Valgte i selv hvalp i kuldet og hvornår?

[Gæst Gucci]

Here I go again :blink:

 

Jeg undrer mig lidt over, at mange købere hos DKK opdrættere vælger hvalp virkeligt tidligt.

 

Er det en "populær" opdrætter, kan hvalpene jo også være solgt eller reserverede under 1 uge efter fødsel. Jeg ser en masse af disse hjemmesider.

 

:hmm: Vælger de fleste virkeligt hvalp efter farve fx ? (Jeg ved ikke om man kan spå om type så tidligt)

 

 

*Valgte i selv jeres hvalp ud og hvor gammel var hvalpen ?

 

*Ville opdrætter lade jer vælge i en tidlig alder eller sen ?

 

*Eller valgte opdrætter for jer - tidligt eller sent ?

 

*Eller var det en helt anden metode ?

 

 

Selv ville jeg nok foretrække at kunne blive lovet en hvalp og så i samarbejde med opdrætter vælge hvalp i en "sen" alder. Jeg mener, at man skal finde en hvalp man har kemi med og som passer til een/familien og omvendt.

[Aslan]

 

*Valgte i selv jeres hvalp ud og hvor gammel var hvalpen ?

 

*Ville opdrætter lade jer vælge i en tidlig alder eller sen ?

 

*Eller valgte opdrætter for jer - tidligt eller sent ?

 

*Eller var det en helt anden metode ?

 

 

Ja,

Da han var 5 uger

Vi havde 3. ret.

De ville have en han

Faderen ville have en tæve og vi ville have en han, så egentlig havde vi anden ret

 

 

Jeg ville ikke kunne li at få PÅFØRT mig en hund, sæt nu jeg ikke kunne li den

[Juelsgaard]

Nej, jeg valgte ikke selv Maggie og ingen af mine hvalpekøbere får lov at vælge selv.

 

Det er selvfølgelig et samarbejde med hvalpekøberne og hvalpene bliver fordelt efter lang snak med hvalpekøberne om deres forventninger, erfaring med hund, børn eller ej, ambitioner om markprøve eller udstilling, osv. osv.

 

Men i sidste ende er det mig der fordeler hvalpene. Simpelthen fordi jeg jo går op og ned af hvalpene dagen lang og dermed kender hvalpene langt bedre end hvalpekøberne som jo kun ser hvalpene når de er på besøg.

 

Fordelingen sker typisk omkring 6-7 ugers alderen (lige inden hvalpene bliver ID-mærket), for der har jeg haft mulighed for at vurdere den enkelte hvalp.

 

Mine hvalpekøbere kan som udgangspunkt heller ikke bestille en bestemt farve. Simpelthen fordi jeg mener at det er langt vigtigere at temperament og egenskaber passer til familien, end at den har en bestemt farve.

[Gæst Tanten]

Er det en "populær" opdrætter, kan hvalpene jo også være solgt eller reserverede under 1 uge efter fødsel.

 

Er det en rigtig god han/tæve kombination (som man er på udkog efter) kan hvalpene være bestil over et år før de bliver født.

Jeg mener ikke det er unormalt hos en opdrætter (der har et godt ry og som har bevist at de ved hvad de laver) ligger reservationer endnu inden tæven er parret.

 

*Valgte i selv jeres hvalp ud og hvor gammel var hvalpen ?

 

*Ville opdrætter lade jer vælge i en tidlig alder eller sen ?

 

*Eller valgte opdrætter for jer - tidligt eller sent ?

 

*Eller var det en helt anden metode ?

 

Den tæve jeg har nu valgte jeg ikke selv - hun var en udstationeringshund hvor aftalen gik i vasken og jeg købte hende da hun var 3 måneder.

 

Den næste jeg skal have regner jeg ikke med jeg selv kommer til at vælge.

 

Jeg ved opdrætteren kender mig og ved hvordan jeg træner, og jeg stoler på han finder den hund der passer bedst til mig. Jeg har jo ikke gået op og ned af hvalpene i 8 uger og kan derfor ikke danne mig et godt nok indtryk af den enkelte hvalp til at jeg ville have mulighed for at vælge den bedste til mig.

 

Min mening er at den seriøse opdrætter holder på sin ret til at matche hvalp og ejer. Et samarbejde skal der selvfølgelig til

[bellas mor]

jeg blev tildelt efter megen besvær,en hvalp som erstatning, efter den der døde (9 uger gammel) som jeg ellers selv havde valgt ud, jeg vil ALDRIG mere sælger skal bestemme hvilken hund der skal være min, Det skal ikke forståes som at jeg ikke er glad for Bella for det er jeg BESTEMT, men der er noget ved selv at bestemme hvem man skal leve sammen med.

[Gæst Gucci]

Er det en rigtig god han/tæve kombination (som man er på udkog efter) kan hvalpene være bestil over et år før de bliver født.

Jeg mener ikke det er unormalt hos en opdrætter (der har et godt ry og som har bevist at de ved hvad de laver) ligger reservationer endnu inden tæven er parret.

 

Det var nu heller ikke, det jeg mente Medmindre vi snakker kun ud fra udseende og det er mit indtryk at mange vælger hvalp på det grundlag.

 

Jeg kan ikke se noget galt i, at der fx er 3 reservationer på en kommende tævehvalp fx. Men jeg synes godt nok det er tidligt at man VÆLGER HVALP, når den er fx 2 dage gammel. Sindet har man ingen mulighed for at vide noget om.

[Gæst Gucci]

Nej, jeg valgte ikke selv Maggie og ingen af mine hvalpekøbere får lov at vælge selv.

 

Det er selvfølgelig et samarbejde med hvalpekøberne og hvalpene bliver fordelt efter lang snak med hvalpekøberne om deres forventninger, erfaring med hund, børn eller ej, ambitioner om markprøve eller udstilling, osv. osv.

 

Har du så oplevet at en hvalpekøber er sprunget fra ?

 

Jeg kender flere erfarne hundeejere, der går utroligt meget op i kemi med hunden. Og jeg kender flere, der har sagt nej til den tilbudte hund, fordi kemien ikke var der 100 % mellem hvalp og kommende ejer.

[Gæst Tanten]

Det var nu heller ikke, det jeg mente Medmindre vi snakker kun ud fra udseende og det er mit indtryk at mange vælger hvalp på det grundlag.

 

Jeg kan ikke se noget galt i, at der fx er 3 reservationer på en kommende tævehvalp fx. Men jeg synes godt nok det er tidligt at man VÆLGER HVALP, når den er fx 2 dage gammel. Sindet har man ingen mulighed for at vide noget om.

 

Jeg ved, at jeg på ingen måde har erfaring nok til at udvælge en hvalp der er 2 dage - Det er jo bare kød/fedt klumper på det tidspunkt

 

Om en gammel garvet opdrætter der kender sin tæve rigtig godt og som måske har lavet en gentagelsesparring kan, det skal jeg nok lade være med at udtale mig om

 

Det eneste man reelt kan vælge efter så tidligt er jo som du skriver kun farve (og køn) og egentligt kan man jo også risikere at farven kan ændre sig i takt med at hunden modnes. Hunden kropsbygning kan man jo endnu ikke spå om så tideligt.

 

Da min egen tæve skulle have hvalpe havde jeg allieret mig med andre opdrættere der kunne hjælpe mig med at udvælge min hvalp, idet jeg godt vidste at det kunne jeg slet ikke gøre selv.

[Gæst T_Martinsen]

Nej, jeg valgte ikke selv Maggie og ingen af mine hvalpekøbere får lov at vælge selv.

 

Det er selvfølgelig et samarbejde med hvalpekøberne og hvalpene bliver fordelt efter lang snak med hvalpekøberne om deres forventninger, erfaring med hund, børn eller ej, ambitioner om markprøve eller udstilling, osv. osv.

 

Men i sidste ende er det mig der fordeler hvalpene. Simpelthen fordi jeg jo går op og ned af hvalpene dagen lang og dermed kender hvalpene langt bedre end hvalpekøberne som jo kun ser hvalpene når de er på besøg.

 

Fordelingen sker typisk omkring 6-7 ugers alderen (lige inden hvalpene bliver ID-mærket), for der har jeg haft mulighed for at vurdere den enkelte hvalp.

 

Mine hvalpekøbere kan som udgangspunkt heller ikke bestille en bestemt farve. Simpelthen fordi jeg mener at det er langt vigtigere at temperament og egenskaber passer til familien, end at den har en bestemt farve.

Det var også sådan det foregik, da jeg skulle have Buddy.

 

Nøj tiden var lang, indtil jeg fik endeligt svar på, hvilken én af hvalpene der VAR MIN

Det var ikke den hvalp, jeg først havde udset mig (nok meget godt set i bakspejlet, for tror den ville have været for rolig til mig) og jeg er ikke i tvivl om, at opdrætter har fundet den helt rigtige til mig.

 

Jeg synes det er det bedste for alle parter, når det er opdrætter, der tager den endelige afgørelse, hvilket også viser, at de vil hvalpen det bedste, ellers ville de jo være ligeglade med hvem der fik hvad.

Det eneste jeg bestemte var kønnet

 

Sådan var det også da jeg skulle have kat fra roskilde dyreinternat. Jeg kom egentlig efter en anden kat, men de mente, at hende jeg så endte med at købe, ville passe bedre ind i vores hverdag og behov, hvilket jeg er glad for at de sagde og rådede os til, for i dag vil jeg ikke bytte hende for nogen anden. :5up:

[Gæst Gucci]

Jeg ved, at jeg på ingen måde har erfaring nok til at udvælge en hvalp der er 2 dage - Det er jo bare kød/fedt klumper på det tidspunkt

 

Om en gammel garvet opdrætter der kender sin tæve rigtig godt og som måske har lavet en gentagelsesparring kan, det skal jeg nok lade være med at udtale mig om

 

Det eneste man reelt kan vælge efter så tidligt er jo som du skriver kun farve (og køn) og egentligt kan man jo også risikere at farven kan ændre sig i takt med at hunden modnes. Hunden kropsbygning kan man jo endnu ikke spå om så tideligt.

 

Da min egen tæve skulle have hvalpe havde jeg allieret mig med andre opdrættere der kunne hjælpe mig med at udvælge min hvalp, idet jeg godt vidste at det kunne jeg slet ikke gøre selv.

 

Jeg tror nu ikke, selv sådan en opdrætter kan vide alt om hvalpens kommende sind, temp, gå-på mod osv. Selvom det er en gentagelse af en parring, så vil det vel aldrig blive "samme" hvalpe..

[Gæst Tanten]

Jeg ved opdrætteren kender mig og ved hvordan jeg træner, og jeg stoler på han finder den hund der passer bedst til mig. Jeg har jo ikke gået op og ned af hvalpene i 8 uger og kan derfor ikke danne mig et godt nok indtryk af den enkelte hvalp til at jeg ville have mulighed for at vælge den bedste til mig.

 

Min mening er at den seriøse opdrætter holder på sin ret til at matche hvalp og ejer. Et samarbejde skal der selvfølgelig til

 

Det jeg har skrevet her er skrevet ud fra den med hvilket sind/temperament har hvalpen. Og sammenholdt med hvilke ambitioner og evner har jeg som hundefører.

 

Så stoler jeg på at opdrætteren kan mikse os.

[Freudika]

Tulle valgte vi selv - der var en tæve i kuldet - og vi ville ha' en tæve ... det gav sig selv ...

 

Bimsen var jo at et kuld på to tæver - og Janni vidste, at jeg ville udstille - og meget tidligt (måske allerede på den dag de blev født) foreslog hun mig, at jeg valgte Bimsen ... og sådan blev det jo ... og hun er bestemt også en lille champ in spe

[Gæst Tanten]

Jeg tror nu ikke, selv sådan en opdrætter kan vide alt om hvalpens kommende sind, temp, gå-på mod osv. Selvom det er en gentagelse af en parring, så vil det vel aldrig blive "samme" hvalpe..

 

Selvfølgelig kan de ikke det 100%, men de kan uden tvivl komme med nogle bud/forudseelser der er bedre end jeg ville kunne.

[Gæst Gucci]

Det jeg har skrevet her er skrevet ud fra den med hvilket sind/temperament har hvalpen. Og sammenholdt med hvilke ambitioner og evner har jeg som hundefører.

 

Så stoler jeg på at opdrætteren kan mikse os.

 

Ja det er også vigtigt at få med synes jeg :5up:

 

Det handler uden tvivl også om, hvad man skal bruge hunden til. Og at du kender opdrætter "godt"

 

Selvfølgelig kan de ikke det 100%, men de kan uden tvivl komme med nogle bud/forudseelser der er bedre end jeg ville kunne.

 

Ja det vil en dygtig opdrætter kunne - altså gæt Men jeg tror ikke, det ville være helt "nok" for mig. Jeg skal så heller ikke have en brugshund fx.

[Hailey]

 

1 Valgte i selv jeres hvalp ud og hvor gammel var hvalpen ?

 

2 Ville opdrætter lade jer vælge i en tidlig alder eller sen ?

 

3 Eller valgte opdrætter for jer - tidligt eller sent ?

 

4 Eller var det en helt anden metode ?

 

Hailey punkt 1, 2, 3, 4

Ja og nej :blink: Jeg havde førstevalg til en han, og der kom kun en han. Alder: nyfødt

 

Huckie

1. Nej. Opdrætter valgte mellem 2 hanhunde udfra hvad jeg skulle bruge ham til (lydughedsprøver). Han var 13 uger
   
2. Jeg vidste ikke jeg skulle have ham før han var 13 uger, så......:blink:
   
3. Opdrætter. Sent (13 uger)
   
   
4. Samme svar som punkt 1
   

Hogan & Hero

1. Ja. De var 7 uger
   
2. Ingen af hvalpekøberne fik lov til at vælge, før de var 7 uger
   
3. Opdrætter valgte ikke
   
4. Jeg fik hvalpene hvalpetestet da de var 7 uger. Ud fra det, valgte jeg mine 2 hanhunde, og først derefter fik de andre hvalpekøbere lov til at vælge
   

[DKWiechert]

Det er, i mit hovede, en kombination af mange ting.

 

Opdrætter kender hvalpene, og kender kombinationen der ligger i hvalpene.

 

Køber kender sit eget behov, sine egne begrænsninger, og sine ønsker og ambitioner.

 

 

Ved gode samtaler og nøje overvejelser og iagttagelser kan man så finde frem til en hvalp der måske er egnet til køber.

Men det modsatte kan også ske. Og en god opdrætter vil ikke tøve med at meddele at h*n ikke tror der er noget egnet i dét kuld. Eller en forhåndsreservation på en mulig fornuftig/god kombination, hvor hvalpene ikke umiddelbart falder ud til den side en køber ønsker, også hér skal opdrætter da meddele at det måske ikke lige var dét kuld man skulle have fra.

 

Ultimativt vælger man jo altid selv. Man har altid muligheden for at vælge fra, uanset hvad der sker. Men har man kontakten til gode opdrættere og deres omgangskreds, så dukker der altid noget op der du'r.

 

 

Lige den der med at opdrættere med et godt ry, der har bevist deres evner som opdrætter, og at de skulle have udsolgt allerede inden parringen egentlig har fundet sted på baggrund af dét......

Jeg vil påstå det har mere med deres ry at gøre, end deres evner, og disse 2 ting hænger absolut ikke nødvendigvis sammen.

 

Ry får man allesteder fra, også fra folk der reelt ikke aner hvad det egentlig drejer sig om. Og jeg kan ikke tælle på én hånd hvor ofte jeg har hørt uroligt godt om enkelte opdrættere, for efter en hurtig undersøgelse og en rundringning at finde ud af at opdrætter producerer til alt andet end hvad folk indenfor specifikke brugsområder køber hunde til, men solgt til det bliver de alligevel.

 

Ligeledes oplever jeg tit at der dukker folk op og fortæller om den her helt igennem fantastiske hvalp de nu har, af forældre der har bevist både det ene og det andet. Når man så hører hvem hvalpen kommer fra, så indgår man et væddemål med dem: Dén hund kommer ikke længere end til begynderklassen på en C-prøve. Én omgang øl på dét.

Så er det altid sjovt at se folk prøve alligevel :blink:

 

Hvis opdrætter har evner indenfor specifikke områder, så har de også resultaterne til at bevise det, enten i form af resultater på ens opdræt bagud og til siden, eller i form af observationer gjort af "fagfolket". Oftest begge dele.

Har man ikke dét, så springer én sætning mig i hovedet: Put your money where your mouth is.

Måske en fordom mod opdrætteres manglende evne til at se hvad de reelt producerer, de ser sig blind på deres eget opdræt så at sige, men dén fordom trives jeg fint med at have.

 

HVIS opdrætter ved hvad de laver, og sælger hundene som sådan, og endda har resultaterne til at bevise det, enten på papir, eller i "fagfolkenes" munde, Normalt begge dele, så vil jeg ikke have nogen problemer overhovedet med at lade opdrætter vælge hvalp for mig.

 

Alle andre opdrættere holder jeg mig fra. Det gider jeg ikke engang kigge på.

[Gæst PPP-Pero]

Vi valgte selv Pero ud af et kuld på 4, hvoraf én var afsat.

Ud fra videoer og billeder af de tre hanner, havde vi et godt øje til Pero og en anden hvalp. Jo flere videoer vi så blev vi mere overbevist om, at det var Pero vil helst ville have - han var klart den, der havde mest krudt og virkede mest nysgerrig og så havde han jo nogle skøøønne aftegninger:-)

 

Da vi så så hvalpene da de var 5 uger blev vi sikre på, at det skulle være Pero. Han var klart den, der var mest fremme i skoene og meget fræk og frisk. Han var den, der bed os i buksebenene og gav os kys på næsen :hjerte: Og halen logrede i en uendelighed!

Redigeret Januar 4, 2009 af PPP-Pero

[JeanetteH]

Jeg har ikke selv valgt Luna. Hun blev valgt af opdrætter, og de har ramt plet:-D

 

Jeg var på besøg hos dem, da hvalpene var 3, 5 og 7 uger gamle og hentede Luna, da hun var 8½ uge gammel. VI snakkede også en del i telefon og kontakt via email.

 

Det var først da de var 7 uger gamle, at jeg specifikt vidste hvilken en, der blev min.

 

Og det vil blive det samme næste gang, jeg skal have hund..

[Zaz-zaz]

Vi kunne ikke vælge hvalpen selv. Vi skulle jo ifølge nogen her i huset pludselig have hund igen og det skulle absolut være en Berner Sennen, så nogen fandt ud af, hvor der var ledige hvalpe og så tog vi rundt.

 

Den kennel vi så os varm på, ville gerne sælge os en hvalp. De var 6 uger, da vi så dem første gang og de 5 ud af 6 var solgte, men endnu ikke fordelt mellem køberne. Vi kunne ønske og vi ønskede en han og min mand var dødeligt forelsket i en af dem og lagde på ingen måde skjul på det.

 

Da de var 7 uger blev de hvalpe-mentaltestet og derpå fordelt mellem køberne og min mand fik den han var så forelsket i.

 

Jeg har naturligvis siden og ofte læst mentaltesten op for ham for her fik "Klumpe" bl.a. det skudsmål, at han ville passe perfekt hos et ældre ægtepar uden børn. Det er jo lige os...selvom han ikke synes det

[Gæst Ninjamor]

Jeg vælger selv og kan have nogle retningslinier at gå ud fra hjemme.

Når jeg så sidder med hvalpene er det min umiddelbare mavereaktion som afgør, hvem det bliver.

Alene på grund af dette vil det aldrig blive aktuelt at en opdrætter vælger hvalp til mig.

 

Jeg kan blive så totalt "grøn hundeejer" at jeg kan finde på at vælge næsten hvadsomhelst.

Jeg skal kunne mærke min hvalp i hjertet, kan jeg det er resten ligegyldigt.

 

Med Rasmus gik jeg efter en tæve, Rasmus (dengang Julius) kikkede lige op i mine øjne 5 uger gammel og det var det!

Før ham havde jeg faktisk indgået en aftale om en lab/flat blanding en lille tæve, men da jeg kørte hjem fra første besøg var der ingen flagermus i maven og efter et par dages betænkningstid afbestilte jeg hvalpen.

 

Yndig lille hvalp, men mit hjerte var der ikke.

Så kom Rasmus.

 

Med Trille var det meningen jeg skulle komme hjem med en beaglehvalp, det blev i stedet Trille, cairn terrier, på 8 - 9 måneder jeg kom hjem med. Aldrig fortrød jeg det så meget som en minut.

 

Da jeg skulle have Pelle ville jeg helst have en brun tæve, alternativt en gul, ud fra den betragting at mange hunde er forudindtaget overfor sorte hunde.

Ja, vi ved jo hvad det blev - en gul han med gule øjne og rød næse, farver jeg absolut ikke bryder mig om - ellers.

 

Pelle var 8 dage gammel, da jeg valgte ham og jeg besøgte ham en gang om ugen efterfølgende.

[Biene]

Hvis man som opdrætter har et kuld på 8, og der er 8 rare mennesker, der gerne vil have en, så kan de jo ikke allesammen vælge mellem alle hvalpene. Der er man nødt til som opdrætter at være med til at vælge.

[Gæst Gucci]

Tak for alle jeres ret så forskellige indlæg - det er interessant :5up:

 

Jeg kan læse, at det er utroligt forskelligt, hvad folk søger og hvad opdrætterne praktiserer.

 

Det jeg synes er lidt interessant er jo, at de opdrættere, der foreslår hvalpe til hundekøber i meget tidlig alder, ja de kan jo af gode grunde ikke basere det på hundens sind.

 

Men igen søger man udstillingshund eller andet, så er der flere ting, der spiller ind.

 

Jeg er i hvert fald blevet bekræftet i, at det er virkeligt vigtigt at finde den rette opdrætter i ens egne øjne

[Gæst Tanten]

Det handler uden tvivl også om, hvad man skal bruge hunden til. Og at du kender opdrætter "godt"

 

Eller at opdrætter kender mig og "mit" godt

[Gæst Gucci]

Eller at opdrætter kender mig og "mit" godt

 

Ok så lad os sige begge dele :blink:

[Freudika]

Tak for alle jeres ret så forskellige indlæg - det er interessant :5up:

 

Jeg kan læse, at det er utroligt forskelligt, hvad folk søger og hvad opdrætterne praktiserer.

 

Det jeg synes er lidt interessant er jo, at de opdrættere, der foreslår hvalpe til hundekøber i meget tidlig alder, ja de kan jo af gode grunde ikke basere det på hundens sind.

 

Men igen søger man udstillingshund eller andet, så er der flere ting, der spiller ind.

 

Jeg er i hvert fald blevet bekræftet i, at det er virkeligt vigtigt at finde den rette opdrætter i ens egne øjne

 

Ja - sindet var ikke med i betragtningen da Janni foreslog os Bella - det var udelukkende ud fra, at jeg ville udstille mhp. avl ... og set i bakspejlet havde det nok været smart i forhold til Tulle (læs: det ville have givet os mindre arbejde) at vælge en lidt mindre fremme-i-skoene-hund end Bimsen ....

Men igen - det er selskabshunde vi har med at gøre her - og selvom begge mine hunde (naturligvis) er store personligheder med hver deres forcer - så er det mit bud at selv den hund, der er allerlængst fremme i kuldet, ikke er dybt besværlig - når vi taler selskabshunderacer ...