Folks møde med hvalpen, et surt opstød

[Gæst Penis]

Hej med jer,

 

har en historie og et spørgsmål

 

jeg har en langhåret chihuahua hvalp på 13 uger uger og er selvfølgelig skide kær og alt det der og han tiltrækker da også en masse opmærksomhed fra omverdenen.

 

Det som jeg efterhånden bare er ved at være træt af er at når vi er ude og gå tur og møder andre mennesker på vejen så tager de det oftest som en selvfølge at de tror at det er ok at kalde hvalpen til sig for at tørre deres fedtede fingre af i den og lege med den som om det var deres egen.. Når det så er sket en 3- 10 gange i løbet af en gåtur så er han fuldstændig overgearet og ikke særlig sjov at gå tur med..

 

Mødte et par hertil aften som ligefrem stoppede op på cyklen for at pille nærmere på hunden og manden blev helt fornærmet da jeg trak videre med hunden.."hvaa må han ikke engang hilse??" Ehh nej, du har både drukket og har allerede kaldt ham for en rotte.. Desuden bliver han fuldstændig stresset over alle dem som gerne vil kalde ham til sig..

"men han står jo på bagbenene for at komme herover?"

Ja han er hvalp og meget nysgerrig af natur og jeg prøver faktisk træne ham i at gå pænt, det hjælper ikke at du kalder på ham..

"Men jeg vil jo bare gerne kæle med ham!"

Ja men så må du enten få din egen hund og få dine behov dækket eller hvis du hellere vil rode med andre folks dyr så kan du jo tage i zoo og klappe nogen geder!

 

Det kan godt være at jeg lyder som en sur stodder her men helt ærligt, jeg syntes sgu det er dårlig maner fra andres side.. Jeg står jo heller ikke og roder ved deres børn vel? Selvfølgelig skal en hvalp socialiseres og kunne med alle slags mennesker men så skal det gerne være på mine premisser og ikke fremmedes.. Jeg går ud fra at det ikke kun er mig som har disse oplevelser, så tænkte på om der var nogen som havde nogen gode bud på hvordan man håndterer disse mennesker?

[Gæst kleo]

Hej med jer,

 

har en historie og et spørgsmål

 

jeg har en langhåret chihuahua hvalp på 13 uger uger og er selvfølgelig skide kær og alt det der og han tiltrækker da også en masse opmærksomhed fra omverdenen.

 

Det som jeg efterhånden bare er ved at være træt af er at når vi er ude og gå tur og møder andre mennesker på vejen så tager de det oftest som en selvfølge at de tror at det er ok at kalde hvalpen til sig for at tørre deres fedtede fingre af i den og lege med den som om det var deres egen.. Når det så er sket en 3- 10 gange i løbet af en gåtur så er han fuldstændig overgearet og ikke særlig sjov at gå tur med..

 

Mødte et par hertil aften som ligefrem stoppede op på cyklen for at pille nærmere på hunden og manden blev helt fornærmet da jeg trak videre med hunden.."hvaa må han ikke engang hilse??" Ehh nej, du har både drukket og har allerede kaldt ham for en rotte.. Desuden bliver han fuldstændig stresset over alle dem som gerne vil kalde ham til sig..

"men han står jo på bagbenene for at komme herover?"

Ja han er hvalp og meget nysgerrig af natur og jeg prøver faktisk træne ham i at gå pænt, det hjælper ikke at du kalder på ham..

"Men jeg vil jo bare gerne kæle med ham!"

Ja men så må du enten få din egen hund og få dine behov dækket eller hvis du hellere vil rode med andre folks dyr så kan du jo tage i zoo og klappe nogen geder!

 

Det kan godt være at jeg lyder som en sur stodder her men helt ærligt, jeg syntes sgu det er dårlig maner fra andres side.. Jeg står jo heller ikke og roder ved deres børn vel? Selvfølgelig skal en hvalp socialiseres og kunne med alle slags mennesker men så skal det gerne være på mine premisser og ikke fremmedes.. Jeg går ud fra at det ikke kun er mig som har disse oplevelser, så tænkte på om der var nogen som havde nogen gode bud på hvordan man håndterer disse mennesker?

Min standard kommentar er : ja den er sød men jeg har lidt travlt vi hilser en anden gang;) så får det et stort smil og jeg trasker videre, det plejer at virke fint

[Gæst diddjy]

Det kan jeg godt forstå er frustrerende. Jeg spørger altid ejeren, om man må hilse på hunden, inden jeg gør det. For alle parters skyld. Desuden har jeg haft en hund, som ikke kunne li'/var bange for børn, og jeg var altid dybt taknemmelig, når jeg mødte forældre med små børn, som spurgte om lov, inden de nærmede sig ham. (Modsat engang hvor han stod udenfor og pludselig blev omringet af en flok børn, der ville snakke. Hans kropssprog sagde TYDELIGT, at han ikke var tryg (han var dog ikke aggressiv), og jeg var tosset. Ja ja, det er ikke alle børn, der er verdensmestre i at tolke hundes kropssprog, men jeg var stadig træt af det.

[anne-lise hansen]

Jeg kunne selv have skrevet den historie - nej det er bestemt ikke kun dig der oplever den slags ! Dog var der en der slog "rekorden " da Tot var hvalp - han var så fuld så han faldt ned i hovedet på Tot - der som altid tog det med ophøjet ro og bare kikkede forundret på ham , en anden ting der kan gøre mig lige så tosset er når voksne mennesker bare lige i forbifarten rækker ud efter især Tot, men efterhånden også Ollie og lader hånden køre hen over ryggen på dem - Tot er meget reserveret og bryder sig bestemt ikke om det - Ollie hopper op efter hånden og så får jeg tit at vide at han er agressiv ! Ja det er der da også rigtig mange 6 mds hvalpe der er ! Come On !!

[NickiA]

Det lyder også som jeg kunne have skrevet det. Her har det også nogle gange været en kamp at få folk til at forstå at selvom min hund gerne vil snakke så skal i altså pænt spørge ejer først. I stedet for bare at stikke fingrene ned til hende. Der er også mange der laver det nummer at kalde på hende hvilket jeg stadig (heldigvis i mindre grad) oplever men det er da møg frustrerende at have en hund som jo vildt gerne vil snakke men ender med at ligne en der er helt ustyrlig i snoren fordi at hun bliver kaldt på fra højre og venstre.

 

Det værste har godt nok været at de lader hende hoppe op af dem, og så når jeg irettesætter hende så siger de at de skal jeg ikke gøre for det gør ikke dem noget, nej men det gør altså mig noget, jeg havde meget svært ved at sige fra overfor fremmede da Aya var lille og det betyder også at jeg har en hund som nogle gange stadig tror at det er okay at hoppe op af fremmede, og det er altså bare ikke alle der kan lide det (forståeligt nok) og så får jeg en kommentar med at jeg har en uopdragen hund.

[Gæst snuseren]

:hmm:Det er virkeligt svært for snuseren det her, er det ligefrem et overgreb hvis folk vil kæle/snakke, med jeres hvalpe:vedikke:.....altså, jeg finder det ret naturligt hundehvalpe tiltrækker sig opmærksomhed fra både voksne og børn :engel:jeg jeg har yderst sjældent oplevet det som et problem,....her på H-F hører man da tit... jeg skal snart ud og" gramse hvalp" i morgen :banan:....er det kun for de særligt udvalgte med højere hundeuddannelse eller hvad, for så kan jeg godt se, at både børn og snuseren og ikke hundeejere er ude i ret store problemer ....eller, vi er måske ligefrem problemet over alle problemer!

[CrazyDogLady]

Min standard kommentar er : ja den er sød men jeg har lidt travlt vi hilser en anden gang;) så får det et stort smil og jeg trasker videre, det plejer at virke fint

 

 

Synes egentlig det er en fin kommentar, men tænker også, at de mennesker der gør sådan ikke lære noget af det. Jeg har sagt fra overfor flere end jeg kan huske, og begrundelsen havde været at de ikke spurgte først. Ja, de bliver pisse fornærmede og synes jeg er en sur kælling, men mon ikke de husker næste gang de møder en hund, at de skal spørge først? :blink:

[Gæst snuseren]

Synes egentlig det er en fin kommentar, men tænker også, at de mennesker der gør sådan ikke lære noget af det. Jeg har sagt fra overfor flere end jeg kan huske, og begrundelsen havde været at de ikke spurgte først. Ja, de bliver pisse fornærmede og synes jeg er en sur kælling, men mon ikke de husker næste gang de møder en hund, at de skal spørge først? :blink:

 

[Birgitta]

Tjah... jeg lader glad og gerne min lille hundehvalp lægge pels til alle mulige menneskers gramsen. Jeg ser det som en vigtig del af dens opdragelse.

 

Jeg har nemlig brug for at min hund vokser op og bliver tryg og glad overfor andre mennesker. Og ligesom min hvalp skal lære at køre med bus og tog og møde paraplyer og tordenvejr og være alene hjemme, så skal den også lære at omgås andre mennesker. Uanset om de er sorte eller hvide, mænd, kvinder eller børn i diverse størrelser, -gamle mennesker med rollatorer og handicappede med underlige bevægelser og kørestol.

 

Når så min hund bliver voksen, så kan jeg sortere i hvem den skal hilse på.

Det kan jeg ikke, hvis hun allerede i hvalpetiden har sorteret alle fremmede mennesker fra.

 

Men jeg bor også i en omegnskommune med ret tæt bebyggelse. Så er det et mareridt hvis en hund er bange for nogle af de mennesker vi måske møder flere gange om ugen.

[Umulia]

Helt enig med Birgitta. Det er godt træls at der efterhånden er så mange sure hundeejere i bybilledet. I gør ikke jer selv - og da slet ikke jeres hund! - en tjeneste.

[Gæst diddjy]

Bare fordi man ikke altid lader sin hund blive klappet af alle mulige fremmede mennesker, betyder det jo ikke, at den vokser op og bliver bange for fremmede. Den kan sagtens blive godt socialiseret, selvom man nogle gange frabeder sig leg med andre mennesker.

 

Desuden kan jeg ikke se, hvorfor det ikke er okay, at man gerne vil undgå, at hvalpen bliver forstyrret, når man er i gang med at træne den, hvis mange vil snakke med hvalpen/hunden imens.

 

Jeg er enig i, at man godt kan sige fra på en pæn måde. Der er ingen grund til at hvæse af folk. Men udover det står jeg ved ovenstående.

[NickiA]

I min verden må folk hjertens gerne snakke med min hund, men det kan ikke være så svært at spørge pænt først. Jeg går heller ikke og stikker hånden ned i deres barnevogne uden lige at forhøre mig med dem først.

[Umulia]

I skulle prøve hvordan det er at have en hvalp, som ingen vil hilse på. Det har været enormt svært at få Oluf socialiseret på fremmede mennesker, fordi folk har udråbt ham til at være "farlig kamphund" lige fra han var helt lille. Så tager man med kyshånd imod al positiv opmærksomhed.

Han bliver to år i næste måned, og kan desværre ikke lide fremmede mænd. Nogle flere gramsende fingre, medens han var hvalp, kunne måske have forebygget det.

[Birgitta]

Bare fordi man ikke altid lader sin hund blive klappet af alle mulige fremmede mennesker, betyder det jo ikke, at den vokser op og bliver bange for fremmede. Den kan sagtens blive godt socialiseret, selvom man nogle gange frabeder sig leg med andre mennesker.

 

Desuden kan jeg ikke se, hvorfor det ikke er okay, at man gerne vil undgå, at hvalpen bliver forstyrret, når man er i gang med at træne den, hvis mange vil snakke med hvalpen/hunden imens.

 

Jeg er enig i, at man godt kan sige fra på en pæn måde. Der er ingen grund til at hvæse af folk. Men udover det står jeg ved ovenstående.

 

Jeg lader ikke min hund klappe af alle mulige mennesker. Men min HVALP bliver klappet af alle der gider klappe den. Og de fleste hvalpe elsker den opmærksomhed. Alle mine HAR i hvert fald sat stor pris på den.

 

Jeg ville da aldrig tage min hvalp med til et sted med mennesker uden at det var for at træne pelsegramsning..

At lære sin hvalp reservation overfor fremmede vil følge den hele livet. Det kan ikke "aflæres" igen..

 

Hvis jeg træner med min hvalp, så gør jeg det ikke hvor der er mange mennesker.

Hvis jeg træner med min unghund, SÅ kan jeg enten afbryde træningen hvis nogen vil hilse, eller jeg kan bruge hilsningen i træningen. F.eks. hvis min unghund er tryg ved andre mennesker, så kan jeg dække den af på en gågade og gå nogle meter væk.

Så VIL der før eller siden komme nogen forbi der lige smiler og snakker med min hund.

Enten rejser den sig og hilser, eller også bliver den liggende. Den får masser af ros for det sidste. Især hvis den viser venlighed overfor de fremmede.

Men absolut ingen skældud for at rejse sig.

[Birgitta]

I min verden må folk hjertens gerne snakke med min hund, men det kan ikke være så svært at spørge pænt først. Jeg går heller ikke og stikker hånden ned i deres barnevogne uden lige at forhøre mig med dem først.

 

I min verden er min hvalps opdragelse vigtigere end opdragelsen af fremmede mennesker.

[anne-lise hansen]

:hmm:Det er virkeligt svært for snuseren det her, er det ligefrem et overgreb hvis folk vil kæle/snakke, med jeres hvalpe:vedikke:.....altså, jeg finder det ret naturligt hundehvalpe tiltrækker sig opmærksomhed fra både voksne og børn :engel:jeg jeg har yderst sjældent oplevet det som et problem,....her på H-F hører man da tit... jeg skal snart ud og" gramse hvalp" i morgen :banan:....er det kun for de særligt udvalgte med højere hundeuddannelse eller hvad, for så kan jeg godt se, at både børn og snuseren og ikke hundeejere er ude i ret store problemer ....eller, vi er måske ligefrem problemet over alle problemer!

Jeg har ikke spor imod at folk hilser på Ollie - bare de lige spørger først , især hvis jeg går og træner med ham , for han har rigeligt svært ved at koncentrere sig - men jeg synes ikke det er rimeligt at han bliver kaldt aggressiv bare fordi han reagerer som en hvalp ved at hoppe ud efter hånden.

[Hewlett]

Helt enig med Birgitta. Det er godt træls at der efterhånden er så mange sure hundeejere i bybilledet. I gør ikke jer selv - og da slet ikke jeres hund! - en tjeneste.

 

Det har skam intet at gøre med at være sur - det har noget at gøre med at man godt vil have lov til at kunne gå en tur med sin hvalp, uden at der er 100+ forskellige hænder der skal ned og røre. Vi begik jo desværre den fejl at vi ikke skærmede Ninja nok for fremmede mennesker. Det har muligvis bevirket at hun idag er reserveret overfor fremmede, og hendes første reaktion når de tager kontakt til hende er at gø af dem. Det kommer formentligt af at vi ikke har været gode nok til at fjerne hende fra situationen da hun var en usikker hvalp, så nu klarer hun det selv. Det ville jeg ønske nogen havde kunne advare os om dengang.

 

I skulle prøve hvordan det er at have en hvalp, som ingen vil hilse på. Det har været enormt svært at få Oluf socialiseret på fremmede mennesker, fordi folk har udråbt ham til at være "farlig kamphund" lige fra han var helt lille. Så tager man med kyshånd imod al positiv opmærksomhed.

Han bliver to år i næste måned, og kan desværre ikke lide fremmede mænd. Nogle flere gramsende fingre, medens han var hvalp, kunne måske have forebygget det.

 

... Og Ninja har hilst på et hav at fremmede mænd da hun var bette, og hun bryder sig stadig ikke om dem.

 

 

 

Til TS: Et kort, simpelt og bestemt 'Vi hilser ikke' burde være tricket. Om folk så bliver fornærmede eller sure kan du jo heldigvis være bedøvende ligeglad med, du er alligevel på vej videre :5up:

[sagapigen]

Jeg lader ikke min hund klappe af alle mulige mennesker. Men min HVALP bliver klappet af alle der gider klappe den. Og de fleste hvalpe elsker den opmærksomhed. Alle mine HAR i hvert fald sat stor pris på den.

 

Jeg ville da aldrig tage min hvalp med til et sted med mennesker uden at det var for at træne pelsegramsning..

At lære sin hvalp reservation overfor fremmede vil følge den hele livet. Det kan ikke "aflæres" igen..

 

Hvis jeg træner med min hvalp, så gør jeg det ikke hvor der er mange mennesker.

Hvis jeg træner med min unghund, SÅ kan jeg enten afbryde træningen hvis nogen vil hilse, eller jeg kan bruge hilsningen i træningen. F.eks. hvis min unghund er tryg ved andre mennesker, så kan jeg dække den af på en gågade og gå nogle meter væk.

Så VIL der før eller siden komme nogen forbi der lige smiler og snakker med min hund.

Enten rejser den sig og hilser, eller også bliver den liggende. Den får masser af ros for det sidste. Især hvis den viser venlighed overfor de fremmede.

Men absolut ingen skældud for at rejse sig.

 

Men hvis du lader folk uhæmmet gramse på din hvalp, risikerer du at dens grænser bliver overskredet. Sådanne dårlige oplevelser kan også medfører reservation senere i livet.

 

Jeg læser ingen steder at der er nogen der aldrig lader deres hvalp hilse, derimod at de gerne vil have bare en smule kontrol med hvad der foregår og hvilken indlæring hvalpen får ud af møderne. Derfor er det, i mine øjne, smart nok at afvise folk, hvis man i det øjeblik ikke lige har overskuddet til at sikre hvalpen en god oplevelse.

[Hewlett]

Men hvis du lader folk uhæmmet gramse på din hvalp, risikerer du at dens grænser bliver overskredet. Sådanne dårlige oplevelser kan også medfører reservation senere i livet.

 

Jeg læser ingen steder at der er nogen der aldrig lader deres hvalp hilse, derimod at de gerne vil have bare en smule kontrol med hvad der foregår og hvilken indlæring hvalpen får ud af møderne. Derfor er det, i mine øjne, smart nok at afvise folk, hvis man i det øjeblik ikke lige har overskuddet til at sikre hvalpen en god oplevelse.

 

Kan ikke like fra mobilen, men er fuldstændig enig.

[Birgitta]

Men hvis du lader folk uhæmmet gramse på din hvalp, risikerer du at dens grænser bliver overskredet. Sådanne dårlige oplevelser kan også medfører reservation senere i livet.

 

Jeg læser ingen steder at der er nogen der aldrig lader deres hvalp hilse, derimod at de gerne vil have bare en smule kontrol med hvad der foregår og hvilken indlæring hvalpen får ud af møderne. Derfor er det, i mine øjne, smart nok at afvise folk, hvis man i det øjeblik ikke lige har overskuddet til at sikre hvalpen en god oplevelse.

 

DET er årsagen til at jeg vil have en hvalp når den er 8 uger. Den HAR ikke så mange forbehold. Den har ingen grænser, der bliver overskredet.

En sund hvalp vil i den alder møde alting med nysgerrighed.

Alle mine hvalpe har været sådan: Jo mere grams, jo bedre.

 

8 uger er den perfekte alder. Jeg ville sige nejtak til en hvalp hvis opdrætter insisterede på at beholde den til den var 10 uger.

 

Det kan være det rigtige for nogle hvalpe. Og for nogle hvalpekøbere. Men ikke for mig. Og ikke for den hvalp, der skal være min.

 

Hvis min hvalp får nok og kravler om bag mig og/eller lægger sig til at sove, så beskytter jeg den naturligvis. Men så længe den selv har lyst, så kunne jeg ikke drømme om at sige at den ikke må.

Her taler jeg om helt unge hvalpe med stor "nuttefaktor". Det er den slags vi debatterer, ikke?

[Hewlett]

DET er årsagen til at jeg vil have en hvalp når den er 8 uger. Den HAR ikke så mange forbehold. Den har ingen grænser, der bliver overskredet.

En sund hvalp vil i den alder møde alting med nysgerrighed.

Alle mine hvalpe har været sådan: Jo mere grams, jo bedre.

 

 

Det markerede: Er det noget du baserer ud fra din egen erfaring ?

[sagapigen]

DET er årsagen til at jeg vil have en hvalp når den er 8 uger. Den HAR ikke så mange forbehold. Den har ingen grænser, der bliver overskredet.

En sund hvalp vil i den alder møde alting med nysgerrighed.

Alle mine hvalpe har været sådan: Jo mere grams, jo bedre.

 

8 uger er den perfekte alder. Jeg ville sige nejtak til en hvalp hvis opdrætter insisterede på at beholde den til den var 10 uger.

 

Det kan være det rigtige for nogle hvalpe. Og for nogle hvalpekøbere. Men ikke for mig. Og ikke for den hvalp, der skal være min.

 

Hvis min hvalp får nok og kravler om bag mig og/eller lægger sig til at sove, så beskytter jeg den naturligvis. Men så længe den selv har lyst, så kunne jeg ikke drømme om at sige at den ikke må.

Her taler jeg om helt unge hvalpe med stor "nuttefaktor". Det er den slags vi debatterer, ikke?

 

Okay, jeg har en anden oplevelse. Min var så 10 uger da jeg fik ham, jeg skal ikke kunne sige om det er årsagen. Dog var han socialiseret fra opdrætteren, på alt mellem himmel og jord. Jeg tænker at race evt også kan spille ind?

[Ascha]

Jeg synes heller ikke det har været et problem for mig at folk har gramset på mine hvalpe uden at have spurgt først og når de bliver voksne synes jeg det er en fordel at hunden har været vant til at folk pludselig kan finde på at tage fat i dens hale, klappe den hårdt på hoved eller lave et schæferklap (klappe hårdt på ribbenene), for jeg kan jo ikke altid styre hvad der sker og har ikke øjne i nakken. Er ens hund vant til sådan en lidt mærkelig behandling fra ung af, klarer den det også bedre som voksen og så må den også lære at søge mig hvis den bliver utryg.

 

Generelt tror jeg at folk er blevet mere projektorienterede i deres hundehold og vil planlægge alt for meget efter skemaer de har lavet i deres hoveder. Går det så ikke helt efter planen (og det gør det jo sjældent for man ikke kan styre fremmede mennesker) har de ikke en plan B og så kan det gå galt, med sure hundeejere til følge, der føler deres egne grænser overskredet. Skal man træne uden forstyrrelser fra mennesker må man altså finde et sted hvor man kan overskue området. Det ser jeg som ejerens ansvar for at sætte hvalpen op til at få succes.

 

Nu er det selvfølgelig ikke sådan at jeg har stået med hænderne i siden og ladet mine hvalpe få det ene chok efter det andet, men jeg venter altid lige og ser hvordan den tackler en uvant, måske skræmmende situation, før jeg bryder ind og skærmer af. Der er imo ingen grund til at skærme af før hvalpen føler sig utryg,.. det skaber bare usikre og hjælpeløse hunde der ikke lærer at forholde sig til omverdenen.

[Gæst snuseren]

Jeg synes heller ikke det har været et problem for mig at folk har gramset på mine hvalpe uden at have spurgt først og når de bliver voksne synes jeg det er en fordel at hunden har været vant til at folk pludselig kan finde på at tage fat i dens hale, klappe den hårdt på hoved eller lave et schæferklap (klappe hårdt på ribbenene), for jeg kan jo ikke altid styre hvad der sker og har ikke øjne i nakken. Er ens hund vant til sådan en lidt mærkelig behandling fra ung af, klarer den det også bedre som voksen og så må den også lære at søge mig hvis den bliver utryg.

 

Generelt tror jeg at folk er blevet mere projektorienterede i deres hundehold og vil planlægge alt for meget efter skemaer de har lavet i deres hoveder. Går det så ikke helt efter planen (og det gør det jo sjældent for man ikke kan styre fremmede mennesker) har de ikke en plan B og så kan det gå galt, med sure hundeejere til følge, der føler deres egne grænser overskredet. Skal man træne uden forstyrrelser fra mennesker må man altså finde et sted hvor man kan overskue området. Det ser jeg som ejerens ansvar for at sætte hvalpen op til at få succes.

 

Nu er det selvfølgelig ikke sådan at jeg har stået med hænderne i siden og ladet mine hvalpe få det ene chok efter det andet, men jeg venter altid lige og ser hvordan den tackler en uvant, måske skræmmende situation, før jeg bryder ind og skærmer af. Der er imo ingen grund til at skærme af før hvalpen føler sig utryg,.. det skaber bare usikre og hjælpeløse hunde der ikke lærer at forholde sig til omverdenen.

 

:5up: Fornuftige hundeejere har altid en plan B klar, det er ret fornuftigt med en sådan .....man kan også kalde det en nødplan, problemet er som jeg ser det.....hvis den plan bliver hovedplan for hundeejere, bliver resultatet nemt utrygge hunde der er påvirket af deres utrygge ejere,....glade og trygge hunde, og ejere der ikke ser farer lurer overalt hvor de færdes, bruger plan B med omtanke.....det kan naturligvis være hundens sikkerhed det gælder.....men så får hundehvalpe nok et fejlagtigt indtryk, hvis glæden ved møde bremses ved at blive slæbt baglæns i snoren.

[Gæst mulline]

Nu er min hvalp efterhånden 10 måneder gammel, men jo mere hvalpe gramsen jo bedre, han elsker det stadig er helt enig med de andre fortalere