Ulla H

Det gør mig ondt at læse, at Dexter måtte have fred i så tidlig en alder.

Det kan sagtens læres, og mine kunne jo alle dette forbipassering til træning. Men med flere hunde bliver det sværere. Hvis jeg f.eks. tager et hårdt greb om snorene, som hunden mærker, bliver den mere anspændt og mere tilbøjelig til at gø. Mit hårdere greb er pga gigt i hænder/fingre. Hvis hundene kan en kommando med øjenkontakt, se på mig, og nu går vi pænt, bliver det nemmere at passerer. Man får kontakt og sætter farten op, så hunden skal koncentrere sig om at holde sin plads. Og ikke kigge de fremmede hunde i øjnene. Og prøver at kunne gå i en bue udenom, så de ikke kommer face to face mod hinanden. Hvis afstand er for lille, kommer der lettere reaktion, så sikkerhedsafstand skal findes og mindskes ved træning. Sådan lykkedes det mig at gå med 6 hunde på én gang for få år siden. Nu har jeg 4 stk..

http://www.dogsnaturallymagazine.com/three-reasons-to-reconsider-spayneuter/?utm_campaign=shareaholic&utm_medium=facebook&utm_source=socialnetwork Her står lidt om sterilisation. Synes man plejer at sige, at man steriliserer efter 1/2 delen af pausen mellem løbetid. Altså for de fleste 4-5 mdr. efter 1 ste blødningsdag. Er din tæve smertedækket.

Jeg har også hæftet mig ved, at den røde bliver vred/knurrer/ utryg ved, at barnebarnet nærmer sig manden i huset. Jeg siger ikke, dette ikke kan ændres , men det er utrolig svært. Min kusine har oplevet alt dette, og endte tilsidst hos Lone Greva, der stak de retningslinier ud, som hunden kunne leve under, uden nogle blev bidt. Gælder også manden i huset. Dog med mundkurv, når børnebørn var i huset. Så for mig at se er det ikke bare kønsrelateret, men overfor selv et formodenligt kendt barnebarn. Jeg ser ikke dette som noget med lederskab, men en måske arvelig og nu uønsket indgroet misopfattelse af fællesskab, der stresser og udløser dette. De cockere der regerer sådan , har jo oftest andre med samme adfærd i nærmeste familie.

TIL PBC. Desværre tror jeg ikke en god flokleder (i dine øjne) kan ændre markant på en sådan hund. Har desværre kendskab til andre, der af uvidenhed er blevet ejer af hunde med dette adfærd. Ofte hunde, der vælger tryghed hos én person og egentlig ikke nyder selskab af andre mennesker, gælder også familiemedlemmer. De andre skal for enhver pris holdes væk fra hundens private "alphaperson". Enhver der kommer nær, gør hunden usikker og stresset. Gælder jo også andre ressourcer. Kurve, liggepladser foder , alt. Ofte har jeg set disse hunde være meget opmærksomhedskrævende overfor deres ,her kaldet alphaperson, se mig , jeg er lige her osv. Selvfølgelig kan sådanne mønstre også komme af sygdom, mindre skader, smerter osv( som bør undersøges), men hvis almindelig aktivitet (hunden ikke er under eller overstimuleret)og familiens anden hund er velfungerende, alt dette taler for, at lige denne hund har medfødt så sensibelt sind, at den bør have fred. Hvis ejer kan genkende dette, er valget måske nemmere for hende.

Du har desværre været uheldig at få en Cocker, der nok genetisk har den mest negative egenskab, som racen kan lide af. Resourceforsvar. Så derfor har du nu 2 hanhunde, der begge går stressede rundt om hinanden. Og altid skal vogte hinandens reaktion. Begge hunde har det dårligt. Jeg har ikke kendskab til, at dette kan trænes væk, men nok formindskes. Min hancocker lider også lidt af dette og har haft en adfærdsperson på, som var enig med mig i , at også den lidt udfarende vogtende hanhund egentlig ikke er speciel selvsikker. Disse hanhunde kan også vise dette overfor tæver. I dit sted ville jeg ikke omplacere den røde, men give den fred. Den lyder som min kusines cocker, der altid måtte have mundkurv på, når børnebørn var på besøg. Hun bed også fremmede ,hvis de gik til hende. Med en sådan hund i huset skal alt indrettes efter dens behov for ro og regelmæssighed. Hendes ene kuldbror havde samme egenskab. Du skal vide, at du bestemt ikke er den eneste cockerejer med det problem, og tror ikke at træning, opdragelse osv har meget betydning. Kastration kan nok gøre det værre, hvis det i bunden også er forbundet med usikkerhed. Håber , at andre spanielfolk kommer på banen her.

Enhver privat forening kan vel kalde deres hunderace, hvad de lyster, hvis racen ikke er FCI godkendt eller under national opbygning.. Når kravene så ofte bliver besværlige for folk, vælger de at gå ud af avlsarbejdet og starte selv. Forestiller mig, at det er sket her. Man godkender vel som med dansk/svensk gårdhund visse hunde og ser hvad afkommet bliver til. Er de afvigende, så måske nul mere avl på disse hunde. Ved opbygning /gendannelse af en race ,kræves jo en vis gennemslagskraft af forældredyrenes type og adfærd/ temperament i avl..

Jeg kender en nu gammel hund med medfødt grå stær. Altså en stær, der her ikke kunne ses som hvalp, men hurtigt udviklede sig. Han er forsøgt opereret, men det lykkedes ikke med bedre syn. Han er fra Grækenland, altså med ukendte aner. Sofus ser skygger . Han er nu på vej til 11 år og trives storartet, virker altid glad og harmonisk. Og selvfølgelig flytter familien ikke rundt på møbler i huset i tide og utide. Han har et godt liv, bare ikke mht de hundesporter, der kræver syn.

Du skal nok ikke sige NEJ til en hund der ikke har lært det rette endnu. Måske forstår den nej, uden at vide , hvad den gjorde forkert. Og som de fleste cavalier er den nok rimelig blød, og kan blive ked af det, forvirret. Så ignorer alt uønsket og ros det korrekte, også bare lidt af det rette. Bløde hunde kigger ikke nogle i øjnene uden de er helt trygge. Husk alt øjenkontakt og stirren virker og opfattes som en trussel. Så ikke for skrap med den lille, den skal lige lære at bruge sin hjerne , så kommer det. Og jo mere selvsikker den bliver, jo mere vil den tilbyde dig i jeres træning.

Jeg synes at sammenholdet i f.eks græske hunde er så storartet. Jeg har kontakt til Nanas mors ejer (Tøsen er død i dag) og 2 kuldbrødre. Så vi kan sammenligne vore vovser særpræg. Nana s mor er nok en raceren Vizhla. Jeg blev stoppet i Tåstrup, hvor jeg bor for år tilbage, pga Nana. Hvad hed hendes mor???Hvor er hun fra???Svar fra mig: Hun hed Tøsen og er græsk.. Jamen, hun bor hos vor familie i Glostrup. Må vi komme forbi med børnebørn , så de kan se Tøsens datter. Ja selvfølgelig. Her er først Tøsen som gammel, så bror Chigo og Nana og Chigo. kunne ikke finde foto af den anden bror.

Jeg har jo før haft vel 14 hvalpe i huset i pleje. Det betyder en del for dem, hvis man får 2 ,evt. søskende ind. Min nu afdøde Molly elskede hvalpe meget højt og hende nyttede de så bånd til. Så er det lettere at få dem ud af haven i snor og se på det danske villakvarter. Molly havde selv kuld 4 gange. Da Molly blev 10 år holdt jeg så op, men havde jo selv så 6 hunde. Disse hvalpe virkede ved adoption fuldt socialiserede med dagligdags ting. Men ofte ses jo ikke hvalpens evt. traumer før senere. Så skønt med disse i starten lidt forvirrede hvalpe, at kunne sige, Molly vi går lige en tissetur i haven og de små fatter det så hurtigt. Min gyldne græske er med alderen ikke glad for hvalpe, hun bliver 11 år nu den 1 november. Men jeg synes de græske plejefamilier virkelig lever op til det ansvar, det er at tage en hund ind og vurderer og arbejde med den. Lidt foto.Med schæfer aftegn. 2 søskende , der ikke havde schæfergener, ville aldrig som voksne kunne runde de 10 kg. Næste er Debbie med moderløse hvalpe. Snoopy som plejelege onkel for de moderløse, der var 4 stk overlevne. Sidste: 2 brødre af racen Greek Harehound, FCI godkendt, støvertype. Jeg ville i dag ikke byde Nana på nær 11 år det uro med disse hvalpe i huset og desuden er jeg for gammel.

Jeg kender ikke forfatter til denne artikel, som jeg synes er god. Dog efter min mening er f.eks. hunde fra Græske Hunde som regel meget let at få suplerende oplysninger på. Altså som, går pænt i snor, kommer ved indkald, kan med alle hunde og katte, vogter sit foder, er meget glad for mennesker eller lettere sky. Jeg har stadig forbindelse med en del af de folk, der fik hund fra Græske Hunde samtidig med, jeg modtog min den 1 ste. Det var den 12 jan. 2005. Kun én har givet anledning til bekymring , da han i opvækst fik konstateret medfødt grå stær. Operation mislykkedes, men han ser da skygger og fungerer virkelig godt i sin småbørnsfamlie. Min egen har lidt de store jagthundes lidt flyvske sind, sådan hurtig på poterne, men falder også hurtigt ned igen. Har stadig forbindelse med 2 kuldbrødre, som også fungerer fint. Nana er født i en grøft af en udsmidt jagthund. Fundet som ca. 6 ugers, tæve med nu 5 hvalpe (2 hvalpe kørt ihjel) + en fra nok sidste kuld. Nanas kuld incl. tæven kom til DK som ca. 10 uger gamle. Den halvstore hvalp aflivet pga sygdom. Min anden er en underlig mix af nok border og noget jagthund. Han både hyrder og jager og stresser let. Snoopy med søskende er som ca. 4 ugers smidt i en papæske ud over klipperne. Han har helt sikkert savnet den tryghed at lære livet at kende via sin mor. Flere af Græske hundes hjemtagne er nu godkendt som besøgshunde vis Trygfonden. Jeg kunne sagtens igen tage en græsk, dog en mindre pga alder.

Jeg er heller ikke fan af disse skemaer. Hvalpe, der skifter hjem har kun brug for ro, regelmæssighed og omsorg/samvær de første dage. Altså lære hus/have og familien at kende. At lære at renlighed foregår ude Og allermest brug for søvn til at fordøje nye indtryk. Selvfølgelig skal de ud at se verdenen, men der skal tages hensyn til, at de ikke stresses og overstimuleres, netop pga manglende søvn. Så tag det med ro og brug tiden til at lære, hvor sej eller usikker jeres hvalp er , så ingen grænser overskrides. Og tag de med ro, når I 1 ste gang forlader haven. Bare lad den snuse og stå stille for at kigge, for så små hvalpe har ikke brug for gåture.

I skal lige huske at udstillinger også er der, man ofte kan se sin egen hunds familie. Og sine solgte hvalpe. Og vurderer dem. F.eks blev Freddy som bedste åben han slået af bedste tæve i søndags. Hun er datter af en halvsøster, så man kigger jo, hvad har hun, som han ikke har. Fraset en superdygtig handler. Men det tror jeg ikke spillede ind her. Det er også sådanne steder, man ofte hører, at den og den desværre har fået besked fra 2 hvalpekøbere om hunde med galopende cancer med aflivning til følge i 2-3 års alderen. Det er også ofte på udstillinger , man har tid til at kigge evt gode hanhunde ud, til evt. parring. Lære hunden at kende, diskuterer med andre opdrættere hvad han evt. kan bidrage med, hvad har han lavet af hvalpe og hvordan har de udviklet sig. Nogle dommere har en kæphest mht specifikke ting ved hunden, en går megahøjt op i skulderbygning, nogle mht lændelængde, nogle afskyr en anelse løs halshud. Nogle virker til at foretrække hunde af bestemt farve. Alle dommere skal jo begrunde i kritikken at dette "find 5 fejl"gør, at din hund ikke får certet.

Jeg vil stadig mene, at en lidt energisk hunderace ikke kan få sine medfødte egenskaber opfyldt ved kun at være udstillingshund. Især for pelsracernes vedkomne. Alene at skulle møde op med en ren hund gør jo , at en hund med tendens til at møje sig til, ikke engang kan gå løs i sin egen have, efter den er gjort i stand. Og for en lidt større hund er f.eks. ringtræning nok ikke den motion , der bidrager til opbygning af muskler. Jeg bed mærke i min kritik fra i søndags, en vurdering jeg ikke så i andres kritikker. A dog with muzzled kondition. Så denne engelske dommer har måske dømt ham op , pga muskelmasse, de steder hun kan lide dette. Netop for mig at se og mærke, er der mange meget aktive udstillere med hunde, hvor de fint går deres dressurlignende smukke trav i ringen, uden den muskelmasse, som et mere aktivt liv ville frembringe.

Sidste foto i hans egen stol. Nu gider jeg sku ikke mere.

Jeg tror, at enhver hund , der elsker naturen er skide ligeglad med at skulle udstilles. De vil jo ud at boltre sig i det grønne.De fleste f.eks. spaniels vil da hellere ud at møje sig til og opleve noget mere spændende. Med tager bare sådan en dag med. Man gør det jo for at kunne vurdere deres evt. exteriørfortrin i forhold til racen.. Ingen af de spaniels jeg har ejet, ville i mine øjne hellere på udstilling end på f.eks. sportræningskursus. Eller hvilket som helst andet, der foregik udendørs. Set i det lys er udstilling jo ingen hundesport, selvom det egentlig er det .For de hunde, der virkelig nyder sådan en dag med deres ejer, er jo også en glad hund. Bare ikke alle hunde er tilfreds med sådanne udfoldelser. Freddy har så aldrig lært, at skulle være ren en hel dag. Men han overlever trods alt..

Tror det er vidt forskellig fra hund til hund. Jeg kender da mange hunde, der er så vild glade for at komme i ringen, både uden og indendørs. Også ældre hunde. Har selv haft svært ved at motivere mine indendørs. Foto fra Spanielklubbens reg 1 Slangerup i går. Hvor Freddy vandt åben klasse hanner. Efterfølgende slået af tæven.

Jeg tror, at orm er skyld i meget mavesjov for hvalpe. Nogle opdrætter er ikke mere glad for at behandle drægtige tæver, fordi der er mistanke for risiko for f.eks kryptokisme. Og selv om tæven af-ormes ingen parring vil der altid ligge orm i dvale, der aktiveres ved drægtighed og overføres via moderkage til hvalpene. Så stort set alle hvalpe fødes med orm. Problemet med egne hvalpe og orm har ikke været stort, men for nogle af de græske plejehvalpe, har der virkelig været behov for adskillige ormekure. Især hvis de også havde turbomave ind i mellem. Som om ormemidlet så ikke ligger så længe i tarmen, at det får fuld effekt. Håber du snart får bugt med dem. Giv evt med 3 ugers mellemrum.

De rigtig smarte mht PRA er jo (hos spaniel), at hvalpe født af 2 forældredyr, der er testet fri, automatisk registreres som PRA fri ved avl.

Da jeg tjeckede Debbie, der nu er 9 1/2 år hos Optigen USA, kunne resultatet ikke indskrives på hundeweb, fordi DKK ikke have valideret sikkerhed og analyse metode. Da Freddys tur kom, for vel 4 år siden røg resultatet automatisk på hundeweb og til mig.

pas på. Det er ikke alle laboratorier, der er godkendt til det de tilbyder. Og ikke alle, de forskellige kennellubber godkender test fra. Mine er tastet, som jeg husker det ved blodprøve ??? taget af dyrlæge og sendt til Optigen, USA. Hvis man selv kunne udtage væv, spyt , slim, og sende dette, er der jo ingen garanti for, at det kommer fra den hund, der står i papirene. Kan ikke forestille mig, at f.eks DKK vil anerkende denne test. Jeg ville ikke.

Det eneste , der har virket her i huset, er Hill´s Satiety, som købes hos dyrlægen.

I min familie købte de en sundopdrættet hvalp. Der var kun 2 i kuldet og den anden beholdt opdrætteren. Hvalpen i min familie udviklede hurtigt dårlig mave og den trivedes ikke som racen bør mht vægtøgning og kroplig udvikling. De var utallige gange til dyrlæge og det var et af de anerkendte hospitaler. På et tidspunkt fik de den hvalpetrimmet hos en dygtig opdrætter i den anden ende af landet , der ejede faderen. Hun skruede bissen på, og fortalte at noget var helt galt , men hvad??.Igen på dyrehospitalet og så fik den taget en masse prøver til analyse. Og svaret var giardia, som den så efterhånden havde lidt af i flere måneder. Tæven og den anden hvalp blev testet negative. Så familiens hvalp er sandsynligvis blevet smittet straks de begyndte at gå ture ude i naturen. Det kan altså ske.

Tror ofte hvalpes modstandskraft mod omverdens påvirkning af sygdomsfremmende organismer er forskellig fra hvalp til hvalp.