at han måske godt kunne finde på at angribe hvalpen?

 

Giver det her på nogen måde mening?

 

Og har andre lignende erfaringer?

 

Hvilke signaler skal jeg være opmærksom på?

 

Det skal siges at ingen af vores hunde har vist tegn på nogen form for stress eller noget som helst andet ved indlemmelse af vores nye medlem, tvært imod vi jeg sige at vi som familie er rykket kun endnu tættere sammen som folk og det er ren lykke at se alle hundene stortrives.

 

Men hundene er også alle forskellige og hvor de to ældste er lalleglade hunde, er vores tredje yngste en anden type. Han er også en glad hund, men han ligner bare så meget en ulv i hans måde at observere og sondere sit terræn på.

 

Det skal siges at der muligvis, uden vi kan sige det med sikkerhed, er tale om indavl når det drejer sig om vores tredjeyngste.

Han blev hentet fra en meget stor flok af hunde, hvor unghunde hanner og gamle hanner gik sammen med tæverne.

Det har ikke gerneret os at der måske var lidt indavl i ham, så fremt han ikke udviste atypisk adfærd og bare ville falde godt ind i flokken og det gjorde han til UG.

Han er knap 3 år nu og som sagt er hans opførsel upåklagelig overfor hvalpen, han er bare ikke en typisk lalleglad hund. Undtagen når han leger med de andre voksne hunde.

 

Han er en lab-blanding. Hvad det andet er der er i ham er svært at sige, noget langbenet noget. Han ligner en lab, han poserer bare som en ulv i så godt som alt hvad han foretager sig.

 

Jeg er bevist om at mit moderinstinkt er slået til overfor hvalpen, men jeg har bare ingen bekymringer i forbindelse med de to ældste.

 

Det er kun vores wannabe ulv der tricker et eller andet i mig, jeg kan bare ikke sætte en finger på hvad lige i øjeblikket.

 

Der er bare et eller andet der får mit instinkt til at reagerer.

[bernerazuro]

Jeg tænker, fuldstændig uden at have set ham, men ud fra din beskrivelse, på, om han har smerter ét eller andet sted. Mange hunde med smerter går med et sænket hoved og har man ondt... Så er halen heller ikke lige så tilbøjelig til at logre og være høj.

 

En sådan hund kan også se overlegen ud i nogles øjne, da de helst ikke viser deres svaghed. Og selvom han har ondt, så forhindrer det ham ikke i at give den gas nu og da i leg - så kører adrenalinen og han har det sjovt og mærker derfor ikke i samme grad eventuelle smerter.

 

Jeg håber da ikke, at det er sådan, men synes jeg er nød til at nævne den mulighed...

 

Derudover, så må der være mere, der ligger til grund for din uro. Han har en anderledes adfærd over for hvalpen, ser anderledes på den? Det er jo svært at sige for en udenforstående - hvis du, der kender ham, ikke kan sige det, hvordan skulle vi så?

 

Personligt ville jeg være lidt bekymret, om han aldrig interagerer positivt med hvalpen, såsom at lege og have anden positiv samværd sammen (udover hilseritualer). Om jeg ville være mere bekymret over en alene hjemmesituation (bortset fra det, at man ikke er der til at stoppe noget, der eventuelt kunne opstå), ville dog komme an på, hvordan man har grebet forholdet an i fortiden. Men dette tør jeg ikke komme for meget ind på...

 

 

Men jeg ville nok først og fremmest overveje en kiropraktor til din hund - og, hvis dette ikke hjælper, så få ham undersøgt grundigt hos dyrlægen. Det kan dog være, jeg blæser det op, jeg har jo ikke set ham. Men jeg har set hunde med en holdning ala den du beskriver - og det har ikke været fordi, de var "ulve".

Redigeret April 8, 2013 af bernerazuro

[Ninjamor]

Stol på din fornemmelse uden at kriminalisere den 3. yngste.

Hvor gammel er han?

 

Kan der være border collie i ham? Jeg tænker border collie eller anden udpræget hyrdehund, når du beskriver hans positur i møde med andre hunde. Det er kun da han sænker hovedet, ikke?

Det lyder nemlig som jagtadfærd og i disse situationer er blikket meget intens.

Nogle hunde ynder f.eks. at lægge sig ned i dækposition ved møde med anden hund og så springe op når den anden hund er nær nok. Det er en del af jagtadfærden, som naturligvis ikke er så hensigtsmæssig, men kan forklare fænomenet.

 

HVIS det er jagtadfærd (hyrdning er hæmmet jagtadfærd) han viser, ville jeg med det samme stoppe al jagt på egen pote, det ville jeg nu også alligevel, for dette er med til at vedligeholde jagtadfærd og der er i mine øjne intet der berettiger jagt på egen hånd, selv om det "kun" er fugle han tager.

 

Hvordan er hans temperament ellers? Indordner han sig de ældste og jer uden problemer? Hvordan reagerer han på en fremmed hunds afvisning når han vil snuse igennem?

[bernerazuro]

Stol på din fornemmelse uden at kriminalisere den 3. yngste.

Hvor gammel er han?

 

Kan der være border collie i ham? Jeg tænker border collie eller anden udpræget hyrdehund, når du beskriver hans positur i møde med andre hunde. Det er kun da han sænker hovedet, ikke?

Det lyder nemlig som jagtadfærd og i disse situationer er blikket meget intens.

Nogle hunde ynder f.eks. at lægge sig ned i dækposition ved møde med anden hund og så springe op når den anden hund er nær nok. Det er en del af jagtadfærden, som naturligvis ikke er så hensigtsmæssig, men kan forklare fænomenet.

 

HVIS det er jagtadfærd (hyrdning er hæmmet jagtadfærd) han viser, ville jeg med det samme stoppe al jagt på egen pote, det ville jeg nu også alligevel, for dette er med til at vedligeholde jagtadfærd og der er i mine øjne intet der berettiger jagt på egen hånd, selv om det "kun" er fugle han tager.

 

Hvordan er hans temperament ellers? Indordner han sig de ældste og jer uden problemer? Hvordan reagerer han på en fremmed hunds afvisning når han vil snuse igennem?

 

Det er selvfølgelig også en mulighed med hyrdehund, ja

 

Jeg har bare forstået indlægget som, at hunden nærmest altid går sådan rundt, uagtet om der er andre hunde indover. Men jeg håber da helt klart, at jeg tager fejl og der bare er en lille border gemt i ham

[Gæst Bente]

Stol på din fornemmelse uden at kriminalisere den 3. yngste.

Hvor gammel er han?

 

Kan der være border collie i ham? Jeg tænker border collie eller anden udpræget hyrdehund, når du beskriver hans positur i møde med andre hunde. Det er kun da han sænker hovedet, ikke?

Det lyder nemlig som jagtadfærd og i disse situationer er blikket meget intens.

Nogle hunde ynder f.eks. at lægge sig ned i dækposition ved møde med anden hund og så springe op når den anden hund er nær nok. Det er en del af jagtadfærden, som naturligvis ikke er så hensigtsmæssig, men kan forklare fænomenet.

 

HVIS det er jagtadfærd (hyrdning er hæmmet jagtadfærd) han viser, ville jeg med det samme stoppe al jagt på egen pote, det ville jeg nu også alligevel, for dette er med til at vedligeholde jagtadfærd og der er i mine øjne intet der berettiger jagt på egen hånd, selv om det "kun" er fugle han tager.

 

Hvordan er hans temperament ellers? Indordner han sig de ældste og jer uden problemer? Hvordan reagerer han på en fremmed hunds afvisning når han vil snuse igennem?

 

Han er knap 3 år gammel.

 

Jeg tvivler meget på at der er border collie i ham, men jeg skal ikke kunne sige det med 100% sikkerhed, der kunne godt være noget ude i anerne et sted måske. Der er i hvert fald noget andet i ham, så noget hyrdehund kunne det måske godt være af en eller anden art.

 

Når han møder andre hunde bliver han helt dugnakket, næsen søger imod jorden og han både ønsker og ønsker ikke kontakt. Han søger gerne hen imod en fremmed hund, men det er med let knurren hvis han er i snor. Uden snor, hvilket han meget meget sjældent er i det offentlige rum, ønsker han kun at være i nærheden af vores andre voksne hunde. Og da vores andre voksne hunde kun er i nærheden af os, så er han altid lige i nærheden, uanset om der er andre hunde eller ej.

 

Vi dyrker dog også agility med ham og der er ingen problemer, der er han glad og lydig og bevæger sig frit uden piv eller noget andet, der måske kunne indikerer at han har vrøvl med fysikken.

 

Der hvor jeg oftest observerer hans ulve positur er når han observerer os eller noget andet fra afstand og når han sådan i almindelighed sonderer teræn. Vi har et stort indhegnet areal hvor hundene ofte får lov til at gå løs til madsøg og andre former for søg og almen daglig leg.

 

Det sker også når han observere vores andre voksne hunde lege med hvalpen, så står han på afstand med sænket hals og hovede og stirrer meget intenst.

 

Jeg vil sige du har meget ret i det intense blik, han er en meget intens hund i hans øjne. Trods han er lydig og en høflig hund, der altid vender rumpetten til når vi kæler ham, så har han en meget intens måde at se på os alle sammen på, når han betragter os fra afstand, det gælder både hunde og os selv.

 

Hvad angår om han indordner sig, så vil jeg sige han er en meget mild og blød hund, der næsten kan virke lidt underdanig. Jeg vil ikke sige at vores flok som sådan har en rangorden, i hvert fald ikke en man tydeligt kan mærke til, da der aldrig er problemer af nogen art imellem dem.

Ligeledes er samtlige hunde også lydige overfor os. (med ganske få undtagelser, for ikke lige at få det til at lyde perfekt, men de er grundlæggende meget lydige hunde alle sammen.)

 

Han leger både med os og de andre voksne hunde. Hvalpen har han ikke nogen udpræget interesse i, men når han kigger på den, så virker det meget intenst. Ikke vredt intenst, bare intenst.

[Gæst snuseren]

Stol på din fornemmelse uden at kriminalisere den 3. yngste.

Hvor gammel er han?

 

Kan der være border collie i ham? Jeg tænker border collie eller anden udpræget hyrdehund, når du beskriver hans positur i møde med andre hunde. Det er kun da han sænker hovedet, ikke?

Det lyder nemlig som jagtadfærd og i disse situationer er blikket meget intens.

Nogle hunde ynder f.eks. at lægge sig ned i dækposition ved møde med anden hund og så springe op når den anden hund er nær nok. Det er en del af jagtadfærden, som naturligvis ikke er så hensigtsmæssig, men kan forklare fænomenet.

 

HVIS det er jagtadfærd (hyrdning er hæmmet jagtadfærd) han viser, ville jeg med det samme stoppe al jagt på egen pote, det ville jeg nu også alligevel, for dette er med til at vedligeholde jagtadfærd og der er i mine øjne intet der berettiger jagt på egen hånd, selv om det "kun" er fugle han tager.

 

Hvordan er hans temperament ellers? Indordner han sig de ældste og jer uden problemer? Hvordan reagerer han på en fremmed hunds afvisning når han vil snuse igennem?

 

Han er knap 3 år hilsen ninjasnuseren

[sagapigen]

Han er knap 3 år gammel.

 

Jeg tvivler meget på at der er border collie i ham, men jeg skal ikke kunne sige det med 100% sikkerhed, der kunne godt være noget ude i anerne et sted måske. Der er i hvert fald noget andet i ham, så noget hyrdehund kunne det måske godt være af en eller anden art.

 

Når han møder andre hunde bliver han helt dugnakket, næsen søger imod jorden og han både ønsker og ønsker ikke kontakt. Han søger gerne hen imod en fremmed hund, men det er med let knurren hvis han er i snor. Uden snor, hvilket han meget meget sjældent er i det offentlige rum, ønsker han kun at være i nærheden af vores andre voksne hunde. Og da vores andre voksne hunde kun er i nærheden af os, så er han altid lige i nærheden, uanset om der er andre hunde eller ej.

 

Vi dyrker dog også agility med ham og der er ingen problemer, der er han glad og lydig og bevæger sig frit uden piv eller noget andet, der måske kunne indikerer at han har vrøvl med fysikken.

 

Der hvor jeg oftest observerer hans ulve positur er når han observerer os eller noget andet fra afstand og når han sådan i almindelighed sonderer teræn. Vi har et stort indhegnet areal hvor hundene ofte får lov til at gå løs til madsøg og andre former for søg og almen daglig leg.

 

Det sker også når han observere vores andre voksne hunde lege med hvalpen, så står han på afstand med sænket hals og hovede og stirrer meget intenst.

 

Jeg vil sige du har meget ret i det intense blik, han er en meget intens hund i hans øjne. Trods han er lydig og en høflig hund, der altid vender rumpetten til når vi kæler ham, så har han en meget intens måde at se på os alle sammen på, når han betragter os fra afstand, det gælder både hunde og os selv.

 

Hvad angår om han indordner sig, så vil jeg sige han er en meget mild og blød hund, der næsten kan virke lidt underdanig. Jeg vil ikke sige at vores flok som sådan har en rangorden, i hvert fald ikke en man tydeligt kan mærke til, da der aldrig er problemer af nogen art imellem dem.

Ligeledes er samtlige hunde også lydige overfor os.

 

Han leger både med os og de andre voksne hunde. Hvalpen har han ikke nogen udpræget interesse i, men når han kigger på den, så virker det meget intenst. Ikke vredt intenst, bare intenst.

 

Den beskrivelse lyder fuldstændigt som de Border-blandinger jeg har mødt. Det er den samme måde en Border vil stå med sænket hoved og stirrer på fårene. Jeg kan ikke se noget ulv i det du beskriver, udover at voksne ulve sjældent leger. Ulve stirrer ikke på hinanden, de har egentlig et meget 'blødt' blik, udover i direkte konfrontationer, men det er jo ikke det der sker i forhold til hvalpen.

[Gæst Bente]

Den beskrivelse lyder fuldstændigt som de Border-blandinger jeg har mødt. Det er den samme måde en Border vil stå med sænket hoved og stirrer på fårene. Jeg kan ikke se noget ulv i det du beskriver, udover at voksne ulve sjældent leger. Ulve stirrer ikke på hinanden, de har egentlig et meget 'blødt' blik, udover i direkte konfrontationer, men det er jo ikke det der sker i forhold til hvalpen.

 

Jeg ville ønske jeg kunne give dig ret, men vores anden ældste hund er en Border Collie og hans måde at poserer på er en hel del anderledes en vores Lab-blanding. En Border bukker næsten lidt når den går i hyrde mode, forbenene er sådan lidt skudt frem eller er det i hvert fald tit med vores.

Vi har får også som vi lader vores Border Hyrde fra tid til anden og det er et meget mere positivt og målrettet udtryk.

Samme effekt ser vi når han kommer med en bold eller noget andet som han gerne vil have os til at kaste. Blikket er intenst, men på en noget anden måde end Labben.

 

Borderen virker mere glad og målrettet, forventningsfuld.

 

Lab-blandingen skyder ikke forbenene frem, virker ikke forventningsfuld, han virker mere som en der analyserer det han ser, som om han tænker noget jeg ikke helt kan greje hvad er.

Han kan stå sådan længe helt op til flere minutter, hvor han bare stirrer.

 

Men ideen med hyrdehund er måske ikke helt dum, han kunne godt minde lidt om en shæfer når han sonderer terræn. Let fjedrende gang med sænket hals og hovede.

Men når han står stille og stirrer med samme statur, så er indtrykket et helt andet end hos Borderen f.eks.

[sagapigen]

Jeg ville ønske jeg kunne give dig ret, men vores anden ældste hund er en Border Collie og hans måde at poserer på er en hel del anderledes en vores Lab-blanding. En Border bukker næsten lidt når den går i hyrde mode, forbene er sådan lidt skudt frem eller er det i hvert fald tit med vores.

Vi har får også som vi lader vores Border Hyrde fra tid til anden og det er et meget mere positivt og målrettet udtryk.

Samme effekt ser vi når han kommer med en bold eller noget andet som han gerne vil have os til at kaste. Blikket er intenst, men på en noget anden måde end Labben.

 

Borderen virker mere glad og målrettet, forventningsfuld.

 

Lab-blandingen skyder ikke forbenene frem, virker ikke forventningsfuld, han virker mere som en der analyserer det han ser, som om han tænker noget jeg ikke helt kan greje hvad er.

Han kan stå sådan længe helt op til flere minutter, hvor han bare stirrer.

 

Men ideen med hyrdehund er måske ikke helt dum, han kunne godt minde lidt om en shæfer når han sonderer terræn. Let fjedrende gang med sænket hals og hovede.

Men når han står stille og stirrer med samme statur, så er indtrykket et helt andet end hos Borderen f.eks.

 

Præcis hos blandinger med Border i, kan hyrdningen give frustration, især når de blandes med lab, da der er konflikt mellem den nedarvede adfærd. Dvs. hos lab er det apporterings delen af jagten og hos Border er det indkredsningen og det at drive. Dertil vil selve den luddende holdning jo heller ikke præcist ligne en ægte Border, da der jo også er andet i. Glæden ved arbejde mindskes jo også, hvis hunden er i konflikt med sig selv om sin adfærd.

Jeg har set det ved flere Border blandinger (enten blandet med Labrador eller spidshund), en enkelt (spidsblandingen) er blevet så frustreret at den endte med at bide sin ejer (grundet førerfejl).

[Gæst Bente]

Præcis hos blandinger med Border i, kan hyrdningen give frustration, især når de blandes med lab, da der er konflikt mellem den nedarvede adfærd. Dvs. hos lab er det apporterings delen af jagten og hos Border er det indkredsningen og det at drive. Dertil vil selve den luddende holdning jo heller ikke præcist ligne en ægte Border, da der jo også er andet i. Glæden ved arbejde mindskes jo også, hvis hunden er i konflikt med sig selv om sin adfærd.

Jeg har set det ved flere Border blandinger (enten blandet med Labrador eller spidshund), en enkelt (spidsblandingen) er blevet så frustreret at den endte med at bide sin ejer (grundet førerfejl).

 

Okay.

Hvordan kan man hjælpe sådan en hund?

 

Han apporterer fint, har aldrig set ham hyrde, men hvis det ligger i ham også og han måske er lidt forvirret. Hvordan hjælper vi ham så bedst muligt?

Han er jo lydig og udviser ikke aggression, så som sådan gør han jo ikke noget forkert.

 

Han har bare det her lidt mere ulve udtryk, der gør mig usikker på hans intentioner omkring hvalpen.

Ikke at han gjort noget, der som sådan fortjener min skepsis, det har han ikke.

 

Der er bare et eller andet ved ham, der gør mig i tvivl.

[sagapigen]

Okay.

Hvordan kan man hjælpe sådan en hund?

 

Han apporterer fint, har aldrig set ham hyrde, men hvis det ligger i ham også og han måske er lidt forvirret. Hvordan hjælper vi ham så bedst muligt?

Han er jo lydig og udviser ikke aggression, så som sådan gør han jo ikke noget forkert.

 

Han har bare det her lidt mere ulve udtryk, der gør mig usikker på hans intentioner omkring hvalpen.

Ikke at han gjort noget, der som sådan fortjener min skepsis, det har han ikke.

 

Der er bare et eller andet ved ham, der gør mig i tvivl.

 

Jeg har ikke set hunden og er ikke adfærdsbehandler, så jeg kan ikke rigtig råde dig i den retning. Men jeg har hørt at det vigtigste man kan gøre for at undgå stress, er at lære hunden hvornår den skal være på/opmærksom og hvornår den skal slappe af. Fx. bruger nogle ude/inde, altså at den må være aktiv ude (al træning/boldkast osv forgår ude) og inde skal den være i ro (Ingen leg/træning osv).

 

En ting jeg er helt overbevist om er at man skal stole på sin intuition. Så hvis det var min hund jeg var usikker på i omgang med hvalpen, selvom jeg ikke helt kunne definere hvorfor, ville jeg ikke lade dem være alene sammen. I din situation hvor du har 4 hunde, ville jeg nok dele dem op i to grupper når de skulle være alene, så ingen var helt alene. Men helt sikkert, stol på din fornemmelse, den er højst sandsynligt rigtig.

[Ninjamor]

Han er knap 3 år gammel.

 

Jeg tvivler meget på at der er border collie i ham, men jeg skal ikke kunne sige det med 100% sikkerhed, der kunne godt være noget ude i anerne et sted måske. Der er i hvert fald noget andet i ham, så noget hyrdehund kunne det måske godt være af en eller anden art.

 

Når han møder andre hunde bliver han helt dugnakket, næsen søger imod jorden og han både ønsker og ønsker ikke kontakt. Han søger gerne hen imod en fremmed hund, men det er med let knurren hvis han er i snor. Uden snor, hvilket han meget meget sjældent er i det offentlige rum, ønsker han kun at være i nærheden af vores andre voksne hunde. Og da vores andre voksne hunde kun er i nærheden af os, så er han altid lige i nærheden, uanset om der er andre hunde eller ej.

 

Vi dyrker dog også agility med ham og der er ingen problemer, der er han glad og lydig og bevæger sig frit uden piv eller noget andet, der måske kunne indikerer at han har vrøvl med fysikken.

 

Der hvor jeg oftest observerer hans ulve positur er når han observerer os eller noget andet fra afstand og når han sådan i almindelighed sonderer teræn. Vi har et stort indhegnet areal hvor hundene ofte får lov til at gå løs til madsøg og andre former for søg og almen daglig leg.

 

Det sker også når han observere vores andre voksne hunde lege med hvalpen, så står han på afstand med sænket hals og hovede og stirrer meget intenst.

 

Jeg vil sige du har meget ret i det intense blik, han er en meget intens hund i hans øjne. Trods han er lydig og en høflig hund, der altid vender rumpetten til når vi kæler ham, så har han en meget intens måde at se på os alle sammen på, når han betragter os fra afstand, det gælder både hunde og os selv.

 

Hvad angår om han indordner sig, så vil jeg sige han er en meget mild og blød hund, der næsten kan virke lidt underdanig. Jeg vil ikke sige at vores flok som sådan har en rangorden, i hvert fald ikke en man tydeligt kan mærke til, da der aldrig er problemer af nogen art imellem dem.

Ligeledes er samtlige hunde også lydige overfor os. (med ganske få undtagelser, for ikke lige at få det til at lyde perfekt, men de er grundlæggende meget lydige hunde alle sammen.)

 

Han leger både med os og de andre voksne hunde. Hvalpen har han ikke nogen udpræget interesse i, men når han kigger på den, så virker det meget intenst. Ikke vredt intenst, bare intenst.

 

Okay, kan han have forringet syn?

 

Mht. fysikken, så fungerer det som regel sådan at hvis der er vedvarende smerter/irritation så vænner hunden sig til det og udfører alt det den plejer med normal lyst. Jeg vil ikke ind på at din absolut hund har smerter, men hvis, kan du ikke tage hans træningslyst som tegn på at der ikke er smerter

Bernerzaurus kom med en anbefaling om kiropraktortjek og min vinkel er altid at hvis jeg oplever en hund opføre sig "unormalt" bør den altid tjekkes for skader og skavanker, så disse kan udelukkes som direkte eller indirekte årsag.

 

Jeg spurgte til dette:

Han insiterer gerne ved møder med andre hunde på at få lov til at snuse og gøre sine hilseritualer færdige og kan godt blive noget tvær hvis han bliver afbrudt.

Hvordan reagerer han hvis han møder en hund som ikke vil lade sig gennemsnuse?

Som du beskriver ham, har jeg lidt svært ved at få billedet af ham, som på den ene side blid med tendens til underdanighed og så ovenstående

[Buddha]

Hvor gammel er jeres hvalp nu? Jeg tænkte på om den blot var for lille til at nummer 3 vil lege med den endnu.

 

Jeg tænkte også kiropraktor som det allerførste. Hvilken landsdel bor du i?

 

Og så ville jeg bare lige sige, det lyder virkelig som om dine hunde har et dejligt liv ved jer

[Shii]

Min første tanke var også at han kunne være i smerter... Jeg forstår ikke om du tror at der er ulv i ham eller om det bare er i mangel af at kunne beskrive det bedre.

 

Jeg forstår godt din uro. Mit råd ville være fuld check hos dyrlægen og eventuelt får ham tjekket hos en der kan mærke ham igennem for eventuelt forskubninger...

[korvis]

Stol på din mavefornemmelse, du kender din hund bedst, så løb ingen risici hvis du har en underlig fornemmelse i maven.

 

En af mine gyldne regler er også at tjekke for smerte som det første, hvis en hund opfører sig underligt. Er helt enig med Ninjamor i at man ikke kan konkludere at en hund ikke har ondt fordi man ikke umiddelbart kan se noget ved træning. Der er læssevis af eksempler på agilityhunde der har løbet med skader uden at føreren har opdaget det. Jeg ville finde nogen der kan både skelet og muskler, og få hunden tjekket godt og grundigt igennem (hvilket uanset hvad er en god ting for en hund der løber agility!).

[Gæst Bente]

Okay, kan han have forringet syn?

 

Mht. fysikken, så fungerer det som regel sådan at hvis der er vedvarende smerter/irritation så vænner hunden sig til det og udfører alt det den plejer med normal lyst. Jeg vil ikke ind på at din absolut hund har smerter, men hvis, kan du ikke tage hans træningslyst som tegn på at der ikke er smerter

Bernerzaurus kom med en anbefaling om kiropraktortjek og min vinkel er altid at hvis jeg oplever en hund opføre sig "unormalt" bør den altid tjekkes for skader og skavanker, så disse kan udelukkes som direkte eller indirekte årsag.

 

Jeg spurgte til dette: Hvordan reagerer han hvis han møder en hund som ikke vil lade sig gennemsnuse?

Som du beskriver ham, har jeg lidt svært ved at få billedet af ham, som på den ene side blid med tendens til underdanighed og så ovenstående

 

Han har lige været ved dyrelægen for at blive vaccineret igen og blev i den ombæring trykket og hevet i. Dyrelægen havde ikke noget at bemærke og da vores hund i det daglige opfører sig fysisk normalt, klatre gerne alle mulige og umulige steder når han får lov til at gå lidt i hans egen verden, så har det nok ikke været faldet os ind at han kunne døje med noget.

Han hverken klynker, piver eller knurrer af os eller de andre hunde og han har ingen problemer med diverse øvelser, han virker sund og rask.

 

Men når du spørger til hans syn, så kunne der måske godt være noget der. Han har altid haft tendens til at knibe øjnene meget sammen, mere end nogen anden hund jeg nogensinde har set. Jeg ser det som oftest når han er tæt på, så jeg har været gået ud fra det bare var et dæmpende signal. Noget han f.eks. bare havde for vane at gøre istedet for at gabe, smaske eller slikke sig om munden.

 

Jeg har lige været henne for at nærstuderer hans øjne, der kan jeg ikke set noget unaturligt, ingen farve eller pletter der ikke skal være der, men hunde kan vel have forringet syn, såvel som mennesker kan, så jeg er bestemt ikke afvisende overfor det. Det kunne jo godt forklare at han bruger tid på at fokuserer når han står på afstand af noget.

Når jeg tænker over det, springer han også unaturligt langt før en forhindring og højt over forhindringerne på agility banen. Måske kunne der være en sammenhæng.

 

Hvordan finder man ud af om ens hund har nedsat syn? Jeg kunne godt tænke mig at lave nogle tests.

 

Med hensyn til hilseritualerne, så bliver han tvær ved at klistre sig til jorden og få lidt svært ved at blive kaldt på midt i at hilse. Vi kan kalde på ham før han får lov til at hilse og vi kan kalde på ham når han er færdig med at hilse.

Det er dog sjældent vi selv indbyder til at hilse på andre hunde. Det er som regel andre hundeejere der stormer (føles det som) lige direkte hen til vores hund.

 

De skal da lige hilse....

 

Og jamen det kan de også godt, men lige netop han er egentlig ikke helt godt til at have andre hunde tæt på, som han ikke kender når han er i snor.

Er der snor på og strammes snoren på nogen måde, så knurrer han.

 

Det ved vi godt er meget normalt for hunde i snor, så vi prøver så vidt det er muligt udelukkende at lade ham hilse på andre hunde, hvor de ikke har snor på. Vi har venner og bekendte med hunde, som vi besøger fra tid til anden og der går det fint.

Når hundene er løse så underkaster han sig som regel som det første med bugen lige i vejret og bagefter når de andre hunde har mistet interessen, så holder han sig tæt til os eller vores andre hunde.

 

Han er ikke en udpræget "lege" hund, han byder ikke fremmede hunde op til leg, det gør han kun med vores egne hunde.

Vi kan have en hel flok hunde med ud på en mark, egne og venners hunde, men vores har sjældent interesse for andres hunde.

 

Og nu når jeg tænker over det, så stiller han sig ikke i ulve stilling, når han kigger på de andre hunde, i den situation. Der står han gerne med halsen højt hævet og kigger på dem på afstand. Han holder øje med hvad de andre flokke laver, men han stirrer ikke.

 

Det er primært hjemme på matriklen når vi eller hundene laver noget, som får ham til at stille sig med et meget betragtende udtryk. Jeg har aldrig haft noget imod det, men lige pludselig med hvalpen inde i billedet føler jeg anderledes omkring det.

 

Han kommer jo hen til os og de andre hunde igen før eller siden og ser helt "normal" ud, sådan har det altid været og så har jeg ikke tænkt mere over det.

 

Det er heller ikke fordi han ligner en der vil angribe hvalpen direkte, han virker ikke afventende på den måde. Han virker bare ... analyserende. Som om han måske godt bare kunne vente på det rigtige tidspunkt, hvor han måske kunne få lejlighed til det.

 

Det er godt nok frygtelig bare at skrive det, så jeg håber meget at jeg misforstår ham.

[Gæst Bente]

Hvor gammel er jeres hvalp nu? Jeg tænkte på om den blot var for lille til at nummer 3 vil lege med den endnu.

 

Jeg tænkte også kiropraktor som det allerførste. Hvilken landsdel bor du i?

 

Og så ville jeg bare lige sige, det lyder virkelig som om dine hunde har et dejligt liv ved jer

 

Den er 14 uger, så der kunne godt være noget der. Vores ældste hund på 7 år har dog ikke noget imod at lege, han ligger sig ned og lader den lille snuse og hoppe på ham. Vores 3 årige derimod gider ganske rigtig ikke rigtig hvalpen, så der kunne godt være noget der, hvor hundene bare er forskellige.

 

Alligevel frygter jeg lidt om vores 3 årige kunne risikerer at betragte den nye hvalp som eventuelt bytte.

 

Vi kommer fra Nordjylland, så jeg ville heller ikke ane hvor vi skulle starte med at lede efter en kiropraktor, men jeg har også ret god tillid til vores dyrelæge. Han er ret kendt for at være knalddygtig.

Men hvad hedder hunde kiropratorer på de gule sider? Og er der noget men skal tage sig i agt for?

 

Nu har jeg selv erfaringer med at kiropraktorer kan gøre ondt være, ved at vride i ting, de egentlig skulle have undladt at vride i, så jeg er lidt forsigtig med at gribe til den beslutning når det kommer til hundene.

 

Og tak for komplimentet iøvrigt. Jeg tror ofte jeg føler vi gør for lidt for vores hunde, men når jeg skriver ned på skrift hvad vi går og laver, så bliver selv jeg overrasket

[Gæst Bente]

Min første tanke var også at han kunne være i smerter... Jeg forstår ikke om du tror at der er ulv i ham eller om det bare er i mangel af at kunne beskrive det bedre.

 

Jeg forstår godt din uro. Mit råd ville være fuld check hos dyrlægen og eventuelt får ham tjekket hos en der kan mærke ham igennem for eventuelt forskubninger...

 

Jeg tror ikke der er rigtig ulv i ham, det håber jeg i hvert fald ikke. Han har godt nok altid været den af alle hundene der har spist flest pinde og andet godt fra skoven, samt et utal af bolde. Han bider lidt hårdt. Vores andre hunde bider ikke ting i stykker. Det gør han. Han tygger simpelthen, bolde, tænke kuber, plastiklåg og træstammer i stykker.

 

Det er lidt kedeligt at han gør det, for der er jo altid risikoen med at han får noget den gale vej i systemet, men vi vælger at han får et frit og indholdsrigt liv, hvor vi begrænser at han ødelægger ting i det omfang vi når at tage tingene på forskud og så må livet gå sin gang derfra.

 

Men nej jeg tror ikke der er ulv i ham. Han sænker bare hals og hovede, på en måde som jeg typisk har set at ulve gør. Og så stirrer han meget intenst, mere end jeg har set andre hunde gøre.

 

Man kan sagtens kalde på ham og fløjte til ham eller bare lave en eller anden tilfældig lyd, det kan fint bryde hans "trance" og som sagt har vi heller aldrig haft noget imod det.

 

Men med hvalpen inde i billedet føler jeg bare anderledes omkring det.

[Buddha]

Forstår dig fuldt ud mht kiropraktor og vil egentlig også hellere anbefale en osteopat. Kender desværre ingen i nordjylland men i Århus er der en MEGET dygtig en, Magtor.

Du kan nok google noget ala osteopat eller osteopati til hund.

 

Har selv gået jævnligt til kiropraktor med min ene hund men er skiftet til en osteopat og jeg kan slet ikke begynde at forklare hvor meget han har foldet sig ud efter de behandlinger. Han har altid været en glad og legesyg hund, men det er bare så meget mere nu. Han fejler ikke noget, ikke andet end at han engang fik slået sit bækken skævt og det har kiropraktik måske bare symptombehandlet.

Damen sagde selv, at første gang han kom var det som om han var i en klokke, hvor 3. gang var han helt uden. Skal så lige siges at vi jo kom fordi han pludselig fik ondt og han var også på let smertestillende mens vi ventede på en tid.

 

Mht din hund, så er det tydeligt at du er glad for ham så jeg læser ikke dine betragtninger som negative. Men du har en tvivl og det er kun godt at du tager den seriøst, håber selvfølgelig du finder årsagen.

 

Hvordan reagerer din nummer 3 (hvad hedder han?) hvis kun ham og hvalpen er på en lille gåtur sammen?

 

Det med fremmede hunde, det lyder meget som om han er utryg og derfor smider sig på ryggen som en lille hvalp ville gøre, hvis den blev bange/utryg. Ved godt at det er svært med hunde som kommer hen, kan du på nogen måde kalde ham hen til dig og så skærme ham i mødet? Han har nok brug for hundemøder på en anden måde, en hvor han feks kunne gå bag den anden hund lidt tid og snuse sig lidt bekendt til den før de direkte mødtes.

[Gæst Bente]

Forstår dig fuldt ud mht kiropraktor og vil egentlig også hellere anbefale en osteopat. Kender desværre ingen i nordjylland men i Århus er der en MEGET dygtig en, Magtor.

Du kan nok google noget ala osteopat eller osteopati til hund.

 

Har selv gået jævnligt til kiropraktor med min ene hund men er skiftet til en osteopat og jeg kan slet ikke begynde at forklare hvor meget han har foldet sig ud efter de behandlinger. Han har altid været en glad og legesyg hund, men det er bare så meget mere nu. Han fejler ikke noget, ikke andet end at han engang fik slået sit bækken skævt og det har kiropraktik måske bare symptombehandlet.

Damen sagde selv, at første gang han kom var det som om han var i en klokke, hvor 3. gang var han helt uden. Skal så lige siges at vi jo kom fordi han pludselig fik ondt og han var også på let smertestillende mens vi ventede på en tid.

 

Mht din hund, så er det tydeligt at du er glad for ham så jeg læser ikke dine betragtninger som negative. Men du har en tvivl og det er kun godt at du tager den seriøst, håber selvfølgelig du finder årsagen.

 

Hvordan reagerer din nummer 3 (hvad hedder han?) hvis kun ham og hvalpen er på en lille gåtur sammen?

 

Det med fremmede hunde, det lyder meget som om han er utryg og derfor smider sig på ryggen som en lille hvalp ville gøre, hvis den blev bange/utryg. Ved godt at det er svært med hunde som kommer hen, kan du på nogen måde kalde ham hen til dig og så skærme ham i mødet? Han har nok brug for hundemøder på en anden måde, en hvor han feks kunne gå bag den anden hund lidt tid og snuse sig lidt bekendt til den før de direkte mødtes.

 

Når vi er på tur med ham og hvalpen, så går det rigtig fint. De søger også mad sammen fint, ingen ballade på nogen måde. Måske opsøger hvalpen lige rigeligt de områder, hvor Labben snuser og der trækker Labben sig. Han virker ikke generet af det, det falder ham bare naturligt at finde et nyt sted at søge mad. Under turene hvor vi kun har de to ude sammen, går det fint, der er ikke noget usædvanligt at bemærke der, hvilket også gør det meget svært at sætte ord på hvad det lige er der vækker min uro.

 

Det er primært når vi alle sammen er ude eller når vi er inde og Labben sidder i en stol eller står på et dørtrin, så kan han ligesom på afstand få sådan et hængende rovdyrs lignende udtryk.

 

Noget jeg også har lagt mærke til er, at når han registrerer at jeg holder øje med ham imens han holder øje med hvalpen, så kan han ligesom kigge op med sådan et lidt overrasket udtryk.

 

Det skal siges at ingen af hundene nogensinde er blevet skældt ud eller andet i forbindelse med deres samvær med hvalpen, det har dels ikke været nødvendigt, dels tror vi på at jo mere positive vi er, jo mere positive er vores hunde overfor hvalpen og det har virket rigtig godt.

 

Men det er sandsynligvis bare mig der overtænker situationen, det har i hvert fald hjulpet meget blot at få sat ord på og få nogle spørgsmål, som jeg ikke selv har været i stand til at stille.

 

Jo mere jeg skriver, jo mere overbevist bliver jeg om at jeg har en hund, der er fantastisk dejlig, men som bare har brug for tid til at finde ud af hvad hvalpen er for en størrelse.

Han går sikkert bare og fordøjer indtrykkene og føler sig lidt usikker i forhold til de nye rutiner, som hvalpen har ført med sig ind i vores liv.

 

Det ændre selvfølgelig ikke på at han altid har haft et noget særpræget ulve lignende måde at stå og bevæge sig på ( i mangel af bedre måde at forklare det på), men det har ikke givet anledning til problemer før. Så det er nok mig der skal passe på med ikke at forstærke en skepsis, som ingen grobund har andet end min egen tvivl.

[Gæst Miss_menelli]

Først og fremmest, hvor er det fedt med en ny bruger, som tydeligvis kender sine hunde godt, kender deres kropssprog og har en rigtig god fornemmelse for at læse sine hunde :5up:

Det skinner tydeligt igennem på dine indlæg at du har ret godt styr på hvordan dine hunde reagere og du virker til at have et rigtig sundt og fornuftigt forhold til dem.

 

Dejligt!

 

Og på baggrund af det, så vil jeg egentlig bare sige, at du skal følge din mave fornemmelse - For du har sikkert noget at have det i, når du har nogle bekymringer omkring samværet med hvalpen.

Du virker jo virkelig til at have tjek på dine hundes sprog og nogle gange opfanger vi, ligesom hundene selv, nogle signaler - Og vi kan ikke altid sætte en finger på hvad det er der gør at vi får en fornemmelse. Men min erfaring er, at de fornemmelser typisk er rigtige.

 

Selvfølgelig uden at være med til at skabe et mistillidsforhold mellem din lab og hvalpen, men det er jeg ikke i tvivl om du har helt styr på.

 

Der kan være nogle fysiske ting til grund for labbens opførsel.

Synet kunne være et godt bud.

Og så synes jeg virkelig du skulle prøve at finde en ligesom Christian fra Magtor til at tjekke din hund igennem.

Jeg har selv et par hunde som er blevet tjekket deroppe, selvom dyrlægen intet kunne finde på mine hunde og der ikke var nogle tegn på at der var noget galt, udover hos den ene som blev en smule mere træg i træningen og sporadisk trak en smule på det ene forben.

Men det var helt vildt sådan en forskel der var på hundene allerede efter første behandling og det viste sig at det var utroligt min ene hund overhovedet kunne fungere - For han var vind og skæv og havde flere ting der var helt galt.

Intet af det havde dyrlægen kunne se, selv efter røntgen og mange undersøgelser af bevægelsesapperatet.

 

Jeg kan kun på det kraftigste anbefale at få tjekket hundene engang imellem, for de kan gå med noget helt tilbage fra fødslen som kan genere men som de lære at leve med og når det så bliver fixet, så står man med en helt anden hund.

 

Og så bare ros til dig, for at være så opmærksom på dine hunde og for at tage hånd om det du oplever.

Jeg tror og håber du har ret i, at du har en hund der bare ikke lige kan greje hvad i alverden det er for en pelsbold i har fået jer, som pludselig vender op og ned på alting og som ikke forstår sig på verden endnu.

Mon ikke han bare skal have lidt tid til at hitte ud af, hvad i alverden det er for en lille fyr og at I, i en periode indtil hvalpen er lidt større og lidt mere hund kan tage lidt forholdsregler, så du ikke går med en uro i maven over om der nu sker noget mellem de to?

[Ulla H]

Til trådstarter.

jeg har også en underlig hund , på nu 5 år, som kropslig agerer meget ala din hanhund. Han er så en meget blandet pzykisk natur,kan være vild overstadig det ene øjeblik og vild underdanig det næste. F.eks er man meget legesyg, og hvis den anden hund er lidt pzykisk svag, er han for voldsom overfor den. Hvis den anden f.eks er større og ligeså hurtig i jagtlege, bliver han bange.

Han kropsholdning er ofte som du beskriver, står højt på stive ben når afstanden til det han vil se er lang, halen højt oppe og stirrende fikseret blik. Når han så nærmer sig de andre fremmede hunde går han ofte i dæk flere gang, ligger stille og frem ad igen.

Jeg ved ikke om man kan se disse øjne her på foto, men mange bliver usikker ved hans stirren.

Men min er meget borderagtig i sine bevægelser. Han hyrder også når han tænder af, også knallerter, sportsvogne der lyder højt , harley davidsom motorcykler tænder han vild på ,osv,hvis han altså var løs.Jeg har i de snart 5 år kun mødt een hanhund , han ikke kunne lide, trods den er sød og velsocialiseret.

[Ninjamor]

Han har lige været ved dyrelægen for at blive vaccineret igen og blev i den ombæring trykket og hevet i. Dyrelægen havde ikke noget at bemærke og da vores hund i det daglige opfører sig fysisk normalt, klatre gerne alle mulige og umulige steder når han får lov til at gå lidt i hans egen verden, så har det nok ikke været faldet os ind at han kunne døje med noget.

Han hverken klynker, piver eller knurrer af os eller de andre hunde og han har ingen problemer med diverse øvelser, han virker sund og rask.

 

Jeg vil ikke fremture med smertevinklen, bare lige pointere at hunde, især laber og vel også labblandinger, er nogle hårdføre bæster. Jeg har ikke tal på de gange jeg har været 100% sikker på at der var irritation/smerter hos en hund hvor hundeejeren ikke har kunne tro det på baggrund af samme oplevelser hos dyrlægen som du har, hvor denne har hevet, strukket og vredet uden at kunne fremkalde nogen reaktion. Senere har det så vist sig at der var ubalancer i fysikken alligevel og også smerter.

En vet. kiropraktor vrider ikke som en human kiropraktor gør, men hvis du er urolig for dette er der stadig osteopati at gribe til

 

På Sjælland er der blandt andet denne Kiropraktik og osteopati | Dyrlægen | Fredensborg

Fyn: Osteopati og kiropraktik

 

Men når du spørger til hans syn, så kunne der måske godt være noget der. Han har altid haft tendens til at knibe øjnene meget sammen, mere end nogen anden hund jeg nogensinde har set. Jeg ser det som oftest når han er tæt på, så jeg har været gået ud fra det bare var et dæmpende signal. Noget han f.eks. bare havde for vane at gøre istedet for at gabe, smaske eller slikke sig om munden.

 

Jeg har lige været henne for at nærstuderer hans øjne, der kan jeg ikke set noget unaturligt, ingen farve eller pletter der ikke skal være der, men hunde kan vel have forringet syn, såvel som mennesker kan, så jeg er bestemt ikke afvisende overfor det. Det kunne jo godt forklare at han bruger tid på at fokuserer når han står på afstand af noget.

Når jeg tænker over det, springer han også unaturligt langt før en forhindring og højt over forhindringerne på agility banen. Måske kunne der være en sammenhæng.

 

Hvordan finder man ud af om ens hund har nedsat syn? Jeg kunne godt tænke mig at lave nogle tests.

 

Ligefrem knibe øjnene sammen?

 

Du kan se om han reagerer på bevægelser i udkanten af synsfeltet ellers kan jeg ikke lige komme i tanker om andre test end hos dyrlægen, men måske kan Google foreslå noget

 

Med hensyn til hilseritualerne, så bliver han tvær ved at klistre sig til jorden og få lidt svært ved at blive kaldt på midt i at hilse. Vi kan kalde på ham før han får lov til at hilse og vi kan kalde på ham når han er færdig med at hilse.

Det er dog sjældent vi selv indbyder til at hilse på andre hunde. Det er som regel andre hundeejere der stormer (føles det som) lige direkte hen til vores hund.

 

De skal da lige hilse....

 

Og jamen det kan de også godt, men lige netop han er egentlig ikke helt godt til at have andre hunde tæt på, som han ikke kender når han er i snor.

Er der snor på og strammes snoren på nogen måde, så knurrer han.

 

Det ved vi godt er meget normalt for hunde i snor, så vi prøver så vidt det er muligt udelukkende at lade ham hilse på andre hunde, hvor de ikke har snor på. Vi har venner og bekendte med hunde, som vi besøger fra tid til anden og der går det fint.

Når hundene er løse så underkaster han sig som regel som det første med bugen lige i vejret og bagefter når de andre hunde har mistet interessen, så holder han sig tæt til os eller vores andre hunde.

 

Det lyder godt nok som noget utryghed

 

Han er ikke en udpræget "lege" hund, han byder ikke fremmede hunde op til leg, det gør han kun med vores egne hunde.

Vi kan have en hel flok hunde med ud på en mark, egne og venners hunde, men vores har sjældent interesse for andres hunde.

 

Han får behovet dækket hjemme og det er herligt

 

Og nu når jeg tænker over det, så stiller han sig ikke i ulve stilling, når han kigger på de andre hunde, i den situation. Der står han gerne med halsen højt hævet og kigger på dem på afstand. Han holder øje med hvad de andre flokke laver, men han stirrer ikke.

 

Det er primært hjemme på matriklen når vi eller hundene laver noget, som får ham til at stille sig med et meget betragtende udtryk. Jeg har aldrig haft noget imod det, men lige pludselig med hvalpen inde i billedet føler jeg anderledes omkring det.

 

Han kommer jo hen til os og de andre hunde igen før eller siden og ser helt "normal" ud, sådan har det altid været og så har jeg ikke tænkt mere over det.

 

Det er heller ikke fordi han ligner en der vil angribe hvalpen direkte, han virker ikke afventende på den måde. Han virker bare ... analyserende. Som om han måske godt bare kunne vente på det rigtige tidspunkt, hvor han måske kunne få lejlighed til det.

 

Det er godt nok frygtelig bare at skrive det, så jeg håber meget at jeg misforstår ham.

 

Du er den bedste til at vide om du misforstår ham, han lyder som en dejlig hund

 

Du beskriver rovdyrblikket i et andet indlæg og om han overvejer om hvalpen er jagtbytte. Personligt tror jeg ikke hunde i den situation overvejer så meget, de reagerer bare på en lille hvalps bevægelser lyd eller størrelse og medmindre den ny er en miniaturehund, tror jeg ikke umiddelbart der er fare på færde, men det er jo ikke til at vide

 

Som andre har været inde på er det dejligt at læse at du har så stort kendskab til dine hunde

[Ninjamor]

Slettet..

Redigeret April 8, 2013 af Ninjamor
Dobbeltpost - igen

[Gæst]

Jeg har desværre ikke så meget viden at byde ind med. Men jeg er selv fra nordjylland og bruger en kiropraktor ved gistrup dyrehospital som hedder lotte og hun er fantastisk dygtig og meget rar, hun læser meget hurtigt hunden og hvor ejeren og hunden er for den bedste mulige behandling! Jeg har selv en lab-blanding og han har gået til behandling hos lotte grundet en rygskade som han med største sandsynlighed er født med og han viste først tegn som 3 årig :-/ De er nogle hårde væsner sådan nogle labbedeller