Som at lede efter en nål i en høstak... nogle input?

[Sitto]

Kan læse mig frem til at man forsker i, og har fundet, OCD hos hunde - her hedder det så bare CCD. Som udmønter sig i slikken, jage hale osv.

 

Ej det er måske helt ude i hampen - men jeg synes virkelig ikke jeg kan finde nogen som helst sammenhæng til at hun skulle fejle noget fysisk - fordi der absolut ingen fysiske symptomer er at finde ellers. Og hun har altid været en hund som går MEGET op i slikning - bruger meget tid på at slikke på sin pels, det være sine poter (dog bare sådan forsigtig, uden at være manisk), pelsen på ryggen/maven osv det har hun altid brugt meget tid på - og også at slikke på os hvis hun kan komme afsted med det. Ligger hun ved ens ben under dynen, så slikker hun på dem, eller stikker ens fod udenfor dynen, så vil hun slikke på den. Ligeledes kan hun også finde på at sætte en pote i hovedet på de andre, for at kunne slikke dem i ørerne. Eller os hvis man ikke stopper hende - så kommer tungen heeeelt ind i øret!

 

Kan den blot være en adfærd der har taget overhånd for hende? Ikke at jeg siger hun har OCD/CCD, men at det ligesom lidt går hen og bliver ala en tvangshandling for hende? Jeg vil slet ikke udelukke det kan være en stress-reaktion! Jeg synes bare slet ikke jeg kan se et mønster i det, eller koble nogen af "anfaldene" sammen med at hun har virket stresset eller vi har lavet noget der har kunnet stresse hende op.

 

Som sagt er hun for mig absolut ikke en stresset hund i det daglige, hun virker ret harmonisk, glad og veltilpas, både med aktivitet og ro - men hun HAR altid været glad for at slikke, uden tvivl. Dog slet ikke så manisk, i mine øjne på en stille og rolig måde - som man dog indimellem har skulle stoppe, når det kommer til os, da hun ellers kan blive ved lææænge! Så kan det være en adfærd som på én eller anden måde tager overhånd, som vi bør være mere opmærksomme på at få stoppet hende i?

 

Altså nu skal hun helt sikkert tjekkes igennem af fysioterapeuten på onsdag og vi får tjekket hendes analkirtler. Er der ikke noget håndgribeligt at komme efter dér - ja, hvor skal man så tage fat? Skal man observere og se om det kommer til at ske hyppigere, om "anfaldene" bliver værre - eller hvad skal man?

[Gæst Stella]

blot for at bidrage til endnu mere forvirring, så kommer mine tanker. Jeg tror som du ikke at det er selve poten der er noget i vejen med. Jeg har ført hørt om hunde der kan finde på at bide i deres ben og poter, meget voldsomt endda, uden nogen fysisk grund.

 

Tjaldur har gigt i den ene albue og når det er koldt og jeg formoder han har ondt i den, efter en gåtur, kan han finde på at bide voldsomt i selve poten, han tygger på den, så det lyder som om den knaser. Jeg tror han gør det fordi han enten har ondt i gigten, eller fordi der måske er føleforstyrrelser eller nerver der føltes underligt, helt ned i poten.

 

Jeg så engang en video om en hund som bed slemt i sit bagben. Den havde et eller andet i hjernen, noget nerulogisk, som jeg ikke husker hvad var.

 

Så er der tvangshandlinger, kaldet OCD ved mennesker, som du selv skriver. En tvangshandling ville næppe komme så " sjældent " hunde med tvangshandlinger udføre dem ofte efter en bestemt situation og meget oftere end det du beskriver, i hvert fald til i forhold til hvad jeg har læst mig til gennem tiden. Men dog læser jeg også at hun slikker meget generelt ? Ikke kun på sin pote, men på alt ? Men igen er det nok oftes stressede hunde der gør det. Tjaldur slikker meget mere end normalt og særlig hvis han stresser lidt, så slikker han på gulvet, på møblerne, på mit tøj osv. Han er ret overdreven i sin adfærd og glæde også, hvor dem han møder og kender og bliver meget glade for at se, bliver slikket på tøjet og hænderne rigtig meget. Det er blevet bedre med tiden.

 

Så vidt jeg ved er Aya en velfungerende hund, uden lig i lasten ?

 

Kunne man overveje om det du oplever med hende er et mindre epileptisk anfald ? Bliver hun på nogen måde anderledes, fjern eller blot "mærkelig " og hvor lang tid er lang tid ? Hvis det er flere timer, er det nok ikke realistisk at det er det.

[Gæst Stella]

I øvrigt, var Aya ikke alene hund tidligere ? Hun har over en korterne periode jo fået hundeveninder i huset, måske stresser det hende. Måske er hendes måde at vise det på, blot overdreven slikken og ikke noget i ellers mærker. Man KUNNE jo prøve at købe et ADAPTIL halsbånd og se om det ændre noget, om hun slikker mindre i den måned hun bruger det ??

 

Og tro ikke jeg tror din hund render rundt og hyperventilere af stress og ikke er glad og tryg, for det tror jeg hun er, altså glad og tryg og sikkert også meget glad for sine hundeveninder. Men måske kan det godt stresse hende lidt ?

[Ulla H]

Førhen kunne læses om hunde der bed sig i poterne pga af let allergi, men hos f.eks doberman er konstateret en uhensigtmæssig slikken og bid i forpoter, VIST pga af pzyken, altså nok stress.

[Sitto]

blot for at bidrage til endnu mere forvirring, så kommer mine tanker. Jeg tror som du ikke at det er selve poten der er noget i vejen med. Jeg har ført hørt om hunde der kan finde på at bide i deres ben og poter, meget voldsomt endda, uden nogen fysisk grund.

 

Tjaldur har gigt i den ene albue og når det er koldt og jeg formoder han har ondt i den, efter en gåtur, kan han finde på at bide voldsomt i selve poten, han tygger på den, så det lyder som om den knaser. Jeg tror han gør det fordi han enten har ondt i gigten, eller fordi der måske er føleforstyrrelser eller nerver der føltes underligt, helt ned i poten.

 

Jeg så engang en video om en hund som bed slemt i sit bagben. Den havde et eller andet i hjernen, noget nerulogisk, som jeg ikke husker hvad var.

 

Så er der tvangshandlinger, kaldet OCD ved mennesker, som du selv skriver. En tvangshandling ville næppe komme så " sjældent " hunde med tvangshandlinger udføre dem ofte efter en bestemt situation og meget oftere end det du beskriver, i hvert fald til i forhold til hvad jeg har læst mig til gennem tiden. Men dog læser jeg også at hun slikker meget generelt ? Ikke kun på sin pote, men på alt ? Men igen er det nok oftes stressede hunde der gør det. Tjaldur slikker meget mere end normalt og særlig hvis han stresser lidt, så slikker han på gulvet, på møblerne, på mit tøj osv. Han er ret overdreven i sin adfærd og glæde også, hvor dem han møder og kender og bliver meget glade for at se, bliver slikket på tøjet og hænderne rigtig meget. Det er blevet bedre med tiden.

 

Så vidt jeg ved er Aya en velfungerende hund, uden lig i lasten ?

 

Kunne man overveje om det du oplever med hende er et mindre epileptisk anfald ? Bliver hun på nogen måde anderledes, fjern eller blot "mærkelig " og hvor lang tid er lang tid ? Hvis det er flere timer, er det nok ikke realistisk at det er det.

 

I øvrigt, var Aya ikke alene hund tidligere ? Hun har over en korterne periode jo fået hundeveninder i huset, måske stresser det hende. Måske er hendes måde at vise det på, blot overdreven slikken og ikke noget i ellers mærker. Man KUNNE jo prøve at købe et ADAPTIL halsbånd og se om det ændre noget, om hun slikker mindre i den måned hun bruger det ??

 

Og tro ikke jeg tror din hund render rundt og hyperventilere af stress og ikke er glad og tryg, for det tror jeg hun er, altså glad og tryg og sikkert også meget glad for sine hundeveninder. Men måske kan det godt stresse hende lidt ?

Hun har altid været glad for at slikke, også da hun var alene hund. Men altså det er absolut ikke en adfærd vi ikke kan stoppe og hun er på ingen måde manisk omkring det. Og det er ikke sådan hun slikker på møbler, tøj osv. Vi har altid taget det som en hygge-ting for hende? :hmm:

 

Det ville undre mig meget om det skulle have nogen relation til de andre hunde - det første "anfald" fik hun i sommers, altså et halvt år efter den sidste hund (Zazu) var flyttet ind. Camy er kommet til efter hun havde gjort det her første gang.

 

"Anfaldene" varer 10-30 sekunder pr gang og kommer så on/off, nogle gange et par stykker inden for kort tid og andre gange flere timer mellem, og så i et halvt til et helt døgn.

 

Ayo havde som hvalp alene hjemme problemer og var i forbindelse med dét medicineret med Zylkene, samtidig med brugen af DAP. Hendes (normale) slikken har altid været som den er, hverken mere eller mindre, heller ikke i perioden med DAP/Zylkene.

[Sitto]

Søgte lige på epilepsi, nu du nævnte det Stella, og der står følgende:

"Anfaldene kan variere fra ganske lette trækninger eller forstyrrelser i hundens adfærd til krampeanfald med bevidstløshed og fråde om munden. Hvis hunden gentager bestemte handlinger igen og igen, som f.eks. at løbe rundt efter sin hale eller snappe efter fluer og lignende, kan det være tegn på epilepsi."

 

Tænk jeg troede kun det kom som krampeanfald.

 

Men kan man på nogen måde undersøge/udelukke om det er en mild form for epilepsi, når det ikke er direkte krampe anfald??

[Gæst Stella]

Søgte lige på epilepsi, nu du nævnte det Stella, og der står følgende:

"Anfaldene kan variere fra ganske lette trækninger eller forstyrrelser i hundens adfærd til krampeanfald med bevidstløshed og fråde om munden. Hvis hunden gentager bestemte handlinger igen og igen, som f.eks. at løbe rundt efter sin hale eller snappe efter fluer og lignende, kan det være tegn på epilepsi."

 

Tænk jeg troede kun det kom som krampeanfald.

 

Men kan man på nogen måde undersøge/udelukke om det er en mild form for epilepsi, når det ikke er direkte krampe anfald??

 

Nej epilepsi kan vise sig på flere måder. Nu havde Teitur jo epilepsi og hans anfald, kunne variere fra " en stirren og fraværende " ud i luften i nogle minutter, til svære kramper hvor han ikke kunne holde på hverken urin eller opkast og havde fråde om munden.

 

Andre hunde gør sære ting som kan indikere at hjernen lige slår fra, men uden at de går i krampe.

 

Om man kan undersøge det, tja det er sikkert rigtig rigtig svært. Selv hunde med alvorlige kramper, kan diagnosen som regel blot stilles ud fra symptom billedet og hvornår, hvor ofte og hvordan det forløber. Ellers kan man optage et anfald på video og vise det til dyrlægen, man kan alligevel næppe nå til dyrlægen, før anfaldet er over.

[Sitto]

Nå, så har vi været til fysioterapeut. Og det var sørme godt vi kom det!!

 

Ayo har meget meget ømme hofter - øm lænd, og øm i venstre skulder. Hun syntes overhovedet ikke det var sjovt. Hun gav sig meget og skreg endda op når hun gik ned i hofterne og den venstre skulder. Derudover går hun, ganske som vi selv har haft snakket om, meget stift, yderligere går hun indimellem pasgang, hun er ikke såååå glad for rotation i ryggen og hendes hale er skæv.

 

Hun kunne slet ikke få lov til at massere hende ordentlig, så hun fik løsnet det op hun kunne, og viste så os hvordan vi kan hjælpe til at løsne op ved at massere lidt derhjemme - og så har hun fået en tid hos deres kiropraktor på tirsdag for at få tjekket om hendes ryg er skæv og om den kan skubbes på plads hvis den er.

 

Herefter observere vi en måneds tid og kommer så til kontrol hos vores fys - og er der ingen markant bedring, så skal vi have hende røntgenfotograferet, for at se om hun kan have decideret hofteproblemer

 

Øv hvor føler man sig som verdens værste hundemor! Men for fanden - hun springer jo rundt som en gazelle og har aldrig så meget som trukket et ben op under sig bare ét sekund. Så har overhovedet ikke haft mistanke om det - førend nu pga de her anfald...

 

Altså vi ved jo heller ikke om de her anfald skyldes det her - men der er i hvert fald noget meget håndgribeligt her som hun meget tydeligt havde ondt i! Så nu skal det i hvert fald udbedres som det første - så må vi se om der kommer flere anfald..

 

Håber godt nok det "bare" er skævheder som kan rettes op og massere til bedring - og det ikke er decideret hofteproblemer!

[PinPoynter]

et epilepsi anfald stopper jo ikke fordi man beder hunden lade være, så den tanke tror jeg ikke du behøver dvæle for meget i.

[Sitto]

et epilepsi anfald stopper jo ikke fordi man beder hunden lade være, så den tanke tror jeg ikke du behøver dvæle for meget i.

Hun stopper heller ikke hvis man beder hende lade være. Men jeg tror ikke det er epilepsi, det er slet ikke der min mistanke ligger. Pt er der i hvert fald en del at tage fat i fysisk i hendes knogler, led og muskulatur. Så nu arbejder vi derfra.

[tantemaier]

Så var det da godt i kom afsted. God bedring med hende :ae: