Passer din hund / race til dig?

[Anettesb]

Jackie (corgi) og jeg var et rigtig godt match, med hendes selvstændighed kombineret med utrolig kærligt nærvær..... men jeg savnede noget leg (nok mere personlighed)

 

Zorro... Thja vi er et godt match når jeg besøger... og jeg har det fantastisk med de voksne dværgschnauzer.... så jeg håber virkelig jeg får den noget mere legesyge fjolle hund, som kan tænke selv men stadig bare gerne vil være sammen med mig....

 

Har altid passet bedst med de lidt selvstændige tænkende og skæve dyr som skal havde masser af kærligt samvær. .. med konsekvent opdragelse. Dem hvor man måske skulle snakke om hvorfor vi skulle noget.

[nr 49]

Sascha, labrador, passer faktisk ikke rigtig til mig. Jeg mener, energiniveauet er fint og sådan, men jeg sætter pris på en hund, der er opmærksom på mig og gerne en smule klister - som eksempel: en af de første gange Sascha var i hundeskov så jeg hende ikke i tyve minutter fordi hun rendte rundt og legede og var ligeglad med mig.

 

Nellie derimod - hun er min sjælemage. Altid opmærksom på mig. Måske kan andre folk ikke lide hende, men jeg æææælsker hende. Super hurtig til at lære - det tog mig to minutter at lære hende at gø på kommando. Sascha har stadig ikke lært det.

 

lidt OT: mht at lære Sascha at gø så brug en tom shampoo-flaske - den lyd virker på mange hunde

[nr 49]

Jeg ved ikke om det er racen som sådan eller præcist hende, men føler at mig og Tessa passer super godt sammen.

Det er ikke så konkret, men en følelse af at hendes reaktioner er det jeg har brug for, det går ligesom op i en højere enhed, både hverdagen og træningen, ved ikke lige hvordan jeg skal beskrive det.

Jeg føler ikke at jeg skal tænke så meget over hvordan jeg omgås hende, eller tackler det at ha hende med ud i samfundet, for det virker bare, og vi har ligesom brug for det samme i forhold til hinanden, så det kommer ret naturligt.

 

du udtrykte ret præcist mine tanker mht kræet og mig.

 

sommetider har vi lyst til at lave ingenting og 2 minutter senere går den vilde jagt m trækkeleg, kilden på maven (af hende altså...) og efter 4 minutter tilbage på sofaen med total afslapning

[Hofferne]

Jeg er nok nem at gøre tilfreds, eller også har jeg været ekstremt heldig. Jeg har valgt Hovawart, udelukkende baseret på at de efter min mening er de mmukkeste hunde der findes, og på den baggrund er det jo egentlig overraskende hvor godt Luffe passer til mig.

 

Jeg nyder at have en hund der siger fra, hvis det vi er i gang med er for åndssvagt, eller træningen er for repetetiv. Det giver mig en undskyldning for at finde på noget nyt på træningsbanen, i stedet for at stå og terpe det samme som de andre, når nu vi allerede har fundet ud af hvad det går ud på

 

Det er også fedt med en hund der er tilpas robust til, både fysisk og psykisk, at tåle at der bliver taget godt fat, uden at knække helt sammen. Omvendt kan det dog også være lidt enerverende, med en hund der opfatter et "NEJ" som en udfordring til at opføre sig endnu mere tumpet, end den allerede var i gang med. Luffe er en hund man godt kan "slå sig på", vi leger lidt voldsomt, og skrammer er ikke ligefrem usædvanlige, men det passer os begge ret fint.

 

Der er selvfølgelig nogle ting som kan give lidt problemer; Som de fleste Hovawarter, er Luffe ikke særlig tilbøjelig til at indordne sig til fremmede hunde, så hvis de hunde vi møder, ikke med det samme erkender at det er Luffe der bestemmer, bliver stemningen let lidt ophedet. Vi har derfor indstillet vores praksis med at hilse på fremmede hunde når vi møder dem på gaden. Ballade er generelt noget der ligger lige under overfladen, og der skal kun en lille provokation til, før den bryder frem, både i sjov og for alvor.

 

Nogle ville måske sige, at det ville være smartere med en mere fredelig/rolig hund, og endda ønske sig et omvalg, men jeg har i stedet valgt at tilpasse vores aktiviteter (og lære at det godt kan gøre lidt ondt at lege med en hund), og kunne ikke forestille mig en bedre hund.

 

Han lever jo så også helt op til grunden til at jeg valgte ham:lun:

 

Jeg er meget enig, genkender det meste af det du skriver.

Hovawarten og jeg passer perfekt sammen. Har jo tidligere haft schæfere, og de er dejlige, men deres tendens til at stresse op og gø irriterer mig. Hovawarten er så dejlig rolig og hviler i sig selv. Og ja - det er den smukkeste hund i verden

Må indrømme at jeg skulle vænne mig til, at man ikke bare træner der-ud-af, som man gør med en schæfer. Sinus tvinger mig til at arbejde kreativt, for ellers gider han ganske enkelt ikke være med.

 

Og ja, en hovawart er meget fysisk når den leger - jeg er mere end én gang blevet lagt ned, fordi han løber ind i mig (med fuldt overlæg) og skubber mig omkuld:stupid:

 

Jeg elsker virkelig at have en hund, der tager hele verden i stiv arm og som ikke gør af alting. Han er aldrig bange, blot naturlig skeptisk indtil der er "styr" på situationen.

 

Dog er jeg ikke sikker på at min næste hund bliver en hovawart. Det er en stor og stærk hund, og jeg blir jo ikke yngre med tiden. Så jeg tror det må blive en mindre hund, men har virkelig svært ved at finde ud af hvilken race jeg skal kaste mig over.

Den perfekte hund er jo svær at erstatte

[Niels M]

Jeg er meget enig, genkender det meste af det du skriver.

Hovawarten og jeg passer perfekt sammen. Har jo tidligere haft schæfere, og de er dejlige, men deres tendens til at stresse op og gø irriterer mig. Hovawarten er så dejlig rolig og hviler i sig selv. Og ja - det er den smukkeste hund i verden

Må indrømme at jeg skulle vænne mig til, at man ikke bare træner der-ud-af, som man gør med en schæfer. Sinus tvinger mig til at arbejde kreativt, for ellers gider han ganske enkelt ikke være med.

 

Og ja, en hovawart er meget fysisk når den leger - jeg er mere end én gang blevet lagt ned, fordi han løber ind i mig (med fuldt overlæg) og skubber mig omkuld:stupid:

 

Jeg elsker virkelig at have en hund, der tager hele verden i stiv arm og som ikke gør af alting. Han er aldrig bange, blot naturlig skeptisk indtil der er "styr" på situationen.

 

Dog er jeg ikke sikker på at min næste hund bliver en hovawart. Det er en stor og stærk hund, og jeg blir jo ikke yngre med tiden. Så jeg tror det må blive en mindre hund, men har virkelig svært ved at finde ud af hvilken race jeg skal kaste mig over.

Den perfekte hund er jo svær at erstatte

 

Minder ret meget om rotten!

[Hofferne]

Minder ret meget om rotten!

 

Lige med undtagelse af "Verdens smukkeste hund" :blink:

[Niels M]

Lige med undtagelse af "Verdens smukkeste hund" :blink:

 

Det afhænger vist af øjnene der ser... :blink:

[bodeval]

Jeg har/har haft 3 hunde I mit liv og synes at begge racer er super til mig

 

2 rottweilere - mor og søn - desværre kun sønnen der er tilbage og det er nok også ved at ebbe ud - han er 11½ år gammel

Rotterne er super dygtige til træning og jeg elsker deres væsen - stille, rolig og velovervejet og så synes jeg at det er dejligt at jeg har en som jeg ved passer på mig hvis der skulle være behov for det

 

Nu har jeg også en Flatcoated retriever fordi det jeg træner (DCH program) kræver en hund som ikke er så tung som Rotten

Når man skal lave en eftersøgning så skal man have en let og adræt hund som synes det er fedt at løbe og ikke nødvendigvis tænker over hvorfor den løber :blink:

 

Begge racer passer fint til mig - meget samarbejdsvillige og fuld af glæde ved træningen :klap::klap:

 

og Rottweileren er absolut "verdens smukkeste hund" :5up:

[Eva]

Man siger jo altid at det er vigtigt at finde en race som type mæssigt passer til ens person og ens livsvilkår, så den kan passe ind.

 

Jeg har FT Springer og den passer rigtig godt til mine behov for en brugshund. Jeg er dog somme tider i tvivl, om den også er det optimale udfra et træningsmæssige synspunkt. Jeg arbejder meget med selv at bevæge mig roligt og håndtere hundene roligt og uden stres, men det er grundlæggende lidt imod min natur. Af natur er jeg pågående, utålmodig, har hurtige bevægelser og taler meget.

 

Det kan forplante sig til hunden. Og det er måske det lidt modsatte der er brug for til en race og en hundetype, som står højt i tændingen. Jeg oplever det nok mere med Maggie (min unghund på snart 2 år) fordi hun har endnu mere drift og står endnu højere i tænding end de tidligere, som nok stod højt, men ikke så højt.

 

Jeg ser mange succesfulde FT Spaniel trænere, som virker meget rolige, langsomme og kontrollerede.

 

Nogen gange tænker jeg, om jeg min måde at træne på faktisk ville passe bedre til fx en Tysk Langhår eller en Labrador af jagtlinjer.

 

Hvordan passer du til den hund du har? Og hvad tænker du om at være lidt modsat hunden - altså en livlig race til en rolig person og omvendt?

 

Du beskriver helt præcist, hvordan jeg har det med min ældste hund, som er en blanding af labrador og springer. (Temperamentsmæssigt er han "ren" springer.)

 

Jeg er vild med hans aktivitetsniveau og hans venlige og glade sind, men han har samtidig en meget lav stresstærskel, så jeg bruger enormt mange kræfter på at lægge bånd på mig selv, når vi træner.

 

Min anden hund, en ruhåret vizsla, er lige så aktiv, men han har en medfødt "indre ro", som betyder, at jeg slet ikke skal anstrenge mig, når vi træner.

 

Selvom jeg elsker min "sjove spaniel", er jeg ikke i tvivl om, at den ruhårede vizsla passer meget bedre til mit temperament - netop fordi vi er meget forskellige

[Alfen]

Jeg har lige nu tervueren, Ft Cocker og Løwchen og af de 3 er det nok Cockeren der passer bedst til mig, jeg elsker den ubetingede glæde og iver, jeg elsker de der glædes hvirvler og de intense øjne, jeg er bare vild med den hund;)

jeg har ellers altid haft hyrdehunde og være meget, meget glad for dem;) men der er ingen tvivl om at Cockeren passer perfekt til mig

[Trixie83]

Jeg har 3 stk, 2 dansk svensk gårdhunde og en border.

 

Det er KLART min dansk svensk tæve som passer bedst til mig! Hun er altid klar til at arbejde, lynende hurtigt til at lære - og behøver/gider ikke 1000 gentagelser. Hun ser desuden stort på når jeg er i dårligt humør, laver fejl osv. Så giver hun mig en imaginær finger og laver hvad der passer hende. Og hun tilgiver ALTID alle mine fejl - no hard feelings eller usikkerhed! Deusden gider hun ikke rigtig andre mennesker uden mad eller andre hunde - præcis som ejer

 

Min dansk svensk han passer utroligt dårligt til mig! Han gør rigtig meget - og har i 11 år endnu ikke fundet slukknappen, han er desuden ekstrems pleasende, på den dårlige måde. Dvs han afventer 100 mig, meget lidt selvstændighed og initiativ. Han kryber nemt og lukker psykisk ned hvis man laver gentagelser selvom han gør det rigtigt.

 

Min border tøs er tæt på det perfekte match, dog er hun ind imellem for følsom. Og bliver hurtigere frustreret over mig. Ellers er hun bare skøn. Masser af initiativ og sjove ideer. Gider altid arbejde - og putte. Sød skøn og sjov!

 

Mine overvejelser på næste hund går pt udelukkende på at klone Luna -dansk svensk tæve. Hun er bare perfekt! Bliver aldrig træt af hende :hjerte:

[luckyluna]

Jeg har 3 stk, 2 dansk svensk gårdhunde og en border.

 

Det er KLART min dansk svensk tæve som passer bedst til mig! Hun er altid klar til at arbejde, lynende hurtigt til at lære - og behøver/gider ikke 1000 gentagelser. Hun ser desuden stort på når jeg er i dårligt humør, laver fejl osv. Så giver hun mig en imaginær finger og laver hvad der passer hende. Og hun tilgiver ALTID alle mine fejl - no hard feelings eller usikkerhed! Deusden gider hun ikke rigtig andre mennesker uden mad eller andre hunde - præcis som ejer

 

Min dansk svensk han passer utroligt dårligt til mig! Han gør rigtig meget - og har i 11 år endnu ikke fundet slukknappen, han er desuden ekstrems pleasende, på den dårlige måde. Dvs han afventer 100 mig, meget lidt selvstændighed og initiativ. Han kryber nemt og lukker psykisk ned hvis man laver gentagelser selvom han gør det rigtigt.

 

Min border tøs er tæt på det perfekte match, dog er hun ind imellem for følsom. Og bliver hurtigere frustreret over mig. Ellers er hun bare skøn. Masser af initiativ og sjove ideer. Gider altid arbejde - og putte. Sød skøn og sjov!

 

Mine overvejelser på næste hund går pt udelukkende på at klone Luna -dansk svensk tæve. Hun er bare perfekt! Bliver aldrig træt af hende :hjerte:

 

Dit indlæg beskriver meget godt hvorfor det ikke nødvendigvis er racen der er perfekt eller omvendt. Men ligeså meget individet.

[Siri]

Carla passede rigtig godt til mig, da jeg fik hende og det gør hun stadig. Hun er en border i en miniatureudgave. Pai og Bonus passer helt eminent godt til mig alle 3. Det gør de ikke kun fordi jeg har valgt den rigtige race, men også fordi jeg har været meget omhyggelig med at vælge de rigtige individer fra de rigtige linjer. Jeg kan lide bordere der ikke er for sensitive, har enormt meget kamplyst (lyst til legetøj), er pleasende, intensive, hurtige og kører højt i arbejdsstress. Derfor har jeg valgt de linjer. Spot er nok den, der passer dårligst til mig, men ham fik jeg også før jeg havde så god forståelse for dels linjer og dels hvad jeg ønskede mig. Men det betyder ikke noget - jeg har fundet en facon at arbejde med ham på, som får det bedste frem i ham og så har jeg droppet konkurrenceambitioner på vores vegne. Heldigvis har jeg to andre konkurrencehunde.

 

Til sommer henter jeg en hvalp (forhåbentlig) som har samme "pakke". Altså drift, power og gåpåmod. Det er virkelig den type jeg synes er sjov at arbejde med, så det er klart den jeg går efter både nu og fremover.

[Annetteg]

Jeg har været vanvittig glad for alle de hunde jeg har haft.

Både mit internatgadekryds, min Golden schæfer og min lab blanding.

Nu har jeg Dsg og BC.

Selvom de er meget forskellige så går det faktisk fint med at arbejde med dem på hver sin måde.

Jeg lærer utrolig meget af dem begge.

Det er vigtigt for mig at de begge glade for alt og alle og de vil gerne arbejde ligegyldig hvad jeg kaster mig over.

Samt at de er nemme og omgåes og fungere i en familie.

Også passer begge racer helt perfekt til agility og rally som jeg gerne vil træne.

 

Men jeg vil ikke sige at det er racen der gør at de passer til mig, det er individet der er perfekt for mig.

Jeg er så ufattelig glad for begge hunde :hjerte:

[Pernille og Lucca]

Jeg kunne godt have tænkt mig at Lucca var lidt mindre aktiv Men det vidste jeg ikke før jeg fik hende. Så jeg prøver at imødekomme det med lange gåture og aktivering. Hun læser mig også meget, så jeg skal lægge min tendens til at være lidt usikker bag mig

[Ida_Asta]

På mange punkter passer vi slet ikke sammen. Jeg elsker ham meget højt, men kooiker får jeg aldrig nogensinde igen.. men Pajko er nok også lidt mere sensitiv end de fleste. Jeg ønskede mig en hund at træne med, men Pajko og jeg passer ikke rigtig sammen træningsmæssigt. Pajko er super lydsensitiv, trænger meget støtte og bliver hurtig frustreret, når vi ikke forstår hinanden.

Nu har han boet hos mine forældre mere eller mindre på heltid de sidste 3 år, og han hygger sig som pensionisthund. Det passer ham godt med små tricks, som ikke skal være perfekte, med ture i haven og rundt om søen eller i skoven for at lede efter mus... Så det får han lov til, når jeg slår mig ned og han flytter hjem til mig igen. Han bliver 7 år i år, så det er vel også fair nok med lidt hygge og leg uden de store krav :blink:

 

Næste hund skal have mere drive og alt efter hvordan mit liv ser ud om et par år, vil jeg gerne træne mere aktivt. Gerne redningsarbejde, tror jeg...