1 intakt han + 1 han mere?

[Gæst SilentCoconut]

Ligenu har vi en intakt islandsk fårehunde han, på knap 3 år. Han er rigtig god med andre hunde og vil bare lege, han er ligeglad med størrelse, og har tit leget med en voksen golden retriever tæve, selvom hun klart var ham overlegen. :blink:

Men vi går med det nærende ønske at anskaffe os en hund mere. Og vi har besluttet at det skal være af racen Canaanhund (helst ingen kommentar af valg af race). Og det skal helst være en hanhund, da vi også har haft tæver før, men foretrækker hanhunde.

Men har læst og hørt mange steder, at der kommer magtkampe mellem to hanner når de bliver kønsmodne.

 

Jeg er uden tvivl sikker på at vores nuværende hund vil acceptere en hanhvalp i huset, men er mere i tvivl når de bliver ældre? Vores nuværende hund, er 'under tøfflen' han ved at vi bestemmer og respekterer det. Men har læst at nogen Canaanhunde lider af 'egetkønsaggression' når de bliver ældre, men hvad hvis de har gået sammen med den anden fra den var lille? Men alligevel, så har kennelen 11 hunde og så vidt jeg kan se, går de da helt fint sammen? :vedikke:Kastration er en sidste udvej, da vi helst ser at de er intakte.

Der er ingen mulighed for at den kommende hvalp og den nuværende hund kan mødes først, da opdrætter bor i Sverige, og vi i østjylland, og vores hund hader at køre i bil, i mere end en halv time.

 

Er lidt lost på den her

Redigeret Juli 28, 2013 af SilentCoconut

[anne-lise hansen]

Det er altså ikke umuligt at have 2 hanhunde sammen - jeg har haft 2 hunde siden 1990 - først han & tæve og da tæven blev aflivet altid kun hanner , jeg har aldrig oplevet slagsmål mellem dem og airedalehanner kan være temmelig stridbare , jeg tror det har meget at sige at hundene ved hvem der bestemmer, men også at man lærer især hvalpen at respektere den voksne, jeg tror også det har noget at sige at man ikke har tæver samtidig - så hannerne ikke behøver at koncentrere sig om deres hormoner.

[Gæst DorteDK]

Det er jo ret svært at sige. Jeg havde også min tvivl da vi anskaffede Zeus for et år siden snart... har i forvejen en lab på 7 år, begge intakte han-hunde.

 

Indtil nu har der intet været, der er bare lige det at den store ikke kan sige fra - og den lille sommetider bider den store - jeg kan se det er i leg men den store bryder sig bestemt ikke om det - det holder jeg øje med og stopper.

Det er nok mest træls at jeg ikke bare kan lade dem være i haven sammen uden opsyn - altså nogen gange holder jeg øje indefra hvis jeg lige støvsuger gør rent mv.. eller laver havearbejde.

 

Men jeg har fundet ud af det er når den lille kommer hjem fra gåtur/træning da er han lidt opkørt og da skal de ikke i haven sammen, så går den vilde jagt, og da den store som sagt ikke kan lide det stopper jeg det.

Det er faktisk det eneste "problem" vi har haft - endnu, for aner jo ikke hvad der vil ske... dog er den lille kønsmoden - og jeg forventer at de der vilde lege forsvinder i takt med at den lille bliver mere voksen og følsom

Og i øvrigt velkommen til

[anne-lise hansen]

Det er jo ret svært at sige. Jeg havde også min tvivl da vi anskaffede Zeus for et år siden snart... har i forvejen en lab på 7 år, begge intakte han-hunde.

 

Indtil nu har der intet været, der er bare lige det at den store ikke kan sige fra - og den lille sommetider bider den store - jeg kan se det er i leg men den store bryder sig bestemt ikke om det - det holder jeg øje med og stopper.

Det er nok mest træls at jeg ikke bare kan lade dem være i haven sammen uden opsyn - altså nogen gange holder jeg øje indefra hvis jeg lige støvsuger gør rent mv.. eller laver havearbejde.

 

Men jeg har fundet ud af det er når den lille kommer hjem fra gåtur/træning da er han lidt opkørt og da skal de ikke i haven sammen, så går den vilde jagt, og da den store som sagt ikke kan lide det stopper jeg det.

Det er faktisk det eneste "problem" vi har haft - endnu, for aner jo ikke hvad der vil ske... dog er den lille kønsmoden - og jeg forventer at de der vilde lege forsvinder i takt med at den lille bliver mere voksen og følsom

Og i øvrigt velkommen til

Her hos mig siger Tot heller ikke fra , men jeg håber det kommer når Ollie bliver kønsmoden - dog vil jeg sige at med 2 hanner skal man passe mere på hvis man møder en 3. han fks i en hundeskov - det kan gå galt lynhurtigt og at stå med 2 hunde der slås med en 3. er IKKE sjovt !

[JeanetteH]

Hvis det er en race, der har tendens til egetkøns-aggressivitet, ville jeg ikke turde...

 

Nu ligger det ikke til labben at have egetkønsaggressivitet, og det er da også derfor at jeg ikke tøver ved at få en tæve mere.

 

Men nej, jeg ville ikke turde få en hund med egetkønsaggressivitet, hvis min egen hund var samme køn. Og det er lige meget om de vokser op sammen. Det har intet at sige.. Altid.

 

Du kan være heldig.. Who knows.

[Gæst SilentCoconut]

Vi bor ude på landet, der er andre hunde herude, dog ikke lige ved siden af os, så tæver er ikke noget problem.

Kan godt se problemet med egetkønsaggressivitet, men det er mest set ved de Canaanhunde der er alenehunde og bor helt isoleret fra omverdenen = dårligt socialiseret.

Men Canaanhunde, knytter sig meget til sin familie, og flok, men det er bare vigtigt at den ved hvor henne den ligger rangordenen. Og hvis den bare er 100 % sikker på hvor henne den ligger, burde det vel ikke været et problem?

[Gæst kleo]

Jeg har altid haft tæver, lige nu 3 hvoraf de to er eget køns agressive intet problem mellem husfæller men ingen af dem kan med fremmede tæver, her i huset stopper jeg alt optræk til ballade, mine hunde "finder ikke ud af det selv" man er gode venner og jeg gider ikke knurreri m.m det fungerer rigtig fint og har gjort det i flere år;)

[Gæst SilentCoconut]

Jeg har altid haft tæver, lige nu 3 hvoraf de to er eget køns agressive intet problem mellem husfæller men ingen af dem kan med fremmede tæver, her i huset stopper jeg alt optræk til ballade, mine hunde "finder ikke ud af det selv" man er gode venner og jeg gider ikke knurreri m.m det fungerer rigtig fint og har gjort det i flere år;)

 

Så hvis man bare er bestemt overfor dem fra starten af, at man ikke gider knurreri m.m, så kan de godt fungere sammen, selvom den nye kan være egetkønsaggressiv?

[Gæst kleo]

Så hvis man bare er bestemt overfor dem fra starten af, at man ikke gider knurreri m.m, så kan de godt fungere sammen, selvom den nye kan være egetkønsaggressiv?

Hos mig ja;) Kleo er nu 9 år og kan absolut ikke med fremmede tæver jeg har haft hende sammen med Pittit og nu Alfen ( som også er egetkøns agressiv) og Pjevs alle tæver, desuden akcepteret hun min søsters 3 år gamle schæfer tæve som hun har kendt fra den var hvalp;)

[Gæst Beaglepack]

Hvis I får den nye hund fra hvalp og den voksne hund ellers er i orden på alle punkter - så kan jeg ikke se der skulle blive problemer. Det handler om at være en god "leder" - altså lede og fordele arbejde og samarbejde mellem hundene. De skal selv til en vis grad ordne rangordenen og sætte hinanden "på plads" - gennem leg og jagtlege samt almindelig socialisering.

 

Jeg har selv 3 han hunde som alle er intakte - der er cirka 3 år mellem dem og der har aldrig været optræk til problemer - heller ikke under køns modningen, som vi faktisk ikke har bemærket sådan for alvor.

[Umulia]

Jeg synes du får nogle rigtig dårlige råd her, bliver jeg nødt til at sige. Folk kender vist ikke meget til den race, du har tænkt dig at få. Beklager, men man bliver nødt til at kommentere på racen, for som nogle også er inde på, er der ret store forskelle racerne imellem.

 

Jeg har selv prøvet kombinationen ældste hanhund, Labblanding, ikke egetkønsaggressiv og yngste hanhund, Spidshund, egetkønsaggressiv. Jeg var nødt til at skaffe mig af med den unge da han blev kønsmoden, ellers havde han slået den anden ihjel.

Det var forøvrigt næsten hvad der skete for en i min tidligere klub, hvis to hanhunde røg i flæsket på hinanden medens de var alene hjemme. Den ældste overlevede med nød og næppe med et brækket ben, den yngste måtte aflives pga. de kvæstelser den fik, da ejeren forgæves forsøgte at få den til at slippe den ældstes ben. Denne ejer var på landsholdet i lydighed, så han burde vide hvad han gjorde. Men klog nok til at vælge to hunde, der passede bedre sammen, var han altså ikke.

 

Hvis Canaanhunden havde været den ældste, tvivler jeg ikke på at en yngre hyrdehund ville have indordnet sig fredeligt, og de to kunne leve sammen i relativ harmoni. Men en "blød" race som den ældste og en "hård" som yngste = magtkamp. I bedste tilfælde bliver din Islandske Fårehund bare vildt stresset, i værste tilfælde bliver der slagsmål, som Canaanhunden vinder.

 

Ydermere er der noget i det du skriver, der tyder på at du ikke helt har tjek på det der med hundes indbyrdes forhold. Du tror at hvis du kan forhindre dem i at knurre af hinanden, så bliver der ingen konflikt? Forkert! De går bare direkte til at bide, og det sker så hurtigt at du ikke når at opdage det før det er for sent.

Det er meget vigtigt at lade hunde have deres sprog, inklusive afstandssøgende signaler som knurren og snappen. Det er sådan bid og slagsmål forhindres.

 

Hvis du vælger at få en Canaanhund som nr. 2, bør du for det første sørge for at blive opdateret på din viden om hundetræning, og for det andet bør du aldrig lade de to hunde være sammen uden opsyn.

[Gæst SilentCoconut]

Hvis I får den nye hund fra hvalp og den voksne hund ellers er i orden på alle punkter - så kan jeg ikke se der skulle blive problemer. Det handler om at være en god "leder" - altså lede og fordele arbejde og samarbejde mellem hundene. De skal selv til en vis grad ordne rangordenen og sætte hinanden "på plads" - gennem leg og jagtlege samt almindelig socialisering.

 

Jeg har selv 3 han hunde som alle er intakte - der er cirka 3 år mellem dem og der har aldrig været optræk til problemer - heller ikke under køns modningen, som vi faktisk ikke har bemærket sådan for alvor.

 

Kan du uddybe det med at den voksne hund er i orden på alle punkter?

Jeg vil selv mene at han er i orden, han passer til vores familie. Men han er meget hvalpet i det. Han leger rigtig meget, men høre alligevel efter.

Folk spørger ofte om han bliver større når de møder ham, fordi han opfører sig lidt hvalpet og ligner stadig lidt en hvalp

[soegaard]

TS; hvis du vælger at gå videre med dette og får hunden hjem, så håber vi selvfølgelig at det går uden problemer. MEN, hvad hvis det ikke gør?? Hvor langt er du villig til at gå for at få det til at fungere? og hvem af hundene skal skifte hjem hvis de slet ikke kan sammen?

[Gæst Beaglepack]

Kan du uddybe det med at den voksne hund er i orden på alle punkter?

Jeg vil selv mene at han er i orden, han passer til vores familie. Men han er meget hvalpet i det. Han leger rigtig meget, men høre alligevel efter.

Folk spørger ofte om han bliver større når de møder ham, fordi han opfører sig lidt hvalpet og ligner stadig lidt en hvalp

 

Ja det kan jeg godt!

Den ældste hund skal være i stand til at opdrage på hvalpen - det vil sige socialisere, lege, oplære den i hundesprog - det er vist den betegnelse jeg nemmest kan bruge. Den voksne hund skal kunne sige fra over for hvalpen - sætte den på plads og fortælle den skal opføre sig ordentlig - samtidig skal den også kunne give hvalpen rækkevidde til at være vild og fræk, for så derefter at kunne dæmpe den igen, når det bliver for meget.

 

Der er meget forskellighed i de to typer hunde du har valgt og derfor må du være forberedt på at det måske ikke kommer til at gå. Jeg ville vælge den samme race - eller i hver fald en race der matcher den du allerede har.

Mit eget han hunde hold er valgt ud fra største omhu - der ligger meget planlægning bag mine 3 hunde, selvom de er samme race.

[Gæst SilentCoconut]

Umulia - Jeg har forstand på hundenes indbyrdes sprog, jeg har bare aldrig haft 2 hanhunde boende sammen. Og ud fra det hun skrev, gik jeg ud fra at det måske ville hjælpe

Men jeg vil helst undgå at de ryger i totterne på hinanden og gør skade.

Men ud fra det du skriver, overvejer jeg kraftigt at vælge en tæve i stedet, det er jo ikke kønnet jeg har forelsket mig i, men racen

Hvornår kan en tæve tidligst blive steriliseret? Vi ønsker under ingen omstændigheder uønsket hvalpe, og vil helst undgå bloddrypperi, og alt det der fører med en tæve i løbetid.

[cs-dumle]

Vi har to hanhunde sammen. Den ældste en engelsk cocker/ft spaniel og den yngste en irsk setter. Den yngste er nu 11mdr og det fungerer stadig ubeklagelig godt. De respekterer fuldt ud hinandens signaler. Når den ene siger fra bliver det respekteret af den anden og omvendt. De virker som to hunde der ville være kede af at leve uden hinanden.

men... når det er sagt. Må give Umulia ret. Racen har bare meget at sige! Vi priser os lykkelige for at vi har to hunde, der af sind er sådan, at er der optræk til ballade vælger de begge at trække sig.

 

Før setteren havde vi en cairn terrier tæve. Hun blev syg til sidst og begyndte at springe på vores cocker, for hvad der for os så ud til at være uden grund, men cockeren valgte også altid at løbe væk, trække sig og gemme sig væk under sengen. Havde vi haft to terrier tror jeg der havde været store slåskampe på den tid. Jeg ville aldrig vælge at holde to intakte "stærke" hunde sammen eller for den sags skyld en "stærk" med en "blød".

 

og så det med signalerne. Herhjemme bliver der ofte knurret og i værste tilfælde snappet ud. Det er for det meste den gamle der ser sig nødsaget til det når den unge ikke holder afstand når han ligger med sine sager, men det sker da også at den unge knurrer hvis ikke den gamle holder afstand nok (det gør han dog oftest helt af sig selv). Det får de lov til! Det er jo på den måde den gamle siger til den unge at han skal smutte og er jo netop de signaler der gør at det ikke udvikler sig til bid.

En enkelt gang har den gamle haft den unge helt nede at ligge, da han blev ved med at komme til hans ben. Hvalpen skreg som en stukken gris og den gamle tog sit ben og gik. Ingen bidsår, ingen skrammer eller lignende, men lidt savl i nakken, var hvad hvalpen havde. Han er aldrig siden gået så tæt på den gamles ben og den gamle har aldrig siden markeret på den måde, så det har virket.

 

Så længe det går så godt lader vi dem klare deres konflikter helt selv! Da vi havde terrieren og hun ignorerede cockerens advarsler, huggede hans ben alligevel og fløj i struben på ham hvis han nærmede sig derefter var det en helt anden snak. Dengang hed det sig at de aldrig fik tyggeting i nærheden af hinanden og man måtte have øjne i nakken 24/7 i tilfælde af at der var noget spiseligt i nærheden. Her måtte vi ofte ind og stoppe terrieren når hun var for hård ved cockeren, men omvendt måtte vi til tider stoppe cockeren når han blev for vild i leg og tromlede terrieren.

Selvom de to var af forskellig køn er jeg i dag glad for at have mere "lige" hunde.

 

Nå... jeg ender altid med at snakke om egne erfaringer, men det er nu engang dem jeg bedst kan snakke ud fra. Hvad jeg mener er jeg syntes i bør tænke jer rigtig rigtig godt om inden i anskaffer jer en intakt hanhund, der er mere "hård" i det end den i nu har. Vær forberedt på det kan ende i kastration, men i værste tilfælde vil det ikke engang løse problemet hvis hundene allerede har set sig sure på hinanden.

og så syntes jeg man bør lade hundene knurre af hinanden for at markerer hvor deres grænser går. Så længe det bliver respekteret og ikke udvikler sig bliver det som regel mindre med tiden fordi de hver især lære hinandens grænser at kende og ikke overskrider dem længere.

[Umulia]

Umulia - Jeg har forstand på hundenes indbyrdes sprog, jeg har bare aldrig haft 2 hanhunde boende sammen. Og ud fra det hun skrev, gik jeg ud fra at det måske ville hjælpe

Men jeg vil helst undgå at de ryger i totterne på hinanden og gør skade.

Men ud fra det du skriver, overvejer jeg kraftigt at vælge en tæve i stedet, det er jo ikke kønnet jeg har forelsket mig i, men racen

Hvornår kan en tæve tidligst blive steriliseret? Vi ønsker under ingen omstændigheder uønsket hvalpe, og vil helst undgå bloddrypperi, og alt det der fører med en tæve i løbetid.

 

Det lyder fornuftigt med en tæve :5up: Tæver bliver som regel de dominerende i et par, uanset alder. Det vil hanhunden bedre kunne leve med.

 

Der er meget delte meninger om det bedste tidstpunkt for sterilisering. I USA gør de det helt ned til 8 uger. Det er jeg nu ikke sikker på er den bedste idé. Jeg tror de fleste går ind for at lade tæven have den første løbetid, så hun er lidt "voksen i hovedet" inden hun bliver steriliseret. Det er også værd at bemærke at jo tidligere man steriliserer, jo bedre er tæven beskyttet mod mælkekirtelkræft. Nogle dyrlæger anbefaler at det bliver gjort inden første løbetid, netop af den grund.

 

Jeg har selv prøvet at have to hanner og en af hvert køn, og jeg foretrækker helt klart det sidste. Det er også hvad jeg har nu, og tæven er steriliseret. To tæver ville jeg ikke engang overveje. Men igen, det kommer enormt meget an på race.

Uanset hvilken kombination kan det selvfølgelig gå godt, men det er alligevel rart at kende risikoen, synes jeg.

 

Jeg er glad for at du er opmærksom på hundesproget. En Canaanhund er en rigtig "ur-race", som har et meget godt hundesprog, men til gengæld også vil have svært ved at indordne sig under en ejer, der ikke forstår den. Jeg synes det er spændende hund, men den hører ikke til de nemmeste.

[Gæst DorteDK]

Her hos mig siger Tot heller ikke fra , men jeg håber det kommer når Ollie bliver kønsmoden - dog vil jeg sige at med 2 hanner skal man passe mere på hvis man møder en 3. han fks i en hundeskov - det kan gå galt lynhurtigt og at stå med 2 hunde der slås med en 3. er IKKE sjovt !

Det er jeg meget obs på, og har været det siden starten jeg lufter faktisk en af gangen da jeg nyder enetiden med dem men da jeg var i hundeskoven i sidste uge var det kun med Zeus, jeg ville ikke have begge med da jeg forventer/tror at de ville forsvare hinanden... selvom den lille tit bider den store.... altså herhjemme - så tror jeg alligevel de har et bånd sammen.

[korvis]

Er meget enig med Umulia! Der er virkelig stor forskel på racer, og på racer der "som race er egetkønsaggresive", og individer af en race der ikke burde være egetkønsaggressive men som er det. Er også helt enig med Umulia i at det havde set helt anderledes ud hvis Canaanhunden var den ældste og islænderen den yngste. Så hvis du har bestemt dig for en Canaan som næste hund, ville jeg absolut vælge en tæve, af samme grunde sm Umulia nævner.

 

Mht. tæver og løbetid, så er det jo ikke alle tæver der drypper, bare som en parentese. Men med en hanhund og en tæve i samme hjem, er det nok en god idé at få én af dem neutraliseret.

[Gæst SilentCoconut]

Er meget enig med Umulia! Der er virkelig stor forskel på racer, og på racer der "som race er egetkønsaggresive", og individer af en race der ikke burde være egetkønsaggressive men som er det. Er også helt enig med Umulia i at det havde set helt anderledes ud hvis Canaanhunden var den ældste og islænderen den yngste. Så hvis du har bestemt dig for en Canaan som næste hund, ville jeg absolut vælge en tæve, af samme grunde sm Umulia nævner.

 

Mht. tæver og løbetid, så er det jo ikke alle tæver der drypper, bare som en parentese. Men med en hanhund og en tæve i samme hjem, er det nok en god idé at få én af dem neutraliseret.

 

Vi har også besluttet os for en tæve, som skal steriliseres, da vi helst ser at hanhunden er intakt :blink:

Nu mangler vi bare et tævenavn

[Ulla H]

Som ejer af 2 hanhunde vil jeg også sige, at en hanhund er nok. Her er de yngste på 3 år, der truer ham på 5 år. Og det sker, hvis de ophidses at den yngste springer på den ældste, der normalt ikke vil forsvare sig.

Den yngstes far har så samme sind, kommer fra familie med 2 hanner. Dog har vi begge tæver. At kastrerer den ene hjælper ikke nødvendigvis, ligeso sterilisation af tæver iikke har indvirkning på egetkønsaggresion.

At tro at fordi hundene er extremt lydige og kender deres plads i forhold til ejer, så går det nok, har historien vist er en skrøne.

Det har intet med almindelig opdragelse eller lydighed at gøre.

Du kan ikke tro, at en irriteret hund, der har lyst til at angribe pga et eller andet, kan opdrages til at gå et sted hen, dække af og blive der, til raseriet er gået over. Os med 2 hanner eller 2 evt sure tæver kan jo ikke gå og kigge efter hele døgnet, om én af dem nedstirre en anden.

[Gæst Spilop]

Pt har jeg 8 hanhunde (5 intakte) og 2 tæver. Aldrig problemer, men for 5 år siden hvad jeg en dv. pinscher, som kan have tendens til egentkønsaggr. og det gik galt, den og min cocker tæve så sig sure på hinanden (3 års forskel på de to). Det blev aldrig godt og endte med en omplacering. Så nej der kommer ikke andet end flokhunde ind ved mig, og jeg ville ikke turde.