Hvorfor træne med små hvalpe?

[PBC]

Hvorfor pokker træner du så meget med din hvalp?

Et spørgsmål garvede jagthundefolk og hundeopdrættere som ejer 5-10 hunde, stiller til os der kun har 1 eller 2 hunde. Lad den dog være. Du når det nok. Lad den være hvalp og bliv fra den indtil den når en alder hvor den bedre kan trænes!

Det kan jeg meget let svare på. Jeg arbejder og træner med hvalpen fordi jeg kan. Mine metoder er positive ikke krævende, hyggelige, motiverende og præcis egnede til at arbejde med en hvalp. Jeg kræver ikke noget af hvalpen, men belønner når den gør noget som jeg mener fører i den rette retning. Jeg stopper før hvalpen har fået nok og jeg laver det hele så afvekslende, så det altid bliver en god oplevelse.

Og så arbejder jeg med hvalpen fordi jeg kan lide det. Det er ikke ”arbejde” det er fornøjelse og jeg vil have al den fornøjelse ud af mine hunde incl. hvalpe som jeg kan få. Hvorfor pokker skulle jeg ikke det? Et hundeliv er begrænset og det gælder da om at få glæde og fornøjelse ud af den, så meget som overhovedet muligt. Den er jo ikke købt bare som et værktøj eller nødvendig onde, men som den helt væsentlige del af min hobby, som jæger og hundemand.

De garvede, med mange hunde siger: Det er spild af tid. Det går meget lettere hvis du venter. Jeg siger: Hvordan kan det være spild at tid, når jeg nyder hvert sekund? Det er sgu da dig der forspilder chancen for at arbejde med det skønneste man kan arbejde med: En lille hvalp, der er åben og villig. Som er ubeskrevet og herlig. Som vil gøre alt hvad den kan for at blive et værdifuldt medlem af teamet – nu – og altid.

Når det er sagt, så tror jeg faktisk også at det hele går noget lettere, når man helt fra starten, på en positiv måde, fører sin hvalp gennem hvalpe hold, kommer ud blandt andre, træner alene hvor samarbejde, kontakt er i fokus. Det er dig og mig. Tager hvalpen og unghunden med ud i forskellige situationer under trygge forhold. Til træning, til forskellige terræner, forskellige steder, skoler, sportspladser, i trafik, bil og også besøgt jagtselskaber, når jagten er forbi og paraden foregår. Osv. Hver time der er brugt positivt med hvalpen og unghunden er på kontoen og kan kun være af det gode.

Der er hurtigere og mere effektive måder at ”lave en jagthund på” ja, men ikke mere belønnende og fornøjelige. Og det er vel det det handler om?

Og så er der et kor parat til at sige: Når du nu er så klog og dygtig, så har du sikkert fine resultater?

Både ja og nej. Jeg har ikke ført hundene på prøver og vundet pokaler. Ikke været mester på markprøver........

...... men ja, jeg har haft umådelig meget fornøjelse af mine jagthunde. Det har været en fornøjelse at arbejde med hver eneste af dem og de er blevet dygtige og lydige jagthunde, som har fundet og rejst utallige stykker vildt, som er blevet skudt og de har med stor evne og passion, apporteret alt hvad man med rimelighed har kunnet forvente. Og vigtigst, de har altid været en udelt fornøjelse at have med på jagter. Altid gjort deres bedste og leveret varen. Og de har aldrig (eller i hvert fald umådelig sjældent) været en pestilens eller møjkøter.

Hvis man er klog, får man så meget fornøjelse som overhovedet muligt ud af sin jagthund. Det var bare det jeg ville sige.

 

Og det gælder vist også alle andre hunde:slem:

[Lenschow]

Enig det stammer fra den gang man trænede med så hårde metoder, at en hvalp ikke kunne holde fysisk til det. Og hvorfor i alverden ikke udnytte den fase aldersmæssigt, hvor hvalpen suger læring ind? Alt andet er da dumt. Jeg vil så sige, at de, der ikke træner med en hvalp, spilder kostbar tid

[Lnilsson]

Jeg kan mærke på min hund at de allerførste signaler hun lærte er dem der sidder bedst fast. Vi trænede virkelig meget "stå" kommando fra starten af og brugte det i mange sammenhænge. I dag er det den kommando der fungerer bedst og kan bruges hvis hun er på vej på jagt efter et eller andet. Jeg kan ikke kalde hende til mig hvis hun er gået på jagt, og hvis jeg prøver løber hun bare videre. Men stå kommandoen sidder så indgroet at hun gør det per refleks, og så kan jeg gå op til hende.

 

Jeg tror klart at hvalpens hjerne er mere modtagelig over for nye kommandoer end den voksne hunds. Kommandoerne kan stadig læres senere i livet, men de bliver ikke så stærke som dem man "hjernevaskede" hvalpen med. Vi har flere små kommandoer som hun lærte som hvalp, men som vi ikke har brugt rigtig siden. For leden gav jeg en kommando som hun lærte som hvalp og som jeg ikke har brugt i over to år, og den sad stadig helt fast og på rutinen. Kommandoer hun har lært siden synes jeg at jeg skal holde ved lige for at hun reagerer ligeså skarpt.

[korvis]

Selvfølgelig skal hvalpen ha' lov at være hvalp. Men det udelukker jo ikke at den første træning kan gå i gang. Er enig med både Lenschow og Lnilsson - hvalpe suger jo virkelig al læring til sig, og de ting de lærer som hvalp sidder jo virkelig godt fast. Jeg ville ikke drømme om at vente med at træne til hvalpen var "ældre", og er også i gang med Terkel som er 11 uger. Men det er selvfølgelig vigtigt at man holder sig til de ting hvalpen kan kapere, og forstå, og at alt foregår som en sjov leg.

[NickiA]

Ville da ikke være foruden at træne med hvalpen, så længe det er sjov, leg og positive metoder samt øvelser hvalpen kan kaperer så er det jo netop en måde at få knyttet nogle bånd til det lille vidunder og få lagt en god bund til hvad der skal blive et godt samarbejde.

 

Ville da af samme grund heller aldrig undvære hvalpetræning, har da haft folk der himler med øjnene og siger at vi kan sagtens lære vores hund at sitte og dække. Men hvalpetræningen er jo så meget mere end det.

[PBC]

Ja jeg havde nok på fornemmelsen at jeg ville opleve en vis medvind herinde, men på FB i gruppen for "Alle der træner Jagthunde" var der også en smule modstand. Dog vil jeg tro at 90% er enige.

 

57 likes er pænt i den gruppe, så de fleste jagthundefolk er også positive for dette, hvilket glæder mig meget, for det viser nye takter.

[soegaard]

Er helt enig! Træningen skal da bestemt i gang...allermest det helt grundlæggende socialisering, men med 10 ugers hvalp her arbejdes der da bestemt også med indlæring af klikker, leg med mig og generelt at det er sjovt at samarbejde.

 

Sit og dæk skal nok komme, men det er bestemt ikke de vigtigste her:-D

[Ascha]

Ja jeg havde nok på fornemmelsen at jeg ville opleve en vis medvind herinde, men på FB i gruppen for "Alle der træner Jagthunde" var der også en smule modstand. Dog vil jeg tro at 90% er enige.

 

57 likes er pænt i den gruppe, så de fleste jagthundefolk er også positive for dette, hvilket glæder mig meget, for det viser nye takter.

Jeg fatter som sædvanlig hat når det drejer sig om den gamle garde indenfor gruppen af jægere, men hvad kalder de så at lære hvalpen at tisse udenfor, at der er ting den ikke må og at den har et navn.

[PBC]

Jeg fatter som sædvanlig hat når det drejer sig om den gamle garde indenfor gruppen af jægere, men hvad kalder de så at lære hvalpen at tisse udenfor, at der er ting den ikke må og at den har et navn.

 

Det er bestemt ikke kun jægere, men alle som seriøst trænede med hunde for 30-40 år siden. Du kan læse i næsten alle hundebøger fra den tid, at man kan skal lege med hvalpe og lade dem være hvalpe. Dog ved alle naturligvis godt at almindelig stueopdragelse som renlighed og gå i line kommer før.

 

Jeg tror det man mente var egentlig - krævende træning, hvor man brugte mere kontante metoder, men det gjaldt alle hunde, som skulle trænes frem mod lydighedsprøver, tjenestehunde og jagthunde.

 

Jeg gik til hundetræning i 80'erne . DcH, Politihundeforeningen, hos en privat træner i Horsens og det var samme kop te alle steder. På dette tidspunkt, var det bare sådan man trænede hund. Jeg havde ikke jagthunde på dette tidspunkt, så hvordan det foregik der, ved jeg ikke, men det har nok været tæt på det samme. På dette tidspunkt kaldte man det "venlig men konsekvent".

 

Derudover tror jeg også det beror på forskellige traditioner. Den Engelske tradition er betydelig mere venlig træning end den Tyske, hvilket skinner igennem når man læser gamle bøger om hundetræning. Handler det om Spaniels anslår forfatterne en venlig, positiv træning, mens der til Tyske racer ofte foreslås mere "konsekvens" - dog stadig også venlig

[AnneMangetal]

Det er bestemt ikke kun jægere, men alle som seriøst trænede med hunde for 30-40 år siden. Du kan læse i næsten alle hundebøger fra den tid, at man kan skal lege med hvalpe og lade dem være hvalpe. Dog ved alle naturligvis godt at almindelig stueopdragelse som renlighed og gå i line kommer før.

 

Jeg tror det man mente var egentlig - krævende træning, hvor man brugte mere kontante metoder, men det gjaldt alle hunde, som skulle trænes frem mod lydighedsprøver, tjenestehunde og jagthunde.

 

Jeg gik til hundetræning i 80'erne . DcH, Politihundeforeningen, hos en privat træner i Horsens og det var samme kop te alle steder. På dette tidspunkt, var det bare sådan man trænede hund. Jeg havde ikke jagthunde på dette tidspunkt, så hvordan det foregik der, ved jeg ikke, men det har nok været tæt på det samme. På dette tidspunkt kaldte man det "venlig men konsekvent".

 

Derudover tror jeg også det beror på forskellige traditioner. Den Engelske tradition er betydelig mere venlig træning end den Tyske, hvilket skinner igennem når man læser gamle bøger om hundetræning. Handler det om Spaniels anslår forfatterne en venlig, positiv træning, mens der til Tyske racer ofte foreslås mere "konsekvens" - dog stadig også venlig

 

Jeg hører stadig om folk som mener vejen frem, er at smide hvalpen i hundegård 23,5 time i døgnet indtil den er 10-12 måneder, for så vil den være så tændt på menneskelig kontakt, at den resten af sit liv vil knokle røven ud af bukserne for sit menneske. Kombineret med en hun der bliver straffet for hvert fejltrin, kan man opnå en meget effektiv hund. Glad? Nej, men effektiv!

 

Dog set jeg de mest hardcore brugshunde, være sig både inden for politiarbejde, IPO, jagt m.m., som er lært op med positive metoder helt fra 8 uger. Og de præsterer jo endnu bedre end ovennævnte. Og endda med glæde og overskud.

 

Jeg tror at de der sidder fast i den gamle rille, er bange for at prøve noget nyt. For de har jo oplevet at de gamle metoder virker tilfredsstillende, og hvad nu hvis det der bløde pladder ikke virker, og de kommer til at spilde flere år på en hund der ikke kan arbejde.

[PBC]

Jeg fandt lige min gamle Spaniel bog frem fra 1961 - som altså er mere end 50 år gammel af A, P. Nørlund. Her beskrives Stuedressur og hvalpe træning på en måde som er stort set magen til den som vi kalder god og positiv træning idag, så der er altså stor forskel på traditionerne mht. race.

 

Jeg tror de hårdere metoder knytter sig til større jagthunde og brugshunde (politi og tjenestehunde) og især træningsmetoder som er præget af tysk tradition, men jeg har aldrig set en bog om træning af engelske stående fuglehunde fra den tid. det kunne være interessant.

[Ascha]

Det er bestemt ikke kun jægere, men alle som seriøst trænede med hunde for 30-40 år siden. Du kan læse i næsten alle hundebøger fra den tid, at man kan skal lege med hvalpe og lade dem være hvalpe. Dog ved alle naturligvis godt at almindelig stueopdragelse som renlighed og gå i line kommer før.

 

Jeg tror det man mente var egentlig - krævende træning, hvor man brugte mere kontante metoder, men det gjaldt alle hunde, som skulle trænes frem mod lydighedsprøver, tjenestehunde og jagthunde.

 

Jeg gik til hundetræning i 80'erne . DcH, Politihundeforeningen, hos en privat træner i Horsens og det var samme kop te alle steder. På dette tidspunkt, var det bare sådan man trænede hund. Jeg havde ikke jagthunde på dette tidspunkt, så hvordan det foregik der, ved jeg ikke, men det har nok været tæt på det samme. På dette tidspunkt kaldte man det "venlig men konsekvent".

 

Derudover tror jeg også det beror på forskellige traditioner. Den Engelske tradition er betydelig mere venlig træning end den Tyske, hvilket skinner igennem når man læser gamle bøger om hundetræning. Handler det om Spaniels anslår forfatterne en venlig, positiv træning, mens der til Tyske racer ofte foreslås mere "konsekvens" - dog stadig også venlig

Okay, jeg har tilsyneladende opfattet det forkert når du skriver:

Hvorfor pokker træner du så meget med din hvalp?

Et spørgsmål garvede jagthundefolk og hundeopdrættere som ejer 5-10 hunde, stiller til os der kun har 1 eller 2 hunde. Lad den dog være. Du når det nok. Lad den være hvalp og bliv fra den indtil den når en alder hvor den bedre kan trænes!

Jeg daffer lige ud af din tråd igen, for jeg troede du mente nutidigt og det andet har jeg meget ringe kendskab til. Jeg bruger ikke min tid på at læse bøger jeg skal lede efter blandt antikviteter, for jeg ved ikke hvad jeg skal bruge indholdet til.

[PBC]

Okay, jeg har tilsyneladende opfattet det forkert når du skriver:

Jeg daffer lige ud af din tråd igen, for jeg troede du mente nutidigt og det andet har jeg meget ringe kendskab til. Jeg bruger ikke min tid på at læse bøger jeg skal lede efter blandt antikviteter, for jeg ved ikke hvad jeg skal bruge indholdet til.

 

Jeg aner ikke hvad du taler om :hmm:

[luckyluna]

Okay, jeg har tilsyneladende opfattet det forkert når du skriver:

Jeg daffer lige ud af din tråd igen, for jeg troede du mente nutidigt og det andet har jeg meget ringe kendskab til. Jeg bruger ikke min tid på at læse bøger jeg skal lede efter blandt antikviteter, for jeg ved ikke hvad jeg skal bruge indholdet til.

 

DEt var da egentlig ærgerligt, for det kan faktisk være meget lærerigt.

 

Jeg elsker gamle hundebøger , eller gamle bøger i det hele taget. Hvis de er skrevet af erfarne mennesker, så kan man næsten altid lære et eller andet. Selvfølgelig kan der være noget man skal sortere i, men det kan der så sandelig også i nye bøger.

 

Og derudover har det at læse ældre bøger givet mig en større forståelse for hvor andre hundejere kan komme fra. Hvilken trænings baggrund de kan have haft med tidligere hunde.

[PBC]

Jeg nyder også de gamle hundebøger. Og genlæser af og til en, men ellers skimmer jeg fx "politikkens bog om hunde" fra 70'erne og kigger billeder.

 

Nu var det jo Brugshunde" der havde min interesse dengang og træningen af disse. Jeg tror mange har en tendens til, at det man lærer og tror på som 20-30 årrig har en tendens til at blive "sandheden" med mindre man virkelig går op i noget og holder sig opdateret. Derfor tror jeg at mange over 60 år, ubevidst har en grundlæggende opfattelse, som er dannet via læsning og erfaring tidligere.

 

De der er lidt yngre, vil nok på et tidspunkt opleve at også det de troede at vide, bliver udfordret af ny viden - og går den i en retning, som er dem imod, er den nok ikke så let at "tage ind"

 

En ting, som jeg tror vil ændre sig er omkring lederskabet. Selvom man ikke kan være flokfører i biologisk forstand for hunde fordi det er en anden art, kan man godt indtage en leder rolle. Ikke en despotisk, tyranink og ubehagelig leder, men en vejledende, motiverende, venlig, tålmodig men vedholdende leder. Jeg tror de der går så meget op i at man ikke skal optræde som leder, kommer til at ændre opfattelse - eller i hvert fald få den seriøst udfordret.

 

Man har pt efterladt et tomrum i "moderne hundetræning uden leder" som rigtig mange hundeejere ikke kan fylde ud og det bliver i det lange løb hundene som taber fordi de bliver fustrerede, umulige og utilpassede.

 

Jeg hørte en moderne hundetræner sige: Du er ikke flokfører, du er bare den der administrerer resourcerne! Hallo mand økseskaft, hvad skal en nybagt hundeejer brugedet til?

 

Vi ved ikke hvilken viden der vil skifte den vi har idg ud. Men den kommer helt sikkert og nogen kommer til at sluge kameler, præcis på samme måde som vi, der var unge i 80'erne har måttet gøre mht hundetræning. At kende lidt til historien, vil måske gøre vejen fremad lidt mere forståelig. Når man har ændret "anskuelse" et par gange går det måske lettere 3. Og 4. gang. Og sådan er det iøvrigt med mange andre ting end hundetræning. Vil jeg mene:engel:

[Ulla H]

Nu var min plan med Nana bare at få en hund til. Fordi jeg af forskellige grunde havde solgt den hvalp fra mit kuld, jeg havde beholdt til mig selv. Køberen var utrolig ihærdig, ville af alle hvalpe på DKK siden have netop denne hvalp. Så tænkte om et år kan du måske lave et kuld igen. Så blev jeg for hvalpeskruk og ville prøve noget nyt. Fandt denne vizhla/pointermix??? og adopterede hende fra græske hunde, som ca. 10-12 ugers. Hun var temmelig sart og ikke rask pga underernæring i starten. Så f.eks. bekymrede jeg mig ikke meget for f.eks "Stop for vildt".

Det blev en fatal fejl, at dette ikke blev naturligt leget ind fra lille af. Først da jeg tog en meget lang snak med Sten Stenild, gik min fejl for alvor op for mig. For da den store jagtlyst meldte sig, løb hun rundt som det passede hende, dog vidste hun tilsyneladende altid , hvor jeg var. Og i øvrigt troede nogle af mine spaniels, at når Nana kunne, så vil vi også. F.eks på harejagt.

Havde jeg som nybegynder med denne type hund ikke indset min dumhed, havde Nana nok måtte henslæbe sit liv i snor alle de spændende steder.

Derfor mener jeg, der bør tages højde for træning af hvalpe med race/typeadfærd, som kan udvikle sig uønsket.

Det havde været ulige nemmere at starte denne indlæring, så trangen til at fise på jagt på egen pote ikke havde nået at udvikle sig.

[PBC]

Helt enig Ulla. der er dog mange hundeejere for hvem det kan synes uoverkommeligt altid at skulle forhindre en hvalp og und jagthund i at løbe efter fugle og vildt - og som så enten holder dem i snor eller lader dem prelle, som det hedder på jægersprog.

[PBC]

Apropos hvalpetræning af jaghunde for 50-60 år siden var der, som sagt også nogen som dengang anbefalede milde og positive metoder. Her er kopier af et par sider og Stuedressur af spaniels fra A. P. Nørlunds bog fra 1961 "SPANIELS - historie - avl - opdræt - dressur - jagt"

 

 

[Ascha]

DEt var da egentlig ærgerligt, for det kan faktisk være meget lærerigt.

 

Jeg elsker gamle hundebøger , eller gamle bøger i det hele taget. Hvis de er skrevet af erfarne mennesker, så kan man næsten altid lære et eller andet. Selvfølgelig kan der være noget man skal sortere i, men det kan der så sandelig også i nye bøger.

 

Og derudover har det at læse ældre bøger givet mig en større forståelse for hvor andre hundejere kan komme fra. Hvilken trænings baggrund de kan have haft med tidligere hunde.

Jeg er så gammel at jeg har lært de træningsmetoder man anvendte før Abrantes-tiden, så det giver ikke mig noget at læse om det.

 

Det sidste du skriver kommer imo an på hvem forfatteren er.

[Ascha]

Jeg tror mange har en tendens til, at det man lærer og tror på som 20-30 årrig har en tendens til at blive "sandheden" med mindre man virkelig går op i noget og holder sig opdateret. Derfor tror jeg at mange over 60 år, ubevidst har en grundlæggende opfattelse, som er dannet via læsning og erfaring tidligere.

Det tror jeg du har ret i, men vil måske trække det endnu længere tilbage, nemlig til ens barn-/ ungdom. Alle mine barndomsvenner der har hund, er gennemsnitshundeejere, og de har hund lidt efter samme recept som jeg husker deres forældre havde.

 

De der er lidt yngre, vil nok på et tidspunkt opleve at også det de troede at vide, bliver udfordret af ny viden - og går den i en retning, som er dem imod, er den nok ikke så let at "tage ind"

Det er møjhamrende svært. Abrantes kunne jeg følge med det samme, men jeg husker tydeligt da jeg startede hos Jarnved og pludselig fik at vide at min hund bare kørte på autopilot og ikke kunne tænke selv. Det tog et par måneder hvor jeg kæmpede med at ryste min fornærmethed af mig og blev åben nok overfor hendes teorier, til at kunne se pointen. Personligt tror jeg de fleste hundeejere i dag stadig kører efter Abrantes' metoder og teorier og det er nok også den måde man lettest får et hurtigt resultat uden at man synligt påfører hunden ulempe/ ubehag.

 

En ting, som jeg tror vil ændre sig er omkring lederskabet. Selvom man ikke kan være flokfører i biologisk forstand for hunde fordi det er en anden art, kan man godt indtage en leder rolle. Ikke en despotisk, tyranink og ubehagelig leder, men en vejledende, motiverende, venlig, tålmodig men vedholdende leder. Jeg tror de der går så meget op i at man ikke skal optræde som leder, kommer til at ændre opfattelse - eller i hvert fald få den seriøst udfordret.

I min verden eksisterer der ikke noget der hedder en diktatorisk eller tyranisk leder. Det er det samme som at sige at man er en kedelig, underholdende person.

 

Jeg tror at de der ikke mener at man må sige nej til hundene (altså at hunden selv skal "føle" sig frem til grænserne) kommer til at ændre sig på sigt, ligesom den totalt frie børneopdragelse heldigvis også er gået lidt i glemmebogen. De der mener at man ikke er leder/ flokfører osv. siger ofte bare sådan fordi ordet er blevet anvendt til at beskrive det stik modsatte i rigtig mange år, og derfor bliver opfattet som noget det ikke er. Taler jeg f.eks. med hundefolk som jeg ved tænker ligesom jeg, kan jeg sagtens bruge ordet lederskab, men jeg gør det aldrig hvis jeg ikke ved hvor folk kommer fra rent holdningsmæssigt.

 

Man har pt efterladt et tomrum i "moderne hundetræning uden leder" som rigtig mange hundeejere ikke kan fylde ud og det bliver i det lange løb hundene som taber fordi de bliver fustrerede, umulige og utilpassede.

Som man i gamle dage så en masse kuede hunde fordi folk heller ikke helt forstod hvordan man skulle bruge træningsmetoderne.

 

Jeg hørte en moderne hundetræner sige: Du er ikke flokfører, du er bare den der administrerer resourcerne! Hallo mand økseskaft, hvad skal en nybagt hundeejer brugedet til?

Men det stod vel ikke alene?. I gamle dage kunne man høre: Hvis du har sagt "kom", SKAL din hund komme. Og hvad kan en nybagt hundeejer bruge det til?.

 

Vi ved ikke hvilken viden der vil skifte den vi har idg ud. Men den kommer helt sikkert og nogen kommer til at sluge kameler, præcis på samme måde som vi, der var unge i 80'erne har måttet gøre mht hundetræning. At kende lidt til historien, vil måske gøre vejen fremad lidt mere forståelig. Når man har ændret "anskuelse" et par gange går det måske lettere 3. Og 4. gang. Og sådan er det iøvrigt med mange andre ting end hundetræning. Vil jeg mene:engel:

Egentlig kan man bare se på hvad der sker indenfor børneopdragelse (for det er nogenlunde samme udvikling der har været igennem tiden) og så lægge 20-30 år til. Jeg ved det jo ikke, men jeg tror grundformen er blevet skabt og at der ikke vil ske noget sindsygt revolutionerende fremadrettet. Kvantespringene tror jeg er overstået, med mindre man pludselig finder ud af at hunden slet ikke nedstammer fra ulven eller noget i den retning.

[Ulla H]

Helt enig Ulla. der er dog mange hundeejere for hvem det kan synes uoverkommeligt altid at skulle forhindre en hvalp og und jagthund i at løbe efter fugle og vildt - og som så enten holder dem i snor eller lader dem prelle, som det hedder på jægersprog.

 

 

PBC- jeg var nok naiv, idet Nana jo som hvalp holdt sig i cockerafstand til mig. Pludselig var hun høj og langbenet og en gazelle i sin spurt. Hvis en cocker hørte/lugtede f.eks. agerhøns i kornet vi går langs, kunne jeg jo læse, at nu skulle jeg være OBS. Men Nana gik alt utrolig stærkt, med næsearbejde i hovedhøjde og vupti væk. Så var fløjten helt uden nogen reaktion fra hendes side, men tættere på virker den, så hun kun går f.eks 2 meter ind på marken, og følger stien.

[luckyluna]

Jeg er så gammel at jeg har lært de træningsmetoder man anvendte før Abrantes-tiden, så det giver ikke mig noget at læse om det.

 

Det sidste du skriver kommer imo an på hvem forfatteren er.

 

Nu er det jo ikke kun træningsmetoder man finder i gamle bøger. Fodring er for eksempel rigtig interessant at læse om, da det sjældent handler om tørkost;)

 

Jeg syens det er underligt at ældre bøger automatisk diskvalificeres, når det faktisk er mange af disse bøger der er kilde henvisninger til i nyere bøger...Hvorfor så ikke gå til kilden selv? Det er sådan jeg har fundet frem til nogle ældre bøger der er værd at læse.

Af Konrad Lorenz for eksempel.

 

Og angående nyere bøger så er der godt nok rigtig meget skrammel derude.