usikker tæve

[nr 49]

jeg har en tæve der har svært ved at sige fra overfor specielt hanhunde, så erinteresseret i gode råd på det punkt.

 

hun leger selvfølgelig med tæver og hanhunde, jeg ved opfører sig ordentligt, men for nylig er hun altså løbet ind i nye hunde af begge køn, der "tryner" hende (og ejere der er tilbageholdende med at stoppe deres hunds adfærd, så det har jeg gjort ...).

Episoderne er ikke sket i hundeskov, da jeg af samme grund aldrig kommer der, men med løsgående hunde og hjemme i vores egen have

 

hun er steriliseret, lidt over 1 år og er før hun havde de hundemøder begyndt at markere flere gange på gåtur - er det tegn på usikkerhed?

 

hvordan lærer jeg hende at sige fra på en ordentlig måde?

[PBC]

Det tror jeg ikke man kan lære en hund der er for tilbageholdende. Man kan styrke hendes selvtillid på forskellig vis og den øges jo også med alderen - normalt da. Men altså meget omgang med hunder der er som hende selv og langsom over mod mere påpgåpende hunde. Det vil ogsåp typisk være en fordel at du selv er ret tæt på.

 

Jeg vil nu også foretrække en hund der er lidt tilbageholdende som din end det modsatte.. En normal tæve kan ikke forventes at være fuldt moden før i 2-4 pårs alderen, så der er udsigt til bedring, især når du støtter og har fokus på det.

[nr 49]

tak for svar - da jeg skrev indlægget kunne jeg mærke at jeg manglede at kunne forklare hende det med ord - noget møg at vi ikke har fælles sprog med hundene

 

hun er egentlig ikke ellers "unormalt" tilbageholdende - har bare en i mine øjne sund afventende holdning til nogle ukendte ting af og til...

 

til træning er hun sammen med schæfere, rottweilere og golden uden problemer, men der er de jo heller ikke løse (og desuden er de velopdragne...) - problemet er faktisk kommet efter at vi er stoppet pga sommerpause. når vi starter igen vil jeg socialisere hende lidt mere med den enlige hanhun (schæferen).

 

har du nogle tips mht at styrke selvtilliden?

[PBC]

Mille var/er lidt det samme, hvis jeg forstår dig ret. Indtager den afventende rolle og kan gø lidt hvis den bliver en smule nervøs vid situationen. Altid lidt underdanig ifht andre hunde.

 

Det er blevet bedre livet igennem. Dels har jeg undgået uheldige episoder (ved altid at kunne gribe ind) og dels har jeg opsøgt lignende hunde på træningspladser og ladet den hygge lidt før eller efter træning.

 

På jagter, hvor mange jo stadig bare slipper hundene ud af bilen så de kan krudtte lidt af før jagt har jeg ladet Mille være lidt længere i bilen men med åben bagsmæk og i bur og sikret mig at jeg havde overblik før hun kom ud.

 

Den ene begivenhed som har hjulpet mest på Mille er nok at hun fik hvalpe som 3 årrig. Da skønnede jeg at hun var fuldt moden og klar. Det var en stor succes.. Dels var hun en vidunderlig mor, dels blev hvalpene meget fine og dels blev hun en bedre, mere selvsikker og mere kælen hund efter det.

[luckyluna]

Helt enig med pbc. Det kan du som sådan ikke lære hende. Men du kan lade hende være sammen med hvalpe og måske hun vil have pondus nok til at turde sige fra overfor dem. Og dermed finde ud af at hun kan. Men ellers er der egentlig Ingen grund til at ønske at for tæve lærer at den er nødt til at være en kælling for at blive forstået af uhøflig e hunde. Så der hjælper du hende bare.

[Gæst DorteDK]

Jeg synes faktisk heller ikke det gør noget "man" er lidt tilbageholdene, jeg har en af hver slags, Walther som var/er meget frembrusende ved møde med andre mennesker og hunde... det har vi trænet en del, så i dag er han mere stille og roligt, den lille derimod skal lige se de andre hunde an, han ligger sig ned flad som en pandekage og når de kommer hen sitter han og lader dem snuse til sig - men så bliver han så legesyg bagefter

 

Jeg kan bedre lide den lilles lidt stille og rolige og afventede måde at møde andre på end den gamles meget frembrusende måde.

 

Det kan du ikke bruge til så meget men det var lige mine tanker

[JeanetteH]

Jeg har aldrig kunne lære Luna det, så her er det mig, der siger fra for hende

[nr 49]

tak for jeres input og jeg vil arbejde videre med at lade hende møde hvalpe i al almindelighed og søde hanhunde fra træningen.

 

hun har lige været sammen m en jævnaldrende, steriliseret JR han og det var de møder der udviklede sig dårligt: det første gik fint, hvor de løb rundt, det næste begyndte han at humpe hende og bide efter hendes hals til sidst. h

un stivner helt og kan ikke finde ud af at fjerne sig fra ham, selv om han jo er mindre end hende, så vi greb naturligvis ind.

 

disse møder er foregået i haven eller et lille afgrænset sted, hvor vi hele tiden var tæt på, men selvfølgelig holder vi nu op med de møder.

[Ulla H]

Jeg synes at der er hunde, der i deres signaler tydeligt viser, at de er så underdanige, at andre hunde stort set kan behandle dem, som de vil, også mobbe dem. Jeg har da også haft sådan et par tæver, der ikke kunne sige fra, men de kunne så ikke gøres fortræd, da jeg samtidig havde hanhund i flokken.

Men hellere havde en blød tæve, man selv skal beskytte, en én der gør udfald , når grænsen overskrides.

En ung genbrugshan (Schæfer/labbermix), der stadig efter ejerskifte var lidt opkørt, lagde engang en pote på Nanas ryg, og hun vendte sig som en slange klar til at gå i struben på ham. Han røg 2 meter bagud og glemte alt om sexsjov. Men havde hun ikke så godt kunne lide ham, så var det gået galt. Alt trittede på hende, hun var virkelig gal.

[Ascha]

Jeg er helt uenig med jer alle sammen og mener det er fuldstændigt det samme at lære en lidt for forsigtig hund at være mere fremme i skoene, som det er at dæmpe en hund der lidt for frembrusende eller måske endda lidt for aggressiv.

 

Min første flatcoat skulle bruge 5 besøg i skoven før hun ikke gik tur oven på mine fødder og gik løs på gaderne i en alder af 4 mdr. fordi hun altid kom når jeg kaldte og aldrig turde gå længere fra mig end 5-6 meter. Hun lærte aldrig at sige fra overfor hanhunde. Jeg var uerfaren og lyttede for meget til alle de kloge hoveder der fortalte mig at hun selv skulle lære det. Det gjorde hun egentlig også, idet hun resten af livet kastede sig skrigende til jorden hver gang en hanhund forsøgte at bestige hende, og da det jo havde en fantastisk effekt (det virkede faktisk bedre end når tæver nærmest æder hanhunden, også fordi ejerne troede at hun var kommet til skade) lærte hun aldrig en anden metode. Men hun udviklede sig til at blive en hund der aldrig kom i konflikt med andre, ikke engang de to baryler vi havde i skoven dengang, der sendte jeg ved ikke hvor mange hunde til dyrlægen fordi de bed (dengang var tiderne lidt anderledes). Hun sænkede hovedet en smule, rejste halen og sendte dem et blik der fik dem til at finde på andre ting end at gå hen til hende,... og så kunne vi fortsætte vores tur.

 

Nå, det var lige for at beskrive hvor blød og forsigtig hun egentlig var fra start af og hvor meget man egentlig kan ændre hvis man går op i det. Da jeg kom i kontakt med Anette Røpke og viste hende film af vores møder med andre hunde, sagde hun til mig at jeg altså blev nødt til at mande mig lidt op og gå ind imellem min hund og de andre og styre de møder med hård hånd. Det er en af de eneste ting jeg for altid vil være den dame taknemmelig, for det ændrede min hund helt vildt, også hendes syn på mig. Jeg har efterfølgende brugt samme metode da jeg fik Thailo (dog med modsat fortegn, da han overfaldt alt med en puls) og med min nye hund fordi hun havde så svært ved at styre sin glæde at hun pløjede alt under 10kg ned i ren kærlighed.

 

Jeg ville indføre et signal på hvornår hunden må hilse og aldrig give det hvis jeg var i tvivl om den anden hunds måde at hilse/ lege på. Dvs. lidt tid i isolation og kun møder med kendte hunde. Så ville møder aldrig forgå mere end en meter fra mig, dvs. at hunden blev sat af og først fik signalet for at hilse når den anden hund var helt tæt på. Den mindste reduktion af f.eks. haleføring eller ørehøjde (I ved hvad jeg mener ikke?) ville jeg reagere på ved at gå imellem de to hunde. Jeg ville ikke sige noget og ikke kigge på dem, bare fysisk mase mig ind imellem og evt. vende front mod den anden hund og lige stå et øjeblik før jeg gav dem plads igen til at lege videre. Hvis det gentog sig ville jeg sætte lidt ekstra på, ved at bevæge mig mod den anden hund og fysisk "tvinge" den et par skridt bagud. Stadigvæk uden at sige noget.

 

Samtidig ville jeg (i møder der forløber problemfrit) f.eks. ved at bruge en klikker forstærke alle de tegn min hund viste, som jeg gerne ville se. Det vil, i tilfældet med en usikker hund, være når halen løftes fra lavt hængende, når ørerne vendes fra at være bagudrettede osv.

 

Nå, men jeg går heller ikke til nogen form for hundetræning,.. for mig er det sådan noget som dét her, der er det interessante ved at have hund. Det kræver en del træning at ændre på og så er det jo hvad man vægter mest. Umuligt vil jeg bare ikke sige det er.

[nr 49]

det var jo en lidt anderledes måde, men som jeg læser det, så er du den der afbryder en uønsket handling fra den anden hund fordi din egen ikke kan sige fra?

 

jeg har ikke været 100% konsekvent med at bruge klikker men vil prøve at tilføje den del.

 

nu er det jo ferieperiode men jeg har lavet aftaler med et par venlige hanhundes ejere fra træning om at vi skal arbejde med problemet om et par ugers tid.

[Tullemus]

Hvor gammel var hun, da hun blev steriliseret ?

[nr 49]

hun havde ikke været i løbetid, så det kan måske forklare hendes usikkerhed

[Tullemus]

hun havde ikke været i løbetid, så det kan måske forklare hendes usikkerhed

 

Det var lige det jeg tænkte på.

Har før oplevet, at hunde, der er blevet tidligt neutraliseret, ikke har nået, at danne deres identitet endnu, hvis man kan sige det sådan.

[nr 49]

Det var lige det jeg tænkte på.

Har før oplevet, at hunde, der er blevet tidligt neutraliseret, ikke har nået, at danne deres identitet endnu, hvis man kan sige det sådan,

 

jeg er også i forvejen opmærksom på det, så har hele tiden vidst at det kunne gå lidt langsommere for hende på det område, men fint at du lige nævner det

[Ascha]

det var jo en lidt anderledes måde, men som jeg læser det, så er du den der afbryder en uønsket handling fra den anden hund fordi din egen ikke kan sige fra?

Det er korrekt opfattet men det kræver også at mødet sker helt tæt på dig. Ellers kan du ikke styre noget som helst og desuden tror jeg det virker beroligende på en usikker hund at man er to om at hilse (men det er jo svært at vide hvad en hund tænker).

 

Jeg synes ikke jeg har læst hvordan din hund opfører sig inden mødet med andre hunde men der er måske også noget at træne på, for som Ulla bl.a. også skrev, kan nogle hunde nærmest indbyde til mobning. Her kan en ståøvelse hvor man viser hunden en godbid, give hunden en holdning hvor den står med vægten ligeligt fordelt på alle ben og du vil kunne styre hvor højt den bærer sit hoved, hvor den kigger hen osv.. Jeg tror ikke, som Cecar Millan, at hunden bliver mere selvsikker af at indtage den positur, men de andre hunde ved jo ikke at det er dig der får din hund til at se sådan ud og vil derfor danne sig et indtryk af din hund på baggrund af hvad de ser. Og det kan om ikke andet ændre lidt på deres umiddelbare tilgang til mødet.

[nr 49]

Det er korrekt opfattet men det kræver også at mødet sker helt tæt på dig. Ellers kan du ikke styre noget som helst og desuden tror jeg det virker beroligende på en usikker hund at man er to om at hilse (men det er jo svært at vide hvad en hund tænker).

 

Jeg synes ikke jeg har læst hvordan din hund opfører sig inden mødet med andre hunde men der er måske også noget at træne på, for som Ulla bl.a. også skrev, kan nogle hunde nærmest indbyde til mobning. Her kan en ståøvelse hvor man viser hunden en godbid, give hunden en holdning hvor den står med vægten ligeligt fordelt på alle ben og du vil kunne styre hvor højt den bærer sit hoved, hvor den kigger hen osv.. Jeg tror ikke, som Cecar Millan, at hunden bliver mere selvsikker af at indtage den positur, men de andre hunde ved jo ikke at det er dig der får din hund til at se sådan ud og vil derfor danne sig et indtryk af din hund på baggrund af hvad de ser. Og det kan om ikke andet ændre lidt på deres umiddelbare tilgang til mødet.

 

det gav mig da lige noget at tænke på - du mener når hun har set dem?

 

vi laver hilseøvelse til træning så det er jo bare at gøre det konsekvent IRL

[nr 49]

 

her kigger hun f.eks på nogle meget skræmmende store, tyske køer - er det i den situation jeg kunne øve med guffer og ny kropsholdning?

 

i går gik vi forbi en løs ko på en mark og det klarede hun fint - den ignorede hende også scenevant....

[Ascha]

det gav mig da lige noget at tænke på - du mener når hun har set dem?

 

vi laver hilseøvelse til træning så det er jo bare at gøre det konsekvent IRL

 

Ja. Du sætter ind når du kan se at hun kommer til at se ud på den måde, hun nu ser ud på, indtil de andre hunde når frem (kluntet formuleret, håber det er til at forstå).

 

[ATTACH=CONFIG]119923[/ATTACH]

 

her kigger hun f.eks på nogle meget skræmmende store, tyske køer - er det i den situation jeg kunne øve med guffer og ny kropsholdning?

 

Ja, men for at gøre det lidt lettere for dig selv kan du med fordel have lidt større afstand på i starten.

[nr 49]

gode tips - tusind tak

[PBC]

Jeg tænker igen at vi menneskeliggør hundene. Hvorfor må de ikke være usikre og vise underdanighed. Vise underkastelse? Hvis man ser på lignende dyr i naturen gør de jo præcis dette mange af dem. Især yngre dyr, men også individer som altså har den rolle i flokken at underkaste sig andre. Hyænehunde, sjakaler osv. Rigtig, rigtig meget underkastelse.

 

Hos vi mennesker kan vi ikke lide det. Det er undretryggende og lidt uværdigt. Vi kalder det nedladende for dørmåtter.

 

Hos mange flokdyr, som også kan være ganske agresive (typisk rovdyr) er det nødvendigt og agresionsdæmpende affærd, som er med til at bevare roen og undgå konflikter.

 

Jeg kan godt se at det er noget skidt hvis man ikke kan få sin 18 måneders tæve til at stå som om den ejer hele verden, på en udstilling og det er måske også grunden til at man i virkeligheden avler alt for mange selvsikre og dominerende hunde sammenlignet med en normal population. Hunde som er indstillet på at indordne sig og respektere andre istedet for at ville dominere er langt lettere familiehunde at have.

[nr 49]

Jeg tænker igen at vi menneskeliggør hundene. Hvorfor må de ikke være usikre og vise underdanighed. Vise underkastelse? Hvis man ser på lignende dyr i naturen gør de jo præcis dette mange af dem. Især yngre dyr, men også individer som altså har den rolle i flokken at underkaste sig andre. Hyænehunde, sjakaler osv. Rigtig, rigtig meget underkastelse.

 

Hos vi mennesker kan vi ikke lide det. Det er undretryggende og lidt uværdigt. Vi kalder det nedladende for dørmåtter.

 

Hos mange flokdyr, som også kan være ganske agresive (typisk rovdyr) er det nødvendigt og agresionsdæmpende affærd, som er med til at bevare roen og undgå konflikter.

 

Jeg kan godt se at det er noget skidt hvis man ikke kan få sin 18 måneders tæve til at stå som om den ejer hele verden, på en udstilling og det er måske også grunden til at man i virkeligheden avler alt for mange selvsikre og dominerende hunde sammenlignet med en normal population. Hunde som er indstillet på at indordne sig og respektere andre istedet for at ville dominere er langt lettere familiehunde at have.

 

jeg kan for så vidt godt følge dig en del af vejen - jeg synes bare ikke at det bibringer mit kræ noget positivt at være sammen med en hanhund, der dominerer og humper hende.

[PBC]

Find en anden hanhund :klap:

[nr 49]

har da også allerede lavet et par aftaler med nogle søde hundefyre til uge 30 :banan:

[Gæst DorteDK]

har da også allerede lavet et par aftaler med nogle søde hundefyre til uge 30 :banan:

mine ville være gode legekammerater, eller Walther ville helt sikkert Zeus er lidt vild øhhhh meget