hvorfor netop din race

[Gæst milder batmusen]

hvorfor har i valgt den hunderace/blanding i har

 

er det fordi i altid har villet have denne hundetype:?:

 

eller er det pga det er den race som passer til jer

 

er det jeres ynglingsrace i har eller bare fordi den passer til jer :confused:

 

bare lidt nysgerrig over hvorfor man vælger som man gør

[Amocca]

Karla er et kompromis

 

Jeg ville have en dansk / svensk gårdhund, da jeg søgte en lille (korthåret) adræt hund med et samarbejdende lærevilligt sind. Baggrunden for dette søegkritiere, var et ønske om at bruge hunden til træning og hundesport (agility)...

 

Min mand ville have en labrador - da han er vokset op med dem og i hans øjne er det den eneste "rigtige" hund der findes Karla er blandet af de to racer, så hun er et nøje udvalgt kompromis... :5up:

[Lonny]

hvorfor har i valgt den hunderace/blanding i har

 

er det fordi i altid har villet have denne hundetype:?:

 

eller er det pga det er den race som passer til jer

 

er det jeres ynglingsrace i har eller bare fordi den passer til jer :confused:

 

bare lidt nysgerrig over hvorfor man vælger som man gør

 

Jeg har haft schæfere hele midt liv, skøn race

 

Men jeg blev lidt skuffet hver gang jeg ville kramme, så gik de bare efter 5 minutter med et lidt overbærende blik...

Og hvad angik at sove i sengen sammen med mig, så lå de der i max 10 minutter, så gad de da ikke det mere :blink:

 

Så da jeg skulle have den næste hund, så var mit mål at finde en hund der kunne leve op til mit store krav om at finde sig i at blive nusset og krammet hele tiden

 

Så jeg faldt for en Amstaff, som bestemt er mere end villig til at nusse hele tiden

 

Jeg skal så være ærlig at indrømme, at det var så langt som jeg tænkte første gang jeg købte Amstaff.

Jeg har så lært en masse om det at have hund siden hen, og jeg har lært en masse om racen Amstaff. Og jeg jo mere jeg lærer om den, jo mere elsker jeg den

 

Men min første grund til valget var simpelthen, at den er den mest menneske glade hund jeg er stødt på

[Gæst milder batmusen]

Karla er et kompromis

 

Jeg ville have en dansk / svensk gårdhund, da jeg søgte en lille (korthåret) adræt hund med et samarbejdende lærevilligt sind. Baggrunden for dette søegkritiere, var et ønske om at bruge hunden til træning og hundesport (agility)...

 

Min mand ville have en labrador - da han er vokset op med dem og i hans øjne er det den eneste "rigtige" hund der findes Karla er blandet af de to racer, så hun er et nøje udvalgt kompromis... :5up:

 

 

nej hvor smart en blanding af dem begge :5up:

 

Jeg har haft schæfere hele midt liv, skøn race

 

Men jeg blev lidt skuffet hver gang jeg ville kramme, så gik de bare efter 5 minutter med et lidt overbærende blik...

Og hvad angik at sove i sengen sammen med mig, så lå de der i max 10 minutter, så gad de da ikke det mere :blink:

 

Så da jeg skulle have den næste hund, så var mit mål at finde en hund der kunne leve op til mit store krav om at finde sig i at blive nusset og krammet hele tiden

 

Så jeg faldt for en Amstaff, som bestemt er mere end villig til at nusse hele tiden

 

Jeg skal så være ærlig at indrømme, at det var så langt som jeg tænkte første gang jeg købte Amstaff.

Jeg har så lært en masse om det at have hund siden hen, og jeg har lært en masse om racen Amstaff. Og jeg jo mere jeg lærer om den, jo mere elsker jeg den

 

Men min første grund til valget var simpelthen, at den er den mest menneske glade hund jeg er stødt på

 

he he he så har du ikke haft min tæve hun elsker at ligge i sengen eller nusse men min store dreng gider ikke for meget af gangen he he:blink:

[Gæst Any]

Jodie er valgt ud fra racernes type. Hyrdehunde...Samojede/border. Jeg elsker begge racer og ønskede en hund med egne meninger og stærk personlighed, men med et ønske om at samarbejde. Jeg ønskede en hund som ikke var jagthund og som kunne med større børn.

Den skulle kunne lege agility og den skulle være intelligent og lærenem og tage med på cykelture og strandture. Den skulle være et legebarn langt op i alderen, men måtte ikke være overfjollet (som f.eks. lab)

 

Jeg var bange for om jeg kunne klare en blanding af de to racer - især borderdelen og derfor blev jeg glad da jeg så en border/samojede hvalp, hvis mor havde lidt golden i sig. Jeg håbede at golden-delen ville lægge en dæmper på de to andre racer.

 

Det er altså meget velovervejet, men gik ikke helt som forventet og jeg kunne et eller andet sted lige så godt have købt en ren border, men det var jo risikoen jeg tog. Det går nu meget fint alligevel

 

Lige nu har jeg så en hund der af sind og temperament er en border med en stor grad af selvstændighed og stædighed iblandet. Det kræver ekstremt meget arbejde mht. at fastholde interessen på mig og synes jeg er værd at samarbejde med. Det kræver at børnene forstår at hunden hapser dem lidt i haserne når de går for langsomt eller i en forkert retning og det kræver at børnene respekterer at hunden ikke må stresses for meget.

Golden-delen har jeg slet ikke set noget til.

[Lonny]

he he he så har du ikke haft min tæve hun elsker at ligge i sengen eller nusse men min store dreng gider ikke for meget af gangen he he:blink:

 

Jeg overvejer rent faktisk også at prøve med en schæfer igen en dag, også tvangsindlægge hvalpen til at blive nusset, for at se om jeg så kan præge den til at elske det når den bliver voksen :blink:

For schæfere er altså dejlige

[Lykkeliv]

Cairnen valgte jeg fordi jeg ville have en glad, arbejdsvillig følgesvend, som var klar på lange gåture og et aktivt liv udendørs. Gerne med potentiale for lydighed, spor eller lign.

Hunden skulle være tilstrækkeligt lille til at kunne medbringes i busser, dog uden at være af selskabshunde-racerne. Hun skulle være sund, robust og med go i.

Skulle have DKK stamtavle - bare fordi!

 

Sådan set bort fra at hun pure nægter at gøre noget som helst hvis det regner (eller der er for meget dug i græsset), og jeg er nødt til at give hende fleece på for at hun ikke fryser i koldt vejr... hvilket jo er en ret god portion af tiden, så matcher Stella ret godt på ovenstående!

 

Stabyhounen blev valgt på helt andre kriterier. Jeg ville have en god arbejds- og træningshund af mellem-stor størrelse.

Hunden skulle være sund(!!), venlig, lærenem, samarbejdsvillig, træningsparat, aktiv, børnevenlig, let-mellem grad af selvstændighed, venlig generelt og sidst men ikke mindst kunne matche en Cairn Terriers sind. Hunden skulle være til at lære at gå løs, fordi Stella nødigt skulle hæmmes i sine muligheder for at være løs, og være meget egnet til at gå Schweiss og lydighed!

Den skulle desuden have FCi-godkendt stamtavle - igen, bare fordi!

 

Jeg var omkring en milliard racer, men har aldrig fortrudt mit valg af race. Asta (mit eget lille træningsmonster), er virkeligt den perfekte hund til mit temperament, og matcher kravene super godt, minus det der med at gå løs hvis hun får fært - men det kommer :blink:

[Ascha]

Jeg tror desværre at jeg er forgabt i en bestemt pelstype, som ikke ret mange racer har (vil ikke have leverfarvet hund). I ved den dèr bløde, ikke for lange pels den ligger tæt til kroppen. Desuden er jeg til hunde der er sociale, ikke skræmmer andre mennesker, som ikke gøer meget og som gerne vil samarbejde. Og så er det et krav at racen generelt er sund og kan forventes at leve i mere end 10 år. Ikke et under at jeg har svært ved at finde en ny race vel?.

 

Jeg kunne nemt kaste mig ud i blandingshund næste gang, forudsat at jeg kunne være sikker på hvad der var i hunden. Jeg så en annonce om en blanding af flatcoat og collie, hvor moderen var flatter og hvalpene var blue merle. :hjerte: Den kunne jeg godt have hoppet på.

[Gæst milder batmusen]

forresten har helt glemt hvorfor jeg har valgt som jeg har

 

jeg ville have en hund som ser så naturlig ud så muligt dvs med ståører og lang hale og gerne en smuk hund

 

samtidig ville jeg have en førerbar hund som elsker at have et arbejde og udfører og gerne en hund som vil arb hver dag 360 dage om året

 

samt så ville jeg have en brugsrace hvor det ville ligge naturligt for den og rondere,søge spor osv osv

 

samt en letlært hunderace

 

samt så ville jeg have en aktiv hund som knytter sig tæt til sin ejer

 

også en hund som ville være meget alsidig ville jeg have og en yderst inteligent hund ville jeg gerne have stadig med viljen til at kunne tænke selv og arbejde selvstændigt

 

og gerne en hund med en vis portion forsvarsdrift da de skulle med om natten på arbejde

 

samt så ville jeg gerne have en hund som er let og læse og forstå og som havde lidt menneskelige egenskaber :mrgreen: og det har min race jo den er også verbal ligesom mennesket og fortæller gerne ofte om det er noget den vil eller er mindre begejstret for

ikke dermed sagt at man ikke kan få schæfere som ikke snakker for det kan man sagtens :blink:

så det var nogle af mine egne krav til hunden derfor faldt mit valg på den så misforståede schæfer en pragtfuld hund en skøn klog hund som er loyal til det yderste

 

desværre ses en del genetiske sygsomme hos racen grundet for megen linjeavl igennem årene

 

har dog aldrig fortrudt mit valg af race på nogen måder og de har da været med til at vende nogen som bestemt ikke kunne lide racen til at ihvertfald syntes og mine :blink:

[Gæst milder batmusen]

Jodie er valgt ud fra racernes type. Hyrdehunde...Samojede/border. Jeg elsker begge racer og ønskede en hund med egne meninger og stærk personlighed, men med et ønske om at samarbejde. Jeg ønskede en hund som ikke var jagthund og som kunne med større børn.

Den skulle kunne lege agility og den skulle være intelligent og lærenem og tage med på cykelture og strandture. Den skulle være et legebarn langt op i alderen, men måtte ikke være overfjollet (som f.eks. lab)

 

Jeg var bange for om jeg kunne klare en blanding af de to racer - især borderdelen og derfor blev jeg glad da jeg så en border/samojede hvalp, hvis mor havde lidt golden i sig. Jeg håbede at golden-delen ville lægge en dæmper på de to andre racer.

 

Det er altså meget velovervejet, men gik ikke helt som forventet og jeg kunne et eller andet sted lige så godt have købt en ren border, men det var jo risikoen jeg tog. Det går nu meget fint alligevel

Lige nu har jeg så en hund der af sind og temperament er en border med en stor grad af selvstændighed og stædighed iblandet. Det kræver ekstremt meget arbejde mht. at fastholde interessen på mig og synes jeg er værd at samarbejde med. Det kræver at børnene forstår at hunden hapser dem lidt i haserne når de går for langsomt eller i en forkert retning og det kræver at børnene respekterer at hunden ikke må stresses for meget.

Golden-delen har jeg slet ikke set noget til.

 

godt det gik fint alligevel

men ja så kunne du vel godt have købt en border

 

 

Jeg overvejer rent faktisk også at prøve med en schæfer igen en dag, også tvangsindlægge hvalpen til at blive nusset, for at se om jeg så kan præge den til at elske det når den bliver voksen :blink:

For schæfere er altså dejlige

 

ja mon ikke du kan tvangsinprente på hunden at det og blive nusset hører med :mrgreen:

[Gæst milder batmusen]

Jeg tror desværre at jeg er forgabt i en bestemt pelstype, som ikke ret mange racer har (vil ikke have leverfarvet hund). I ved den dèr bløde, ikke for lange pels den ligger tæt til kroppen. Desuden er jeg til hunde der er sociale, ikke skræmmer andre mennesker, som ikke gøer meget og som gerne vil samarbejde. Og så er det et krav at racen generelt er sund og kan forventes at leve i mere end 10 år. Ikke et under at jeg har svært ved at finde en ny race vel?.

Jeg kunne nemt kaste mig ud i blandingshund næste gang, forudsat at jeg kunne være sikker på hvad der var i hunden. Jeg så en annonce om en blanding af flatcoat og collie, hvor moderen var flatter og hvalpene var blue merle. :hjerte: Den kunne jeg godt have hoppet på.

 

jaaa der er flere muligheder men der må da være nogen sunde racehunde derude hvis man ved hvad man skal kigge efter i linjerne

forudsagt at ejeren ved hviken hund de skal kigge efter:mrgreen:

[Umulia]

Jeg har bevidst valgt blandingshunde fordi jeg mener at de gennemsnitligt er sundere og mere intelligente. Jeg synes også det har holdt pænt stik - jeg har haft tre virkelig gode bastarder og én enkelt der faldt knap så heldigt ud rent intelligensmæssigt

 

Men efterhånden som jeg er blevet en mere erfaren hundeejer, har jeg også fundet ud af hvilke egenskaber hos en hund, jeg sætter pris på, så derfor er jeg havnet hos Molosserne. Det jeg godt kan lide ved dem er:

De er store, de er charmerende, de har et roligt temperament, de er tæt knyttet til deres mennesker, de kræver ikke ret meget motion.

Deres udseende er noget jeg har lært at elske, så at sige Jeg synes stadig at mynder og ulveagtige spidser er de smukkeste hunde, men de er bare for "katteagtige" for mig

 

Nu har jeg to - vist nok - renracede, men jeg ville lige så gerne have blandinger af Molosser-racer.

[FrkSmilla]

Interessant at læse om de forskellige baggrunde. :blink:

 

Oprindeligt var jeg jo meget forelsket i beagler og gravhunde. Udseendesmæssigt synes jeg de er utroligt smukke og så er der noget ''gods'' i dem og de er lidt frække (går egne veje). Har også altid mest været til korthårsracer med dejlig skinnende pels.

 

Men de 2 racer egnede sig ikke godt til en nybegynder. Og det er nogle gange temmelig frustrerende når de ikke kommer, når man kalder. (Har levet sammen med en gravhund i 18 år). :blink: Ville gerne have en god allrounder som både kunne være skødehund og være sporty. Og se bedårende ud. Derfor bliver det Smilla. Jeg håber bare ikke hendes pels bliver alt for lang/ tyk, men formentlig synes jeg også det er smukt, når/ hvis det ender med det.

 

Så har jeg også altid ønsket mig en broget hest, en rigtig indianerhest, fra jeg var helt lille. Det fik jeg aldrig (de kom i andre farver). Måske derfor jeg stadig er facineret af pletter. Og hun skulle absolut være med stamtavle og være af en DKK opdrætter pga racens sundhedsmæssige ''svagheder'' og popularitet.

 

Jeg idag også er temmelig vild med ''de små ræve'' der går rundt. Har aldrig fundet ud af, hvilken race de er. De ser godt nok søde ud.

[Gæst Jørgen Larsen]

Jeg valgte Lab/Schæfer blandingen af den grund at de sidste 2 hunde jeg har haft var af samme blanding

Valget var ikke svær at tage for de 2 andre jeg har haft var børnevenlige, tålmodige, kærlige, godmodige,

rent ud sagt en fantastisk familliehund, og dens temperenent og aktivitet passede godt ind i min hverdag og fritidsinteresser

elsker at gå lange turer samtidig med at den er utrolig til at lærer at omgåes naturen og vildtet der er der ude

kan ligge og dase tålmodigt medens jeg sider med min tegneblok og blyanter

være rolig når der er noget jeg gerne vil have på kamerate eller film

 

så jeg har fået en hund der ser op til mig, og jeg ser op til den, nååååå er jo pavestolt af min lille vuffer

som glæder mig hver dag med sin interesse for mig og det jeg går og laver.

.

men lige for tiden render hun rundt med kennelhoste, så hun er dømt hjemmearest indtil det er ovre,

og det bryder hun sig ikke lige om vil gerne have sine motionsturer og sin træning

[Lykkeliv]

 

Jeg idag også er temmelig vild med ''de små ræve'' der går rundt. Har aldrig fundet ud af, hvilken race de er. De ser godt nok søde ud.

 

Jeg tror du tænker på Shibaen

[FrkSmilla]

Jeg tror du tænker på Shibaen

 

Åhhh...

 

Synes den ser lidt større ud ( sibirian husky størrelse) end jeg havde forventet. Fås den ikke i en petite udgave? Eller har jeg kun set hvalpe. Kan det passe det er en selskabshund?..

[Drentsche]

Efter at have haft blandingshunde, ville jeg gerne have en med stambog, og havde altid haft, et godt øje til kleineren, men uanset hvilken hundebog, jeg fik fat i, var der en hund ved siden af, der lignede til forveksling, så den race undersøgte jeg, så meget om som muligt, det resulterede i at jeg nu har 2 drentsche patrijshonde, og skal til Holland og se, på et kuld hvalpe, her om en uges tid.

Meeen jeg har nu også, fået min kleiner münsterlænder alligevel.

[Gæst milder batmusen]

hvor sjovt og høre hvor forskellige vi alle sammen er og hvor forskelligt vi alle sætter pris på egenskaber

 

tror nu også inteligens er meget forskelligt hvordan vi som mennesker opfatter dette hvilken type af inteligens da der jo af flere former for klogskab:mrgreen:

 

jeg må sige at de store mastiffer især den tigerstribede synes jeg er en skøn hund stor rolig og lidt vamset :blink:

[Gæst milder batmusen]

Åhhh...

 

Synes den ser lidt større ud ( sibirian husky størrelse) end jeg havde forventet. Fås den ikke i en petite udgave? Eller har jeg kun set hvalpe. Kan det passe det er en selskabshund?..

 

 

jeg tror nu også det er denne her lille shiba

 

http://www.kennelhedebo.dk/32_shiba_inu.htm

 

eller der er en stor fætter her til den lækker hund eller og meget smukke akitaer

http://images.google.dk/images?q=akita+inu&sourceid=navclient-ff&rlz=1B2DVFA_da___DK221&um=1&ie=UTF-8&ei=s70KStr9E8KZjAf-oeGLCw&sa=X&oi=image_result_group&resnum=1&ct=title

[Lykkeliv]

Åhhh...

 

Synes den ser lidt større ud ( sibirian husky størrelse) end jeg havde forventet. Fås den ikke i en petite udgave? Eller har jeg kun set hvalpe. Kan det passe det er en selskabshund?..

 

Shibaen er en spidshund

 

Du kan læse om dem her!

[Gæst Nanett]

Jeg har været forelsket i Grand Danois ligesiden første gang jeg så een, som lille. Det var bare så overvældende en oplevelse for mig, som lille hundeelskende pige at se en hund der var langt højere og længere end mig på alle måder.

 

Jeg fik et stort hundekys af den og jeg kan huske at mine hænder kun lige dækkede dens kinder. Jeg var bare sooooolgt Straks begyndte jeg at plage mine forældre om en GD, men vi endte nu med at få en schæfer som jeg nu engang også elskede ved første øjekast. Dejlig race.

 

Nu er jeg på GD nr. 2 og jeg tror ikke at jeg vil skifte over til en ny race, så at sige. Der er flere mastiffer som jeg synes er fantaaaastiske hunde, men de er generelt superdyre at anskaffe og f.eks. den italienske er måske for dominant af natur for een som jeg, som bare vil have en puttehund.

 

Det der er vigtigst for mig ved en hund, er at den er et stort nusseøre - for jeg æææælsker at kramme, ligge og putte og i det hele taget være tæt knyttet til min hund. Grand danois er forfærdelige puttehunde og vil allerhelst sidde på skødet hele tiden. Rent "kosmetisk" synes jeg at hunden er majestætisk i sin bygning og i det hele taget en smuk hund... nå ja... måske med hængemule, hængeøjne, ører der altid vender forkert og klumpedumpede bevægelser til tider... Men "smuk" på en nuttet måde i alle fald.

 

Jeg nyder at GD'en er vagtsom uden at være aggressiv, at den er glad for børn og at den ikke er den store pleaser heller - for jeg må med skam indrømme at avanceret lydighedstræning ikke siger mig så meget.

 

Slutteligt er det bare en ekstremt "sjov" hund at have. Det er et klovnedyr uden lige, som virkelig laver nogle spøjse ting til tider.

[sonja77]

Jeg valgte Tyson (blanding mellem pomeranier og muligvis islandsk fårehund), fordi han ligner en lille ræv.

 

Jeg ville have en lille hund, jeg kunne have med rundt i min cykelkurv og med på besøg, uden at folk følte sig for generet af ham. Den skulle være kvik og lærenem og have lyst til at samarbejde. Det skulle også gerne være en adræt lille hund, der ville synes om agility. Det skulle være en kærlig hund, der knyttede sig tæt til ejeren, og så måtte den ikke kræve hundefrisør. Hunden skulle kunne lide at gå lange ture, men også være ok med dage, hvor der var knapt så meget aktivitet. Og så måtte den selvfølgelig også gerne være køn at se på, og jeg har altid været glad for spidshunde (vi havde en spidsblanding, da jeg var barn).

 

Alle de krav opfylder Tyson. Til gengæld må jeg så leve med, at han fælder ret så meget og gør en del mere, end jeg havde håber på.

[Petrine]

Petrine er valgt for hendes personlighed (fysisk er hun et pels-helvede og alt for lille) - har altid haft terrier, elsker at de ikke er anmasende, men stadigt vil kæle, at de ikke er slave-agtige (ved ikke hvad det hedder, men sådan som hyrdehunde er ifølge mine fordomme, totalt service-orienterede), at de kan underholde sig selv og har et herligt temperament. Håber at den kommende mynde er lidt af samme slags

[cs-dumle]

Vi ville have en rottweiler, så derfor faldte vi naturligvis for Dumle :blink:

 

Ej, vi måtte ikke have en stor hund i lejlighed og hund det skulle jeg jo have Så faldte valget totalt anderledes på cocker spanielen. En hund der kunne være rolig indendørs og aktiv udendørs... troede vi... vi blev klogere, men jeg har egentligt aldrig fortrudt vores valg da Dumle har lært os mere end nogen anden hund ville kunne og samtidig har han fået os op af sofaen og så har han fået en helt speciel plads i hjertet.

 

Det har næsten altid været meningen vi gerne ville have mere end en hund, men Dumle har bare været nok i sig selv. Nu da han er faldet mere til ro er vi så begyndt at snakke om hvad hund nr. 2 skal være når vi engang får plads og råd.

I starten skulle det selvfølgelig være en rottweiler, men så begyndte vi at snakke om at vi ikke gider hvalpe/unghunde-stadiet en gang mere og vi begyndte så at snakke om hund fra internat.

Det skal være en der passer til Dumle og indtil nu er vi overraskende nok mest faldet for de jagthunde vi har set

Dumle må jo have fået os overbevist om at jagthunde nu ikke er så slemt endda

[Aslan]

Aslan kan gøres meget kort;

 

Martin ville gerne have en broholmer, men troede ikke han kunne få en (alt det der avls noget, koruption osv), indtil hans far stødte på aslans opdrætter. Og jeg ville bare så gerne have en hund

 

At jeg så ikke lige vidste alt det med at en broholmer åbenbart tit har en lidelse jeg kalder ingen appetit hvilket kan give unødvendige grå hår, det er så hvad det er Eller for den sags skyld hvor hårdt det egebntlig er at have hund og skulle lærer den IKKE at trække, den har altså kostet sved. Men nu har vi verdens mest dejlige hund, som har hilst på naboen i dag (som han er lidt usikker på) og da naboen havde klappet ham, badut sprang aslan rundt på hele stien og logrede med halen.........hvad mere kan man ønske sig? En hund der danser sejrs dans :blink: