Den sjove hundefører - de gode intentioner

[Gæst Miss_menelli]

Jeg synes der er stor forskel på om man leger klovn for at få hundens opmærksomhed, eller man gør det for at belønne at den har gjort noget godt. Jeg synes det er hundens opgave at holde opmærksomheden på det den laver, men det er førerens opgave at få den til at gøre det, fordi den forventer en fantastisk belønning.

 

Du siger det simpelthen SÅ godt.

 

Der er nemlig stor forskel på at skulle spille klovn for at få hundens opmærksomhed og så spille klov som belønning for tilbudt opmærksomhed.

Ja, der er forskel på hunde og nogle skal animeres mere end andre.

 

 

 

Jeg har selv 3 meget forskellige hunde og bruger kropssprog og stemme forskelligt under træningen med dem alle 3.

Med Kaia så fungere det også bedst med verbal ros under en bane, fordi vi stadig er ved at arbejde selvtillid ind i hende og der må godt være lidt gang i mit kropssprog - Hvilket jeg virkelig erfarede i weekenden jeg skal passe frygtelig på med, når jeg går med Yoda.

Han er for signal følsom til jeg skal begynde at rode mig ud i den slags - For risikoen for at det går galt og jeg giver forkerte signaler er temmelig stor og det er slet ikke nødvendigt med ham,

Men generelt så er det meget et træningsspørgsmål og jeg arbejder løbende med at opbygge forventningen om at belønningen er værd at koncentrere sig for, selv for Kaia :blink:

Og det går bedre og bedre og det kunne jeg tydeligt mærke i weekenden hvor jeg var på banen med hende.

 

Så fransk klovn er fint - Men jeg synes tit det virker bedst som en del af belønningen for et stykke arbejde hunden har udført, fremfor at det skal bruge til at fastholde hundens opmærksomhed.

Ved godt det ikke er sort/hvidt, men generalisere lige for nemhedens skyld.

 

Og mht. belønningskvaliteten, så hænger den for mig meget sammen med sværhedsgraden af det vi laver.

Træner vi de nemme øvelser hjemme i haven, er der ingen grund til at jeg hiver kogt lever frem - Den gemmer jeg til de situationer og øvelser hvor det er vigtigt at hunden får lidt ekstra ud af et stykke arbejde der er svært for den.

Ellers går der nemt inflation i det - Og hvad dælen skal man finde på som ekstra god belønning, hvis man har vænnet hunden til super belønninger for alt arbejde?

 

Samtidig bliver pølsestykker sgu' nemt lidt kedelige og mister deres værdi, hvis det konsekvent er det man har med.

Så tror variation er utrolig vigtig, for at bibeholde værdien af belønningerne.

[soegaard]

Super spændende debat, og faktisk kommer den ret godt i forlængelse af en overvejelse jeg har haft;

 

Vi er startet til rally for at prøve det; jeg synes det er super sjovt og inspirerende instruktø men det er nyt sted og Ludwig kender et par af de andre hunde (bla. søster Aida). Vi har nu været afsted to gange, og første gang endte mit succeskriterie med at være at der var kontakt til mig.....sidste gang gik det lidt bedre. Men det er som om han ikke rigtig tænder på det....arbejdsiveren er ikke ret høj, og det er begrænset hvad han "kan". På trods af at der laves øvelser som vi har trænet på daglige gåture uden problemer.

 

Egentlig har jeg haft slået det hen med at teenageren (10 mdr) ikke kunne koncentrere sig og at det var et nyt sted der gjorde at fokus ikke rigtig var der.

 

Søndag var vi så til agility (lørdag var rally), og Ludwig er SÅ meget på og logrer hele timen, og der er nærmest ikke grænser for hvad han kan....

 

Og så var det at jeg overvejede om der, på trods af hundeføreren kan være nogle ting der er mere belønning i sig selv? Eller jeg inddirekte ikke er så motiverende/spændende overfor ham til rally fordi jeg mister lysten......

Eller er det bare to sider af samme sag? :hmm:

[Dorte]

Jeg tror bestemt, at det hænger sammen.

 

For mig smitter det bestemt af, hvis hunden synes, at det er sjovt.

Selvfølgelig kan jeg gøre meget for at få hunden til at synes, at øvelsen er sjov. Men hvis hunden bare siger "Yes mor, det her er fantastisk" uden for meget indblanding fra mig, så bliver det bare liiiige den smule sjovere.

[sonja77]

Super spændende debat, og faktisk kommer den ret godt i forlængelse af en overvejelse jeg har haft;

 

Vi er startet til rally for at prøve det; jeg synes det er super sjovt og inspirerende instruktø men det er nyt sted og Ludwig kender et par af de andre hunde (bla. søster Aida). Vi har nu været afsted to gange, og første gang endte mit succeskriterie med at være at der var kontakt til mig.....sidste gang gik det lidt bedre. Men det er som om han ikke rigtig tænder på det....arbejdsiveren er ikke ret høj, og det er begrænset hvad han "kan". På trods af at der laves øvelser som vi har trænet på daglige gåture uden problemer.

 

Egentlig har jeg haft slået det hen med at teenageren (10 mdr) ikke kunne koncentrere sig og at det var et nyt sted der gjorde at fokus ikke rigtig var der.

 

Søndag var vi så til agility (lørdag var rally), og Ludwig er SÅ meget på og logrer hele timen, og der er nærmest ikke grænser for hvad han kan....

 

Og så var det at jeg overvejede om der, på trods af hundeføreren kan være nogle ting der er mere belønning i sig selv? Eller jeg inddirekte ikke er så motiverende/spændende overfor ham til rally fordi jeg mister lysten......

Eller er det bare to sider af samme sag? :hmm:

 

Selvfølgelig har det noget at sige, hvordan din attitude er, og om du selv synes, at det er sjovt... men for mange hunde (ikke alle, selvfølgelig, men mange) er agility mere naturligt motiverende/sjovere end så meget anden træning, så for dem er der mere selvbelønning bare i selve det at træne agility end i at træne f.eks. rally eller lydighed. Så kan man naturligvis arbejde på at lægge en masse værdi i sine andre typer træning, så øvelserne dér også begynder at være sjove i sig selv for hunden, men for en hund, der virkelig tænder på agility, finder du næppe mange andre træningsformer, der "naturligt" tænder den på samme måde.

[sonja77]

...

[Siri]

Helt enig med Dorthe og Sonja!

Og jo mere "kedelig" en disciplin man arbejder med (jeg træner jo nok den kedeligste af alle) jo mere kræver det ift. førerarbejde, planlægning, belønning osv.

Og førerens indstilling spiller altid en stor rolle!

Det kan være, at du skal træne i bittesmå pas på max 10 minutter, når du er til rallytræning. UD af bilen - høj intensitet - masser af leg - få øvelser - ind i bilen igen.

[James Bond]

Meget interessant tråd. Jeg har selv lidt problemer med at få min hund til at holde fokus. Specielt på træningspladsen, hvor der er mange forstyrrelser.

 

Jeg har gået til hvalpe træning og på forsætter holdet. Så vi har trænet nu i et år. På begge hold har der været meget fokus på øvelser og ikke ret meget på at motivere samarbejdet. Og det syntes jeg bider mig lidt i halen nu. Jeg er dog heldigvis blevet bevidst om det nu og det er der jeg vil flytte mit fokus på nu. Men grundet de trænere jeg har haft og den forholdsvis lille erfaring jeg har, har jeg lidt svært ved at gribe det an.

 

Hvis jeg derhjemme træner fvf, kan jeg godt få ham til arbejde et træningspas. Men hvis jeg sætter linen på, for at lave lineføring. Forsvinder hans fokus næsten helt. Men da jeg skal starte i C-klassen engang, så er det jo noget vi skal have arbejdet med.

 

Jeg prøvede så i går med fjernbelønning. Hvor jeg stillede en madskål med en lille skefuld kattemad på græsplanen. Jeg har ikke haft prøvet dette før, andet end som fristeøvelse i sit og dæk. Der gik så lidt tid, før han fandt ud af, at han skulle lave noget sammen med mig, for at få lov til at løbe hen til skålen. Men da lyset gik op for ham, skal jeg da lige love for at lineføringen kørte. Det blev med fuld kontakt og logerende hale. Så det er da en af de ting jeg måske skal arbejde lidt mere med.

[Ninjamor]

Meget interessant tråd. Jeg har selv lidt problemer med at få min hund til at holde fokus. Specielt på træningspladsen, hvor der er mange forstyrrelser.

 

Jeg har gået til hvalpe træning og på forsætter holdet. Så vi har trænet nu i et år. På begge hold har der været meget fokus på øvelser og ikke ret meget på at motivere samarbejdet. Og det syntes jeg bider mig lidt i halen nu. Jeg er dog heldigvis blevet bevidst om det nu og det er der jeg vil flytte mit fokus på nu. Men grundet de trænere jeg har haft og den forholdsvis lille erfaring jeg har, har jeg lidt svært ved at gribe det an.

 

Hvis jeg derhjemme træner fvf, kan jeg godt få ham til arbejde et træningspas. Men hvis jeg sætter linen på, for at lave lineføring. Forsvinder hans fokus næsten helt. Men da jeg skal starte i C-klassen engang, så er det jo noget vi skal have arbejdet med.

 

Jeg prøvede så i går med fjernbelønning. Hvor jeg stillede en madskål med en lille skefuld kattemad på græsplanen. Jeg har ikke haft prøvet dette før, andet end som fristeøvelse i sit og dæk. Der gik så lidt tid, før han fandt ud af, at han skulle lave noget sammen med mig, for at få lov til at løbe hen til skålen. Men da lyset gik op for ham, skal jeg da lige love for at lineføringen kørte. Det blev med fuld kontakt og logerende hale. Så det er da en af de ting jeg måske skal arbejde lidt mere med.

 

Fedt du fandt nøglen til ham!

 

Fjernbelønning er noget jeg arbejder rigtig meget med og det er min erfaring at langt de fleste hunde tænder på det, faktisk har jeg ikke mødt nogle som ikke gjorde det endnu.

Du kan bruge samme system hvor belønningen er noget andet han vil, f.eks. snuse til en plet, hente bold og alt det andet han gerne vil, som passer ind i sammenhængen

[Camilse]

Jeg har i løbet af dagen tænkt lidt over denne tråd

 

og jeg er kommet frem til en ganske simpel konklusion. Der er fem ting som cassi synes er det fedeste i verden. Her i nævnt i den rækkefølge jeg tror hun vælger dem i hvis jeg spurgte hende:

1. At komme ind i en bil

2. At blive sluppet løs på en agilitybane

3. At lave et feltsøg

4. At gå spor

5. At lave løbearbejde herunder runrdering.

 

De sidste fire.som er arbejde er ting som hun kan arbejde med længe uden at få en egentlig belønning da arbejdet i sig selv har stor værdi.

 

Det der jo så er relevant for mig er at se på hvorfor det er blevet sådan.

 

Der er arbejdet rigtig rigtig meget med de her øvelser og de er på er væld af måder. Og det er øvelser som der er arbejdet med fra en tidlig alder.

 

Samtidigt har er derøt ting som vi har brugt som leg. Og efter jeg er begyndt at køre rallyøvelser flere gange dagligt hjemme i stuen er der kommet en helt anden power på som ba re er så fed.

 

Det er tit at jeg lge inden jeg hår hjemmefra får hende på plads og så bakker vi tre skridt.

[Camilse]

Jeg har lige tænkt en smule mere... Jeg er en af dem der står med en hund som faktisk kan se på mig som om jeg er dybt åndssvag når jeg "spiller fransk klovn" i forbindelse med belønning. Det sker typisk hvis vi allerede har kørt lidt tid på godbidder. Så kan jeg hoppe og danse rundt lige så tosset jeg har lyst til. Prinsessen står helt stille foran mig og venter på at den godbid bliver serveret(for fem minutter siden var det en tør training bite hun ville have:vedikke:).

 

Jeg tror også det har en stor betydning om ens hund rent faktisk har lært at lege med en. Jeg ser alt for mange hunde der får lov til at have det sjovt alene med belønningen. Det har Cassi aldrig fået lov til, hvilket betyder at hun ALTID søger mig når hun har fået sin belønning, og hun tager selv initiativ til at lege(faktisk får jeg slet ikke lov til at slippe, da hun ellers hopper op af mig og kan holde fast om mit ben med sine forben :blink:). Så med Cassi er det lykkedes at skabe det billede der hedder at belønningen kun er fantastisk sammen med mig, og det er nok det vigtigste jeg nogensinde har lært hende, og nok også derfor jeg er sådan efter mine egne hundeførere, så de kan arbejde med at få det samme med deres hunde.

 

Samtidigt tror jeg også at den måde man har lært sin hund at lære og arbejde på har en stor betydning for begrænsningen af hvordan hunden kan belønnes. Jeg kan fx ikke bare bede andre om at smide et stykke legetøj til Cassi efter et spring på en agilitybane. Hun ser det ikke. Legetøjet har ikke værdi, når det ikke kommer fra mig

 

I vores forsøg på at gøre hende mere glad for andre forsøgte vi følgende. Jeg havde en bold, kastede den til Cassi, hun afleverede og sådan legede vi lidt. Så fik en anden bolden og kastede den til hende. Hun forsøgte ikke engang at gribe den. Så det er jo et tydeligt eksempel på at jeg er begrænset i mine muligheder for at belønne min hund.