Ændret adfærd efter slagsmål

[Hofferne]

Hej, jeg har virkelig brug for et godt råd!

Min ellers rolige hund, der plejer at hvile totalt i sig selv og hverken gider lege eller slås, var før jul ude for en dårlig oplevelse. Jeg stod ved indgangen til træningsbanen med min hund i snor, da der pludselig kommer en stor hund tonsende imod os. Desværre stod jeg med ryggen til, så jeg opdagede det for sent til at kunne reagere, og da den med høj fart løb lige mod os følte min hund sig truet (jeg så det jo ikke selv, men andre har fortalt hvordan de opfattede situationen). Idet den nåede helt hen til os, kom de derfor op at slås, jeg ved faktisk ikke hvem der angreb hvem - det så temmelig alvorligt ud - men da jeg med hjælp fra tilløbende fik dem skilt ad, og ejeren fik fat i sin hund kunne vi konstatere, at der heldigvis ikke var sket nogen af dem noget Begge hunde var bagefter rolige og fattede, og kunne sagtens være i nærheden af hinanden uden yderligere ballade, så jeg konkluderede at der ikke var sket nogen skade.

 

Men i går da vi gik og trænede på banen oplevede jeg flere gange at han ligesom stivnede, hvis der var en hund i nærheden der løb, eller hvis der var et par unghunde der fjollede lidt rigeligt. På et tidspunkt hvor han løb rundt i et feltsøg og derfor var uden snor, kom en golden retriever løbende hen mod os (irriterende når folk ikke har styr på deres hunde!). Egentlig fjollede den bare, men da den løb forbi min hund valgte han at løbe efter den.....han lagde den ned, den sagde piv-piv, og så var det ovre. Ejeren fik hentet sin hund, og jeg kunne kalde min til mig. Men for pokker hvor blev jeg forskrækket. Det var en adfærd jeg aldrig har set før, og jeg tænker det er efterveer efter slagsmålet tidligere.

 

Nu er det så jeg vil høre om nogen herinde har forslag til hvordan jeg får trænet det ud af ham?

Min træner foreslog, at når han reagerede på de løbende hunde skulle jeg kaste nogle guffer omkring ham og på den måde aflede opmærksomheden. Men for pokker, han kan da ikke rende og spise guffer i flere halve timer, hver gang vi er til træning - og han skal jo også vænnes til at kunne ignorere de andre hunde uanset hvad de foretager sig! Desuden kan jeg mærke på mig selv at jeg er blevet usikker når han skal ha' snoren af, hvilket min hund jo helt sikkert mærker.... og så har vi den dårlige spiral :damn:

Er der nogle gode forslag?

[Ninjamor]

Vær glad for din træner! Fint råd.

Hvor gammel er din hund?

 

Jeg tror, din hund har fået et mindre chock, da han har oplevet situationen som et angreb og en hovawart er som regel en hund, som gerne vil holde lidt på formerne i sociale anliggender. Han har ikke haft tid til at vurdere den hurtigt fremstormende hund og han var i line og derfor låst af situationen.

 

Du er nok nødt til at indse, at det drejer sig om din hunds tempo at genvinde tilliden i og i den forbindelse er det ligegyldigt med træningen - altså om du skal bruge mange halve timer med at kaste godbidder omkring ham, det kan han ikke bruge til noget.

 

Episoden med retrieveren i går fortæller med al ønskelig tydelighed, at han er blevet usikker på løbende hundes intentioner og derfor valgte han at foregribe sagens gang, tage kontrol med situationen og løbe frem og tippe den anden om. Det er en vældig fornuftig strategi set fra hundes vinkel og jeg er imponeret over, at han valgte kun at vælte den anden og ikke bide den. Dette viser, at han har fået en ridse i lakken, men ikke mere end han kan klare det ved at tage kontrol. Godt for ham, men besværligt for dig.

 

Du kommer nok til at bede om hjælp fra nogle af de andre hundeførere og deres hunde.

 

Jeg ser der er to ting du skal gøre sideløbende:

 

Få din hund til igen at være afslappet med andre hunde i fart.

 

Styrke din position og kræve at han ikke smutter fra dig.

 

Det sidste klarer du nemt ved at lade ham have en tynd lang line i selen. Linen ligger bare på jorden, så du kan nå at træde på den, når du bruger dit stopord. Så kan du slappe af.

 

Det første kan du arbejde på med førnævnte godbidder/legetøj og små yndlingsøvelser med hunde i forskellige situationer på træningspladsen, situationer med hunde på afstand som løber, hunde lidt tættere på osv. Her er det vigtigt, at de løbende hunde ikke er tættere på end din hund registrerer dem, men ikke bliver vagtsom. Jo flere situationer af den slags på kort tid, des hurtigere vil han danne nye minder som kan slette det gamle, men der skal arbejdes seriøst og træning bør skubbes i baggrunden, så formålet først og fremmest er at genskabe tillid til, at de andre hunde ikke overskrider din hunds grænser.

 

Giver det mening?

[Hofferne]

Tak for dit svar - og ja, det giver mening!

Jeg vil også forsøge mig med den lange line, det giver en vis sikkerhed (og tryghed) for at undgå gentagelser.

 

PS. han blir 5 år til april, og har altid været nem i forhold til andre hunde uanset race og køn derfor er det rigtig ærgerligt at stå i den situation nu.

[luckyluna]

Godt forslag fra din træner og godt indlæg fra Ninjamor.

 

Det virker! Men læg fokusering på træningen af øvelser på hylden indtil din hund er tryg igen og brug så trænings tiden på holdet til at kigge på at de andre hunde løber og arbejder. Især hunde du er helt sikker på ikke opsøger din

 

Er du i tvivl om en anden hunds lydighed, så flytter du dig væk i sikkerhed mens denne er løs.

 

Lad ham kigge på hunde der løber,sros ham og belønning for at komme til dig.

[Ninjamor]

Tak for dit svar - og ja, det giver mening!

Jeg vil også forsøge mig med den lange line, det giver en vis sikkerhed (og tryghed) for at undgå gentagelser.

 

PS. han blir 5 år til april, og har altid været nem i forhold til andre hunde uanset race og køn derfor er det rigtig ærgerligt at stå i den situation nu.

 

Ja, det er utrolig ærgerligt, men når han ellers har været positiv overfor andre hunde, kan det nok vendes igen med det rette arbejde og en smule medvind

 

Jeg ser frem til en opfølgning

[Hofferne]

Her er så opfølgningen:

 

Nu har vi i de sidste maaange uger gået på sidelinjen og kigget på, mens de andre trænende f.eks. indkald, ronderinger eller andet hvor hundene løber, og jeg synes vi var nået rigtig langt. Han kunne koncentrere sig om mig og var holdt op med at hele tiden skulle holde øje med hvor de andre hunde var. Vores almindelige træning har i al den tid været på "hold" og fokus var på at få tillid til de løbende hunde.

MEN i onsdags blev vi bombet tilbage til start

Jeg stod med ham i snor og var ved at gøre klar til noget lineføring (DcH programmets "rute") da en stor puddel valgte at stikke af fra sin ejer og løbe direkte mod os mens den gøede voldsomt. Jeg tror faktisk ikke den ville gøre os noget, den virkede usikker og var i øvrigt en tæve, men resultater udeblev ikke. Sinus var straks i forsvar, gøede og lavede udfald mod den. Jeg forsøgte at vende ham om så han havde ryggen til den....og kastede guffer, mens min træner gik imellem dem, så de ikke havde direkte kontakt. Men det var for sent - nu reagerer han igen på alt der rører sig :damn:

 

Jeg er faktisk ved at nå dertil at jeg må droppe at træne på hold, da det åbenbart ikke er muligt at undgå "forstyrrelser" fra de andres hunde på banerne. Men som det er pt. kan jeg jo heller ikke stille op til konkurrencer, som ellers var planen, da jeg ikke kan være sikker på hvad der sker omkring os.

 

Hvad mener I? Skal jeg droppe hold-træningen, eller skal jeg starte forfra igen med guffer på sidelinjen osv. og håbe det går over hvis jeg gir ham tid?

Og kan han overhovedet slippe det nu?

[Ninjamor]

Her er så opfølgningen:

 

Nu har vi i de sidste maaange uger gået på sidelinjen og kigget på, mens de andre trænende f.eks. indkald, ronderinger eller andet hvor hundene løber, og jeg synes vi var nået rigtig langt. Han kunne koncentrere sig om mig og var holdt op med at hele tiden skulle holde øje med hvor de andre hunde var. Vores almindelige træning har i al den tid været på "hold" og fokus var på at få tillid til de løbende hunde.

MEN i onsdags blev vi bombet tilbage til start

Jeg stod med ham i snor og var ved at gøre klar til noget lineføring (DcH programmets "rute") da en stor puddel valgte at stikke af fra sin ejer og løbe direkte mod os mens den gøede voldsomt. Jeg tror faktisk ikke den ville gøre os noget, den virkede usikker og var i øvrigt en tæve, men resultater udeblev ikke. Sinus var straks i forsvar, gøede og lavede udfald mod den. Jeg forsøgte at vende ham om så han havde ryggen til den....og kastede guffer, mens min træner gik imellem dem, så de ikke havde direkte kontakt. Men det var for sent - nu reagerer han igen på alt der rører sig :damn:

 

Jeg er faktisk ved at nå dertil at jeg må droppe at træne på hold, da det åbenbart ikke er muligt at undgå "forstyrrelser" fra de andres hunde på banerne. Men som det er pt. kan jeg jo heller ikke stille op til konkurrencer, som ellers var planen, da jeg ikke kan være sikker på hvad der sker omkring os.

 

Hvad mener I? Skal jeg droppe hold-træningen, eller skal jeg starte forfra igen med guffer på sidelinjen osv. og håbe det går over hvis jeg gir ham tid?

 

 

Og kan han overhovedet slippe det nu?

 

Jeg synes du skal have fat i en kompetent adfærdsbehandler som kan skrue et træningsprogram sammen ud fra det vedkommende ser. Der er gået tre måneder og jeg tænker, at han ikke har haft sluppet oplevelsen så meget som du nok troede, når reaktionen var så voldsom i onsdags.

 

En blanding af tillidstræning og dine rimelige krav om lydighed mener jeg, igen uden at have set jer, er det der ofte skal til med en hovawart.

 

Han skal ses, for at man kan vurdere hvor usikker han er og/eller om han har fundet ud af, at han kan reagere sådan og derfor bruger det. Det sidste er ikke ualmindeligt hos hanhunde efter sådan en oplevelse, men det er selvsagt umuligt at vide ude at se situationerne.

[PBC]

Hmmm......

 

Jeg undrer mig over den alvor dette "problem" tages med.

 

Hvis vi der går på jagt skulle tage den slags skærmysler alvorligt kom vi da vist aldrig på jagt. Vi ser ganske ofte hunde som laver lidt udfald mod hinanden. Hunde som bliver overrumplet og som lige skal markere overfor hinanden. Alligevel slippes de jo samtidig i næste såt og jeg kan, over de sidste 10 år hvor jeg har gået ret intensivt på jagt (mere end 200 jagter med 5-15 hunde på hver), ikke huske en eneste gang hvor der er sket noget alvorligt.

 

Jeg er ikke sikker på jeg helt forstår at det er nødvendigt at tage så seriøst og alvorligt på "problemet", men måske har jeg slet ikke forstået hvad der er sket.

 

På jagter er det oftest Labrador hanner, Ruhårede hønsehunde og en sjælden gang en Kleiner Münsterlænder, der er involveret i ballade. Ingen gør et nummer ud af det - og det ender aldrig med alvorlige problemer.

[Ninjamor]

Hmmm......

 

Jeg undrer mig over den alvor dette "problem" tages med.

 

Hvis vi der går på jagt skulle tage den slags skærmysler alvorligt kom vi da vist aldrig på jagt. Vi ser ganske ofte hunde som laver lidt udfald mod hinanden. Hunde som bliver overrumplet og som lige skal markere overfor hinanden. Alligevel slippes de jo samtidig i næste såt og jeg kan, over de sidste 10 år hvor jeg har gået ret intensivt på jagt (mere end 200 jagter med 5-15 hunde på hver), ikke huske en eneste gang hvor der er sket noget alvorligt.

 

Jeg er ikke sikker på jeg helt forstår at det er nødvendigt at tage så seriøst og alvorligt på "problemet", men måske har jeg slet ikke forstået hvad der er sket.

 

På jagter er det oftest Labrador hanner, Ruhårede hønsehunde og en sjælden gang en Kleiner Münsterlænder, der er involveret i ballade. Ingen gør et nummer ud af det - og det ender aldrig med alvorlige problemer.

 

Du skal tage med i betragtning at hunde på jagt har netop jagten at være optaget af og derfor vil de ofte være langt mere tolerante, eller lukket inde i en arbejdsboble er måske mere korrekt, end en hund på en lydighedsbane.

Hunde til lydighedstræning bruger måske 5 - 10% af deres opmærksomhed på jobbet idet det faktisk er meget nemt for dem, hvorimod en hund på jagt garanteret bruger 99% af deres opmærksomhed på jagten.

Dette giver langt mindre til rådighed at køre op over andre hunde med, plus at jagthundene er positivt indstillede fra starten af og nok mere ser glasset som halvfyldt end en hovawart i denne situstion, han ser glasset som halvtomt og dermed er der en kæmpe forskel i hundenes opfattelser af situationen. Jagthundene laver det de elsker og er derfor mere positivt indstillet fra starten end en gård/vagthund på træningsbanen.

Yderligere er en hovawart genetisk en lidt reserveret hund, som oftest kræver at der holdes på formerne, her er jagthundene mere socialt anlagt og large.

Jeg tænker, at forskellen skal ses fra den vinkel.

Giver det mening?

[PBC]

Det giver nok mest mening at det er lidt racerelateret for ellers skulle vi jo se problemerne på træningspladserne med vore jagthunde, men det er lidt det samme billede. Der kan være lidt skærmysler, med lidt knurren og udfald, men det bliver ikke til så meget mere.

 

En voksen Hovawart han på 5 år skal naturligvis ikke acceptere at blive domineret, overfuset eller generet af Pudler, Golden retrievere osv. - jeg tænker han er fornuftig og viser dem lige, at han både mentalt og fysisk, kan dominere dem. Når de accepterer det er balladen slut. Galt går det kun, hvis en af de store hunde i meget lille krop - fx en tysk jagtterrier ikke vil acceptere at hr. Hovawart ikke kan domineres. Og selvfølgelig skal man altid passe på, når 2 "lige" (mest mentalt lige tror jeg) hanner mødes første gang. Men oftest finder de jo ud af det.

 

Hanner, som notorisk er aggressive overfor andre hanner er et særskilt problem og det er der jo ikke tale om her, så vidt jeg kan bedømme.

[Therese]

Hmmm......

 

Jeg undrer mig over den alvor dette "problem" tages med.

 

Hvis vi der går på jagt skulle tage den slags skærmysler alvorligt kom vi da vist aldrig på jagt. Vi ser ganske ofte hunde som laver lidt udfald mod hinanden. Hunde som bliver overrumplet og som lige skal markere overfor hinanden. Alligevel slippes de jo samtidig i næste såt og jeg kan, over de sidste 10 år hvor jeg har gået ret intensivt på jagt (mere end 200 jagter med 5-15 hunde på hver), ikke huske en eneste gang hvor der er sket noget alvorligt.

 

Jeg er ikke sikker på jeg helt forstår at det er nødvendigt at tage så seriøst og alvorligt på "problemet", men måske har jeg slet ikke forstået hvad der er sket.

 

På jagter er det oftest Labrador hanner, Ruhårede hønsehunde og en sjælden gang en Kleiner Münsterlænder, der er involveret i ballade. Ingen gør et nummer ud af det - og det ender aldrig med alvorlige problemer.

Jeg synes, det må komme an på hvordan hunden reagerer på det. Sinus føler sig åbenbart truet af løbende hunde og jeg synes da det er bedre at arbejde med det end lade stå til og lade ham blive bekræftet i den utryghed gang på gang, indtil det eskalerer.

 

Men måske kan du fortælle hvad du ville gøre for at få problemet løst?

[PBC]

I grunden tror jeg slet ikke jeg ville have gjort noget ud af det. Måske holdt lidt øje med ham, men han reagerer jo fint. Kommer en hund farende svarer han igen, men når den trækker sig er det slut for ham. Det er da perfekt. Når han efter nogen tid opdager at der ikke sker noget ved at hunde løber rundt, de gør ham ikke noget, falder han nok ned (hvis han overhovedet har været oppe).

 

jeg tænker bare at det er et stort nummer at gøre ud af en lille hændelse, som vi vel alle har været involveret i fra tid til anden. jeg har da i hvert fald oplevet hunde som kommer farende hen til os og kommer i kambolage med mine. Jeg siger bare "tossehoveder" skiller dem ad og går videre - ikke noget stort nummer. Og mine er ikke blevet aggressive af den grund - eller mere bange for hunde.

 

Men igen. Er der tale om rigtig aggressive hanhunde er det en anden snak. jeg hører bare at her at tale om en daglig hændelse uden de store komplikationer.

[Hofferne]

I grunden tror jeg slet ikke jeg ville have gjort noget ud af det. Måske holdt lidt øje med ham, men han reagerer jo fint. Kommer en hund farende svarer han igen, men når den trækker sig er det slut for ham. Det er da perfekt. Når han efter nogen tid opdager at der ikke sker noget ved at hunde løber rundt, de gør ham ikke noget, falder han nok ned (hvis han overhovedet har været oppe).

 

Ved første episode var han ikke "oppe" - men det var han absolut denne gang.

Kan godt være jeg overreagerer? Men grunden til at jeg reagerer er, at jeg kan se min hund ikke har det godt med det der er sket. Han kan pludselig ikke li' at være på træningsbanerne, hvilket han jo ellers har været flere gange om ugen siden han var 8 uger Vi har hygget os med vores træning og lidt socialt kom-sammen med et par af de andre hunde (Hovawarter ER reserverede, så de er udvalgt med omhu). Desuden er jeg bange for hvad der kan ske hvis han virkelig vælger at slås og bider for alvor, han er en stor og kraftig hund, og jeg så jo hvor svært det kan være at skille to kamphaner den gang schæferen overfaldt ham.

Summa-sumarum, jeg har altid kunnet have ham gående uden line mens vi trænede, og han kunne abstrahere fra det der skete omkring os - det kan jeg ikke mere, og det bekymrer mig. Jeg er ikke tilhænger af "det klarer de selv" og vil meget nødigt ende op med en aggressiv hund.

 

Gir det mening?

[Therese]

I grunden tror jeg slet ikke jeg ville have gjort noget ud af det. Måske holdt lidt øje med ham, men han reagerer jo fint. Kommer en hund farende svarer han igen, men når den trækker sig er det slut for ham. Det er da perfekt. Når han efter nogen tid opdager at der ikke sker noget ved at hunde løber rundt, de gør ham ikke noget, falder han nok ned (hvis han overhovedet har været oppe).

 

jeg tænker bare at det er et stort nummer at gøre ud af en lille hændelse, som vi vel alle har været involveret i fra tid til anden. jeg har da i hvert fald oplevet hunde som kommer farende hen til os og kommer i kambolage med mine. Jeg siger bare "tossehoveder" skiller dem ad og går videre - ikke noget stort nummer. Og mine er ikke blevet aggressive af den grund - eller mere bange for hunde.

 

Men igen. Er der tale om rigtig aggressive hanhunde er det en anden snak. jeg hører bare at her at tale om en daglig hændelse uden de store komplikationer.

Min egen hund har været i kambolage med en anden hund to gange. Den samme hund begge gange. Første gang rystede han sig lige en enkelt gang og vi kunne gå videre uden de store armbevægelser. Anden gang troede jeg ikke, der skete noget, men da vi skulle forbi hækken næste gang (hvor begge uoverensstemmelser fandt sted) tøvede han lidt med at gå forbi og ville helst ned og gå ved siden af mig. Og sådan reagerede han de næste gange også.

 

Og ligesom dine er han heller ikke blevet mere bange eller mere aggressiv overfor andre hunde. Men han er også (måske ligesom dine?) en type hund, som ikke tager sådan noget så tungt. Han er en social race, som er avlet til at være tæt sammen med andre hunde og ikke reagere udfarende. En vogtende race som hovawart vil nok reagere anderledes. Og det er i mine øjne helt okay, for den er jo ikke avlet til at skulle kunne enes med en hel bunke andre hunde. Det er en helt anden type hund. Og jeg er ret sikker på, at jeg også ville arbejde med problemet, hvis jeg stod med en stor hanhund, som før har reageret udfarende overfor en anden hund.

 

Jeg ville ikke have, at han skulle tro at det var nødvendigt at "nedlægge" andre hunde. Jeg ville hellere have, at han genvandt tilliden til, at jeg nok skulle passe på ham og at det er unødvendigt at reagere på den måde overfor løse hunde.

[KimJ]

Helt enig med PBC. Det ligger altså ikke til en Hovawart at lade provokationer gå upåtalt hen.

 

Omvendt synes jeg netop at denne prædisponerede adfærd giver anledning til at man tager problemet meget alvorligt. Der er tale om en hund der kan forvolde voldsom skade på en evt. modstander, der ikke overgiver sig med det samme, og den uheldige adfærd forsvinder ikke af sig selv. Jeg ville give det et forsøg mere, evt. med noget mere samvær med hunde Sinus allerede kender.

 

Vi har selv oplevet at Luffe blev overfaldet af en væsentlig større hund (en Dogue de Bordeaux), og han reagerede, trods sin unge alder, lige efter racebeskrivelsen, og gik øjeblikkeligt til modangreb, og de to hunde kunne derefter slet ikke være i nærheden af hinanden. Efterfølgende har vi tilbragt rigtig meget tid med nogle hunde Luffe kender og føler sig godt tilpas med (det betyder i Luffes verden, hunde der erkender at det er Ham der bestemmer), og der er faktisk ikke problemer med hans adfærd overfor andre hunde. Om det også vil hjælpe for en mere moden hund, skal jeg ikke kunne sige.

[PBC]

Gir det mening..... Siger I til slut. Jeg kunne sige det samme.

 

Det er rigtig svært at vide præcis hvor alvorligt eller afslappet man skal tage det. Men som sagt jeg har set bunkevis af situationer hvor et par dominerende hunde fx. Velvoksne Ruhårede hønsehunde eller Labradore ryger i hovedet påp hinanden det ene øjeblik og roligt arbejder side om side øjeblikke senere.

 

Det kan være man tidligere tog for let på det. Tog linen af og lod dem finde ud af det selv. Idag er man måske for forsigtig, men jeg forstår naturligvis at man nødig tager chancer med sådan noget. Ved bare ikke om man overhovedet kan have voksne, selvsikre hanhunde sammen, hvis man aldrig tør tage en lille risiko. Det ligger jo dybt i dem at man må finde sin plads i teamet og det skal de vel kunne for at få et godt liv hvor de også kan løbe løs i hundeskove mv.

[Gæst Krøllebølle]

Gir det mening..... Siger I til slut. Jeg kunne sige det samme.

 

Det er rigtig svært at vide præcis hvor alvorligt eller afslappet man skal tage det. Men som sagt jeg har set bunkevis af situationer hvor et par dominerende hunde fx. Velvoksne Ruhårede hønsehunde eller Labradore ryger i hovedet påp hinanden det ene øjeblik og roligt arbejder side om side øjeblikke senere.

 

Det kan være man tidligere tog for let på det. Tog linen af og lod dem finde ud af det selv. Idag er man måske for forsigtig, men jeg forstår naturligvis at man nødig tager chancer med sådan noget. Ved bare ikke om man overhovedet kan have voksne, selvsikre hanhunde sammen, hvis man aldrig tør tage en lille risiko. Det ligger jo dybt i dem at man må finde sin plads i teamet og det skal de vel kunne for at få et godt liv hvor de også kan løbe løs i hundeskove mv.

 

Tror virkelig det kommer an på hunden. Min første cocker, med det skønneste sind, selvtilliden i orden og han hvilede i sig selv, ham skulle der meget til at ryste, hvad angik andre hunde og han oplevede også at blive tromlet og væltet, samt oplevede to gange at få bidt pels af. Men han hvilede så meget i sig selv, gik sine egne vegne og det virkede ikke så meget til at påvirke ham. Jeg kan huske en gang vi lige var kommet ind i en hundeskov, hvor en stor bokser kommer tonsende og kaster min hund om på ryggen og det var alt andet end leg. Efter at have knaldet den der hund en i låget, så den slap, rejste min hund sig op, rystede sig og manglede pels på både skulderen og nakken, men han gøede lidt og gik så videre, resten af turen i skoven, virkede han upåvirkede og efterfølgende var der ikke mere.

 

Min nuværende cocker er af en helt anden støbning. Han er blevet voldsomt påvirket af to overfald, en der endte i regulær bid og skader og en anden der gik hårdt ud over hans ryg. Han var i chok begge gange, kastede op, havde diarre, savlede og var helt ude af den.

 

Han er meget bange for særligt store hunde nu, kan slet ikke gå forbi andre hunde i snor, kan ikke se på hunde der løber, kan ikke lide at hunde hopper af ad deres mennesker osv, men kun når han er i snor. Når han ikke er i snor er han reseveret og opsøger ikke rigtig andre hunde.

 

 

Så man kan ikke bare sige at hunde generelt ikke tager skade eller tager skade. Det kommer meget an på deres race, deres baggrund, deres sind og hvordan hændelsen forløb.

 

Særlig traumastisk er det ofte når de er i snor mens de bliver overfaldet. Det er voldsomt ikke at kunne flygte.

[PBC]

Jeg opfatter bare denne Hovawart som rolig, sikker på sig selv og med passende overskud til at kunne komme videre ret let, hvis den får lov. men jeg kan da tage fejl. det er et åbent spørgsmål.

 

Jeg synes at dine oplevelser krøllebølle understreger det bøvl nogen har med for aggressive hunde og nok oftest hanhunde, som må dominere andre hunde - især hanhunde. Der er ikke meget plads til den slags hunde i vores moderne samfund. de må føres i snor og begrænses meget, Ikke et hundeliv jeg misunder dem.

[Hofferne]

Jeg opfatter bare denne Hovawart som rolig, sikker på sig selv og med passende overskud til at kunne komme videre ret let, hvis den får lov. men jeg kan da tage fejl. det er et åbent spørgsmål.

 

Der har du ret, han har altid, indtil jul hvor det første rigtige overfald skete, været rolig og selvsikker. Trods han er en vogtende race har han aldrig haft problemer med andre hunde. Måske fordi jeg altid fra han var helt lille har været OBS på at han ikke absolut skal hilse og være venner med alle vi møder (gælder iøvrigt også mennesker!). Han har aldrig elsket alle, og gad han dem ikke brummede han lidt og vi gik videre, han har aldrig lagt op til slagsmål. Måske har du ret i at jeg ser nisser og trolde, men han har bare nu en helt anden adfærd end tidligere, og da det jo er en meget stor hund er jeg bange for at ende op med en aggressiv køter der ikke er til at styre. Han skal nødigt ende som et offer for hundeloven - derfor spørger jeg om råd.

[Hofferne]

Helt enig med PBC. Det ligger altså ikke til en Hovawart at lade provokationer gå upåtalt hen.

 

Omvendt synes jeg netop at denne prædisponerede adfærd giver anledning til at man tager problemet meget alvorligt. Der er tale om en hund der kan forvolde voldsom skade på en evt. modstander, der ikke overgiver sig med det samme, og den uheldige adfærd forsvinder ikke af sig selv. Jeg ville give det et forsøg mere, evt. med noget mere samvær med hunde Sinus allerede kender.

 

Vi har selv oplevet at Luffe blev overfaldet af en væsentlig større hund (en Dogue de Bordeaux), og han reagerede, trods sin unge alder, lige efter racebeskrivelsen, og gik øjeblikkeligt til modangreb, og de to hunde kunne derefter slet ikke være i nærheden af hinanden. Efterfølgende har vi tilbragt rigtig meget tid med nogle hunde Luffe kender og føler sig godt tilpas med (det betyder i Luffes verden, hunde der erkender at det er Ham der bestemmer), og der er faktisk ikke problemer med hans adfærd overfor andre hunde. Om det også vil hjælpe for en mere moden hund, skal jeg ikke kunne sige.

 

De hunde Sinus kender har vi ingen problemer med - de må også gerne løbe, fjolle og tonse rundt omkring ham, det reagerer han ikke på, og løber gerne med dem - det er de hunde han ikke kender der, hvis de løber direkte mod ham, gør ham usikker og så laver han udfald. Faktisk ved jeg jo ikke om han vil gøre dem noget, men det er jo ikke rigtig muligt at prøve af, vel?

[Ascha]

(det betyder i Luffes verden, hunde der erkender at det er Ham der bestemmer), og der er faktisk ikke problemer med hans adfærd overfor andre hunde. Om det også vil hjælpe for en mere moden hund, skal jeg ikke kunne sige.

Spørgsmålet er så hvordan han udvikler sig når han bliver voksen og er blevet styrket i at han er en semigud, gennem det meste af sin opvækst. Bare lige en tanke,..

 

Til PB: jeg kan huske hvordan det var da jeg trænede i Spanielklubben. Når folk ankom, slap de deres hunde løs og 50 hunde flagrede rundt imellem hinanden. Var der en enkelt episode pr. gang hvor to hanhunde lige skulle måle sig mod hinanden var det dét. Det var næppe gået med ret meget mere end 2-3 hovawarter.

 

Generelt vil jeg da sige at jeg godt kan forstå TS's bekymring og personligt ville jeg blive edderrasende hvis min ustyrlige, men ellers ikke konfronterende hund, blev lagt ned på den måde det bliver beskrevet med den pudel.

[PBC]

Hr Hovawart er en voksen hanhund på 5 år. Han er ikke blevet lagt ned af nogen puddel eller andre hunde. Han er blevet angrebet og har sloges med en stor hund og så er der en puddel der har løbet imod ham, muligvis med hensigt til at angribe.

 

Han har håndteret alle situationer i fuldstændig overensstemmelse med god hundeadfærd. Der er ingen hunde, der er kommet fysisk til skade og han har vist at han stopper, når en anden hund viser underkastelse. Han kunne ikke være en mere normal, selvsikker hanhund af denne race.

 

Jeg har aldrig sammenlignet Hovawart med Spaniels, men med hanhunde af racer som Ruhåret hønsehund, visse Labradorer, Klejner Münsterlændere og så kan jeg da tilføje Langhårede hønsehunde også. Disse hunde tager, på jagter også somme tider lige lidt indledende livtag og knurrer og skin-angriber hinanden (skinangriber fordi de jo ikke bider til).

 

Så argumenteres der med at når de senere slippes løs og ikke ryger i totterne på hinanden, er det fordi de så er på jagt og så glemmer de skærmyslerne. Ja, jo, men der er jo også ganske mange pauser, når vi kommer ud af såterne og samles. Lige står og snakker 5-10 minutter, hvor hundene oftest er løse. Det går rimeligt fint. ofte prøver et par hunde lige hinanden af. Førerne stopper det og forklarer hundene at det er uønsket adfærd og det er det.

 

En jagthund som ikke kan tolerere andre hunde, har man ikke meget glæde af. Derfor tager jægerne måske lidt mere risiko ved at lade hundene prøve hinanden lidt af under opsyn og oftest går det jo faktisk fint. 95 % af gangene finder de ud af det. De resterende 5% skilles - som regel uden der flyder blod (jeg har aldrig oplevet at der er blevet bidt hul) og kan man ikke få det til at fungere, må hunden jo tages ud af jagten. Sådan en hund kan så ikke komme på fællesjagter og tages forhåbentlig også ud af avlen.

[Gæst Krøllebølle]

Jeg opfatter bare denne Hovawart som rolig, sikker på sig selv og med passende overskud til at kunne komme videre ret let, hvis den får lov. men jeg kan da tage fejl. det er et åbent spørgsmål.

 

Jeg synes at dine oplevelser krøllebølle understreger det bøvl nogen har med for aggressive hunde og nok oftest hanhunde, som må dominere andre hunde - især hanhunde. Der er ikke meget plads til den slags hunde i vores moderne samfund. de må føres i snor og begrænses meget, Ikke et hundeliv jeg misunder dem.

 

?? Forstår ikke den sidste sætning ?

[PBC]

Krøllebølle, jeg mener notorisk aggressive hunde der aldrig kan lege med andre hunde. Aldrig kan løbe løse. Aldrig kan svømme osv. Det er et utilstrækkeligt hundeliv i min optik. Det er synd for hundene, men de passer bare dåårligt ind i et samfund som vores.

 

I gamle dage hvor hunde ofte bare var på gården og hvor jobbet var at passe på det hele, kunne den slags hunde gå løs. Kom naboens hund på besøg, blev den jaget hjem. Og det var det. Derfor er mange vogtende hunde ikke optimale i hunde parker, på trænings pladser, i hunde skove osv. Man er dog nået ganske langt med de fleste racer henimod mere tolerante hunde. Hovawart stammer grundlæggende fra store vogtende gårdhunde. Deyaf navnet faktisk "gård vogter"

 

Naturligvis kan en god ejer gøre andet, men det hele bliver jo kompliceret, synes jeg. Men ok, med en stor indsats kan en ejer af sådan en hund måske alligevel give den kompenserende oplevelser.

[Hofferne]

Krøllebølle, jeg mener notorisk aggressive hunde der aldrig kan lege med andre hunde. Aldrig kan løbe løse. Aldrig kan svømme osv. Det er et utilstrækkeligt hundeliv i min optik. Det er synd for hundene, men de passer bare dåårligt ind i et samfund som vores.

 

I gamle dage hvor hunde ofte bare var på gården og hvor jobbet var at passe på det hele, kunne den slags hunde gå løs. Kom naboens hund på besøg, blev den jaget hjem. Og det var det. Derfor er mange vogtende hunde ikke optimale i hunde parker, på trænings pladser, i hunde skove osv. Man er dog nået ganske langt med de fleste racer henimod mere tolerante hunde. Hovawart stammer grundlæggende fra store vogtende gårdhunde. Deyaf navnet faktisk "gård vogter"

 

Naturligvis kan en god ejer gøre andet, men det hele bliver jo kompliceret, synes jeg. Men ok, med en stor indsats kan en ejer af sådan en hund måske alligevel give den kompenserende oplevelser.

 

Nu er min hund ikke notorisk aggressiv, og han kommer tit på stranden, i skoven osv. og går for det meste løs så han kan snuse og hygge som han vil. Men, jeg går aldrig i hundeskovene, for jeg ved ikke hvem vi møder og på hvilken måde. Jeg mener faktisk ikke jeg gør en "stor indsats" men jeg tænker rigtig meget på hvordan han får et godt og værdigt hundeliv. F.eks. går vi spor mindst 3 gange om ugen forskellige steder, en diciplin han er meget glad for og rigtig god til At jeg så også hiver ham med på træningsbanen mellem andre hunde har noget at gøre med, at jeg gerne vil ha' en hund der kommer når jeg kalder, og som kan omgås andre hunde uden at det behøver anfægte ham. Men det er måske så slut nu pga. andres hunde.... Måske er jeg mere ked af det end han er

Da han jo ikke er en social race mener jeg ikke han lider under at han kun har sine faste hunde-lege-venner, og der udover kun har sin menneskefamilie.