Havde aldrig troet jeg skulle overveje en hyrdehund...

[Louise_J]

Men den dag er altså kommet nu

Hvis man kender mig bare en smule ved man, at jeg har en tendens til at forelske mig i snart sagt alle hunderacer. Men der er altid et eller andet der gør, at den ikke passer ind i mit liv (en bullterrier der vinder over en sheltie i agility er bare ikke sandsynligt). Jeg elsker at træne med min cavalier, han er skøn og intet gør mig gladere end hans begejstring når han prøver at regne ud hvad jeg vil have ham til. MEN, det er først de senere par år hvor jeg synes kontakten er tilfredsstillende og hvor han rent faktisk kan arbejde uden at opsøge lækre damer og gå i snus. Og det er lidt sent at få rigtig gang i samarbejdet når hunden er fyldt 6 år. En anden ting jeg ikke 100% er tilfreds med, er hans irritation over gentagelser. Mingus laver en øvelse måske 3 gange, så begynder han at sløse og blive frustreret (med vuf vuf på). Det er ikke et problem når vi træner agility, der løber han glad det samme mange gange. Men det kommer til udtryk når vi træner lydighed, rally og tricks. Vi er lige begyndt at træne dogdancing, og han elsker det. Han har en helt anden glæde, end når vi træner lydighed. Selvom jeg er motorik-udfordret og ikke ejer kreativ sans, har jeg en følelse af, at det her måske er fremtiden for mig, sammen med agility.

Jeg har to andre racer også. Min golden er et stress-dyr. der enten går stress-amok (snapper og parrer) eller bliver ked af det og melder sig ud hvis jeg forlanger en my for meget af hende. Derfor bliver hun aldrig den store konkurrencehund, men når vi bare træner for os selv, elsker hun det. Jeg har stadig en forhåbning om at vi kan deltage i nogle DcH konkurrencer i år, for der har hun så meget plads omkring sig. Min løve er sød, fokuseret og elsker at træne. Præcision er en by i Rusland for hende, og jeg kan glemme alt om sit og dæk på vådt græs. Men er underlaget tørt, er hun en stjerne. Hun er kun lige fyldt 1 år, så der er lang vej igen. Men for det meste arbejder hun koncentreret og har ikke den mindste smule tendens til at stresse eller blive frustreret.

 

Det jeg efterhånden kan mærke på mig selv er, at det ikke længere er nok at hunden "bare" er glad når vi træner. Med dem jeg har nu, er det rigeligt, og succeskriteriet for mig er stadig kun at Mingus gør af glæde når jeg finder træningsjakken frem. Men med den næste hund, vil jeg bare noget mere. Jeg er dybt fascineret af de hunde, der bare arbejder for at arbejde. Dem, der bare har blikket der siger "Var det her godt nok eller skal jeg prøve igen??" Jeg er ikke sikker på at jeg orker endnu en Mingus, der skal overtales til at samarbejde de første 6 år, hvis der er andet i nærheden, som han lige synes er interessant

 

Jeg havde sådan set troet at mine overvejelser ville blive stoppet af kæresten (som ikke synes der behøver være andre racer i verden end löwchen:cool:). Men han åbnede faktisk en lille dør på klem. Vi er begge lidt hyrde-forskrækkede, efter at have set masser af stressede, hyrde-bomber på agilitybanerne rundt omkring. Dét er ingen af os interesserede i! Men de der ikke hyrder når de ikke skal, er jo lækre når de arbejder.

 

Men pyh, så melder alle spørgsmålene jo sig. Kan vi styre en hyrdehund, vil den løbe på væggene, vil vi formå at få stoppet uønsket hyrdning, og hvad skal det i det hele taget være for én? Jeg har altid elsket den australske cattle dog (sikkert pga. ligheden med bullterrieren) men det vogtende instinkt har altid skræmt mig. Men nu hvor der højst sandsynligt aldrig kommer til at være børn i vores husstand, er det ikke så skræmmende alligevel. Siden min søsters collie bed det nabobarn, som havde fået at vide at hun aldrig måtte gå ind uden at banke på, har jeg været nervøs for at få en beskyttende hund. Aussien er også en lækker hund, og de par stykker jeg har mødt, har på ingen måde været reserverede, men nærmest forklædte retrievere. Og så er der kelpien, som vi har prøvet at prakke min svigerfar på, som erstatning for schæfer. Og ikke mindst borderen, som jeg har mødt enkelte, lækre af.

Det kunne være så uendeligt fedt, at have en hund, hvor det er primære er at arbejde med indlæringen og ikke at kæmpe for at holde hundens motivation.

 

Kom gerne med erfaringer fra jer hyrde-ejere (især jer, der har haft andre racer først).

 

EDIT: Det lyder som om jeg mener alle problemerne bunder i mine hundes racer og temperament, der er altså slet ikke det jeg mener. Jeg er meget bevidst om mine mangler som hundefører

[AnneMangetal]

Jeg ved godt at du vil have at nogen skal sige at du skal have en border, og det er der nok også nogle der kommer med, så dén lader jeg andre om:-)

 

Jeg vil være så fri at foreslå en tervuren (eller en anden af belgierne). Selvom du godt nok skriver noget med at i havde anbefalet en kelpie i stedet for en schæfer. Og pipper bare lige, men schæferen ER altså en hyrdehund!

 

Tervuren gør sig godt i både rally, AG og lydighed. Præcision er deres ting, og de er super ivrige og førerglade. Din udfordring vil nok nærmere ligge i at styre dens iver (som jeg fornemmer at dine nuværende hunde ikke svømmer over af:genert:).

 

Kelpien er imo for tung i røven til AG. Det kan da godt være at der er nogle det lykkes for, men har også set pølsepantere vinde i AG:mrgreen: Og så synes jeg at kelpierne enten er VILDT usikre og udfarende, eller helt i den anden grøft, på grænsen til bovlamme.

[Siri]

Kan SÅ godt forstå dig! Jeg har det nøjagtig samme måde og jeg kan love dig at det er fantastisk når man får en træningsmakker der giver meget tilbage.

Tænker at du nævner flere hyrdehunderacer, men ikke en border. Er det bevidst? Når jeg læser det du skriver tænker jeg straks en border.

[Siri]

Hvad skal du primært bruge den til?

Og til alt det med stress, kravlen på vægge, uønsket hyrdning osv. Ja - det kan du sagtens styre. Det handler om opdragelse og det handler i høj grad om linjer ( indenfor bc). Ift kelpie, så er jeg ret enig med Anne.

[Louise_J]

Jeg ved godt at du vil have at nogen skal sige at du skal have en border, og det er der nok også nogle der kommer med, så dén lader jeg andre om:-)

 

Jeg vil være så fri at foreslå en tervuren (eller en anden af belgierne). Selvom du godt nok skriver noget med at i havde anbefalet en kelpie i stedet for en schæfer. Og pipper bare lige, men schæferen ER altså en hyrdehund!

 

Tervuren gør sig godt i både rally, AG og lydighed. Præcision er deres ting, og de er super ivrige og førerglade. Din udfordring vil nok nærmere ligge i at styre dens iver (som jeg fornemmer at dine nuværende hunde ikke svømmer over af:genert:).

 

Kelpien er imo for tung i røven til AG. Det kan da godt være at der er nogle det lykkes for, men har også set pølsepantere vinde i AG:mrgreen: Og så synes jeg at kelpierne enten er VILDT usikre og udfarende, eller helt i den anden grøft, på grænsen til bovlamme.

 

I know, men svigerfar er over 60 og vi synes kelpien var lige en tand nemmere at styre for ham rent fysisk

 

Tervueren har jeg kun mødt én af, som var ligevægtig. Alle andre har været bævrende nervøse. For jeg kan faktisk godt lide at de ivrige men alligevel lidt bløde og blide (tager jeg helt fejl?) Jeg synes bare ofte man hører om hvor nervøs racen generelt er

 

De kelpier jeg har mødt, har været ret laid-back. Meget fører-fokuserede. Jeg skal ikke løbe agility med den (andet end lidt for sjov, det kan jeg nok ikke helt undlade) netop fordi jeg ikke duer til at konkurrere mod 8 milliarder andre dygtige bordere og aldrig have skyggen af chancen for at vinde

[Siri]

PS. Sådan her ser min hyrdehund ud i skrivende stund! Han tog fejl af "kravle på væggene" og troede racen skulle slænge sig på sofaen i stedet. Det er han til gengæld ret god til!

[Louise_J]

Kan SÅ godt forstå dig! Jeg har det nøjagtig samme måde og jeg kan love dig at det er fantastisk når man får en træningsmakker der giver meget tilbage.

Tænker at du nævner flere hyrdehunderacer, men ikke en border. Er det bevidst? Når jeg læser det du skriver tænker jeg straks en border.

 

Hvad skal du primært bruge den til?

Og til alt det med stress, kravlen på vægge, uønsket hyrdning osv. Ja - det kan du sagtens styre. Det handler om opdragelse og det handler i høj grad om linjer ( indenfor bc). Ift kelpie, så er jeg ret enig med Anne.

 

Dejligt det giver mening, det gik op for mig at jeg lød som om jeg bare troede hunden kun skulle være et redskab for at jeg kunne vinde konkurrencer

 

Jeg nævner borderen (kort) og bare det at overveje den er faktisk lidt grænseoverskridende, når jeg altid har været imod dem For der findes eksemplarer som jeg faktisk godt kunne se mig selv med. De er bare få (i hvert fald når 100% af de bordere jeg ser, er agilityhunde). Anne Kews er jeg ret forelskede i, jeg rendte rundt med en til en rallykonkurrence sidste år, og havde mest lyst til bare at tage den med hjem. Selv min kæreste, som trods alt er mere forbeholden end jeg er, synes de er dejlige. De virker så afbalancerede og rolige, men arbejder alligevel med fuld knald på, og det er jeg helt vild med!

 

Primært er det lydighed (enten DcH eller DKK) og dogdancing. Jeg er dybt fascineret af hyrdning, så det kunne også være en mulighed. Men da jeg nok ikke får lov at få en fåreflok, er det kun sekundært.

[Louise_J]

PS. Sådan her ser min hyrdehund ud i skrivende stund! Han tog fejl af "kravle på væggene" og troede racen skulle slænge sig på sofaen i stedet. Det er han til gengæld ret god til!

 

Sofa-arbejdshund

[AnneMangetal]

I know, men svigerfar er over 60 og vi synes kelpien var lige en tand nemmere at styre for ham rent fysisk

 

Tervueren har jeg kun mødt én af, som var ligevægtig. Alle andre har været bævrende nervøse. For jeg kan faktisk godt lide at de ivrige men alligevel lidt bløde og blide (tager jeg helt fejl?) Jeg synes bare ofte man hører om hvor nervøs racen generelt er

 

De kelpier jeg har mødt, har været ret laid-back. Meget fører-fokuserede. Jeg skal ikke løbe agility med den (andet end lidt for sjov, det kan jeg nok ikke helt undlade) netop fordi jeg ikke duer til at konkurrere mod 8 milliarder andre dygtige bordere og aldrig have skyggen af chancen for at vinde

 

Synes tervuren er meget enten/eller. Har mødt nogle fantastiske eksemplarer, men også nogle der er helt kuk-kuk.

 

Men...... Smider lige trumfen: du skal da have en CORGI:lun: Kan løbe AG til husbehov, pisse sej til rally og allermest sej til sofa:mrgreen: Og så er det vel noget nær det mest charmerende dyr at kigge på:hjerte:

 

Men selvfølgelig, hvis det er lydighed du vil........

 

 

Hvad med en helt almindelig, dejlig schæfer?

[Siri]

Altså ud fra det du skriver synes jeg du skal møde bordere af arbejdslinjer. Eksempelvis min eller MMs Yoda. Eller eventuelt andre i dit område.

Jeg synes ærlig talt du skal kigge alvorligt på border. Du kan tydeligvis godt lide at køre stærkt, derfor ville det også være fjollet at få en Opel fra 89. Hvis du ved hvad jeg mener

 

Det et handler om at få de bedste forudsætninger for den rigtige makker. Personligt synes jeg den hund der har bedste forudsætninger for det du ønsker vil være en border af arbejdslinjer. Det er ingen hemmelighed at jeg synes atbejdslinjerne er bedst til sport (lydighed, dogdancing osv).

[Siri]

Når jeg ser agility-bordere er der altså også meget meget få der tiltaler mig!

[Louise_J]

Synes tervuren er meget enten/eller. Har mødt nogle fantastiske eksemplarer, men også nogle der er helt kuk-kuk.

 

Men...... Smider lige trumfen: du skal da have en CORGI:lun: Kan løbe AG til husbehov, pisse sej til rally og allermest sej til sofa:mrgreen: Og så er det vel noget nær det mest charmerende dyr at kigge på:hjerte:

 

Men selvfølgelig, hvis det er lydighed du vil........

 

 

Hvad med en helt almindelig, dejlig schæfer?

Corgie er kær - men de par stykker jeg kender er ret selektive med hvornår de gider arbejde

 

Schæfer er en af de få racer i verden jeg hverken elsker eller hader. De siger mig bare ikke noget. Da en af mine rigtig gode venner og træningsmakker fik en voksen schæfer, og jeg så hvor meget han fik forærende fordi han ikke skulle bruge tid og kræfter på at motivere den, var jeg dødmisundelig og en lille smule fristet. Men nej, de mangler den der ting, som jeg ikke kan sætte finger på hvad er :hmm: Måske er de FOR velopdragne og kontrollerede? Jeg ved det ikke.

[AnneMangetal]

Corgie er kær - men de par stykker jeg kender er ret selektive med hvornår de gider arbejde

 

Schæfer er en af de få racer i verden jeg hverken elsker eller hader. De siger mig bare ikke noget. Da en af mine rigtig gode venner og træningsmakker fik en voksen schæfer, og jeg så hvor meget han fik forærende fordi han ikke skulle bruge tid og kræfter på at motivere den, var jeg dødmisundelig og en lille smule fristet. Men nej, de mangler den der ting, som jeg ikke kan sætte finger på hvad er :hmm: Måske er de FOR velopdragne og kontrollerede? Jeg ved det ikke.

 

Ahhhh, så skal du have en Bella:mrgreen:

[Louise_J]

Altså ud fra det du skriver synes jeg du skal møde bordere af arbejdslinjer. Eksempelvis min eller MMs Yoda. Eller eventuelt andre i dit område.

Jeg synes ærlig talt du skal kigge alvorligt på border. Du kan tydeligvis godt lide at køre stærkt, derfor ville det også være fjollet at få en Opel fra 89. Hvis du ved hvad jeg mener

 

Det et handler om at få de bedste forudsætninger for den rigtige makker. Personligt synes jeg den hund der har bedste forudsætninger for det du ønsker vil være en border af arbejdslinjer. Det er ingen hemmelighed at jeg synes atbejdslinjerne er bedst til sport (lydighed, dogdancing osv).

 

Men spørgsmålet er, om jeg kan styre det? Det er det, der mest holder mig tilbage.

 

Ingen tvivl om at det skal være arbejdslinier. Jeg er færdig med udstillingslinjer (*host* golden retriever *host*).

Det der vil gøre en forskel og afmystificere racen lidt, vil helt klart være at møde én under "normale" omstændigheder, altså i dagligdagen og ikke til konkurrence. Og både din og MMs har faktisk været nogle af dem der har fået mig til at tro på, at der findes andet end psyko-bordere

[AnneMangetal]

Ej, for nu at komme tilbage på sporet. Jeg tror at man enten er i border-sporet eller i schæfer-sporet. Jeg kunne ALDRIG drømme om at bo med en border. Jeg ville få stress i løbet af 5 minutter. Og sådan har border-folk det tit med schæfere:vedikke:

 

Men er du ikke lun på bordere?

[Louise_J]

Ahhhh, så skal du have en Bella:mrgreen:

 

Ha ha, men hun SER altså velopdragen ud

Min veninde har schæfer og han er virkelig unghund og meget udfordrende. Men han rører bare ikke noget i mig. Måske det i virkeligheden er den ru pels?

[AnneMangetal]

Men spørgsmålet er, om jeg kan styre det? Det er det, der mest holder mig tilbage.

 

Ingen tvivl om at det skal være arbejdslinier. Jeg er færdig med udstillingslinjer (*host* golden retriever *host*).

Det der vil gøre en forskel og afmystificere racen lidt, vil helt klart være at møde én under "normale" omstændigheder, altså i dagligdagen og ikke til konkurrence. Og både din og MMs har faktisk været nogle af dem der har fået mig til at tro på, at der findes andet end psyko-bordere

 

Altså..... Dinglen er jo :lun: Kender også et par andre dejlige eksemplarer. Kender du Babu ude fra min klub?

 

Generelt synes jeg at arbejdslinier (kender ikke til bordere, men mere til schæfere og lidt fra golden/lab) er nemmere at styre. De skal bare aktiveres og trænes, og så er de sgu dejlige derhjemme. Synes at udstillingslinierne tit er forvirrede i deres hoveder. Men ved ikke om det også gælder bordere:vedikke:

[Louise_J]

Ej, for nu at komme tilbage på sporet. Jeg tror at man enten er i border-sporet eller i schæfer-sporet. Jeg kunne ALDRIG drømme om at bo med en border. Jeg ville få stress i løbet af 5 minutter. Og sådan har border-folk det tit med schæfere:vedikke:

 

Men er du ikke lun på bordere?

 

Jeg har sagt det samme om bordere. Men tænker stadig, at det må være en myte? Og at man selv bestemmer det til en vis grad?

Og jo, de senere år er jeg gradvist blevet mere og mere lun på dem. For jeg møder flere og flere der rent faktisk tiltaler mig.

[Louise_J]

Altså..... Dinglen er jo :lun: Kender også et par andre dejlige eksemplarer. Kender du Babu ude fra min klub?

 

Generelt synes jeg at arbejdslinier (kender ikke til bordere, men mere til schæfere og lidt fra golden/lab) er nemmere at styre. De skal bare aktiveres og trænes, og så er de sgu dejlige derhjemme. Synes at udstillingslinierne tit er forvirrede i deres hoveder. Men ved ikke om det også gælder bordere:vedikke:

Kender ikke Babu. Men arbejdslinjer, jatak. For jeg har samme erfaring, de brænder simpelthen sammen i hovedet når der bliver stillet krav og de skal arbejde under en smule pres. Det er det jeg tænker går galt for mange agility-bordere. Som om deres krop er bygget til fart, men hjernen brænder sammen.

[PinPoynter]

de kelpier jeg har set, er for folk som synes at sindssyge bordere ikke er sindssyge nok

[Miss_M]

Uha... Kan så udmærket følge dig ifht de der sindssyge ag bordere.

Aldrig om sådan en kom indenfor mine døre - Ville ikke kunne holde dem ud

 

Så hvis du har set tilstrækkeligt af dem, så kan jeg godt forstå du er lidt skræmt.

 

Men mine erfaringer som første gangs bc ejer, er at det har været piece of cake - Virkelig!

Yoda er den af mine hunde der har været, aller, aller nemmest på alle punkter og han er jo endda af hyrdelinjer, så hvis du spørger bc folk der ikke aner hvad de snakker om, så burde han jo virkelig være en af dem med knald i låget og med ét gear - fremad.

 

Men sandheden er bare en helt anden.

Jo, han køre rigtig højt når vi arbejder (og jeg har også fremelsket det, fordi jeg synes det er skide sjovt at arbejde med) og er utrolig intens og ihærdig.

Kan tænde og slukke og skrue på intensiteten og det kræver en del lige at lære, hvilket også har betydet vi har givet rallydommerne grå hår i hovedet, fordi der ikke står nogen steder hvad de skal trække for "hund hopper lige op i luften og laver piruette af glæde" fordi jeg harfået rost ham lige rigeligt på banen

Men herhjemme så er han meget, meget mere rolig og nem end jeg havde turde forstille mig uden vi har skulle gøre ret meget for det - Kaia var væsentlig værre da vi fik hende, end Yoda nogensinde har været.

Det er i hvertfald ikke Yoda der fylder og kræver mest herhjemme......

 

Den eneste uønskede hyrdning jeg har oplevet fra ham er når han hyrder Bamse, som er den eneste hund han hyrder - Og han leger og omgås alle typer af hunde og racer uden konflikter.

Synes ikke engang vi har været ret meget efter ham ifht. hyrdning og han har sgu' ellers hyrdeinstinkt nok

 

Han er langt den nemmeste at leve sammen med af alle mine hunde og er den der er nemmest at opdrage på og lære nyt.

Den største udfordring vi har er, at han er så fandens socialt anlagt og har sindssygt svært ved at styre sin glæde over mennesker der vil hilse på ham - Så der kæmper vi stadig med, at hilsen skal foregå med 4 poter på jorden. Det betyder også, at han gerne ligger i ske om natten og sidder på skøddet af alle der ikke synes han er for stor til det.

 

Har også skulle vænne mig til, at han er utrolig blød, så al irritation fra mig skinner lige igennem og han aflæser mig med det samme og så bliver han decideret ked af det, hvis jeg ikke formåer at lægge det på hylden, for han vil så gerne gøre det rigtige og gøre mig glad.

Det betyder så også, at jeg bare med oprigtig glæde og smil faktisk kan belønne ham og det er nok til han kan arbejde i evigheder, uden anden belønning - For det er en reel belønning for ham.

Det er lidt vildt og har ikke oplevet den slags så udpræget andre steder en hos bc'erne - Og primært dem af hyrdelinjer.

 

Og så vil jeg give Siri ret i, at jeg har oplevet at få så meget mere end jeg håbede på ifht. hundesport.

Den hund kan ALT! Jeg kan slet ikke styre mig, for han synes al samarbejde og træning er fedt og det er næsten umuligt for mig, at begrænse mig til én sportsgren. For har aldrig oplevet at have en hund, der går til alle opgaver med samme positive sind og bare synes det hele er fedt og rent faktisk er skide godt til alt jeg byder ham.

 

 

Åh ja.... Du kan jo nok høre, at jeg slet ikke synes du har noget at bekymre dig om ifht. netop bc'en

Der hvor udfordringen ligger, for mig at se, er i valget af linjer.

Der er godt nok stor forskel på linjerne indenfor racen og man skal se sig godt for og finde den type hund man selv godt kan lide.

[Sille12]

PS. Sådan her ser min hyrdehund ud i skrivende stund! Han tog fejl af "kravle på væggene" og troede racen skulle slænge sig på sofaen i stedet. Det er han til gengæld ret god til!

 

Hej,

 

Nej tror du har taget fejl.......det er min aussie

 

V.H. Sille

[soegaard]

Kravle på væggene?!!?? ZZZZZZzzzzzzzzZZZZ

 

 

 

[Amocca]

Hvis man skulle have en hyrde, så er der kun 1 race og det er borderen! Imo.

 

Aussien: nej tak. Har kun mødt et eksemplar jeg rent faktisk ønskede at eje. for skarpe, for reserverede og for tunge

 

Sheltien: for meget vov. For mange med for dårligt temperament / for nervøst anlagt

 

schæferen: for meget vov, for voldsom og en af de få hunderacer jeg bare ikke bryder mig om med undtagelse af få enkelte emsemplarer

 

collien: er ikke sikker på, den burde klassificeres som hyrde længere. Nærmere selskabshund. Ingen drift, for tung og for pelset.

 

Kelpien: for sindssyg, for skarp og har mødt en del med dårligt sind

 

corgi: øhm nej. Sjov hund, men ikke en træningsmakker

 

Belgierne: kender for mange nervøse eksemplarer og synes de er meget store. Mallen er ret lækker, men også nooooget ag en mundfuld.

 

Pyrenæer: denne kunne jeg evt overveje. Har dog mødt mange meget skarpe eksemplarer - især tæver.

 

og sådan kunne man blive ved

 

border collien er nok den jeg mest ville overveje. Men må nok erkende, at jeg vist bare ikke er en hyrde-pige (hyrdinde? )

 

sjovt du er vild med Annes hunde, jeg synes de er for store og tunge... Men flinke og arbejdsomme, det er de.

[Bjæf]

Det bliver sjovt at se, hvad I kommer frem til. Jeg har aldrig sådan rigtigt været lun på en BC. Jeg kender dem også mest fra AG og de virker bare ikke som en hund for mig..... indtil jeg så Yoda. Sådan en ville jeg gerne have med hjem! Jeg håber at kunne komme med en gang og se ham til hyrdetræning