Hvad kan hunde huske?

[AnneMangetal]

Afledt af Denver-tråden, så kommer her en mere generel tråd. Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad I tror hunde kan huske og hvorfor?

 

Det er efterhånden ved at være almindeligt anerkendt, at hunde kognitivt svarer til børn på 3-4 år, dvs. de tænker og føler nogenlunde de samme ting.

 

Jeg oplever at der er enighed om at hunde kan huske gode og dårlige oplevelser, og at de med en vis mængde af samme oplevelse, kan fortrænge og arbejde sig ud af andre oplevelser, fx klassikeren med hund der har dårlig oplevelse med en bestemt type hund - den kan ved mange gode hundemøder lære at stole på denne type hund igen.

 

Men hvorfor er der så udbredt enighed om at hunde ikke kan huske hvad den har gjort forkert for 2 timer siden eller i sidste uge? Og gælder det så i virkeligheden ikke alt - både gode og dårlige ting? Her mener jeg ikke anvendelse af positiv straf!

 

Hvorfor skelnes der mellem ting hunden selv gør, og ting hunden bliver udsat for? Der er vel en grund til at shaping anvendes så bredt - fordi tanken er, at hvad hunden selv gør, vil den huske bedre end noget den er blevet fx lokket til.

[Shii]

Jeg tror ikke hunde kan huske specifikke oplevelser. Ment på den måde at hunde ikke kan huske at for tre dage siden havde de besøg af oldemor, eller at for tre timer siden pissede de i sofaen.

 

Jeg tror tilgengæld at de kan huske oplevelser, eller genkende ting som er sket før. Havde de kunne huske havde det været meget nemmere; Så havde de nemlig også kunne skelne. Så havde de vist at den sorte hund de blev overfaldt af var en dum hund, og været bange for DEN sorte hund, og ikke alle sorte hunde. Men de laver sammenligningen: Sort hund overfalder mig= Alle sorte hunde er dumme. Fordi de forbinder sort hund med noget dårligt. Ergo kan de ikke af princip huske netop den sorte hund, men forbinder stadig episoden med noget dårligt generelt.

 

Det foregår på samme måde for 3 årige som f.eks. får at vide at hunden siger vov; Den næste kat de ser siger vov, for den har pels=Alt med pels er en hund. Barnet skal så lærer at bare fordi alt har pels er det ikke en hund.

 

Det er også derfor at det at vi gør en bestemt handling, kan trigger en bestemt adfærd hos hunden, selvom denne ikke er logisk, men hunden forbinder denne handling med noget positivt (eller negativt). Hvis hunden altid har skidt på gulvet når man kommer hjem, og man er træt af det, kan hunden mærke det og den vil automatisk udvise adfærd at den ved vi er i dårligt humør.

 

Det samme gør sig gældende hvis man skælder sin hund ud, uden at den har gjort noget; Den vil straks forsøge at virke dæmpende, fordi den ikke forstår hvad der foregår, og i mange tilfælde forsøge at "undskylde".

 

Det sagt tror jeg der er hunde som er bedre til at sætte oplevelser og reaktioner sammen end andre hunde. Jeg tror det er noget en hund skal trænes til at lærer, lige så vel som et barn.

[WinWiz]

Jeg tror ikke på at hunde ikke kan huske hvad de har gjort. Men jeg tror de har svært ved at koble forsinket skæld ud sammen med noget de har gjort i fortiden.

Hvis en hund har en dårlig oplevelse med en anden hund så oplever hunden jo det ubehagelige mens den er sammen med den anden hund, og skal derfor ikke senere til koble denne hund sammen med en ubehagelig oplevlse.

Hvis nogen f.eks begyndte ikke at give en hund aftensmad hver gang den om eftermiddagen havde mødt en rottweiler, så tror jeg hunden ville have meget svært ved at lære at rottweiler betød ingen mad.

[WinWiz]

Jeg tror ikke hunde kan huske specifikke oplevelser. Ment på den måde at hunde ikke kan huske at for tre dage siden havde de besøg af oldemor, eller at for tre timer siden pissede de i sofaen.

 

Jeg tror tilgengæld at de kan huske oplevelser, eller genkende ting som er sket før. Havde de kunne huske havde det været meget nemmere; Så havde de nemlig også kunne skelne. Så havde de vist at den sorte hund de blev overfaldt af var en dum hund, og været bange for DEN sorte hund, og ikke alle sorte hunde. Men de laver sammenligningen: Sort hund overfalder mig= Alle sorte hunde er dumme. Fordi de forbinder sort hund med noget dårligt. Ergo kan de ikke af princip huske netop den sorte hund, men forbinder stadig episoden med noget dårligt generelt.

 

Det foregår på samme måde for 3 årige som f.eks. får at vide at hunden siger vov; Den næste kat de ser siger vov, for den har pels=Alt med pels er en hund. Barnet skal så lærer at bare fordi alt har pels er det ikke en hund.

 

Det er også derfor at det at vi gør en bestemt handling, kan trigger en bestemt adfærd hos hunden, selvom denne ikke er logisk, men hunden forbinder denne handling med noget positivt (eller negativt). Hvis hunden altid har skidt på gulvet når man kommer hjem, og man er træt af det, kan hunden mærke det og den vil automatisk udvise adfærd at den ved vi er i dårligt humør.

 

Det samme gør sig gældende hvis man skælder sin hund ud, uden at den har gjort noget; Den vil straks forsøge at virke dæmpende, fordi den ikke forstår hvad der foregår, og i mange tilfælde forsøge at "undskylde".

 

Det sagt tror jeg der er hunde som er bedre til at sætte oplevelser og reaktioner sammen end andre hunde. Jeg tror det er noget en hund skal trænes til at lærer, lige så vel som et barn.

 

Sådan har min hund det, godt nok ikke med en sort hund men med en lys lab som mildt sagt ikke kan lide ham. Han har aldrig haft problemer med andre lyse labs, og jeg tror ikke det er noget jeg har lært ham.

[Shii]

Sådan har min hund det, godt nok ikke med en sort hund men med en lys lab som mildt sagt ikke kan lide ham. Han har aldrig haft problemer med andre lyse labs, og jeg tror ikke det er noget jeg har lært ham.

 

Men det er jo også det fede ved hunde. Det handler jo netop om hvad de forbinder tingen med.

 

F.eks. forbinder nogle hunde overfaldet med stedet, så er det stedet der er forfærdeligt, og typen af hund er underordnet. Nogen forbinder det med at de blev overfaldet af en hund, så er alle hunde farlige. Nogle at det var en sort hund. Nogle at det var DEN hund. Ligesom at de kan forbinde bestemte mennesker eller steder med smerte eller ubehag, typisk f.eks. dyrlægen, eller shampooflasken.

 

Hvordan de sammenkobler er jo noget vi aldrig kan finde ud af, der er ikke rigtig nogen måde at 100% fastlægge den slags. Men hvis en hund kan huske, så burde det jo ikke tage månedvis at træne den til et signal f.eks. Så burde den jo kunne huske det første gang den gjorde det og fik et "ja dygtig". Men den skal lærer at forbinde signal med handling, fuldstændig ligesom den forbinder et overfald med et eller andet.

[WinWiz]

Her i byen findes to hunde som engang var rigtig gode venner. En gang mens den ene hund var i indkørslen kom den anden hund gående ovre på den anden side af vejen. Hunden løb ud på vejen for at komme over og hilse på den anden hund, men blev ramt af en forbikørende bil,bilen kørte langsomt og nåede vist at bremse så der skete heldigvis ikke andet end at hunden slog sig, men lige siden har den hund som blev påkørt været bange for den anden hund.

Det viser jo noget om hvordan hunde kobler ting sammen.

 

Jeg har også en anden historie om mine forældres aussie.

Jeg passede hende en ugen mens de gamle var i usa.

Ugen efter skulle mine forældre noget så igen skulle passe hende, dog kun i en weekend.

Det var godt vejr og jeg gik i haven og pludselig var Jaffa som hun hedder bare væk. Hun plejer ikke at strejfe men er meget mad glad, så først tænkte jeg at hun nok var blevet fristet af duften fra en af byens mange grills med dejlig kød.

Så jeg gik uden resultat rundt til de nærmeste naboer og ledte/spurgte efter hende. Herefter tog jeg cyklen rundt og alarmerede næsten hele byen. Til sidst kørte jeg rundt i bil og ringede til mine forældre.

Efter et par time fandt jeg Jaffa nede ved vores mekaniker. Hun er meget knyttet til min mor og lå og ventede præcist der hvor min mors bil havde holdt ugen før mens mine forældre var i USA.

Så på en eller anden måde havde hun koblet min mors fravær sammen med at min mor havde parkeret sin bil nede ved mekanikeren. Aussies er sku ikke helt dumme

[luckyluna]

Hunde husker udmærket - men de er altså ikke mennesker heller ikke selvom de kan sammenlignes med børn på 3 år hvad visse kognitive evner angår. Børn på 3- 4 år har jo for eksempel ikke udviklet evnen til empati endnu - så de kan ikke til fulde forstå at det gør ondt på andre hvis de slår sig.

 

Der er lavet rigtig mange forsøg med "den skyldige hund" og hver gang er resultatet at hundens reaktion afhænger af om ejeren ved om hunden har gjort det forbudte eller ej, mens denne var væk.

 

Og også at når hunden har oplevet at ejer bliver irriteret hvis der feks ligger itubidte ting på gulvet, så kan den reagere inden ejer har opdaget det. Det er ikke fordi den ved det den har gjort er forkert (så holdt den nok op hvis den havde den kognitive kapacitet) men fordi den kopler disse emner sammen med at ejer nok bliver sur.

 

Dette er der også lavet forsøg med. Hvor den hunde der ikke havde lavet noget, viste pasificerende adfærd, selvom det var en anden hund der var "skyldig".

 

Prøv at vende den om. Hund er meget dygtig til et indkald væk fra en anden hund - men man har ikke lige noget at belønne den med, så man sætter den i snor og trækker den med hjemad. Og så da man en time senere kommer hjem fra tur, så forsøger man at genskabe situationen og kalder hunden ind fra haven og giver den en stor belønning. Bliver hunden nu bedre til at komme når den ser en anden hund eller kun til at blive kaldt ind fra haven?

[Ninjamor]

Hunde husker vel det, som gør stærkt nok indtryk på dem og er koblingen mellem adfærd og udefrakommende reaktion timet godt nok, husker hunden også konsekvensen af adfærden. Jeg mener det handler meget om dette indtryk.

 

For eksempel tror jeg ikke, at en hund som nupper en hakkebøf, husker at den har gjort dette, ligesom den heller ikke husker, at den har drukket vand. Det var bare handling på en indre trang - at spise eller drikke.

Der må naturligvis være en tidslomme hvori hunden kan huske bøffen, men jeg tror den hurtigt fader ud og der må også være forskelle hos hundene.

 

Min Fie blev grebet i at rode i skraldespanden nogle gange og dette bevirkede, at hun kunne gøre det og så komme ind i stuen straks efter og "sladre" til mig. Men kom jeg hjem og havde haft glemt at tømme spanden, og Fie havde rodet i den, viste hun intet ud over gensynsglæde. Det var intet tegn på, at hun huskede, at hun havde rodet i spanden.

[AnneMangetal]

Luckyluna, jeg forstår ikke helt din pasus om at børn ikke føler empati. Mener du så at hunde gør det?

 

 

Et andet eksempel: Bella har ALDRIG fået skæld ud fra at tygge i ting, af den simple grund at hun aldrig har gjort det. Første gang Dorit bed noget i stykker, var Bella ved at gå ud af sit gode skind da manden kom hjem. Hun pev, krøb og var meget oprørt. Af gode grunde viste ingen at Dorit havde ædt en fodliste og en sko. Hvad er det der gør at Bella reagerer?

[Shii]

Luckyluna, jeg forstår ikke helt din pasus om at børn ikke føler empati. Mener du så at hunde gør det?

 

 

Et andet eksempel: Bella har ALDRIG fået skæld ud fra at tygge i ting, af den simple grund at hun aldrig har gjort det. Første gang Dorit bed noget i stykker, var Bella ved at gå ud af sit gode skind da manden kom hjem. Hun pev, krøb og var meget oprørt. Af gode grunde viste ingen at Dorit havde ædt en fodliste og en sko. Hvad er det der gør at Bella reagerer?

 

Det kan ingen vide. Men af gode grunde kan hun jo ikke reagere på noget hun ikke kender. Så hun har sikkert reageret på noget andet, for hvordan skal hun vide at en helt ukendt handling er dårlig? Altså jeg tror ikke på at hunde, lige så vel som mennesker, ikke kan vide på forhånd om noget ukendt er forkert. Måske din mand havde haft en dårlig dag, eller Bella netop havde oplevet noget dårligt.

 

Hun kan også reagere på at hjemmet er blevet ændret, nogen hunde reagere også hvis man f.eks. skifter sofa eller lignende, og det faktum at Dorit har ødelagt noget kunne trigger at Bella føler ubehag fordi nogen fast er blevet ændret.

[Gæst DorteDK]

Luckyluna, jeg forstår ikke helt din pasus om at børn ikke føler empati. Mener du så at hunde gør det?

 

 

Et andet eksempel: Bella har ALDRIG fået skæld ud fra at tygge i ting, af den simple grund at hun aldrig har gjort det. Første gang Dorit bed noget i stykker, var Bella ved at gå ud af sit gode skind da manden kom hjem. Hun pev, krøb og var meget oprørt. Af gode grunde viste ingen at Dorit havde ædt en fodliste og en sko. Hvad er det der gør at Bella reagerer?

 

Det samme her. Walther har aldrig fået skæld ud når han har kastet op inde, tisset inde, eller lavet bæ inde. Da vi får Zeus sker der jo uheld, sådan en lille hvalp kan jo ikke holde sig. Walther står duknakket og ser til, vi skælder ikke lille Zeus ud. Men hvorfor reagerer Walther sådan, han ved man skal tisse udenfor men vi har aldrig skældt ham ud for at gøre det inde ?

Det samme hvis Zeus render med noget han ikke må, kan man med det samme se det på Walther at Zeus har gjort noget han ikke skal. De har aldrig fået skæld ud men er blevet afledt istedet for. Men det er da mærkeligt at Walther reagerer sådan

[AnneMangetal]

Det kan ingen vide. Men af gode grunde kan hun jo ikke reagere på noget hun ikke kender. Så hun har sikkert reageret på noget andet, for hvordan skal hun vide at en helt ukendt handling er dårlig? Altså jeg tror ikke på at hunde, lige så vel som mennesker, ikke kan vide på forhånd om noget ukendt er forkert. Måske din mand havde haft en dårlig dag, eller Bella netop havde oplevet noget dårligt.

 

Hun kan også reagere på at hjemmet er blevet ændret, nogen hunde reagere også hvis man f.eks. skifter sofa eller lignende, og det faktum at Dorit har ødelagt noget kunne trigger at Bella føler ubehag fordi nogen fast er blevet ændret.

 

Bella har nok i sin tid fået et almindeligt "nej". Hun er slet ikke i tvivl om at man ikke må bide i andet end legetøj og pinde. Men derfra og så til at dæmpe over at Dorit har gjort det?

 

Og nej, intet var ændret i hjemmet og manden havde ikke en dårlig dag. Det skete bare:vedikke:

 

Og som Dorte, er det samme historie med uheld (fra Dorit). Bella er SÅ ked af når det sker! Og ingen af dem har nogensinde fået skæld ud for det!

[Therese]

Måske behøver skæld ud ikke være årsagen til det. Måske er det nok for nogle hunde, at de ved, at en bestemt ting er forbudt. Det kunne det jo godt tyde lidt på, tænker jeg.

[luckyluna]

Luckyluna, jeg forstår ikke helt din pasus om at børn ikke føler empati. Mener du så at hunde gør det?

 

 

Et andet eksempel: Bella har ALDRIG fået skæld ud fra at tygge i ting, af den simple grund at hun aldrig har gjort det. Første gang Dorit bed noget i stykker, var Bella ved at gå ud af sit gode skind da manden kom hjem. Hun pev, krøb og var meget oprørt. Af gode grunde viste ingen at Dorit havde ædt en fodliste og en sko. Hvad er det der gør at Bella reagerer?

 

 

Nej det kan de, formentlig, ikke. Det jeg ville sige var nok bare at fordi at hunde på nogle områder kan sammenlignes med små børn, så kan de ikke på alle.

 

Men hvordan mener du så Bella har lært at i mener det er forbudt at bide ting i stykker

 

Jeg har selv masser af den slags eksempler. Men jeg har en sensitiv hund og bare jeg sukker og rynker panden, så reagerer hun. For eksempel i morges, da jeg trådte i bræk på køkkengulvet. Sheila kan ikke længere høre hvad jeg siger og jeg havde ryggen til hende, men hun hoppede op i seng.

[Doberfan]

Jeg tror Luckyluna er inde på noget. Jeg ved ikke om Sheila er specielt sensitiv eller om vi bare ikke ved hvor sensitive hunde er generelt. Mine har heller aldrig fået skæld-ud. Fx er det sket at Greta her på hendes gamle dage har haft et uheld på gulvet. Både hun og Leah virker let trykkede selvom det eneste jeg siger er, at det er ok, det er ikke deres skyld eller noget. Men det er da ikke min yndlingsbeskæftigelse at tørre lort op fra gulvet, og det kan være de fanger nogle vibrationer derfra?

 

Og til agility eller lydighed sker det selvfølgelig at Leah laver fejl (som regel forårsaget af hendes fører). Hun får aldrig andet end opmuntring, men alligevel VED hun pga at vi gentager øvelsen, at hun ikke gjorde det rigtigt første gang og det får hende til at geare ned. Eller måske ved hun det fordi jeg trods min udadtil positive holdning overfor hendes indsats ville ønske hun havde gjort det rigtigt første gang?

 

Jeg tror hunde generelt er mere sensitive end vi tænker over i dagligdagen. De kan trænes til at forudsige et anfald i en epileptiker og advare en sukkersyg om at deres blodsukker er udenfor normalen. Så ja, jeg tror også de kan læse signaler som vi end ikke aner vi sender.

[luckyluna]

Måske behøver skæld ud ikke være årsagen til det. Måske er det nok for nogle hunde, at de ved, at en bestemt ting er forbudt. Det kunne det jo godt tyde lidt på, tænker jeg.

 

Det virker som om der findes regel ryttere blandt hunde ja. Men hvordan kan de vide noget er forbudt i menneske øjne, uden at have oplevet at det er noget vi ikke vil have?

[AnneMangetal]

Måske behøver skæld ud ikke være årsagen til det. Måske er det nok for nogle hunde, at de ved, at en bestemt ting er forbudt. Det kunne det jo godt tyde lidt på, tænker jeg.

 

Jamen, så ved Denver vel også at det var forkert at hapse kattemaden:vedikke:

[luckyluna]

At vide noget er forkert kræver moralske evner. . Så nej, men hvis hun har gjort det mange gange før, så ved hun formentlig at de resulterer i en påtale når ejer kommer hjem.

 

Og hvis han har for vane at patruljere huset for ulykker, så er hendes reaktion formentlig den samme hver dag uanset om hun har lavet noget eller ej.

[Sitto]

Jeg tror sagtens hunde kan huske hvad de har gjort galt for et par timer siden, for selvfølgelig kan hunde da huske, ellers var træning vel ret omsonst - men hvis de ikke ved at handlingen er forbudt, så har jeg også svært ved at se hvordan de skal kunne vide at det er forkert.

 

Vores har aldrig fået skældud for at bide i forkerte ting, og det er virkelig også begrænset hvad de har bidt i - men de få gange det er sket, har de absolut heller ikke været klar over de har lavet noget forkert. Ingen har været tynget af dårlig samvittighed, dét er helt sikkert. Jeg kom hjem en dag til en klipklap der var gnavet i og vores dørmåtte havde fået gnavet alle hjørner af - videoen viste at det var Zazu der havde været på spil (da hun var hvalp), og hverken hende eller nogen af de andre opførte sig anderledes da vi kom hjem. Alle var glade - der var i hvert fald ingen dårlig samvittighed - hvilket jeg for øvrigt heller ikke kan se hvordan hun skulle have, når hun aldrig har fået skældud for sådan noget, og dermed heller ikke ved at det er forkert?

 

Og eftersom jeg nærmere grinte da jeg så det, fordi hun lige præcis havde bidt alle fire hjørner af, så måtten var afrundet hele vejen rundt :klap:, så var der jo absolut heller ingen negativ respons at spore hos mig.

 

Vi sad også en dag og spiste og Zazu sad på armlænet på sofaen - kiggede lige kort hen på hende, henne fra vores spisebord, og der sad Zazu lige så stille og gnavede i hjørnet på vores sofa - bare sådan helt casual mens hun sad og kiggede hen på os - og fortsatte da jeg kiggede på hende. Hun var absolut ikke klar over at hun var i gang med noget forbudt her - hun tog det meget køligt og tyggede videre i sofaens hjørne. Den var nok god til de kløende hvalpetænder jeg gik bare hen og fjernede hende og gav hende noget legetøj i stedet for. Igen ingen skældud, og ingen idé om at hun havde gang i noget forkert.

 

Vi har ingen der gnaver i noget forbudt i dag, og som sagt er det virkelig få ting de har gnavet i, men vi har heller ingen hunde der er tynget af dårlig samvittighed når vi kommer hjem.

 

Det samme ved uheld - som hvalpe/unghunde kunne et helt reelt uheld naturligvis ske, og det har de selvfølgelig heller aldrig fået skæld ud for. I dag sker det kun hvis de er skidt tilpas, at de kommer til at lave indenfor eller kaste op - tror kun jeg har oplevet ét uheld hvor én havde lavet indenfor, efter vi ikke har nogen hvalpe mere. Men hverken som hvalpe eller det uheld der er sket som voksen, har nogen af dem haft dårlig samvittighed over.

 

Jeg går heller ikke ind og tager mig af uheldet som det første - så de føler heller ikke jeg farer hen over det - jeg lukker døren op og tager dem med ud i haven. Er derude med dem lidt, når vi går ind igen åbner jeg op ind til stuen så de kan rende derind og sætter deres pude/bure/tæpper mm. på plads igen, og så tørrer jeg lige så stille op efter dem - i ro og mag, som de knap bemærker. Jeg ved ikke om det gør en forskel - om de kunne føle de havde gjort noget forkert hvis jeg fokusere på uheldet som det første, og skynder mig at tørre op. Jeg ved det ikke. Jeg ved bare at vores aldrig er tynget af dårlig samvittighed uanset om de har haft et uheld eller gnavet i noget - de er fuldstændig som de plejer når jeg kommer hjem, lige så glade og tossede. Ingen dæmper, ingen trykker sig eller holder sig tilbage.

 

Men jeg har lidt svært ved at forstille mig hvordan hunde som aldrig har fået skældud for en given handling, skulle vide det er forkert, hvis ikke ejeren som minimum i hvert fald indeni sig selv irriteres over det. Jeg siger ikke at det ikke kan være anderledes, men jeg har godt nok svært ved at regne ud hvordan en hund skal vide den ellers har gjort noget forkert.. :hmm:

[Therese]

Det virker som om der findes regel ryttere blandt hunde ja. Men hvordan kan de vide noget er forbudt i menneske øjne, uden at have oplevet at det er noget vi ikke vil have?

De skal vel også have en eller anden ide om det, tænker jeg. Som f.eks. Doberfans hunde, som har lært at man ikke hverken tisser eller skider indenfor og derfor bliver lidt trykkede når de kommer til det. Ikke fordi de bliver skækdt ud, men fordi det er "forkert."

Jamen, så ved Denver vel også at det var forkert at hapse kattemaden:vedikke:

Jeg tror skam også sagtens hun kan koble spist kattemad sammen med sur/irriteret ejer.

[AnneMangetal]

Nej det kan de, formentlig, ikke. Det jeg ville sige var nok bare at fordi at hunde på nogle områder kan sammenlignes med små børn, så kan de ikke på alle.

 

Så forstår jeg ikke helt hvor du vil hen. Hverken børn eller hunde har empati - derfor kan de ikke sammenlignes på alle områder:vedikke:

 

Det virker som om der findes regel ryttere blandt hunde ja. Men hvordan kan de vide noget er forbudt i menneske øjne, uden at have oplevet at det er noget vi ikke vil have?

 

Et andet eksempel: Bella duftede en dag noget lækkert på vores køkkenbord. Jeg sagde til hende at hun bare kunne hoppe op, og hun fik virkelig store øjne. Kiggede på mig, på manden og igen på mig. Og så gik hun. Hun har aldrig fået at vide at man ikke må hoppe op på borde - tværtimod gør hun det glad og gerne udenfor. Hun har også en naturlig forståelse for at man ikke må være i sofaen andre steder end derhjemme, eller hvis man får lov et nyt sted (og det er mor eller far der skal give lov). De ting er ikke noget hun nogensinde er blevet irettesat for, men alligevel har hun en særdeles veludviklet sans for hvad der er god opførsel i de situationer.

 

Dorit fatter ikke en skid - om så vi tager hende med tænderne i fodlisterne, forstår hun det ikke.

 

Med mine hunde er der stor forskel på hvad de husker og hvordan de husker, men jeg kan altså ikke strække den til at sige at Bella ikke husker hvad hun eller andre har gjort:hmm:

 

 

En anden ting - jeg læser det som om flere af jer skriver at hunde skal have oplevet en ting, fået en irettesættelse (skæld ud, ejers irritation eller lign.) for at huske. Altså at hunden skal have oplevet et ubehag i forbindelse med en situation. Vil det så sige at positiv straf i virkeligheden er den bedste måde at indlære?

[Buddha]

Jeg tror også at nogle opfanger noget fra ejer eller reagerer på at de har lært at man tisser ude (bare fra renlighedstræningen). Mine har absolut ingen reaktion på at have ødelagt noget når jeg kommer hjem, men jeg tror også jeg har gjort som Sitto, ladet det være lidt før jeg ryddede op. Voodoo kunne endda finde på at hente noget af det han havde tygget i, til mig.

Han tygger ikke i mere men det tror jeg er fordi han gennem træning/nej/afledning har lært at kende forskel på deres ting og på resten.

 

Tis/bræk/lort synes jeg virker naturligt at nogle reagerer på, både fordi de bliver renlighedstrænet, men også fordi de færreste hunde jo har lyst til at have det inde i huset, de er jo renlige af natur.

 

Ang Denver ved jeg ikke rigtigt, tilsidst hvor han sender hende væk, går hun med halen trykket ind, så jeg tror altså hun reagerer på noget fra ejeren. Tror også mine ville synes det var sært hvis jeg kom hjem og startede et krydsforhør på den måde?

 

Jeg er med på, at nogle hunde er utroligt signalfølsomme og tror det er svært for ejeren at "lyve" for sådan en hund. Men de fleste har vel hørt engang som hvalp, at man ikke skulle bide i ledning/møbler? Det behøves jo ikke foregå med skæld ud, for at synke ind. Men jeg tror også at storesøster/bror kan reagere og sladre om hvalpen, fordi de ser at den gør noget som de ikke selv har gjort/kan genkende som værende normalt (for dem). Såsom Motor der sladrede om Voodoo der stod på bordet. Motor har en oplevelse af, at vi mennesker bruger bord til vores mad og at hunde skal være på gulvet, derfor så det forkert ud for ham.

 

Ps Anne, det tog seriøst også lang tid før Voodoo opfangede hvad han måtte tygge i, og hvad ikke

[Ninjamor]

Det samme her. Walther har aldrig fået skæld ud når han har kastet op inde, tisset inde, eller lavet bæ inde. Da vi får Zeus sker der jo uheld, sådan en lille hvalp kan jo ikke holde sig. Walther står duknakket og ser til, vi skælder ikke lille Zeus ud. Men hvorfor reagerer Walther sådan, han ved man skal tisse udenfor men vi har aldrig skældt ham ud for at gøre det inde ?

Det samme hvis Zeus render med noget han ikke må, kan man med det samme se det på Walther at Zeus har gjort noget han ikke skal. De har aldrig fået skæld ud men er blevet afledt istedet for. Men det er da mærkeligt at Walther reagerer sådan

 

Det er jo svært at sige, man kan kun gætte.

 

Jeg har oplevet at hunde har reageret voldsomt på et småirriteret "arh" eller et andet mindre udbrud selvom dette ikke var rettet mod dem. Ligesådan at man hurtigt rejser sig op for at redde en situation. f.eks. at en hvalp har taget noget, den ikke skal have.

 

Ligesådan har jeg kendt hunde, som har reageret med meget dæmpning og tydeligt ubehag, hvis de er kommet til at tisse/skide på gulvet, især hvis det har været et mindre rum, de opholdt sig i og ikke har kunnet komme væk fra det.

Dette ubehag og de dæmpende "signaler" er ikke rettet mod andet end selve situationen, men kan naturligvis hurtigt rettes mod personer.

[Ninjamor]

 

En anden ting - jeg læser det som om flere af jer skriver at hunde skal have oplevet en ting, fået en irettesættelse (skæld ud, ejers irritation eller lign.) for at huske. Altså at hunden skal have oplevet et ubehag i forbindelse med en situation. Vil det så sige at positiv straf i virkeligheden er den bedste måde at indlære?

 

Mener du dette spørgsmål?

[AnneMangetal]

Mener du dette spørgsmål?

 

Både og - for det er jo det der bliver skrevet. Og det er lige præcis noget af det jeg undrer mig så meget over. Hvis vi nu forestiller os at hunde kan huske andet ens oplevelser der er forbundet med ubehag, at de til en vis grad kan konsekvensberegne og tænke selvstændigt, så giver det jo ret god mening ifht. positiv træning. Det modsatte har jeg bare svært ved at blive overbevist om:hmm: