Sygdomsgenetik og blandinger

[Jomiha]

Man skal "høre" meget, før ørerne falder af...

 

Andetsteds på nettet læste jeg følgende skrevet af en ejer af to mops-cavalier blandinger:

 

"Blandingerne har generelt en tendens til at være sundere... De racespecifikke sygdomme nedarves ikke på samme måde når racerne blandes. Derfor kan de her to fx ikke få de sygdomme der løber i de racerene cavaliere... (...)"

 

Er der nogen af jer, der ligger inde med link til evidensbaserede artikler, der kan nuancere det billede lidt? Det er ikke fordi, jeg vil komme og lege kloge-Aage, men når en person efterspørger idéer til sunde racer, og vedkommende så får sådan et svar, kan jeg altså ikke lade være med at blande mig.

 

[Therese]

Nu er jeg ikke ekspert på området og har heller ikke lige noget dokumentation til at underbygge det, men jeg tænker umiddelbart, at der godt kan være lidt om snakken i og med at der skal være to "syge" gener, som nedarves i hvalpene, hvis de skal komme til at fejle en eller anden sygdom.

 

Det vil sige, at begge hunde skal være bærere af et gen, som giver en eller anden sygdom før hvalpene kan blive syge. Ligesom at begge forældre skal være bærere af et gen, som giver gul pelsfarve før der kommer gule hvalpe. Sådan ret forenklet stillet op - så er der noget med recessive og dominate gener og sådan.

 

Men altså... Uden at vide noget som helst om mops, tænker jeg, at det er ret usandsynligt, at mops/cavalier hvalpe kommer til at fejle alle de ting, som cavalieren døjer med.

 

Omvendt er det også meget sort/hvidt stillet op, at blandinger generelt er sundere, for det ved man jo reelt ikke. Ofte er blandinger ikke testede for noget som helst og derfor har man ikke en jordisk chance for at vide, om hundene er bærere af et "sygt" gen og derfor nedarver en eller anden sygdom til hvalpene. Det er altid et sats, når man køber en hund uden tavle, så helt ret mener jeg ikke hun har

[PinPoynter]

mops fejler mindst lige så mange ting som cavalier.

[Birgitta]

Det lyder som noget fra agrias side... Hvor der bare er taget det med, som behager ejeren af de to blandinger.

Agria må jo om nogen vide, hvilke hunde, der er sunde.

 

http://www.agria.dk/hund/artikel/om-hunden/gadekryds-eller-racehund/

 

.... Lige netop blandingen mops -cavaler kunne jeg forestille mig havde fælles uheldige træk, som noget med øjne og hjerne og luftvejsproblemer..

Og hunde er jo ikke forskellige arter. De kan vel sagtens forstærke hinandens svagheder.. Selv om de er af forskellige racer.

 

Hvis en asiat og en neger har den samme arvelige sygdom og de får børn sammen, så vil barnet da have samme risiko for at få sygdommen som hvis begge forældre var negre eller asiater.. (Ved egentlig ikke om man må bruge ordet "neger" i dag...)

 

og der er stadig den gene, at uden stambog så har man ingensomhelst mulighed for at vide noget om en hvalps sundhed, andet end via "blind tillid" til opdrætter..

[Kirsten90]

Man skal "høre" meget, før ørerne falder af...

 

Andetsteds på nettet læste jeg følgende skrevet af en ejer af to mops-cavalier blandinger:

 

"Blandingerne har generelt en tendens til at være sundere... De racespecifikke sygdomme nedarves ikke på samme måde når racerne blandes. Derfor kan de her to fx ikke få de sygdomme der løber i de racerene cavaliere... (...)"

 

Er der nogen af jer, der ligger inde med link til evidensbaserede artikler, der kan nuancere det billede lidt? Det er ikke fordi, jeg vil komme og lege kloge-Aage, men når en person efterspørger idéer til sunde racer, og vedkommende så får sådan et svar, kan jeg altså ikke lade være med at blande mig.

 

 

Min tæve er i hvert fald bevis på at det lige så vel kan give alle de dårlige ting nedarvet i én. Hun har vist al den dårligdom en blanding af yorkie og westie kan klare - tendens til allergisk reaktion og furunkuloser, dårlige hofter (i form af smerter, endnu ikke påvist årsag, men har god effekt af "led-opbyggende" medicin), en nervøs personlighed og generelt nemt ved at blive syg.

Og så har hun ikke engang den smukke lange yorkie-pels som jeg drømte om! (Hun har westiepels i yorkiefarver)

Min dyrlæge har sagt at det er en skrøne at blandingshunde er sundere... Han sagde at der jo så netop var dobbelt (minimum) så mange raceralaterede sygdomme de kan arve.

[Lenschow]

13 af de 24 undersøgte sygdomme ses lige så tit ved blandingshunde.

 

http://www.hundenyheder.dk/racehunde-er-ikke-mere-syge-end-blandingshunde/

[Ascha]

Jeg har også hørt at f1 generationer er mindre tilbøjelige til at udvikle arvelige sygdomme. På den anden side talte jeg faktisk med min dyrlæge om netop denne blanding og hun mente ikke at det var et særligt godt mix (sundhedsmæssigt), da både cavalier og mops bl.a. ofte har problemer med dårlige rygge og konsekvenserne af deres usunde kranier. Så man skal måske tale med noget fagpersonale fra blanding til blanding.

[Jomiha]

Det er også mere den præmis, at fordi det er en blanding, kam den ikke få de racespecifikke sygdomme, jeg ikke køber. Sygdommen kender jo nemlig ikke hundens race, og blandinger er ikke i sig selv mere eller mindre syge en racehunde - hunde af syge forældre kan blive syge.

Nu er jeg ikke ekspert på området og har heller ikke lige noget dokumentation til at underbygge det, men jeg tænker umiddelbart, at der godt kan være lidt om snakken i og med at der skal være to "syge" gener, som nedarves i hvalpene, hvis de skal komme til at fejle en eller anden sygdom.

 

Det vil sige, at begge hunde skal være bærere af et gen, som giver en eller anden sygdom før hvalpene kan blive syge. Ligesom at begge forældre skal være bærere af et gen, som giver gul pelsfarve før der kommer gule hvalpe. Sådan ret forenklet stillet op - så er der noget med recessive og dominate gener og sådan.

 

Men altså... Uden at vide noget som helst om mops, tænker jeg, at det er ret usandsynligt, at mops/cavalier hvalpe kommer til at fejle alle de ting, som cavalieren døjer med.

 

Omvendt er det også meget sort/hvidt stillet op, at blandinger generelt er sundere, for det ved man jo reelt ikke. Ofte er blandinger ikke testede for noget som helst og derfor har man ikke en jordisk chance for at vide, om hundene er bærere af et "sygt" gen og derfor nedarver en eller anden sygdom til hvalpene. Det er altid et sats, når man køber en hund uden tavle, så helt ret mener jeg ikke hun har

[Jomiha]

Jeg har også hørt at f1 generationer er mindre tilbøjelige til at udvikle arvelige sygdomme. På den anden side talte jeg faktisk med min dyrlæge om netop denne blanding og hun mente ikke at det var et særligt godt mix (sundhedsmæssigt), da både cavalier og mops bl.a. ofte har problemer med dårlige rygge og konsekvenserne af deres usunde kranier. Så man skal måske tale med noget fagpersonale fra blanding til blanding.

 

Interessant med sundheden hos f1 blandinger. Jeg ved ikke noget om det, men jeg troede godt nok ikke, det havde noget på sig. Ved du, hvad teorien bag det er?

[Jomiha]

13 af de 24 undersøgte sygdomme ses lige så tit ved blandingshunde.

 

http://www.hundenyheder.dk/racehunde-er-ikke-mere-syge-end-blandingshunde/

 

Tak for linket!

[bernerazuro]

Jeg tror i høj grad, det er bestemt af hvilken blanding, der er tale om. Forskellige racer, forskellige sygdomme med forskellige arvegange og forskellige nye genkombinationer, der kan medføre nye dårligdomme + mange racer har de samme sygdomsproblemer, såsom kræft, HD, AD, PRA osv..

 

Jeg mener fx at have hørt, at lab/puddel blandinger har højere grad af risiko for allergi end både lab og puddel? Er dog ikke sikker - og så Lenschows link, hvor det kommer frem at korsbåndslæsioner er mere hyppige i blandinger. Men blander man en race med tendens til Degenerativ Myelopathy (som er recessiv) med en race uden tendens (og med den forudsætning, at det ikke er typisk at opdrætterne DNA-tester), så er risikoen mindre. Nu er arvegangen så ok kendt for DM + der findes DNA-tests, så i grunden er det nok sikrere at købe racen med DNA-testede forældre... Og sådan er det jo hele vejen rundt.

 

Da de fleste racesygdomme er recessive, så vil jeg næsten lægge hovedet på blokken, at blandingshunde ville være gennemsnitligt(!) sundere, hvis ellers "opdrætterne" gad TESTE deres hunde. Men hånden på hjertet, hvornår har nogen sidst set et blandingskuld efter forældre der havde DNA-testes, var røntgen for hofteledsdysplasi eller albueledsdysplasi osv.?

[Ascha]

Interessant med sundheden hos f1 blandinger. Jeg ved ikke noget om det, men jeg troede godt nok ikke, det havde noget på sig. Ved du, hvad teorien bag det er?

Jeg ved meget lidt om genetik, men mener det har noget at gøre med at genet for sygdom skal sidde samme sted hos begge forældre og at det er forskelligt hvor generne for sygdomme sidder fra race til race. Det er vist ikke helt rigtigt, men noget i den retning.

[Louisen]

I er meget "close, but not cigar"-agtige.

 

Forklaret i Pixibogs-versionen, kan gener være enten dominante eller recessiv.

 

Når et levende væsen skabes, får det halvt gener fra mor, halvt fra far.

 

Hvilke gener der slår igennem, kommer an på om det er dominant eller recessivt. Det dominante gen bliver det styrende - og hvis genet bærer sygdom, bliver hunden syg. Er genet recessivt, bliver hunden ikke syg, men bærer af sygdommen og kan give det videre til sine hvalpe.

 

Det er derfor man kan opleve at raske hunde får syge hvalpe - hvalpene har fået et nedarvet sygt gen, som har været recessivt ("undertrykt") gennem flere generationer grundet raske, dominerende gener.

Men så parrer den ene forældrehund sig med en anden hund, hvis gen på området er endnu mere recessivt, således at det førhen recessive syge gen nu er det dominante - og voila, syge hvalpe.

 

Det er derfor, stamtavler er en god idé. Man kan ek. se at hvis en hvalps forfædre har haft en del B og C hofter, så er der en vis risiko for at hvalpen også udvikler sådanne hofter, selvom begge forældrene har A hofter.

 

 

Det er derfor ingen garanti at en hund er rask - den kan være spækket med arvelige sygdomme, der bare venter på at bryde ud i lys luge, så snart den får hvalpe.

 

Laver man en blanding af to hunde med raske gener (hvilket kun kan sikres gennem bevidst brug af stamtavle-avl), er chancen for raske hvalpe langt større uanset om de er blandede eller ej.

 

Aber dabei'et her er, at folk med stamtavlehunde hellere vil avle på andre stamtavlehunde af samme race, da hvalpene så kan indkassere flere penge. Og det er jo ofte også et spørgsmål om forretning.

- Derfor er der risiko for, at folk der avler på stamtavleblandinger, ikke har haft adgang til de fineste, mest raske hundelinjer fra de forskellige racer, og derfor er kvaliteten af avlen ofte tvivlsom.

[Ascha]

Louisen: Det du forklarer forstår jeg egentlig godt, men jeg synes ikke det forklarer hvorfor en f1 generation skulle være mindre tilbøjelig til at udvikle sygdomme. Men det er måske heller ikke det du siger?.

[Louisen]

Louisen: Det du forklarer forstår jeg egentlig godt, men jeg synes ikke det forklarer hvorfor en f1 generation skulle være mindre tilbøjelig til at udvikle sygdomme. Men det er måske heller ikke det du siger?.

 

Jeg er ikke sikker på, hvad der menes med en f1 generation, da jeg ikke ved hvad begrebet dækker over.

 

Der er generelt en misforståelse om genetik. Folk antager, at hvis et sygt og et rask gen står i konkurrence, så vil det raske altid vinde. Dette er ikke korrekt - det dominante gen vil vinde, og det dominante gen kan godt være det syge gen. Det er forskellige parametre som afgør om genet er dominant eller recessivt, og et gen kan som nævnt være recessivt i én genetisk blanding og dominant i en anden.

 

Sådan kan en syg hund også få raske hvalpe - som dog vil være bærere af syge gener, som de kan give videre til kommende generationer.

 

Hvis f1 skal forstås som de første hvalpe af en blanding mellem to racer, kan det godt ske at de helbredsmæssige er sunde - men de kan ikke "flygte" fra deres genetiske arv. De er stadigvæk bærere af syge gener fra begge forældre, og kan give dette videre til kommende afkom.

Som sagt kan det på denne måde springe en generation eller flere over - og det er derfor, at hjernedød avl uden stamtavler er sådan et lotteri, for du kan godt have en hund som på alle overfladiske parametre er sund og rask, med gode hofter og godt temperament, men fordi du ikke kender dens forældre eller bedsteforældre, kan du ikke vide om dens hvalpe bliver sunde eller syge.

 

Med andre ord, ved stamtavleløs avl hvor man ikke kender forældre eller bedsteforældre:

 

- Man ved at en syg hund kan få syge hvalpe, eller raske hvalpe som er bærere af syge gener som de kan give videre til kommende generationer.

 

- Man ved, at en rask hund kan få raske hvalpe, syge hvalpe eller raske hvalpe som er bærere af syge gener som de kan give videre til kommende generationer.

 

 

Det eneste scenario hvor en rask hund statistisk set kun får raske hvalpe (tilfældige mutationer undtaget), er hvis både den selv og dens mage IKKE er bærere af syge gener fra deres forfædre.

Dette kan man KUN sikre ved konsekvent og målrettet brug af stamtavler, hvor der KUN bruges raske hunde med raske forfædre i avlen.

 

Alternativt at man er pisse heldig at ramme en af de blandingshunde, som ved en naturens lune tilfældigvis er både rask og har raske gener - der er også folk, der bliver millionærer i Lotto.

 

(Og det er så her at jeg tvivler på, at hvis man har en fin hund med en fin stamtavle bestående af fine forfædre - at man så lader den indgå i blandingsavl, da man kan få mindst dobbelt så meget i økonomisk gevinst, ved at lade den avle med en anden lige så fin racefælle. Så min logik fortæller mig, at hvis man lader sin hund avle på tværs af race, er det nok fordi dens stamtavle ikke er heeeeelt så fin igen - og så bliver resultatet, dvs. hvalpene og deres sundhed, derefter.)

[Louisen]

Jeg plejer i øvrigt at lukke diskussionerne ned, ved at bede om forældredyrenes informationer fra hundeweb, så jeg selv kan tjekke det efter. Jeg tror nemlig sjældent på at man tager to meget fine racehunde fra hver sin sygdomsfrie race, og blander dem i avl - økonomisk giver det sjældent mening, og derfor forholder jeg mig skeptisk.

 

Jeg ved dog at nogle opdrættere brænder så meget for deres sag, så jeg udelukker ikke at det sker. Jeg vil bare gerne have syn for sagen, og så må de jo fremvise de fine, raske stamtavler på begge kræ for at overbevise mig.

 

Jeg har endnu til gode at få lov til at se en stamtavle som opdrætterne selv fremlægger - de spiller altid smækfornærmede og gider overhovedet ikke diskutere sagen mere med mig.

Nogle gange har jeg selv kunne støve stamtavlen op på hundeweb via oplysninger på deres hjemmeside, og i disse tilfælde har jeg kunne se eksempler på dårlige hofter, allergier og andre ting, hvor jeg tænker - hjernedødt at avle på det kræ dér, elsk dog hunden uden at give dens nederen gener videre.

 

 

Men det er også lidt en sport for mig at gå i klinch med sådanne opdrættere - jeg mener nemlig, at det er systematisk og organiseret vanrøgt, da de helt bevidst avler hvalpe som er syge, med smerter, operationer, dyrlægetjek, medicin m.m. til følge.

 

Det er noget forbandet svineri, hvalpen udsættes for psykiske og fysiske traumer for sin blotte overlevelses skyld, i en grad så opdrætteren lige så godt selv kunne have tævet på hvalpen med et jernbat.

 

Hertil kommer at der i forvejen avles alt for mange hvalpe som der ikke findes hjem til og derfor aflives. Måske ikke lige dén opdrætters hvalpe, men vedkommendes hvalpe er med til at mætte markedet hvilket betyder, at der er andre hvalpe et andet sted, som må lade livet.

 

Så i mine øjne er de også indirekte skyld i hvalpedrab.

 

Og de gør det enten fordi de er naive idioter der skal tage sig sammen, eller fordi de er grådige svin. Jeg kan ikke finde pænere ord for dyremishandlere og hvalpedræbere.

 

 

Beklager at jeg lige blev grov i min retorik her, men jeg kan IKKE have det. FØJ.