Hop til indhold

Bør jeg aflive?


MartinJ
 Share

Recommended Posts

Hej alle hundefolk

 

Det er med stor sorg og vrede at jeg skriver her. Min kæreste og jeg har adopteret en 6-årig gammel hund, som manglede en kærlig lille familie at forblive ved. Vi er rigtig glade for ham, da han er utrolig glad og social ved mennesker og NOGLE hunde. 

Vi vidste at han havde boet et sted i København 6 år, hvorefter han blev overtaget af et par fra Lolland. De fik at vide at han kunne med tæver, men ikke andre hanhunde. De havde selv en tæve og to katte. Efter en måned skulle de bare af med ham, ellers blev han aflivet. Det viste sig at han havde skambidt en af deres katte en dag de var ude, så den døde. Foruden det, havde han haft en episode med nabo hanhunden, da han åbenbart var sluppet igennem hækken. 

Vi har haft ham siden januar, og han viser tydelige tegn på separations angst. Vi gør meget med at prøve og træne ham og få han til at føle sig tryg ved os. Det shrimp resulteret i store kradsmærker på døren, flere sko der er bidt i stykker og hvad han ellers kan få fat i, samt gør I lange perioder. Vi bor i lejlighed.. Og igen.. Vi prøver alle gode råd vi har kunne læse os frem til. Nogle dage er værre end andre. Vi fjerner os det meste nu, når vi går. Foruden alt dette er han en dygtig hund. 

Men her den anden dag har jeg ham ude i en aflukket gårdhave, for at børste ham, så han har ingen snor eller kæde på. Og før jeg ved af det, kommer der åbenbart en nabo ud med deres lille 12 måneder pekingeser tæve. De har haft den i 14 dage. En uskyldig sjæl der blot stod i sin snor med lovrene hale med sin ejer af en ældre dame. Det skal lige siges, at vores hund er en labrador/schæfer/rottweiler. Vores hund løber hurtigt hen til dem og bider den anden lille hund hen over ryggen og løfter den op og klemmer. Jeg når at løbe hen og tvinge ham til at give slip... Den lille hund har brækket ribben og fået hul på lungen... De ønsker ikke vores hund aflivet, men blot at vi betaler regningen, selvfølgelig. 

Jeg står dog selv i den sorg og vrede over oplevelsen af dette og pludselig sammen med alt det andet og i den tvivl... Bør vi få ham aflivet? Eller ville I som hundeejere lade ham leve. Men i snor og måske endda med mundkurv på resten af sine dage? :-/

 

Venlig hilsen

MartinJ

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er jo meget svært at råde for eller imod, for det er jo kun jer, der kan afgøre om I kan leve med en hund, der laver den slags udfald. For det kan blive svært. I skal konstant være på vagt for hvornår en hund, kat eller andet dukker op, og være på forkant med at "styre" ham så der ikke sker noget. Samtidig sniger der sig langsomt en form for usikkerhed ind - hvornår kan man stole på ham, og hvornår kan man ikke? Men, der er jo en årsag til at hunden reagerer som den gør, ingen hunde er født aggressive.

Jeg ville få en adfærdskyndig ind over og vurdere ham. Kan der trænes på det, og hvordan... Den har jo åbenbart en del skeletter i skabet, og de flytter med selvom hunden får nye hjem/familier.

Personligt ville jeg nok være mere end bange for at gå tur med sådan en "uberegnelig" hund - men jeg ville prøve temmelig meget før jeg skred til aflivning.

Jeg håber at I finder en god løsning, og ønsker jer alt held og lykke.

  • Like 2
Link til indlæg
Del på andre sites

Alle hundeejere er forskellige; nogle kan leve med det ansvar, der følger med en hund med det reaktionsmønster og andre kan ikke.

Personligt ville jeg have det noget stramt med en hund, der opsøgte en anden, der bare stod i samme område for at overfalde/bide.

Min første hund brød sig ikke om fremmede hunde, men hun opsøgte dem aldrig. Jeg havde "kun" problemet, hvis andre hunde opsøgte hende, hvor hun gjorde udfald.
Vores gåture var ikke behagelige; jeg havde et øje på hver finger og jeg skulle nærmest kunne se omkring hjørner for at være sikker på, at der ikke kom en hund imod os.
Jeg elskede hende enormt højt og jeg havde hende i 7,5 år, men hånden på hjertet var det også en lettelse, da hun til sidst ikke kunne mere. Jeg brugte mange træningstimer på hende og havde en del adfærdsbehandlere på hende. Det hjalp, men hun blev aldrig en hund jeg kunne stole på sammen med andre.
Hendes problem lå i smerter, der blev opdaget og behandlet på, da hun var 1,5-2 år, men hendes reaktionsmønster var allerede der fastlagt og forsvandt aldrig helt.

At omplacere en sådan hund vil kun være at give aben videre og hjem, der er gearet til at have en sådan hund hænger ikke på træerne.

Jeg ville som minimum udstyre hunden med en mundkurv og aldrig nogensinde have den uden snor, men jeg ville også vælge at konsultere en adfærdsbehandler og en kiropraktor (dyrlæge med en kiropraktisk uddannelse oveni) såfremt jeg havde afgjort med mig selv, at hunden skulle have en chance, men det er jer, der skal afgøre om I har overskuddet til at arbejde med hunden måske de næste 6 år og leve med en hund, der har det reaktionsmønster.

  • Like 3
Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har det på samme måde. Jeg bryder mig ikke om at have en hund der kan være så "utilregnelig". Vi har os kun haft ham siden januar. 

Han er også altid på vagt når vi går med ham, kan man se. Træner meget at aflede ham, og har fået ham til ikke at trække så meget mere efter hans ønsker. Dog til tider svær at kontrollere, når vi kommer forbi andre hunde. Nogle hunde kan han hilse på og lade det være det. Nogle hunde kan han løbe frit med I lukkede områder og lege med. Andre ser han bare rødt på. 

Jeg må være ærlig og sige at med det hele og den her oveni hatten, så føler jeg ham nærmest kun som en klods om benet... Gåture har ikke før og stadig ikke altid været en fornøjelse. Dog blevet bedre. Og ja... Hun elsker ham jo.. 

Men fine svar. Tak for jeres mening. 

Redigeret af MartinJ
Link til indlæg
Del på andre sites

7 timer siden, JeanetteH skrev:

Jeg ville aflive. Uden tvivl. Den har helt umotiveret overfaldet en uskyldig "hvalp". Det ville jeg slet ikke turde have i mine hænder. 

Det er da ikke nødvendigvis umotiveret. Hunden er i en gårdhave og bliver børstet dvs ikke en situation den selv er i kontrol over. Jeg synes ikke man lige skal springe til aflivning md det samme, men se lidt på hunden og meget hurtigt lære sig en masse om stress og stresssignaler hos hunde.  Den har kun været i hjemmet i kort tid, efter et ophold i et hjem hvor den fik mulighed for at bide en kat ihjel (hvem er så dum at efterlade dem med adgang til hinanden?) Lad være med at lade ham hilde på tilfældige hunde, og håbe på det går godt... det giver ikke mening for hunden. Læs op på "trigger stacking". 

  • Like 4
Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har det på samme måde som de fleste af jer. Jeg bryder mig ikke om at have en hund der kan være så "utilregnelig". Vi har os kun haft ham siden januar, så der er selvfølgelig en hel masse at arbejde med, som først at lære en 6 årige hund at kende og "redde op på".

Han er også altid på vagt når vi går med ham, kan man se. Det kan være virkelig svært at fange hans fokus. Træner meget med at aflede ham, og vi har fået ham til ikke at trække så meget mere efter hans ønsker. Dog til tider svær at kontrollere, når vi kommer forbi andre hunde. Nogle hunde kan han hilse på og lade det være det. Nogle hunde kan han løbe frit med i lukkede områder og lege med (min brors fx). Andre ser han bare rødt på. 

Jeg må være ærlig og sige at med det hele og den her oveni hatten, så føler jeg ham nærmest kun som en klods om benet... Gåture har ikke før og stadig ikke altid været en fornøjelse. Dog blevet meget bedre med træningen der er blevet mere intensiv indenfor de sidste uger. Og ja... Hun elsker ham jo.. 

Men fine svar. Tak for jeres mening. Det er rart at høre hvad folk udefra uden forhold mener om situationen. 

----------------------------------

Vi har ladet der gå nogle dage nu efter episoden, så alle følelser kunne falde til ro igen, og med jeres og fleres meninger, analyseret situationen. Vi vælger at arbejde med ham og bruge alle kræfter det koster. Man knytter sig jo til det levende væsen som ellers er så dejlig. Og han agerer jo som han gør af en årsag et sted. 

Vi som ejere ved hvor voldsom han kan være, når han reagerer og det var jo en menneskelig fejl af mig, at have ham løs i en gårdhave, hvor der er en mulighed for at kunne komme andre hunde, bare fordi jeg aldrig har bemærket andre hunde derude. Noget andet vi har fundet ud af er, at vi som ejere nok også har præsenteret gårdhaven forkert overfor ham, da han ikke har mødt andre hunde derude og sjældent andre mennesker, andet end set og hørt dem fra vinduet, hvor han vil gø af dem. Det har selvfølgelig fået ham til at tro at det han hans territorie og derfor har han vel reageret på en fremmed hund, der bare lige pludselig står inde på hans område. At han så reagerer så voldsomt er problemet der nok sidder dybt i ham, som vi får svært ved. Men hele situationen har været vores fejl. Så vi vil gøre alt hvad vi kan for ham. Vi tog ham trods alt til os for at give ham et hjem resten af hans dage, og det skal han få. 

 

Tak til jer alle!

  • Like 4
Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg kan godt forstå at I kæmper for ham, men husk at lykkedes det ikke, så er det ingen skam at aflive en hund der ikke har det godt mentalt. Jeg krydser fingre for jeres træning :)

Får han noget stressdæmpende medicin? Jeg har en hund der har lidt enormt meget af stress og middelsvær separationsangst. Han bed ikke andre hunde men han bed mennesker - især min far som han ellers elsker overalt på jorden. Der var Clomicalm guld værd i træningen med ham. Ikke at man skal dope sin hund, men for Figo hjalp det ham klart til at stresse mindre og holde fokus i træningssituationer. 

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 4 weeks later...

Håber det hjælper uden medicin. Jeg vil også varmt anbefale at prøve en dyrlæge som udfører kiropraktik. Bare tænk på hvordan massage og kiropraktik virker på os mennesker :) Vi har med vores hund oplevet at sådan nogle 'velvære behandlinger' har virket positivt på vores hunds psykke. Jeg var faktisk først i kontakt med en 'rigtig' kiropraktor her i København bare for at forhøre mig om hvad det præcis er at sådanne behandlinger afhjælper (på både dyr og mennesker). De kunne faktisk give mig en masse brugbare råd, og også tips til hvad jeg selv kunne gøre ift. min hund. Så kan varmt anbefale dig at snakke med en kiropraktor først, selvom de normalt har med mennesker at gøre. Vi ringede til Kiropraxis her i København, og de var en super hjælp, selvom de ikke selv decideret behandler dyr.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 1 month later...

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...