I hvor høj grad tager du stilling?

[Hopsa]

De fleste har en eller anden grad af dyreetisk holdning når de handler fødevarer, en del har overvejelser omkring hvor og under hvilke forhold deres tøj produceres, mange går op i økologi. Disse lidt større tanker bunder i at man vil have en bedre kvalitet og/eller kan se det rimelige i at tænke på andre end sig selv.

 

Når der skal indkøbes hundehvalp, hvor langt tænkes der så?

Det kan ganske ofte se ud som om at den, hvis interesse der skal tilgodeses, det er "mig-mig-mig". Det vigtige er at få lige dén hvalp, for den er bare så nuttet, den er efter championforældre, den skal reddes fra en stald, den har den rigtige stamtave og-så-videre!

 

I hvor høj grad overvejer du opdrættet og dets bidrag til racen, forholdene hundene i opdrættet lever under, omstændighederne og tankerne bag opdrættet/produktionen?

 

Kort og godt - betyder det noget for dig hvad det grundlæggende er du støtter, når du er ude og handle hundehvalp?

[mini-me]

Da vi fik Carlo var det faktisk mig der havde valgt racen. Primært udfra at min faster havde en tæve af samme race da jeg var yngre.

 

Jeg kiggede flere steder og var i starten tilbøjelig til at kigge på fx dba, for jeg ønskede bare en hund nu nu nuuuu.

Men fik tøjlet min iver og kigget på racens hjemmeside, fundet opdrættere osv.

 

Jeg kiggede primært hos hende der avler mest inden for vores race, men synes ikke rigtig hun var så tiltalende, så valgte hendes hunde fra.

Jeg faldt over en opdrætter som ventede hvalpe med nogle rigtig fine forældre, syntes jeg. Satte mig ind i Hd, øjenlysning og indextal, hvilket var en ny verden for mig.

 

Men selve hvalpen fra kuldet var faktisk ret tilfældig, fordi opdrætter en dag ringede og sagde, at hun fra det kuld havde en hvalp med et knæk på halen og ville sælge den til en lavere pris.

For mig var et knæk totalt underordnet, så sagde ja tak - og det har så også vist sig at han har været lidt det sorte får i kuldet (set med opdrætters øjne, ikke med hundenes). Men samtidig har han bare udviklet sig SÅ flot og har det bedste temperament.

 

Omvendt har jeg så ikke selv fået lavet Hd billeder på ham - delvist fordi jeg har været på su og delvist fordi jeg er bange for svaret - åndssvagt ja, men får nok taget mig sammen en dag.

[Gæst Spilop]

Jeg er en anelse impulsiv når jeg handler hvalpe. Egenskaber er vigtige for mig, og så skal hvalpen sprudle af energi, harmoni og overskud.

Men desværre når jeg sjældent at gøre mig mange flere overvejelser end det.

[Hopsa]

Men har I taget stilling til andet end selve hvalpen (herunder at forsøge at sikre sig at den er sund)?

Det store billede lissom - hvilken indflydelse har mit hvalpevalg på andre end mig?

[Aslan]

Men har I taget stilling til andet end selve hvalpen (herunder at forsøge at sikre sig at den er sund)?

Det store billede lissom - hvilken indflydelse har mit hvalpevalg på andre end mig?

 

ikke med aslan.

eller vi sørgede for at det var stueopdræt, at han havde det godt og blev godt socialiseret osv.

 

Martin vil have en en Bull terrier næste gang, og hr sagt at den kommer ikke inden for døren før han har sat sig ordentligt ind i linierne - og det er ikke godt nok at det "kun" er de hvide der !!

 

(Jeg skal jo så selv have undersøgt det da jeg ikke har 100% tiltro til at Martin gør det ordentligt hihi)

[mini-me]

Men har I taget stilling til andet end selve hvalpen (herunder at forsøge at sikre sig at den er sund)?

Det store billede lissom - hvilken indflydelse har mit hvalpevalg på andre end mig?

 

Jeg valgte bevidst forældre som var øjenlyst og med A hofter. Det er ligesom de issues der er i "min" race.

Men jeg har aldrig selv fået taget hverken hd billeder eller øjenlyst Carlo.

[Louisen]

Jeg har tænkt rigtig meget over det ift. valg af opdrætter. Og selvom der var ventetid på hvalpe, da jeg fandt det rette sted, var jeg villig til at vente, fordi jeg ville have en af deres hvalpe - eller slet ingen.

Samme opdrætter har i denne ombæring hvalpekøbere, der har ventet 1½ år på en hvalp. Så det er et sted, andre også synes er værd at vente på at få hvalp fra.

 

Jeg havde kig på andre opdrættere, men jeg syntes at de havde for mange hunde på matriklen. Så jeg kiggede primært efter opdrættere, der enten havde mange udstationeringshunde eller som var "professionelt stueopdræt". For jeg tænkte en del over, at jo flere hunde en opdrætter har, jo mindre ene-tid/menneske-tid har hvert enkelt hund. Og har opdrætteren også et arbejde ved siden af, er det begrænset hvor lange ture hver enkelt hund får uden for matriklen hver dag.

Dermed ikke sagt, at jeg tror at nogen opdrættere inden for min race, har hunde som mistrives. Det har jeg bestemt (og heldigvis) ikke set nogen tegn på. Men jeg var meget bevidst om, at jeg ønskede stueopdræt som var velgennemtænkt, og at jeg ikke kunne se mig selv købe en hvalp fra en større kennel.

 

 

Jeg kan slet ikke se mig selv være sådan en, der finder en opdrætter med hvalpe nu og her, og så vælger en hvalp med det samme, første gang jeg er på besøg. Jeg har brug for god tid til at mærke efter, om opdrætterne giver mig en god mavefornemmelse, tjekke deres renommé, tjekke op på deres hundes sundhed og resultater i forskellige kategorier, finde ud af hvad deres værdier og visioner for avlen er osv.

Med andre ord, hvad det egentlig er de gerne vil, og hvilken slags hund de dermed kan tilbyde mig.

 

 

Med mindre jeg får en omplaceringshund næste gang, forestiller jeg mig, at det atter engang bliver noget med en lang ventetid, fra jeg tager beslutningen og indtil jeg får en hvalp. For jeg er en meget kritisk forbruger.

[Louisen]

Og nu hvor jeg tænker efter, var det lige så vigtigt for mig, at de var cirka lige så kritiske ift. valg af hvalpekøbere, som jeg var mht. valg af opdrætter. At de rent faktisk tog sig god tid til at finde ud af, om jeg var egnet og de var ude og se, hvor vi bor, for at tjekke at vi havde plads nok og et godt område osv. Også for at se os an. Vi besøgte også dem, inden hvalpe.

 

At de ikke sælger til hvem som helst, synes jeg er meget fint. Selvom de måske havde en god mavefornemmelse, så var de som jeg også meget rationelle omkring det og det gjorde oplevelsen meget tryg.

Jeg kunne stole på, at de havde accepteret mig som hvalpekøber, fordi de rent faktisk mente at jeg kunne løfte opgaven. Og det var ikke fordi, at der var få henvendelser..

[Gæst Miss_menelli]

Bamse og Kaia kom jo sådan set næsten dumpende og i og med de var omplacering begge to, så er der ikke taget stilling til andet end om de ville passe ind her.

 

Ganske anderledes så det ud med Yoda.

Uden at gå ind i den velkendte debat for/imod avl på racens egenskaber, så blev det vigtigere og vigtigere for mig, at få en hund af forældre der indeholdt det en bc imo bør indeholde.

Det betød at jeg udelukkede en stor del af opdrætterne.

Dog har jeg ikke været helt klar på, hvad en hund af hyrdelinjer reelt er - Og hvad den indeholder.

Så jeg gik ikke all-in i den forstand at jeg fik en hvalp fra to arbejdende hyrehunde, men valgte et kuld hvor linjerne på papiret er i orden og hvor den ene forældre har vist sit værd som arbejdshund.

Samtidig fungerede begge i hundesport og har en fornuftig motor.

 

Så er der sundheden og det mentale - Begge dele var utrolig vigtigt for mig og tror Siri kan skrive under på, hvor meget jeg VILLE have en hund af mentalt stabile forældre.

Derfor endte jeg hos den opdrætter jeg gjorde, fordi jeg mente hun lavede et kuld stabile hunde der kunne give mig det jeg ledte efter og som ville være et godt bidrag til racen.

Men i sidste ende var det et meget ego valg.

 

Jeg er sidenhen blevet mere opmærksom på den opsplitning der er i "min" race og jeg ved præcis hvilken type opdræt jeg vil have fra næste gang.

Ikke kun pga. mine egne behov, men fordi der ligger nogle andre tanker bag den avl, end der gør mange andre steder og pt. har jeg mulighed for at følge et kuld hvalpe og en del hunde fra de linjer og den opdrætter jeg har kig på i første omgang.

For mig er det enormt vigtigt at racens egenskaber og instinkter fastholdes og den eneste måde jeg kan støtte det, er ved at købe hvalp fra opdrættere som har samme tanker om emnet som jeg.

 

Det er tildels et sats, fordi mange af dem type hunde ikke er dem du ser på konkurrencebanerne af flere årsager - Så det bliver lidt af et spændende projekt at få den type hund jeg har forelsket mig i og se hvordan det udvikler sig.

Så må vi se om jeg ændre holdning når jeg har haft den type hund mellem hænderne, eller når jeg får kigget nærmere på hundene :blink:

Men udgangspunktet er helt klart, at jeg vil støtte opdræt der fokusere på de samme værdier som jeg lægger vægt på - Ved at købe hund derfra

 

Edit. I sidste ende, så købte jeg egentlig gerne en hund fra samme opdrætter igen, hvis hun skulle forvilde sig ud i at lave et kuld mere på samme tæve.

For det er dæleme en lækker hund hun har lavet til mig - Som godt nok ikke er en top-dollar hyrdehund, men mistænker det muuuuuligvis skyldes føreren

[KimC]

Min første hund blev født hos naboen, og af det kuld valgte en bestemt hvalp ganske enkelt at flytte ind her. Det var ja eller nej, og det blev ja.

Den eneste "overlagte" hvalpeanskaffelse jeg har gjort er Lille P. der stammer fra en rigtig god opdrætter i Tyskland. Der er normalt lang ventetid på en hvalp derfra, men hun havde fået et stort kuld, og der var mange hanner, men flet ville have tæver. Der var to hanner tilbage, og til sidst kun en. Jeg snakkede med opdrætteren, og vi fant frem til at de kom og blev her en weekend over, både for at se om hvalpen passede ind og for at lære hinanden at kende. Det gik jo meget fint.

 

De andre hunde jeg har eller har haft er anskaffet som voksne hunde, i et tilfælde anede jeg kun lige akkurat hvordan racen så ud, før jeg selv var ejer af et eksemplar. Ind imellem har tilfælde og skæbne spillet meget kraftigt med og jeg har ganske enkelt accepteret udfaldet. I et andet tilfælde lå der lidt strategiske overvejelser bag, bl.a netop noget med en stald..

[Gæst Spilop]

Men har I taget stilling til andet end selve hvalpen (herunder at forsøge at sikre sig at den er sund)?

Det store billede lissom - hvilken indflydelse har mit hvalpevalg på andre end mig?

 

mangler en definition på hvad du mener det store billede er.

Sund er altid vigtigt. Men desværre er der ikke mange resultater ( sundhed) på ft cocker , men mine BC og min Goldens forældre er testet for de racerelevante problemer.

[Hopsa]

mangler en definition på hvad du mener det store billede er.

 

Det jeg mener er - har det interesse hvad kuldet/opdrættet generelt bidrager med og ikke hvad får JEG ud af at købe hvalp hos denne opdrætter.

 

Støtter jeg et opdræt der varetager racens eller egne interesser.

Støtter jeg et opdræt der kan levere den perfekte hvalp til mig, men grundlæggende ikke beskæftiger sig med "dyrevelfærd"

Lissom at stå i køledisken og tage stilling til om der skal bur- eller økoæg i kurven. Interesserer man sig for at tøtte op om den produktion (hunde, svin, kyllinger, heste) der varetager mere end det der kommer en selv til gode.

[Dina]

Men har I taget stilling til andet end selve hvalpen (herunder at forsøge at sikre sig at den er sund)?

Det store billede lissom - hvilken indflydelse har mit hvalpevalg på andre end mig?

Nej. Jeg har kun tænkt, om jeg syntes om opdrætteren (om vedkommende lød fornuftig), om hundemoderen var testet for HD/AD og i øvrigt så ud til at have et godt temperament og om hvalpen var energisk og kæk.

 

Jeg har aldrig skænket det en tanke, om jeg støttede et opdræt. Mit valg gjaldt kun for mig og min familie (og hunden forstås), så det skulle helst være et valg, jeg ville være lykkelig for de næste mange, mange år.

[Dina]

Det jeg mener er - har det interesse hvad kuldet/opdrættet generelt bidrager med og ikke hvad får JEG ud af at købe hvalp hos denne opdrætter.

Næ.

 

Støtter jeg et opdræt der varetager racens eller egne interesser.

Egne.

 

Støtter jeg et opdræt der kan levere den perfekte hvalp til mig, men grundlæggende ikke beskæftiger sig med "dyrevelfærd"

Ja.

 

Interesserer man sig for at tøtte op om den produktion (hunde, svin, kyllinger, heste) der varetager mere end det der kommer en selv til gode.

Ja, når det gælder produktionsdyr. Ellers.....

 

Uanset hvor godt og grundigt man forsøger at undersøge alting inden et hvalpekøb, så kommer man desværre ikke udenom, at der også skal en god portion held med i kurven. Vores første airedale blev købt under betingelser, jeg slet ikke ville acceptere i dag. Han blev født hos en helt anden opdrætter (fordi hans "rigtige" opdrætter pludselig blev syg af kræft), og han blev solgt 10½ uge gammel gennem en tredie opdrætter (i øvrigt af en anden race). Alt var noget rodet, men han var sund og stærk og kunne "arbejde" hele sit liv. Han blev 12 år gammel og har stadig en stor plads i mit hjerte.

 

Hans efterfølger blev nøje og meget omhyggeligt udvalgt og vi fløj selv (altså der var godt nok en pilot, der tog sig af det grove) til Finland for at være helt sikre på, at det var den rigtige hvalp og at han blev håndbåret hele vejen hjem til Danmark. Hans hundeforældre var gennemtestede og havde begge en arbejdstitel. Han var en pragtfuld hund, men måtte ende sit liv allerede inden han fyldte 7 år gr. en svær spondylose. Også han har et stort værelse i mit hjerte.

 

Sofus blev valgt, fordi jeg kendte hans danske opdrætter, som jeg havde mødt ude til konkurrencer. Hendes tæve var jeg meget imponeret af, dels fordi hun var smuk som få, dels fordi hun var en dygtig hund. Der var ikke store og tungtvejende grunde ud over dét. Og nu er han vores dejlige drillehund og følgesvend, som vi håber vil blive ældtussegammel - med lidt held.

[Gæst Janni privat]

Det jeg mener er - har det interesse hvad kuldet/opdrættet generelt bidrager med og ikke hvad får JEG ud af at købe hvalp hos denne opdrætter.

 

Støtter jeg et opdræt der varetager racens eller egne interesser.

Støtter jeg et opdræt der kan levere den perfekte hvalp til mig, men grundlæggende ikke beskæftiger sig med "dyrevelfærd"

Lissom at stå i køledisken og tage stilling til om der skal bur- eller økoæg i kurven. Interesserer man sig for at tøtte op om den produktion (hunde, svin, kyllinger, heste) der varetager mere end det der kommer en selv til gode.

Det kan jeg svare på, selvom det jo overhovedet ikke giver det rette billede at den "almindelige hvalpekøber"..

 

Jeg lægger en plan for hvad jeg skal have ind i løbet af de næste måske 5 år... Jeg ved pt at jeg gerne skulle have hvertfald 3 hanhunde fra nogle nye linjer ind inden 2016... Jeg vil gerne have noget helt nyt så jeg kan få lidt kortere rygge, lidt kortere næser og eftersom jeg lægger meget vægt på temperamentet, er jeg nødt til allerede tidligt i beslutningsfasen begynde at kigge mig rundt..

Jeg har (for bare at illustrere) kigget ret meget på en australsk han exporteret til Tyskland... Han kom i vinters og er 4 år... Generelt bryder jeg mig meget lidt om tyskernes måde at socialisere på, så netop en tysk hvalp er en stor beslutning. Vi lagde pænt ud med snakken frem og tilbage.. Jeg ville høre om hendes måde at socialisere på.. Har hun udstillet tæven? og den australske han? mails er jo taknemmelige og hun skrev jo en stor del af det jeg gerne vil høre. Alle i kredsene kender mine kæpheste og mine holdninger... Hun skriver at den ene tæve er parret.. Fint men for tidligt for mig, hanhunden har overhovedet ingen referencer fra tidligere kuld. Og jeg holder øje med hendes hjemmeside. Og ser at hanhunden i løbet af sine første 3 måneder i landet bliver parret med 8 forskellige tæver. Alle tæverne er middelmådige. Jeg skriver og spørger hende om hvor mange hun vil beholde selv? hvilket køn? og hvilke farver?Det giver et meget godt billede af hvilke hun synes er bedst i kuldene. Hun skriver tilbage at hun ikke har planer om at beholde nogen. Hun mangler ikke selv noget. Kuldene er på gennemsnitlig 4..SÅ hun har altså lavet 32 hvalpe uden at ville bidrage med noget til racen andet end selvfølgelig 32 familier der få en dejlig hund. Ikke et ondt ord om det.. Jeg kan bare ikke have det! Jeg kan slet ikke se idéen i at lave hvalpe hvis ikke det er for at forbedre det man allerede har. Og jeg kan slet ikke se ideen i at fyre en bunke hvalpe af fra en hanhund man ikke aner om giver noget der ikke er så godt(racetypisk).. Og så kommer det til at se ud som om det er pengene der driver værket... Og jo jeg ved da godt hun har givet en klækkelig sum for hanhunden..Men det har jeg også gjort, kun for at opdage at han ikke giver det jeg håbede og så må han ud i en pet-familie i stedet.. og bliver skrevet på tabskontoen.

Jeg har så kig på 2 andre tæver som skal parres senere i år.. Jeg ved fra lange snakke med dem at de har hund ligesom mig..Inde i stuen og sammen med familien. Jeg ved at opdrætter vil beholde en hvalp fra begge kombinationer. Og at planlægningen af kuldet har været længe undervejs. Og at socialiseringen er i top..

 

Jeg tænker at jeg kan definere hvad jeg ikke vil støtte sådan her:

Opdrættere der laver kuld uden at have tænkt grundigt over det, og uden at planlægge at beholde selv.

Opdrættere som ikke tager socialiseringen (og tempermenterne) meget seriøst.

Hvalpefabrikker gider jeg heller ikke støtte.. Og for mig er en hvalpefabrik en opdrætter som laver kuld efter kuld med salg for øje.

Jeg køber heller ikke fra opdrættere med en eller 2 hunde.. Og jeg køber slet ikke fra opdrættere der har hundene siddende i kasser..

En opdrætter der ikke har et opdrætsmål for øje, er heller ikke der jeg lægger mine penge. Hvis opdrætteren ikke kan se hvor henne hendes type skal rettes lidt til så er det ikke godt nok til mig.

Hvis opdrætter ikke virker dedikeret når jeg snakker med ham, og kan snakke i timevis om sin race. Så bliver han også sorteret fra.

 

Jeg vil have en opdrætter kigger på hver kombination hun vil lave og tænker " den fejl håber jeg kan rettes med denne tæves formidable sider og den force der håber jeg hanhunden giver videre til sit afkom".. og at opdrætter derfor kun laver den kombination hvis hun brænder for at beholde det selv eller noget af det hvertfald. Og jeg vil have opdrætterne kigger på deres hunde og er meget mere ærlige overfor sig selv mht om en given hund overhovedet KAN give noget godt til racen. Vores (opdrætternes) mål må være hele tiden at fosøge at lave noget der er sundere og bedre end det vi har..I hvertfald ikke dårligere.

[Gæst Janni privat]

Men som jeg sagde så giver det på ingen måde et billede af den almindelige hvalpekøber..

 

Jeg tror at mange hvalpekøbere "føler sig heldige" hvis de får lov at købe en hvalp fra en given opdrætter... Især hvis de har ledt længe..De tør ikke stille for mange krav "for tænk hvis opdrætter nægter at sælge så". Tit vil en sådan hvalpekøber se igenem fingre med nogle ting som de egentlig slet ikke har lyst til at acceptere.

Med mig er det jo den anden vej rundt.. Langt de fleste opdrættere i udlandet skar gerne deres ene arm af for at jeg valgte deres kennel som den næste..De er jo hellere ikke dummere end at de udmærket ved hvad en hvalp fra deres kennel indlemmet her og udstillet i det halve af Europa, ville betyde for deres kennel. Jeg har "råd til" at stille spørgsmålstegn ved ting jeg ikke kan have. Jeg kan altid finde en ny kennel at købe ved. Det tror en almindelig hvalpekøber ikke de kan.. Hvis først en dør smækker så smækkes alle døre..Opdrættere snakker jo sammen.

[Gæst zara]

Jeg står for at hente min nye hvalp om 14 dage. Beslutning om race og egenskaber har været mange år undervejs. Udkig efter den rigtige opdrætter ligeledes. Der er blevet kigget på mange opdrættere og hunde undervejs, mange er blevet tilbudt og afvist :-( For mig er avl på sundhed, mental og fysisk altafgørende. Jeg bliver lykkelig når jeg ser velproportionerede, blanke og intelligente, frimodige hunde og ulykkelig når jeg ser hunde, der tripper på benende, er stive i ryggen og mangler glimtet i øjnene. Jeg har arbejdet meget med mange forskellige typer hunde og ville aldrig støtte en kennel, der ikke både arbejde med fysisk og mental sundhed. Jeg har valgt en lille opdrætter, der går målrettet efter de samme værdier som jeg, ved udvælgelse af forældredyr og som bruger rigtig, rigtig meget tid på socialisering og motorisk uddannelse af hvalpene. Alligevel sender jeg en uddannet hvalpetester ind for at se hvalpen, inden det endelige køb! Jeg glæder mig som et lille barn :-) Jubiiiiii Så her lidt af hvert, egentlig meget politisk da det er helt utænkeligt for mig at "redde" en hvalp fra en fabrik, stald, ulovlig import ( de meldes fluks til FVST, DB eller politi ) og meget personligt da specifikke, personlige krav skal leveres af opdrætter.

[Gæst Spilop]

Det jeg mener er - har det interesse hvad kuldet/opdrættet generelt bidrager med og ikke hvad får JEG ud af at købe hvalp hos denne opdrætter.

 

Støtter jeg et opdræt der varetager racens eller egne interesser.

Støtter jeg et opdræt der kan levere den perfekte hvalp til mig, men grundlæggende ikke beskæftiger sig med "dyrevelfærd"

Lissom at stå i køledisken og tage stilling til om der skal bur- eller økoæg i kurven. Interesserer man sig for at tøtte op om den produktion (hunde, svin, kyllinger, heste) der varetager mere end det der kommer en selv til gode.

 

At havne ved mig er ligesom endestationen. Jeg har ikke bidraget til videreavl i 15 år, alle vil gerne eje mine hunde, men jeg synes ikke de er gode nok til avl. Så jeg vil bestemt sige egne int.

 

Mine hunde skal bruges til noget, egenskaberne er for mig det vigtigst for en race, men derfor vælger jeg alligevel i bund og grund de hunde jeg gør, fordi de skal bruges af MIG

 

jeg vælger også sunde hunde af egoistiske grunde, jeg vil gerne have dem i 100 år

 

Nå jeg tager min omplaceringhunde, så gør jeg det i bund og grund også for mig selv, jeg vil gerne lære nyt, udfordre mig selv og lære nyt.

 

Jeg spiser primært jagtet kød, det smager bedst, er sundt, dyret har haft det godt og det gør mig glad.

 

Nå det var så vist nok om MIG, men tror desværre hvis vi er nøgtern og helt ærlige at det er sådan det er.

[Umulia]

Dette plejede jo at være mit yndlingsemne, og jeg har meget stramme krav til hvor jeg vil købe hund henne - med mindre det er en omplacering, som de fleste af mine hunde har været.

 

Men med tiden har jeg lært at folk er ligeglade. De ønsker ikke at tage etisk stilling til hundekøb, de vil bare have ønskehunden til den rigtige pris, og det er for ubehageligt at tænke på hvad det evt. har haft af konsekvenser for generationer af andre hunde, at fremavle netop den hvalp.

 

For et par år siden begyndte jeg at skrive en bog om emnet, og havde også grønt lys fra et forlag. Men undervejs i arbejdet måtte jeg indse at ingen ville medvirke til projektet. DKK var lukket land. De ville gerne tale om østimport og fæle hundehandlere, men når samtalen kom ind på deres egne etiske standarder, var der pludselig ikke tid til at besvare flere spørgsmål.

Ingen opdrættere ville udtale sig, og kun én dyrlæge ville tage bladet fra munden (jeg henvendte mig til mere end 70 forskellige dyrlæger!).

 

Den eneste måde man kan ændre avl af hunde til det bedre, er ved at gøre hundekøberne mere bevidste om hvad det er de støtter med deres penge. Men som ovenfor nævnt møder man mest ligegyldighed eller berøringsangst overfor problemet. Som med så mange andre ting, skal der en eller anden slags krise eller nedsmeltning til før folk vågner op. Jeg har bestemt mig til at det i hvert fald ikke længere er mit problem. Jeg ville gerne hjælpe hunde, men mennesker fortjener det ikke.

[skipper-odense]

Med Skipper skal jeg gerne indrømme at der ikke lå de store moralske overvejelser bag købet, udover sundhed, stamtavle, at hvalpe og voksne hunde boede indenfor og at det ikke virkede som nogen fabrik.

 

For et halvt års tid siden var vi på kennelbesøg for at kigge på vores muligvis næste race. Og der trak jeg en streg i sandet. Det var alt for kommercielt for mig. De havde skiftet race fordi der var mere salg i den nye, hundene var sundhedstjekkede og søde og rare, men boede i et specielt hus og kom højest i stuen om aftenen. Der blev opdrættet efter efterspørgsel og hvis en tæve havde sundheden i orden så trak de automatisk 3 kuld på hende.

 

Det er sikkert ganske fine hvalpe de laver, men jeg vil ikke støtte noget der i så høj grad er baseret på profit. Men om det gør nogen forskel, det tvivler jeg på, de har jo ventelister til deres fremtidige kuld, og opdrætter samtidig en sjælden race i dk, der er nok ikke mange der gider til udlandet hvis man kan købe hos dem.

[Dina]

Men med tiden har jeg lært at folk er ligeglade. De ønsker ikke at tage etisk stilling til hundekøb, de vil bare have ønskehunden til den rigtige pris, og det er for ubehageligt at tænke på hvad det evt. har haft af konsekvenser for generationer af andre hunde, at fremavle netop den hvalp.

Men tror du ikke, at det i høj grad kommer an på, hvilken race man har udset sig? For langt de fleste racer af nogenlunde "normalt udseende" har avlen i generationer ikke haft de store konsekvenser, bortset lige fra den enkelte avlshund, der har haft det store uheld at havne hos en opdrætter, der kun har haft fokus på hvalpeindtægter og derfor har drevet voldavl på den enkelte tæve?

 

Synd, at din bog således blev bremset af DKK og uvillige dyrlæger, men med hundeweb og internettet i almindelighed.....kunne det ikke gøre det? Havde du udvalgt bestemte racer eller var det avl i almindelighed, du ville skrive om?

 

Den eneste måde man kan ændre avl af hunde til det bedre, er ved at gøre hundekøberne mere bevidste om hvad det er de støtter med deres penge. Men som ovenfor nævnt møder man mest ligegyldighed eller berøringsangst overfor problemet. Som med så mange andre ting, skal der en eller anden slags krise eller nedsmeltning til før folk vågner op.

Jeg mener, at du godt kan glemme alt om ligegyldighed og berøringsangst i forbindelse med anskaffelse af en hvalp. Fokus hos folk er bare et helt andet sted i den situation. Der fokuseres ikke på, om en opdrætter støtter det ene eller det andet i avlen. Der fokuseres på, at nu skal familien have en hundehvalp og hvor skal det dog blive dejligt. Der kan være tankeløshed eller direkte uvidenhed indblandet, men ikke ligegyldighed og berøringsangst.

 

Der er i hvert fald efterhånden sket en nedsmeltning hos bl.a. schæferfolket. Da jeg startede med at træne hund, havde næsten alle enten schæferhund eller labrador. I dag har masser stadig labrador, men den traditionelle schæferhund er erstattet af enten "en grå" eller en belgier. Ikke fordi kærligheden til schæferhunde er blegnet, men simpelthen fordi man ikke kunne opdrive en sådan uden HD, allergi og hjertefejl. Det var hjerteskærende at opleve. (Så der var og er stor brug for din bog!)

 

Jeg ville gerne hjælpe hunde, men mennesker fortjener det ikke.

De fleste gør nu, Umulia.

[Louisen]

Hvis først en dør smækker så smækkes alle døre..Opdrættere snakker jo sammen.

 

Det har ikke været min oplevelse. Jeg kender eksempler på købere, der er blevet afvist ét sted og senere accepteret et andet sted - trods at opdrætterne snakker sammen.

 

Jeg tror, at hvis man ikke er alt for retardo og snakker om bur-hunde og "hunden skal kende sin plads NEDERST I HIERAKIET!!" og den slags, og ellers er sød og venlig, så skal man virkelig jokke i spinaten, for at blive afvist så grundigt.

[Umulia]

Men tror du ikke, at det i høj grad kommer an på, hvilken race man har udset sig? For langt de fleste racer af nogenlunde "normalt udseende" har avlen i generationer ikke haft de store konsekvenser, bortset lige fra den enkelte avlshund, der har haft det store uheld at havne hos en opdrætter, der kun har haft fokus på hvalpeindtægter og derfor har drevet voldavl på den enkelte tæve?

 

Det er klart at nogle racer er hårdere ramt end andre. Der var også nogle enkelte racer, jeg havde tænkt mig at fokusere specielt på. Men nogle problemer, f.eks. linieavl, er generelle for alle racer.

 

Synd, at din bog således blev bremset af DKK og uvillige dyrlæger, men med hundeweb og internettet i almindelighed.....kunne det ikke gøre det? Havde du udvalgt bestemte racer eller var det avl i almindelighed, du ville skrive om?

 

Bogen skulle være en generel vejledning til hundekøbere, med særlig fokus på væsentlige problemområder.

At jeg ville få svært ved at trænge igennem hos DKK, var jeg forberedt på, men manglen på samarbejdsvilje fra dyrlægernes side skuffede mig fælt. Det giver et ubehageligt indtryk af, at en dårlig sundhedstilstand hos folks hunde, er god forretning.

 

At bruge internettet som kilde - bortset fra at finde baggrundsoplysninger og kontaktadresser - er simpelthen for usagligt. Hvis man skal skrive en bog af ordentlig kvalitet, skal den være baseret på solide kilder og interviews med navngivne personer.

 

Jeg mener, at du godt kan glemme alt om ligegyldighed og berøringsangst i forbindelse med anskaffelse af en hvalp. Fokus hos folk er bare et helt andet sted i den situation. Der fokuseres ikke på, om en opdrætter støtter det ene eller det andet i avlen. Der fokuseres på, at nu skal familien have en hundehvalp og hvor skal det dog blive dejligt. Der kan være tankeløshed eller direkte uvidenhed indblandet, men ikke ligegyldighed og berøringsangst.

 

Det er det samme for mig at se. Man vælger at se bort fra problemerne.

 

Der er i hvert fald efterhånden sket en nedsmeltning hos bl.a. schæferfolket. Da jeg startede med at træne hund, havde næsten alle enten schæferhund eller labrador. I dag har masser stadig labrador, men den traditionelle schæferhund er erstattet af enten "en grå" eller en belgier. Ikke fordi kærligheden til schæferhunde er blegnet, men simpelthen fordi man ikke kunne opdrive en sådan uden HD, allergi og hjertefejl. Det var hjerteskærende at opleve. (Så der var og er stor brug for din bog!)

 

Nu var schæferen også en af de racer, jeg ville gå specielt i dybden med.

 

 

De fleste gør nu, Umulia.

 

Du er uden tvivl et bedre menneske end jeg

[Biene]

 

 

 

 

Der er i hvert fald efterhånden sket en nedsmeltning hos bl.a. schæferfolket. Da jeg startede med at træne hund, havde næsten alle enten schæferhund eller labrador. I dag har masser stadig labrador, men den traditionelle schæferhund er erstattet af enten "en grå" eller en belgier. Ikke fordi kærligheden til schæferhunde er blegnet, men simpelthen fordi man ikke kunne opdrive en sådan uden HD, allergi og hjertefejl. Det var hjerteskærende at opleve. (Så der var og er stor brug for din bog!)

 

 

De fleste gør nu, Umulia.

 

Det er den grå, der er den traditionelle schæferhund. Når man ser gamle billeder af schæferhunde, er de den grå type. Der findes dog også sort/gule af den type.

De store tunge udstillingshunde er fremkommet i nyere tid.

 

Den rigtige schæferhund er den grå type:blink:, for "schæferhundeavl er brugshundeavl".

[Trixie83]

Her kan jeg svare helt ærligt - nej!

 

Jeg køber hund efter egne behov.

 

Min den første - Milo - blev købt som halvt stue/halvt staldopdræt sådan lidt impulsivt (vi have besluttet at få hund). Skulle bare se på ham - men endte med at få ham med hjem :stupid: Så absolut ingen etiske overvejelser der!

 

Luna blev bevidst købt uden stambog. Dvs der forligger ingen sundhedsundersøgelser af hverken hende eller forældre. Jeg kiggede på flere hvalpe, og mange steder blev valgt fra pga deres måde at holde hvalpene på (et sted levede de nærmest i deres egen afføring ) Har valgt at købe uden stambog, da jeg ikke bryder mig om den måde racen avles med bog på...

 

Så, jeg køber hund med mig-hat på!