Hop til indhold

Kastration af hanhunde


Lenschow
 Share

Recommended Posts

Ja, jeg synes det er ok. Jeg synes at langt de fleste dyr bør neutraliseres, med mindre der er en grund til ikke at gøre det. Og det er min personlige holdning.

 

 

 

Men det er din personlige holdning at jeg ikke "er i stand til" at have en hanhund. Ligesom det er min personlige holdning at du ikke kan begå dig på skrift.Og begge er lige personlige og irrelevante. Men jo, det er et angreb når du siger at en person du i øvrigt ikke kender, "kun" er egnet til at have tæver. Men det må være dejligt at være en af de få der er så eminent at være i stand til at håndtere noget så besværligt som en hanhund:roll:

 

Så det Du siger, er at Du naturligvis har ret til at udtrykke Din mening, men at Jeg lige så naturligt ikke har samme ret. Det lyder logisk, på en sær kvindelig måde...

 

At Jeg skulle indtage en overlegen rolle ved kun at være i stand til at leve med en hanhunds ulemper, i forhold til at Du kun kan leve med en hunhunds, er Din egen forestilling, som Jeg nok ikke kan hjælpe Dig med.

 

Du har selvfølgelig ret i at jeg har galt fat i det med store bogstaver, så tak for at have givet anledning til at få kigget på det;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 317
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Jeg har nok en lidt firkantet holdning til kastration; Hvis Man ikke kan håndtere at en hanhund opfører sig som en hanhund, så lad være med at anskaffe en! Man anskaffer sig jo heller ikke en Border Collie, hvis Man ønsker sig en stille selskabshund, så hvorfor anskaffe sig en hanhund, hvis Man kun kan håndtere en tæve?

 

 

 

At Jeg skulle indtage en overlegen rolle ved kun at være i stand til at leve med en hanhunds ulemper, i forhold til at Du kun kan leve med en hunhunds, er Din egen forestilling, som Jeg nok ikke kan hjælpe Dig med.

 

 

Set i sammenhæng, synes jeg du er ret overlegen/arrogant.....

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er som sagt noget jeg ikke kan hjælpe dig med.

 

Jeg har tidligere gjort rede for, at jeg ikke ser noget "bedre" i kun at kunne håndtere hanhunde, end kun at kunne håndtere hunhunde (håndtere, som i leve med deres særheder).

 

Det vigtige er at vælge det Man kan leve med, uden at skulle ty til kirurgiske indgreb, for at ændre på adfærd eller fysiske ulemper man sagtens kunne have forudset. Du har så valgt at ignorere det jeg har skrevet, så en gentagelse vil næppe hjælpe.

 

Men for nu at være direkte, ja så synes jeg at det er en forkastelig holdning, at man bare kan udøve kirurgiske overgreb på dyr, uden anden grund end at de er upraktiske i hverdagen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er som sagt noget jeg ikke kan hjælpe dig med.

 

Jeg har tidligere gjort rede for, at jeg ikke ser noget "bedre" i kun at kunne håndtere hanhunde, end kun at kunne håndtere hunhunde (håndtere, som i leve med deres særheder).

 

Det vigtige er at vælge det Man kan leve med, uden at skulle ty til kirurgiske indgreb, for at ændre på adfærd eller fysiske ulemper man sagtens kunne have forudset. Du har så valgt at ignorere det jeg har skrevet, så en gentagelse vil næppe hjælpe.

 

Men for nu at være direkte, ja så synes jeg at det er en forkastelig holdning, at man bare kan udøve kirurgiske overgreb på dyr, uden anden grund end at de er upraktiske i hverdagen.

 

Som tidligere skrevet, så neutraliserer jeg også mine tæver. Vil det så sige at jeg skal holde mig til tøjbamser?

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst DorteDK

(jeg har ikke læst alle indlæg)

 

Jeg har to intakte han hunde... den gamle brune var og er meget hun hunde fikseret, ikke at han hopper op bag på dem slet ikke, han dufter til dem og hiver så afsted bagefter - det er dog taget meget af med alderen.

 

Den unge sorte lab, var i sin kønsmodning ret streng og da han var omkring 1 år var han stresset hev og trak i linen, hylede og skabte sig inden en gå tur hvis han kunne dufte hun hunde i løbetid. Vi overvejede virkelig at kastrere ham, mest for hans egen skyld faktisk,. netop pga han stressede voldsomt udenfor.

Jeg tog kampen op og begyndte virkelig at træne det at gå pænt hvis der var løbske tæver i nærheden, det tog mig laaaaaaaaaaaang tid, jeg tror faktisk næsten et år - i dag er han bare så ligeglad man kan være med løbetids-tis.

Da vi havde trænet et ½ eller 3/4 år - trænede vi at gå lige i numsen på en tæve i løbetid, nogle af dem jeg mødte på gåture, var figuranter - og nu! ja han er bare ligeglad. Jeg er glad for jeg ikke kastrede ham.

 

Jeg troede ikke det kunne lykkes mig, men er da stolt over at det virkelig er lykkes mig ;-)

 

Vi valgte bevidst en han hund, netop pga løbetiden hos tæver, men vi var nok ikke så kloge dengang vi valgte Walther for snart 10 år siden. I dag kunne jeg godt tænke mig at have en tæve, bare for at se forskellen i forhold til træning mv.

 

Slutteligt så tror jeg ikke at man kan sige at denne hundeejer egner sig bedst til tæver og denne bedst til han hunde??? Jeg tror ligeså meget det kommer an på personen og hunden om det er dreng eller pige ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Anne:

 

Jeg går ud fra, når du spørger direkte om min mening, er det OK at jeg svarer ærligt?

 

Hvis du ikke har en anden grund, end at det bare er mest praktisk, så er svaret ja, Egentlig i højere grad, end når det er hanhunde. Indgrebet er større, i hvert fald fysisk, og de potentielle bivirkninger er ikke rare, hverken for ejer eller hund.

 

Min søster har f.eks. en neutraliseret tæve, som må leve med inkontinens p.g.a. indgrebet. Det betyder, at den ikke er velkommen ret mange steder (her er vi dog ikke så sarte), og den er naturligvis også selv klar over, at det ikke er godt, hvilket er meget tydeligt når det går galt.

Link til indlæg
Del på andre sites

 

Slutteligt så tror jeg ikke at man kan sige at denne hundeejer egner sig bedst til tæver og denne bedst til han hunde??? Jeg tror ligeså meget det kommer an på personen og hunden om det er dreng eller pige ;-)

 

Jeg tror man komme bedst ud af det med hunde man kan lide. Kan man ikke lide de typiske adfærdsmønstre hos voksne, kønsmodne hanhunde tror jeg man skal afholde sig fra dem. Bryder man sig ikke om typiske tæve-triks og attituder, skal man måske vælge en hanhund.

Link til indlæg
Del på andre sites

Anne:

 

Jeg går ud fra, når du spørger direkte om min mening, er det OK at jeg svarer ærligt?

 

Hvis du ikke har en anden grund, end at det bare er mest praktisk, så er svaret ja, Egentlig i højere grad, end når det er hanhunde. Indgrebet er større, i hvert fald fysisk, og de potentielle bivirkninger er ikke rare, hverken for ejer eller hund.

 

Min søster har f.eks. en neutraliseret tæve, som må leve med inkontinens p.g.a. indgrebet. Det betyder, at den ikke er velkommen ret mange steder (her er vi dog ikke så sarte), og den er naturligvis også selv klar over, at det ikke er godt, hvilket er meget tydeligt når det går galt.

 

 

Inkontinens er en almindelig kendt bivirkning, ligesom nedsat forbrænding og pelsforandringer. Kræft er en almindelig kendt bivirkning af at være intakt. Det er en afvejning af fordele og ulemper. Det hører en anden snak til. Og du må gerne synes at det er "forkastelig" at neutralisere. Jeg synes det er "forkasteligt" at mange ikke gør. Der er også mange andre ting jeg synes er forkastelige, og det er min personlige holdning. Dog forsøger jeg ikke at gøre min personlige holdning til den endegyldige sandhed.

Link til indlæg
Del på andre sites

Anne:

 

Jeg går ud fra, når du spørger direkte om min mening, er det OK at jeg svarer ærligt?

 

Hvis du ikke har en anden grund, end at det bare er mest praktisk, så er svaret ja, Egentlig i højere grad, end når det er hanhunde. Indgrebet er større, i hvert fald fysisk, og de potentielle bivirkninger er ikke rare, hverken for ejer eller hund.

 

Min søster har f.eks. en neutraliseret tæve, som må leve med inkontinens p.g.a. indgrebet. Det betyder, at den ikke er velkommen ret mange steder (her er vi dog ikke så sarte), og den er naturligvis også selv klar over, at det ikke er godt, hvilket er meget tydeligt når det går galt.

de fleste inkontinente tæver kan heldigvis holdes tørre med propalin eller lignende midler.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det kunne være en interessant debat - apropos vores undersøgelse om kliker og rygklappere :-)

Hvad i alverden mener du med det?.

 

Det Irene taler om er at træne hanhund til ikke at forsvinde mentalt i forhold til ejeren. Selvom man træner den slags fjerner det jo ikke, at hunden kun vil opholde sig foran hoveddøren, ikke vil spise i flere dage, piber i dagevis osv. Der er jo forskel på hvordan kønsdrift kommer til udtryk, alt afhængig af hvilke situationer man befinder sig i,... det hele drejer sig ikke om hvorvidt man har evner til at håndtere en hanhund, som nogle fejlagtigt kalder dominerende, med stort H.

 

Jeg vil gerne debattere hvad der er"Normal kønsdrift" og hvad der er "Oversexet".

 

Jeg tror nemlig at mange udstillings linjer har overdreven sexlyst fordi man har vægtet et meget maskuling udseende - og det er jo et avlsmæssigt skråplan. Og det ærgrer mig at høre en debattør sige - Jeg vil gerne have en maskulin hanhund (udseende og visse dele af opførslen?) men ikke dens kønsdrift. Det er ikke ok, synes jeg. Så må man altså nøjes med lidt mindre maskulint kønspræg.

Nu du klager over at folk ikke svarer dig, så har du jo heller ikke forholdt dig til det jeg skrev med at nogle racer, feks. broholmere (som jo har meget udtalt kønspræg) har svært ved at parre naturligt gr. manglende interesse hos hannerne. Måske forholder det sig ikke helt som du insisterer på at få os andre til acceptere. Desuden ser man tit øget sexdrive hos mange jagthunderacer, racer der jo ikke har det helt vilde kønspræg. Så jeg tror faktisk ikke du kan klistre dette problem på den alenlange liste af fæle ting udstillingsopdrætterne er skyld i.

 

 

Og det er jo fair nok, jeg bryder mig bare ikke om tanken, at man gerne vil have en rigtig maskulin og typisk hanhund - og hvis den så har lidt for meget kønsdrift, kan man jo kastrere den. Det var så heller ikke det Jane sagde, men måske min overfortolkning.

 

I det hele taget "smager" jeg lidt på det der med: Jeg køber mig en hanhund. Jeg kan bedst lide hanhunde. Og så er det vigtigt at den udvikler sig og bliver en rigtig hanhund, ser sådan ud og opfører sig sådan - og hvis det så bliver lidt for meget, kan jeg jo få den kastreret. Der er en bi-smag i dette resonement, som jeg ikke helt bifalder, men jeg kan godt forstå det.

Er det nu (eller jeg kan vælge andre lignende indlæg fra dig) jeg skal minde dig om alle dine raserianfald over at jeg har tilladt mig at lufte forskellen på din og min måde at holde hund på?. Man kan ikke tillade sig at sige til folk at det er forkert at holde hund på den måde folk gør,... for det er ikke respektfyldt eller konstruktivt og samtidig ødelæggende for en saglig debat. Dine ord, ikke?. Men du må gerne selv,.. flot!!!.

 

Hvad mener du så er årsagen til at vi har mange hanhunde med unaturligt for stor kønsdrift?

Kunne det tænkes at det er en del af den naturlige udvikling når opdrættere i hundredevis af generationer har anvendt de hanhunde der ukritisk har parret alle tæver den er kommet i nærheden af?. De mere selektive hanner har man jo ikke haft tålmodighed til at prøve af og deres gener er derfor forvundet eller udvandet.

 

 

Jeg har tidligere linket til et par dyrlægers argumenter for tidlig kastration - og imod det står argumenter som at hunden så ikke kommer til at ligne en hanhund - og egentlig ikke så meget andet. jeg mangler stadig dokumentation eller bare fagfolks/adfærdsforskeres/dyrlægers argumenter for at sprod og adfærd skulle være mindre problematisk ved sen kastration end tidlig.

 

jeg mener faktisk at stort set alle de ting som er nævnt her i debatten som fordele ved sen kastration undtagen udseende opnås tidligere og bedre ved tidlig kastration.

Vi skal være tilfredse med at du tror det er bedst tidligt, men du kræver dokumentation for at andre mener det er bedst sent. Hvordan hænger den sammen?.

 

Hvis man anvender sin sunde logik, så er store forandringer større når et individ er i puberteten i forhold til når det er voksent. Brækker en hund et ben mens den vokser er der stor risiko for fejludvikling når knoglen skal gro sammen igen og jeg synes ærlig talt at det virker meget logisk at et individ der endnu ikke har lært at tale et sprog ordentligt og ikke er øvet når det drejer sig om sociale færdigheder, vil skulle arbejde op ad bakke hvis det pludselig blev afbrudt i udviklingen af at skulle forholde sig til hormonforandringer i den størrelsesorden som en kastration er.

 

Mht tidlig og bedre håndtering af oversexede hanhunde er du vel egentlig på linje med bla. kim som også siger at det handler om hvorvidt man håndterer hanhunde rigtigt - og at tidlig og rigtig håndtering minimerer problemerne. Men det står jo i kontrast til de oplevelser @Ascha og @Jane beskriver - ikke?

Kun fordi du læser hvad du vil læse og glemmer din egne lektie med at stille spørgsmål til hvad der menes.

 

Jeg er jo, som vist nævnt flere gange, imod kastrering generelt.
Blot siger jeg at HVIS man skal kastrere, så gør det tidlig - og så er den hund jo i hvert fald ude af avlen. En del tager jo tige et kuld eller 10 før de kastrerer en hanhund. Det er ikke godt.

Ved ikke hvor du møder de opdrættere?. Jeg har aldrig mødt en kastrat hos en opdrætter.

 

 

Flere ting jeg har spurgt om - og meget få (ingen undtagen jeg?) som svarer:

 

Hvad er normal kønsdrift for en hanhund og hvad er unormal stor kønsdrift for en hanhund?

Er der unaturlig mange hanhunde med unaturlig stor kønsdrift? - og hvis ja

 

Hvad skyldes det?

Jeg vil da gerne svare, hvis du lige gider svare på det jeg nu to gange i tråden har spurgt dig om

 

Enig, men jeg må sige at jeg undres over folks manglende lyst til at hjælpe med at definere - og svare uddybende på

 

Jeg tror egentlig kun @AnneMangetal og undertegne har førsøgt at svare - og det er da helt væsentligt, synes jeg.

Man kan jo miste lysten når ens egne spørgsmål bliver mødt af radiotavshed. :vedikke:

 

.. men at købe en hanhund af en race, hvor man må forvente ret kraftig - måske normal kraftig (det har vi heller ikke fået på plads endnu) og så tænke, jeg kan kastrere den senere, hvis den udvikler mere kønsdrift end jeg kan håndtere/lide, bryder jeg mig ikke så meget om.

Må jeg så gerne sige at jeg ikke bryder mig om at folk i lignende situation reagerer ved at sætte sig så meget på hunden at den ikke tør andet end at være passiv. Og må jeg også gerne sige at jeg så samtidig synes det er en bedre løsning at kastrere i det tilfælde?.

 

Og som du ser på debatten, er det ikke rigtig svar på, om vi faktisk kastrerer mange hanhunde med normal kønsdrift - eller mange hanhunde, har unormal stor kønsdrift. Ikke mange har, incl dig selv, har tilsyneladende lyst til at svare på det.

Det er måske fordi man ikke kan afgøre det. Hvad der er unormalt for én person, kan være ganske normalt for en anden. Der er så mange faktorer der spiller ind, bl.a. ejers køn, ejers ideologi, hundens race, hvilke hunde der ellers bor i området osv. at dét du forsøger at afkræve folk er lidt som at spørge hvad der sker når man dør.

 

Dengang hunden rykkede fra et anvendelig husdyr til brug, til at blive et familiemedlem, mener jeg man fraskrev sig retten til at avle hunde, som man skal rette på med operationer, senere. Sjovt nok er mange, som netop betragter hunde som skattede familiemedlemmer - ja næsten som børn, ikke imod at neutralisere dem.

Det er måske lettere end at skulle straffe sig ud af problemerne, som andre der ikke anser hunden for at være et familiemedlem, ofte tyer til.

 

En del jægere - i hvert fald en del FT Springer Spaniel ejere, forbyder eller begrænser deres hanhunde i at lette ben.

 

Gad vide om det kan have indflydelse på om hanhunde udvikler mere eller mindre kønsdrift.

Så skal man jo vide hvad hunden føler, for bare fordi den ikke tør reagere, betyder det jo ikke at den ikke har lysten.

Link til indlæg
Del på andre sites

en tåbelig kvinde i den klub jeg trænede i, i DK, forbød sin eller rigtig søde hund, at lette ben. Hunden blev deprimeret, ville ikke træne, og udviklede forskellige former for blæreproblemer.

 

edit: udover benletningsforbud, gjorde hun selvfølgelig andre latterlige ting, og opførte sig som om hunden var hitlers reinkarnation, som bare ventede på chancen for overtagelse. En dag formastede den stakkels hund sig til at snuse til en tisplet i "kravegården" på træningspladsen, og hun spurtede over og sparkede ham over snuden! :shock: Jeg gav hende en ordentlig skideballe, det var fandme bare ikke iorden.

Redigeret af PinPoynter
  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

en tåbelig kvinde i den klub jeg trænede i, i DK, forbød sin eller rigtig søde hund, at lette ben. Hunden blev deprimeret, ville ikke træne, og udviklede forskellige former for blæreproblemer.

 

edit: udover benletningsforbud, gjorde hun selvfølgelig andre latterlige ting, og opførte sig som om hunden var hitlers reinkarnation, som bare ventede på chancen for overtagelse. En dag formastede den stakkels hund sig til at snuse til en tisplet i "kravegården" på træningspladsen, og hun spurtede over og sparkede ham over snuden! :shock: Jeg gav hende en ordentlig skideballe, det var fandme bare ikke iorden.

 

Godt du reagerede, det er fandeme ikke i orden.

 

Jeg kunne ikke selv drømme om at nægte en hund at lette ben, udover når vi træner eller under "transport" gennem byen, men jeg har derimod haft rådet nogle til at stoppe deres hanhunde i at skrabe bagud efterfølgende, når dette har været overdrevet, med øgende intensitet, hvor der fulgte knurren med og hunden var ved, eller allerede havde, udviklet adfærdsproblemer ift. andre hanner.

Der er mange måder at stoppe en handling på og at sparke har ikke været med i min bog :shock:

Link til indlæg
Del på andre sites

En del jægere - i hvert fald en del FT Springer Spaniel ejere, forbyder eller begrænser deres hanhunde i at lette ben.

 

Gad vide om det kan have indflydelse på om hanhunde udvikler mere eller mindre kønsdrift.

 

Hvorfor? Hvad er formålet med ikke at måtte lette ben?

(jeg spørger fordi jeg simpelthen ikke ser et formål med det....)

Link til indlæg
Del på andre sites

Godt du reagerede, det er fandeme ikke i orden.

 

Jeg kunne ikke selv drømme om at nægte en hund at lette ben, udover når vi træner eller under "transport" gennem byen, men jeg har derimod haft rådet nogle til at stoppe deres hanhunde i at skrabe bagud efterfølgende, når dette har været overdrevet, med øgende intensitet, hvor der fulgte knurren med og hunden var ved, eller allerede havde, udviklet adfærdsproblemer ift. andre hanner.

Der er mange måder at stoppe en handling på og at sparke har ikke været med i min bog :shock:

 

Jeg nedlægger også forbud mod at lette ben når vi træner, jeg kræver koncentration, og nul tisseri på banerne :evil: Men så er han jo også tisset af og luftet inden vi starter - og han kan lette ben igen når vi er færdige.

 

Sinus skraber også meget bagud nogle gange, især når der er andre hunde indenfor rækkevidde. Synes egentlig det er OK, men begrænser ham hvis han "overdriver" det. Almindeligvis gør han det kun sporadisk og jeg tillægger det ikke noget "hanhundeproblem".

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvorfor? Hvad er formålet med ikke at måtte lette ben?

(jeg spørger fordi jeg simpelthen ikke ser et formål med det....)

Det er fordi nogle mener at det kun er lederen i flokken der markerer og at hunden udfordrer lederen hvis den gør det tæt på denne. Sjovt nok har jeg aldrig set disse mennesker selv afmærke noget, men den teori behøver åbenbart kun praktiseres halvt,... jeg ved ikke.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er fordi nogle mener at det kun er lederen i flokken der markerer og at hunden udfordrer lederen hvis den gør det tæt på denne. Sjovt nok har jeg aldrig set disse mennesker selv afmærke noget, men den teori behøver åbenbart kun praktiseres halvt,... jeg ved ikke.

 

Oh my God :stupid: Så langt ude vi skriver 2015, troede de fleste hundefolk var kommet videre..... Og så snakker vi om hvorvidt kastration er OK eller ej...

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har ejet og trænet 6 intakte tævehunde og kan ikke genkende det billede. De har været lidt ude af koncepterne i 14 dage ved hver løbetid ellers helt normale uden problemer.

Jeg har ingen statistik over, hvor mange tæver, der er påvirkede i længere tid i forbindelse med løbetid, men jeg har trænet sammen med flere, hvoraf et par stykker har været så mærket af løbetiden, at Beredskabet betalte for en sterilisation. Selv har jeg udelukkende haft hanhunde, så jeg kender ikke personligt til problemet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Mht tidlig og bedre håndtering af oversexede hanhunde er du vel egentlig på linje med bla. kim som også siger at det handler om hvorvidt man håndterer hanhunde rigtigt - og at tidlig og rigtig håndtering minimerer problemerne.

Den eneste fornuftige måde at håndtere en stormende forelsket hanhund på er at prøve at få ham til at indgå som avlshund hos en fornuftig opdrætter. Vel at mærke hvis hanhunden kun er vild og gal, når der er løbetid i hans tud. Blot et enkelt "giftermål" vil lære ham, hvornår tiden er inde og så vil han ikke fremover blive fjoget og ude af stand til at arbejde, medmindre tæven er decideret højløbsk.

 

Hvis der er tale om en hanhund, der mere eller mindre non-stop er vild og gal, så ville jeg overvinde min egen modstand mod kastration og lade ham kastrere.

Link til indlæg
Del på andre sites

Faktisk er der jo stadig mange hanhunde med normal kønsdrift og jeg oplever ofte på jagter hvor min tæve er måske 7 dage efter endt løbetid at de fleste hanhunde (4 ud af 5) er bedøvende ligeglade, men at der er en enkelt som er ved at blive kuldret. De 4 er normale - den 5 har for høj kønsdrift.

Eller er uerfaren. Jeg har haft en kuldret hanhund, der fjantede i hele en tæves løbetidsperiode, men allerede hans første kone lærte ham kontant, hvornår det er tid. Jeg troede ikke selv på "metoden", men blev overbevist. Han blev endda senere brugt til træning for at se, om en tæve var højløbsk eller ej. (Dog først EFTER træning, for ellers ......)

 

Jeg møder endda intakte hanhunde, som ikke er videre interesserede i mine tæver når de er højløbske.

En sådan hund bør aldrig indgå i avlen, men jeg ved, at en opdrætter i disse tilfælde blot kan henvende sig til dyrlægen, som så efterfølgende kan inseminere tæven. Det er i mine øjne så forkert som noget kan være.

 

Min hanhunds 5. kone var "berygtet" for at gå tom, men eftersom min hund på det tidspunkt var blevet far til flere kuld, mente opdrætteren, at det ville være et forsøg værd.

 

Tæven ville gerne fjante og lege med min hund, men det var alt. Så foreslog opdrætteren et svip til dyrlægen og jeg fortalte hende, at jeg stort set hellere ville have en blyant i øjet end klatre op på den galej. Det kunne hun faktisk helt seriøst ikke forstå.

 

Om vi her i landet har for mange oversexede hunde....jeg ved det ikke....jeg tror det altså ikke.

Link til indlæg
Del på andre sites

Du må ikke videregive ANDRE folks billeder uden samtykke. Du må ikke videregive billeder af GENKENDELIGE personer uden deres samtykke. At du gør det alligevel, er simpelthen noget af det mest respektløse:shock: Enten det, eller også er du dumstædig. Jeg forstår ikke at man kan være SÅ egoistisk.

Hold da op - jeg troede et øjeblik, at jeg ved et uheld var havnet på HG.

 

Anne, kan du ikke udtrykke din mening uden helt så stærkt personlige udtryk? Du plejer at have godt greb om det danske sprog. :skraek:

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja, jeg synes det er ok. Jeg synes at langt de fleste dyr bør neutraliseres, med mindre der er en grund til ikke at gøre det. Og det er min personlige holdning.

Det er altså generelt langt, langt sværere at træne med en kastreret hanhund. De har ligesom mistet noget af gejsten og giver hurtigt op, hvis en eftersøgning bliver lidt småsvær. I hvert fald i den form for træning, som jeg har mest erfaring med. Jeg har ikke selv haft problemer med mine 3 intakte airedales mht humpning af tæver. De har alle tre tilsyneladende haft for meget respekt for det svage køn. De har indskrænket kurtiseringen til at stå med tomme øjne og klakkende tænder - og det tænder altså ikke en damehund, men det er så aldrig gået op for dem.

 

Naturligvis er du i stand til at have (og håndtere) en intakt hanhund. Ligesom jeg ville være i stand til at have og storelske en tæve. Men vi har nu én gang forelsket os i hver sit køn (ejj, det kom til at lyde lidt underligt....) og så er den ikke længere.

 

Men tro mig alligevel - en intakt hanhund er der altså generelt mere (trænings)krudt i end i en kastreret hanhund.

 

Synes jeg.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes det er "forkasteligt" at mange ikke gør.

Nu sætter du jo godt nok forkasteligt i citationstegn, så det er nok næppe helt stramt ment, men alligevel....synes du, at det er forkert IKKE at lade sin i øvrigt velfungerende hanhund kastrere? Jeg er blot nysgerrig.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...