Hvad kan hunde huske?

[Ninjamor]

Både og - for det er jo det der bliver skrevet. Og det er lige præcis noget af det jeg undrer mig så meget over. Hvis vi nu forestiller os at hunde kan huske andet ens oplevelser der er forbundet med ubehag, at de til en vis grad kan konsekvensberegne og tænke selvstændigt, så giver det jo ret god mening ifht. positiv træning. Det modsatte har jeg bare svært ved at blive overbevist om:hmm:

 

Hvis hunde ikke kunne konsekvensberegne/sandsynlighedsberegne til en vis grad, ville frishaping ikke kunne bruges som træningsform.

[luckyluna]

Både og - for det er jo det der bliver skrevet. Og det er lige præcis noget af det jeg undrer mig så meget over. Hvis vi nu forestiller os at hunde kan huske andet ens oplevelser der er forbundet med ubehag, at de til en vis grad kan konsekvensberegne og tænke selvstændigt, så giver det jo ret god mening ifht. positiv træning. Det modsatte har jeg bare svært ved at blive overbevist om:hmm:

Jeg forstår virkelig ikke at du kan få det ud af det...

[AnneMangetal]

Hvis hunde ikke kunne konsekvensberegne/sandsynlighedsberegne til en vis grad, ville frishaping ikke kunne bruges som træningsform.

 

Jeg ved det - det er jo derfor jeg personligt tror at hunde er bedre til at huske, end vi tror. For hvis de ikke kan huske, hvordan kan shaping så virke?

[Ninjamor]

Jeg ved det - det er jo derfor jeg personligt tror at hunde er bedre til at huske, end vi tror. For hvis de ikke kan huske, hvordan kan shaping så virke?

 

 

Nåeee... Sådan..

 

 

Jeg havde engang en diskussion med en bruger herinde, som ikke er her længere (ikke min skyld ) om hukommelse. Vedkommende fastholdt at hunde "lever i nuet" og som sådan kun har en korttidshukommelse. Dette er jo helt omsonst for i så tilfælde ville en hund jo ikke kunne lære eller drage andre erfaringer, gode som dårlige.

Det ville være lidt som i filmen "En ny dag truer": Alt er glemt og alt er nyt dag efter dag.

 

Min oplevelse er, at des større indtryk konsekvensen af en handling/situation får for hunden, des længere huskes handling/situation, så jeg tænker det helt eller delvis drejer sig om hundens oplevelse - grad af positiv, negativ eller neutral - som får hukommelsen til virke. Men vi kan jo ikke vide det, vi kan ikke måle hvad en hund husker og bare vælger ikke at reagere på.

[Shii]

Bella har nok i sin tid fået et almindeligt "nej". Hun er slet ikke i tvivl om at man ikke må bide i andet end legetøj og pinde. Men derfra og så til at dæmpe over at Dorit har gjort det?

 

Og nej, intet var ændret i hjemmet og manden havde ikke en dårlig dag. Det skete bare:vedikke:

 

Og som Dorte, er det samme historie med uheld (fra Dorit). Bella er SÅ ked af når det sker! Og ingen af dem har nogensinde fået skæld ud for det!

 

Men noget var jo ændret; Der var ædt af en fodliste.

 

Det virker som om der findes regel ryttere blandt hunde ja. Men hvordan kan de vide noget er forbudt i menneske øjne, uden at have oplevet at det er noget vi ikke vil have?

 

Lige præcist, hunde kan ikke selv dømme om noget er forkert eller ej. Hvis hunde kunne dette ville de f.eks. kigge sig for når de går over en vej, de ville ikke løbe væk hjemmefra, de ville forstå at vi kom igen når vi går, de ville vide at vi kun var væk i 10 minutter osv.

 

En anden ting - jeg læser det som om flere af jer skriver at hunde skal have oplevet en ting, fået en irettesættelse (skæld ud, ejers irritation eller lign.) for at huske. Altså at hunden skal have oplevet et ubehag i forbindelse med en situation. Vil det så sige at positiv straf i virkeligheden er den bedste måde at indlære?

 

Nej, jeg tror hunde skal have fået en interaktion for at kunne huske i forbindelse med opdragelse og træning. De skal have et modspil, for at kunne lærer, det vil sige at de aflæser dig, for at finde ud af om det de gør er okay.

 

Derudover er vi tilbage til min kæphest inde i hundeverdenen, og grunden til at mine udstillingshunde ikke lærer "sit": Muscle memory.

Det handler i bund og grund om at det vi egentlig træner ved en hund er bevægelser, så når vi giver et signal trigger det en muscle memory ved hunden. Det handler altså om at hunden lærer at bruge kroppen på den rigtige måde, og derfor vil de fleste hunde altid have en "go-to" øvelse eller stilling, som de laver når de er i tvivl om hvad ejeren ønsker. I rigtig mange hundes tilfælde er det øvelsen sit (Fordi det ofte er den første øvelse en hund lærer).

Jo mere man træner, jo større sandsynlighed at hunden har flere go to øvelser, det kan ses hvis man har en hund der f.eks. løfter poten, drejer om sig selv, bjæffer, for derefter at dække. Hunden prøver sig med alle de ting den kan huske den kan, for at finde ud af hvad ejeren vil have den til.

 

Men tilbage til emnet: Hunden skal have en reaktion, eller mangel derpå, det kan sagtens være positivt, det behøves ikke være en straf. Men hvis du ignorere hunden, vil den intet lærer.

[Buddha]

Noget andet som beviser hundes selektive hukommelse, er alle dem som hjertens gerne spiser menneskelort de finder i naturen, selvom det konsekvent udløser opkast eller diarré Medmindre de selvfølgelig mener, at smagen overstiger ubehaget senere

[Hofferne]

Noget andet som beviser hundes selektive hukommelse, er alle dem som hjertens gerne spiser menneskelort de finder i naturen, selvom det konsekvent udløser opkast eller diarré Medmindre de selvfølgelig mener, at smagen overstiger ubehaget senere

 

OT - soory...

Adrrr! Sinus er helt klart med på at æde dem, men han hverken skider eller kaster op - det er ren nydelse ...

[WinWiz]

Ja selvfølgelig kan hunde huske. Hvis en hund fx ikke kunne huske hvor den kan finde vand ville den ikke kunne klare sig selv.

På nogle områder husker tysse faktisk bedre end mig -det siger måske mere om mig end om min hund. Hvis vi kommer til en hundeskov hvor vi ikke har været længe kan jeg godt være nød til at se på hængslerne hvilken vej lågen åbner, men tysse stiller sig altid foran lågen i den side hvor lågen åbner.

[AnneMangetal]

Ja selvfølgelig kan hunde huske. Hvis en hund fx ikke kunne huske hvor den kan finde vand ville den ikke kunne klare sig selv.

På nogle områder husker tysse faktisk bedre end mig -det siger måske mere om mig end om min hund. Hvis vi kommer til en hundeskov hvor vi ikke har været længe kan jeg godt være nød til at se på hængslerne hvilken vej lågen åbner, men tysse stiller sig altid foran lågen i den side hvor lågen åbner.

 

Og det er nok småting, som det med hængslerne, der får mig til at tænke over emnet ret tit:hmm: For lige præcis sådanne ting oplever jeg igen og igen - selv med den lille (som jo altså har en IQ under middel). Og de ting - som fx hvor hængslerne sidder, har jo ikke gjort indtryk på hunden....

 

Ellers synes jeg at det med styrken i oplevelserne giver god mening:-)

[Ninjamor]

Men noget var jo ændret; Der var ædt af en fodliste.

 

 

 

Lige præcist, hunde kan ikke selv dømme om noget er forkert eller ej. Hvis hunde kunne dette ville de f.eks. kigge sig for når de går over en vej, de ville ikke løbe væk hjemmefra, de ville forstå at vi kom igen når vi går, de ville vide at vi kun var væk i 10 minutter osv.

 

 

 

Nej, jeg tror hunde skal have fået en interaktion for at kunne huske i forbindelse med opdragelse og træning. De skal have et modspil, for at kunne lærer, det vil sige at de aflæser dig, for at finde ud af om det de gør er okay.

 

Derudover er vi tilbage til min kæphest inde i hundeverdenen, og grunden til at mine udstillingshunde ikke lærer "sit": Muscle memory.

Det handler i bund og grund om at det vi egentlig træner ved en hund er bevægelser, så når vi giver et signal trigger det en muscle memory ved hunden. Det handler altså om at hunden lærer at bruge kroppen på den rigtige måde, og derfor vil de fleste hunde altid have en "go-to" øvelse eller stilling, som de laver når de er i tvivl om hvad ejeren ønsker. I rigtig mange hundes tilfælde er det øvelsen sit (Fordi det ofte er den første øvelse en hund lærer).

Jo mere man træner, jo større sandsynlighed at hunden har flere go to øvelser, det kan ses hvis man har en hund der f.eks. løfter poten, drejer om sig selv, bjæffer, for derefter at dække. Hunden prøver sig med alle de ting den kan huske den kan, for at finde ud af hvad ejeren vil have den til.

 

Men tilbage til emnet: Hunden skal have en reaktion, eller mangel derpå, det kan sagtens være positivt, det behøves ikke være en straf. Men hvis du ignorere hunden, vil den intet lærer.

 

Det er slet ikke min oplevelse, at man ikke kan indøve en bestemt stilling/reaktion uden at det er den, hunden partout griber til. Jeg mener der handler lige så meget om diskreminering mellem vores signaler i en given situation, men jeg er helt med dig i at det er uhensigtsmæssigt at hvalpe ofte lærer sit først for de mange, mange gange hvalpen bliver belønnet for sit gør et stort indtryk, så hvalpen ofte tror at bare den tilbyder sit udløses der belønning.

[Shii]

Det er slet ikke min oplevelse, at man ikke kan indøve en bestemt stilling/reaktion uden at det er den, hunden partout griber til. Jeg mener der handler lige så meget om diskreminering mellem vores signaler i en given situation, men jeg er helt med dig i at det er uhensigtsmæssigt at hvalpe ofte lærer sit først for de mange, mange gange hvalpen bliver belønnet for sit gør et stort indtryk, så hvalpen ofte tror at bare den tilbyder sit udløses der belønning.

 

Men det er jo netop det! Hvis man bruger meget tid på en bestemt øvelse, specielt i starten af hundens liv, hvor man overøver med dygtigheder og godbidder, så får hunden netop opfattelsen at hvis bare jeg sætter mig, så belønnes jeg.

 

Det kan der skam sagtens arbejdes ud af, det ser jeg bare ingen grund til, mine hunde har jo ikke behov for at lærer at sit.

[Ninjamor]

Men det er jo netop det! Hvis man bruger meget tid på en bestemt øvelse, specielt i starten af hundens liv, hvor man overøver med dygtigheder og godbidder, så får hunden netop opfattelsen at hvis bare jeg sætter mig, så belønnes jeg.

 

Det kan der skam sagtens arbejdes ud af, det ser jeg bare ingen grund til, mine hunde har jo ikke behov for at lærer at sit.

 

Det må du naturligvis selv vurdere, jeg synes bare dit argument ikke holder.

 

Du skriver det selv "overøver", det er nemlig der hunden ligger begravet, for man kan hjernevaske (overtræne) en hund til en bestemt respons, som nærmest virker reflektorisk, som du også er inde på, men det behøver man jo ikke gøre og så er der intet problem.

 

Da Pelle var hvalp ville jeg heller ikke lære ham "sit" som en stærk adfærd, men det er på grund af, at den position låser hvalpen/hunden, som kan have mere end svært ved at vise initiativ, når først den sidder der og det ønsker jeg ikke. Gudhjælpemig om så ikke kiropraktoren partout ville have, at jeg lave x antal sit med ham daglig for at styrke bestemte muskler :stupid:

[Lenschow]

Lidt links

 

http://news.nationalgeographic.com/2015/02/150225-dogs-memories-animals-chimpanzees-science-mind-psychology/

 

Og her

 

http://pets.thenest.com/dogs-longterm-memory-12757.html

 

Om de så har ret må man jo tolke på indtil vi kan spørge en hund

Jeg mener personligt, at hunde husker rigtig godt og især hvis det kobles med gode oplevelser dvs motivere dem. Jeg tager altid kognitiv forskning med et gran salt, da de fleste af disse folk lider af Kloge Hans-syndromet.

Det var en hest, hvis ejer fortalte, at Kloge Hans kunne regne. Forskere i Berlin i 1904 testede Kloge Hans - og konkluderede, at hesten KUNNE matematik!

 

"Og det var ikke Smaating, Hesten kunde. Med forbløffende Sikkerhed beherskede den Tallene fra l til 100. Den kunde tælle alle Slags Genstande: Vinduerne paa fjerne Huse, Gadedrengene paa Tagene rundt omkring. Rigtig tale kunde den naturligvis ikke, men den meddelte sit Svar ved, at den førte sit højre Ben frem og bankede Tallet med sin Hov. Drejede det sig om store Tal, foregik Bankningen i hurtigere Tempo, saa man fik Indtryk af, at den vidste, det var et stort Tal, og at den skyndte paa for des hurtigere at blive færdig med denne monotone Virksomhed.

 

Den var helt hjemme i de fire Regningsarter: Brøker klarede den udmærket, kunde omsætte almindelige Brøker i Decimalbrøker og omvendt.

Tysk læste den flydende; men endnu havde den kun lært de smaa Bogstaver. Skrev man paa en Række Tavler, der hang ved Siden af hinanden, forskellige Ord, og nævnede man et af disse, saa gik Hesten hen og berørte den rigtige Tavle med Næsen.

 

Naturligvis kunde den ogsaa bogstavere; det foregik ved Bankninger med Hoven, idet von Osten ved et nydeligt System havde bragt de enkelte Bogstaver og de hyppigst forekommende Bogstavforbindelser til at svare til bestemte Tal, der stod at læse paa en Tavle, der var anbragt foran Hesten, saaledes at hvert af disse Tal betød enten et bestemt Bogstav eller en bestemt Bogstavforbindelse. I Navne som Plüskow og Bethmann-Hollweg medtog den rigtigt de omtrent stumme Bogstaver. Saa den hørte skarpt!

 

Rettede man et bestemt Spørgsmaal til den om et eller andet, saa bogstaverede den sit Svar.

 

Foruden ved Bogstavering kunde den ogsaa svare med Hovedbevægelser; for »ja« nikkede den, for »nej« drejede den Hovedet fra højre til venstre, hvilket ogsaa betød Nul. For »op«, »ned«, »højre« og »venstre« svarede den med de tilsvarende Hovedbevægelser.

 

Den havde en god Hukommelse, kunde hele Kalenderen udenad, kendte Uret. Den genkendte Folk, den kun en Gang havde set, ja kunde endog kende dem paa Fotografi. De tyske Mønter samt Spillekortene var den ligeledes bekendte.

 

Det begavede Dyr var ogsaa musikalsk, var endogsaa i Besiddelse af absolut Toneerindring, hvilket vil sige, at den, naar den hørte en Tone, kunde angive, hvilken det var. En Evne, der selv blandt Mennesker er sjælden. Dens musikalske Smag var gammeldags; thi den kunde ikke lide den moderne Septimakkord (d f a c).

 

Rettede man et bestemt Spørgsmaal til den, maatte man dernæst ved at spørge den derom sikre sig, at den havde forstaaet En, først naar den som Tegn herpaa havde nikket, kunde man gaa over til selve Svaret. Det var en af von Ostens mange pædagogiske Forholdsregler.

 

Det var ikke ualmindeligt, at den var klogere end flere af de tilstedeværende, gjorde rigtigt, naar de regnede galt. Og i de Fejltagelser, den nu og da begik, var der et vist System; ved lange Tal hændte det, at den talte en for meget eller en for lidt.

 

Man iagttog Humor hos den; den kunde engang imellem more sig med paa simple Spørgsmaal at give gale Svar, som 2 og 2 er 3, eller den kunde, naar man havde spurgt den om saa irriterende simple Spørgsmaal som, hvormange Øjne, Øren o.s.v. den havde, sige, at den havde to Munde. Men omvendt naar von Osten spurgte den »2 og 3 er 4, ikke sandt?« hændte det, at den svarede rigtigt. Nu og da syntes den at blive ked af at regne med abstrakte Tal, men saa gik det straks bedre, naar Spørgsmaalene drejede sig om konkrete Objekter. Den var egensindig, havde sine Sympatier og Antipatier. Det var tydeligt, at dens Svar var bedre, naar von Osten fremviste den for mange fine Folk; aabenbart havde den Selvfølelse."

 

Ja sikke en hest!

 

 

Indtil en forsker fik den idé at lave blindtest og en række andre test- og så var Kloge Hans pludselig ikke så god til tal og den slags mere... Alle var meget FLOVE og følte sig til grin og lige siden har man gået ekstrem varsomt til værks med dyr og deres kunnen, da man frygter at blive til grin igen....

 

Det værste er, at Kloge Hans faktisk var ganske kvik! Hesten havde lært at afkode menneskers kropssprog i en sådan grad, at den kunne se, hvornår den skulle stampe et bestemt resultat fordi mennesket foran ham signalerede det. Det er KLOGT - men den unikke egenskab mødte Kloge Hans aldrig klapsalver for - selvom han burde

 

 

Her er han så - lad os da hylde Kloge Hans nu - hesten var jo eminent til at afkode disse kloge åger

 

 

Jeg elsker Kloge Hans - endda så meget, at jeg har ejet en hest, der lignede ham og hed Kloge Nigo og hun lærte mange af de samme tricks via klikkertræning, og selv i nutiden imponerede og snød sådan en hest folk - dog ikke forskere men lægmand, og de fik altid sandheden efter showet - men læs hans historie her og husk at alle kognitive forskere kender og husker denne hest, når de konkluderer noget som helst om jeres hunde

 

http://skeptica.dk/artikler/?p=1413

[jonash1986]

Jeg tror hunde kan huske meget mere end vi tror!!

[Buddha]

Ja selvfølgelig kan hunde huske. Hvis en hund fx ikke kunne huske hvor den kan finde vand ville den ikke kunne klare sig selv.

På nogle områder husker tysse faktisk bedre end mig -det siger måske mere om mig end om min hund. Hvis vi kommer til en hundeskov hvor vi ikke har været længe kan jeg godt være nød til at se på hængslerne hvilken vej lågen åbner, men tysse stiller sig altid foran lågen i den side hvor lågen åbner.

 

Det med vand - husk på de har en helt fænomenal lugtesans. Min første hund var imponerende god til at finde vand, feks i et plastikbæger som var smidt i naturen men som havde samlet regnvand.

 

Det med indgangen har højst sandsynligt også kraftigere duft fra hunde som tidligere er gået ind, i den side.

 

 

Jeg tror bestemt at hunde kan huske, og også at de bevidst bruger det, men duft- og høresans tror jeg også har en meget aktiv rolle for dem.

[WinWiz]

Ja jeg har overvejet om det måske er fordi han lugter hvilken side andre hunde har brugt til at gå igennem lågen, og det kan jeg ikke afvise, men jeg tror faktisk at han husker det.

Jeg har også en gang læst at hunde kan huske og genkende en lugt af fx et menneske hele deres liv.

[Shii]

Ja jeg har overvejet om det måske er fordi han lugter hvilken side andre hunde har brugt til at gå igennem lågen, og det kan jeg ikke afvise, men jeg tror faktisk at han husker det.

Jeg har også en gang læst at hunde kan huske og genkende en lugt af fx et menneske hele deres liv.

 

Det er netop genkendelse, og ikke det at de som sådan husker. Hvis de kunne huske dig, ville de kunne huske dig på dit ansigt og ved at f.eks. se et billede af dig. Men det kan de ikke. Hvis du lavede en stor papfigur som lignede dig, ville din hund ikke reagere som om det var dig, selvom den lignede dig.

 

Men når den kan lugte dig, så ville den kunne forbinde dig med noget godt, noget trygt, sit hjem osv. Det vil sige for at hunden kan huske dig, skal den forbinde sine sanser, der er noget som skal triggers inde i dens hoved.

[luckyluna]

Det er netop genkendelse, og ikke det at de som sådan husker. Hvis de kunne huske dig, ville de kunne huske dig på dit ansigt og ved at f.eks. se et billede af dig. Men det kan de ikke. Hvis du lavede en stor papfigur som lignede dig, ville din hund ikke reagere som om det var dig, selvom den lignede dig.

 

Men når den kan lugte dig, så ville den kunne forbinde dig med noget godt, noget trygt, sit hjem osv. Det vil sige for at hunden kan huske dig, skal den forbinde sine sanser, der er noget som skal triggers inde i dens hoved.

 

Hov man har faktisk fundet ud af at det virker til at hunde godt kan genkende deres ejere på billeder.

 

Og se forskel på om folk smiler eller ser sure ud.

 

Mine hunde kan også sagtens genkende folk og hunde på afstand. Dem de kender godt. Eller s skal de bruge lugtesansen.

[Shii]

Hov man har faktisk fundet ud af at det virker til at hunde godt kan genkende deres ejere på billeder.

 

Og se forskel på om folk smiler eller ser sure ud.

 

Mine hunde kan også sagtens genkende folk og hunde på afstand. Dem de kender godt. Eller s skal de bruge lugtesansen.

 

Selvfølgelig kan se se forskel om folk smiler eller er sure.

 

Og hunde kan sagtens kende folk på afstand. F.eks. kan mine genkende folks skridt, og måden de går på, kropsholdning osv.

 

Det er af samme grund min gamle hund altid forelskede sig i folkd er havde kasket, det havde min eks kæreste altid på, og efter jeg mødte ham forbandt de bare mennesker med kasket med gode ting

[Buddha]

Selvfølgelig kan se se forskel om folk smiler eller er sure.

 

Og hunde kan sagtens kende folk på afstand. F.eks. kan mine genkende folks skridt, og måden de går på, kropsholdning osv.

 

Det er af samme grund min gamle hund altid forelskede sig i folkd er havde kasket, det havde min eks kæreste altid på, og efter jeg mødte ham forbandt de bare mennesker med kasket med gode ting

 

Men genkende nogen er vel også det samme som at huske?

[Shii]

Men genkende nogen er vel også det samme som at huske?

 

Det er vel en slags at huske.

 

Men der er jo forskel på at du ser en person og tænker "Hvor har jeg set den person før? tror det var noget med nogle lækre kager i skolen" og på at du siger "Hey det er da min skolelærer fra 4 klasse".

[PBC]

Afledt af Denver-tråden, så kommer her en mere generel tråd. Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad I tror hunde kan huske og hvorfor?

 

Jeg har ikke læst tråden- overhovedet - og vistnok heller ikke "Denver-tråden", men har da et bud på de forskellige spørgsmål.

 

Det er efterhånden ved at være almindeligt anerkendt, at hunde kognitivt svarer til børn på 3-4 år, dvs. de tænker og føler nogenlunde de samme ting.

 

Ikke kendt for mig. Jeg prøver vist at undgå at sammenligne børn og hunde, men derfor kan det jo sagtens være rigtigt, at de "kognitivt svarer til børn på 3-4 år. Jeg kan så ikke helt huske hvad man kan forvente af dem

 

Jeg oplever at der er enighed om at hunde kan huske gode og dårlige oplevelser, og at de med en vis mængde af samme oplevelse, kan fortrænge og arbejde sig ud af andre oplevelser, fx klassikeren med hund der har dårlig oplevelse med en bestemt type hund - den kan ved mange gode hundemøder lære at stole på denne type hund igen.

 

Ja enig, en dårlig oplevelse, hvor hunden husker eller har lært at en bestemt type hund kan være aggressiv, kan ændres ved flere møder med lignende hunde, som er venlige. Afgørende for hvor svært det er, tror jeg ikke beror på hvor godt hunden husker, men hvordan den mentalt er indrettet. Hvor god den er til at håndtere gode og dårlige oplevelser.

 

Men hvorfor er der så udbredt enighed om at hunde ikke kan huske hvad den har gjort forkert for 2 timer siden eller i sidste uge? Og gælder det så i virkeligheden ikke alt - både gode og dårlige ting? Her mener jeg ikke anvendelse af positiv straf!

 

Jeg tror sagtens hunde kan huske hvad de foretog sig forkert for 2 timer siden - fx. åd leverpostegen på bordet, men jeg tror ikke de kan forbinde det med en irettesætning 2 timer senere.

 

Hvorfor skelnes der mellem ting hunden selv gør, og ting hunden bliver udsat for? Der er vel en grund til at shaping anvendes så bredt - fordi tanken er, at hvad hunden selv gør, vil den huske bedre end noget den er blevet fx lokket til.

 

Jeg er ikke helt 100% på hvad shaping er, men hvis man tager eksemplet med at starte op med PB træning. Nogen vil have at hunden selv - af sig selv og uden påvirkning - går på PB - og belønner - det og så videre sætter sig - og man belønner det. Det kan så tage 15 minutter. Hunden husker at det lønner sig at sætte sig på PB, men også at det lønner sig at tage initiativ - og i bedste fald også, at når mor ser ud på en bestemt måde og sender visse signaler, er det rigtig godt at prøve at finde ud af hvilket initiativ hun gerne ser man (hunden) tager.

 

På samme 15 minutter, kunne man meget let lære hunden at sætte sig på PB - og flytte sig over på et andet og sætte sig og tilbage - og blive og vende i den rette retning, men hvis man hjælper meget, lærer hunden blot at gøre hvad man beder den om - ikke at tage initiativ.

 

Den husker situationerne lige godt, men den lærer noget forskelligt.

 

Og nu vil jeg så læse tråden

[Buddha]

Et ps - manden går næsten altid morgenturen og når de kommer tilbage, løber Voodoo ALTID derhen, hvor jeg var da han gik. Udover at det er topnuttet, er det meget sjovt at han kan huske det og adskille det fra hvor jeg var i forgårs. Ser han mig på vejen, stopper han selvf, men har da nogle gange undladt at sige hej, for at se hvor han løb hen.

[luckyluna]

Et ps - manden går næsten altid morgenturen og når de kommer tilbage, løber Voodoo ALTID derhen, hvor jeg var da han gik. Udover at det er topnuttet, er det meget sjovt at han kan huske det og adskille det fra hvor jeg var i forgårs. Ser han mig på vejen, stopper han selvf, men har da nogle gange undladt at sige hej, for at se hvor han løb hen.

 

Det er rigtig godt husket!

 

Det minder mig om at man virkelig nogengange kan se at mysla prøver at tænke og måske huske.. Hvis jeg eller sheila er blevet "væk" foreksempel. Så bruger hun ikke næsen til at finde os, men står lidt stille og ser forvirret ud, for så at lede de steder hun mener vi kan være. Feks leder hun altid efter sheila i sengen, som noget af det første. Og mig tjekker hun efter ovenpå og på badeværelset.

Mysla tæller også hustanden mange gange om dagen. Så når vi sidder stille og hun sover. Så når hun vågner, så tjekker hun lige ved at kigge rundt at alle sidder der hvor de var sidst da hun var vågen, hehe

Det er lidt sjovt, for det er da aldrig lykkedes os at flytte os mens hun sov - hun vågner da altid. Men det er muligt at det lykkes sheila nogle gange og så skal mysla altså lige se hvor hun nu er, før hun kan sove videre.

[WinWiz]

Jeg er slet ikke i tvivl om at hunde kan huske. F.eks. kan langt de fleste hunde jo lære at de skal gøre noget bestemt når der bliver sagt sit. Og Tyson gemmer ret ofte en pind når vi skal hjem fra hundeskoven, når vi så igen kommer i hundeskoven kan han som regel huske hvor han gemte pinden, og det er ikke fordi han kan lugte pinden. Vi leger nemlig ofte find pinden så derfor ved jeg at han skal ret tæt på en pund for at kunne lugte den.