Ulla H

Til PBC Egenlig vil jeg tro at en del hunde bare vil ophidses yderligere af skrig, der signalere svaghed. Men her tænker jeg hunde med unaturlig/dårlig opvækst eller levevilkår. Set i forhold til dansk hundehold.

I går læste jeg lidt om denne hund, der bed pigen, fra en frivillig hjemløsemedhjælper i København. Jeg ved ikke om hun tillige har en hundeterapeutisk uddannelse. Hun kendte til ejeren og beskrev, at denne som hvalp (3-4 mdr)var så udfarende ved hjemløsetræf, at de ældre hunde blev voldsomt generet og ikke fik mulighed for at hvile. Derfor havde hun ved en lejlighed bed ejeren om at tage hvalpen og gå afsides. Ejer var meget beruset og blev voldsom gal. Hun kom i dialog og fik at vide, at hvalpen var fra udlandet og hun skønnede at den ikke var korrekt socialiseret. Hun tilbød ejeren at lave en plan for dette, hvis ejer ville møde op ædru. Hvilket ikke skete. Efterfølgende erfarede hun, at ejer havde både snore og mundkurvstvang. Nogle hundeejere havde henvendt sig efter denne bidepisode og spørg ind til, om hun havde haft hunden i behandling, hvilket hun så ikke har.

Jeg har hørt navnet, og mener at teacup er en betegnelse for så små hunde af racen, er det er sygelig avl. Der vil altid blive født hvalpe, i alle racer, der ikke udvikles normalt, men at bruge dem i avl er bestemt ikke en gevinst for en races sundhed. Desværre er der så efterspørgsel på extremer, så alt efter mode laves de. Men jeg tror ikke, du kan finde en seriøs opdrætter, der bevidst laver sådanne hvalpe. I princippet er teacup nok bare et betegnelse som bruges som salgsreklame. Den betegnelse findes ikke i registreret raceavl.

Jeg ville tro, at afstanden til forstyrrelser tillige skal øges, indtil kontakt er som derhjemme. Og så langsomt nedsættes i takt med fremgang..

Jeg har set en DKK hanstaffiehvalp blive rigtig gal og udfordrende med meget truende udtryk. Og den var ca. 4 mdr. og den truede hund var en hanmix af bullmastif og amm.buldog.Altså en stor model. Den lille staffie var anskaffet i håb om at kunne gå løs , så ejeren kunne komme på den lokale mark sammen med alle de andre hundeejerer. Deres sidste hund var en bullmastiff, som ikke kunne med nogen andre hunde. Den fik de som voksen. Muligvis var denne staffiehvalp blevet nervøs over den voksnes store massive krop, men den voksne hanhund hverken stirrede, stille sig stramt op, han nærmest så ud til slet ikke at registrerer den. Sådan en hvalp skal du undgå.

Jeg har desværre ingen hvor man tydeligt ser de er maskinklippede. Har set dem på facebook i "Os med cockerspaniel". Men tør ikke stjæle disse foto, kan nok heller ikke finde dem igen.

Her det færdige resultat.

Her lige lidt standardcocker.. Hunden til venstre er korrekt trimmet. De 3 andre er steriliserede tæver, der maskinklippes. Men nok svært at se forskel på foto. I øvrigt vil jeg tro, at den almindelige vedligehold af standard foregår med maskinklip på hoved, ører, området omkring anus, og forbenenes forside. Ryggen ordenes med coatking og overgange plukkes eller rettes til med effilersaks. Poternes facon tilklippes med saks. De lange linier og fanelængde og hale rettes med saks.

Man kan godt selv ordne en standardcockers pels. Og man kan sagtens plukke og med coat-king holde ryggen pæn. Spanielklubben har ret gode trimmekursus, så tilretning af pelslængde er jo op til en selv. Ofte maskinklippes de ældre , ofte steriliserede tæver på ryggen med maskine, og ja det er let, men ikke kønt. Personligt så er mine 2 yngste så nogle frygtelige svin, som oftest ikke kan udredes uden vask med shampoo og masser af balsam. Den udstillingspels, der hersker i dag, er krævende. Og slæber en masse møg til huse. Og ja, ofte vænnes hvalpe heldigvis fra opdrætter til at stå på trimmeborde og pilles, børstes, og dette bør fortsættes hos ny ejer.

Jeg har et kollektivt indkald, når flere hunde skal komme straks. Jeg råber "Hapser", som betyder godbidssøg, og så gælder det om at komme først. Og selvfølgelig er det trænet tilfældige steder, uden at de skal i snor. Hvis der pludselig kommer nogen, kan man jo ikke nå at råbe 6 navne.

Jeg kender ham jo ikke, men synes han er for meget på, især der , hvor han helst skal være på tæppet. Ville nok selv give ham noget meget langtidsholdbart at tygge på.

Jeg mener da klart at hunde har en tidsfornemmelse. Min barndoms hund begyndte da hver eftermiddag at lytte efter biler, og kendte min fars Saab (tretakter) fra andre med samme motor. Mens jeg boede her, og min mor i sær om sommeren tog herud om dagen, begyndte hundene at side ved havelågen på den tid , jeg kunne forventes hjem. Ellers var de om dagen ved min mor, hvor hun arbejdede i haven. Når jeg kommer hjem, åbner jeg straks havedøren og de farer ud og gøer vildt. Men dette er nødvendigt, når man har ældre hunde, der er vant til at tisse tit.

Jeg ville vælge en dyrlæge, med speciale i øjne. Altså en fra DKK øjenpanel. Har desværre lige hørt om en lille pelshund?? hvis øjne blev ødelagt af indgreb hos en ikke specialdyrlæge.

For mange år siden fandt jeg en hård knude i mælkevejen på min 8-9 årige cavaliertæve. Hun blev opereret efterfølgende uge på KVL, fordi hun der indgik i deres hjerteundersøgelse af racen. Knude blev sendt til biopsi og ja- det var cancer. Hun levede uden at få yderligere knuder til hun var 14 1/2 år. Min venindes ene tæve på 7-8 år blev forrige år opereret for det samme. Her mener jeg de fjernede alt ,incl lympekirtler i skridt og under forben. Altså en stor operation. Min nu 12 årige Laura har store hårde knuder i den ene side af mælkebaren. Hende mener jeg ikke, kan magte denne store fjernelse af så meget væv, og nu har canceren sandsynligvis bredt sig, idet hun er meget oppustet, sikkert væske i bughulen. Hun er under jævnlig dyrlægekontrol. Dyrlægen mener det har bredt sig til et vitalt organ, men jeg har ikke ladet hende yderlige undersøge. Hun virker rimelig upåvirket, viser ingen smerter endnu, kan hoppe i seng og møbler og nyder sine gåture. Da hendes spændte bug blev underlig stor havde jeg forventet at min dyrlæge sagde stop. Men han mente, hun virkede for upåvirket, så bad mig tage hende med hjem igen og komme straks, hun viste gener. Hun er meget glad for at komme til dyrlæge, og ved sidste kontrol vente hun sig flere gange om, for at se hvorfor jeg gik så langsomt. Ingen kan jo vide hvor hurtigt det går, afhængigt af cancerformen.

Hvis nogle tror, at langhårede gravhunde ikke får pelsproblemer ved at blive ikke fertile, kan jeg så fortælle, at det vil nok 75 % af dem have inden for et år. Jeg var selv grædefærdig over, bliver grim pels min 1 ste gravhundetæve fik efter en livmoderbetændelse med efterfølgende operation. Fik først forklaringen hos en proff. udstillingstrimmer. Vi er tilbage i 80-erne, hvor ingen dyrlæger omtalte denne kedelige eftervirkning.

Jeg husker det som én af Jan Fennells 10 bud til en god hund på 30 dage. Men husker måske forkert. Så kom det sammen med de råd, ejer altid først ud af døre, hunden ikke i møbler og aldrig placeret terrænmæssig højere end menneskene. Familie skal have spis ,før hunden fodres. Man skulle ignorere hunden i 5 min. og først lade den hilse, når den var faldet til ro. Har så aldrig fattet hendes budskaber, men husker da at min nu 10 årige Nanas hvalpe- og unghundetrænere gjorde meget ud af at indprente os kursister alle disse regler.

Nu synes jeg så også , at det er lettere at finde de bedste avlsparringspartnere på papiret ved skrivebordet eller pc-eren, end i den virkelige verden.Uanset, hvilke egenskaber, man gerne vil fremme for racen. Naturen er jo ikke uden overraskelser.

For mig at se drømmer folk om en hund med sundhed, lang levetid, racetypisk, og så primært med stor stabil pzyke ,samarbejdsevne og interesse. Jeg mindes lige 2 familier som hvalpekøbere, der før havde haft cockere. De var så i tvivl om de turde binde an med racen igen, da den forrige faktisk bed dem, når hunden blev utilfreds med noget. I den ene familie var det manden der ville udstille og træne, i den anden kvinden der ville fortsætte efter træn med agility. Manden der ville udstille og træne havde måtte aflive sin DKK hund, da den 2 gange var sprunget i hovedet på hans kone og bidt igennem, fordi hun spiste småkager ved sofabordet. Den anden familie havde problemer med håndterbarhed, især pelspleje , men også andre ting. Så bed den. Disse 2 hunde havde fine aner og gode opdrættere, så tror ikke de bevidst har lavet problematiske hunde. Jeg tror desværre, at nogen gange kommer en disposition for dårligt temperament , som kan ligge latent i racen pludselig til udtryk hos en given hvalp. Har haft en anden hvalpekøber, der havde haft 3 stk bordercollie.De 2 første var i hendes øjne en drøm. Nr 3 var så hektisk , trods anerne nøje udvalgt, at hun måtte lade den få fred. F.eks blev den ind i mellem pludselig så hyberaktiv i snor på vej til friløbsområder, at den trak hende omkuld og i forskrækkelse bed hende i faldet. Hun købte så cocker for at få en mindre hund. Jeg tror, alle kan lave en dårlig hund, desværre viser resultatet sig ofte først efter et par år. Alle disse 3 familier var såkaldte gode hundeejere, der vidste hvad krav deres hund havde for beskæftigelse, motion og træning. Elskede at komme på træningspladser og ikke sprang over, hvor gærdet var lavest.

Jeg ser ingen grund til, at evt. hanhunde ikke kunne formidles til anden mindre opdrætter. Hundene er vant til at bo med hunde, og evt. tvivl om aner ville blive dna testet for korrekt stambogsføring. Og så lige det med den sure overdrevne underuldspels, der uvægerlig vil blive et resultat af disse ikke fertile hunde. Med gener for hund og ejer at holde. Og risiko for overvægt med rygskader til følge. Og hudproblemer. Men forstår dem alligevel godt på Dyreværnet, for efter indgreb er den forkerte interesse fra opdrættere jo væk.

Desværre tror jeg netop denne gravhundeavler for år tilbage var en af de første, der virkelig gjorde noget ud af avlshundes sundhed i sine linier. Så desværre går nok nogle gode gener tabt her. Men så nok til dissehundes bedste i fremtiden.

Enig med en tilføjelse af, at der burde være en mentalprøve, for at sikre at hundene har racetypisk temperament og adfærd. Men kan ikke lige forudse, hvem der her skulle bestemme, hvilke krav, der her bør være opfyldt. Spanielklubben har i sidste uge fået uddannet en mentaltester, den første.. Heldigvis er i hvertfald hendes mand aktiv jæger. Kender en multichampionhan med en del afkom, der i mine øjne er vandskræk. Men nogle af det afkom ,jeg kender, er heldigvis bestemt ikke vandskræk.

Hvad ved vi egentlig om hundes sexdrift. Vel kun at i frie ulveflokke vil en unghan uden flok prøve at skaffe sig en tæve som partner. Og at dette mht parring kun foregår et par uger om året. Vore hundes liv er bare så anderledes med løbste dufte året rundt og en hanhund, der altid vil være parat, pga dens hormonsystem, der går i gang med den første duft af løbskhed. Men de hanhund jeg har haft har aldrig prøvet at bestige fremmede tæver og indimellem hellerikke deres egne i flokken. Altså hvis hvis tæven nægtede dem det. Nok fordi mine hanner ikke udviste de rette kompetancer for deres smag af hanhund. Mine hanner har primært været genbrugshunde med dårlig baggrund, men har ellers udviklet sig normalt. Dog har jeg ofte på yngre tæver oplevet disse voldsomme fremmede hanhunde, der går langt over stregen med hensyn til at prøve at tvangsparre. Selvfølgelig hurtigt stoppet af mig, hvis tæven ikke magtede at sige fra. Alle disse, og ja oftest fra golden eller retrieverlinier, er jo alle hanhunde, der kun er løse med tæver, når de får lov på f.eks en mark. Ingen har tæver i huset til dagligt. De cockerhanner , kun 2 stk, jeg har brugt til avl kunne aldrig drømme om at prøve at tvangsparre en uvillig tæve. Til træning med avlshanner gående løse i pauser, har jeg aldrig set en benyttet avlshan lave sexdominans på en tæve. Skønt nogle tæver vil være mere tiltrækkende end andre. Så måske er de bare et produkt af deres unormale liv som enlighanner og derfor så opsat på at få en mage. Kan udmærket se , at som ejer er en sådan sexfokuseret hanhund en pine at styre. Men hvad er natur genetisk nedarvet, og hvad er så den stress der følger med et liv som enefamiliehund. Jeg ved det ikke. Mine bekendtes hanhunde opføre sig som jeg har beskrevet mine egne.Disse bor så også med tæver til dagligt, og er ofte underkastet tævers lune i deres cyklus.

Med så lidt viden om ,hvad og hvorfor dette skete, kan man da ikke tage stilling til noget, vedrørende opdragelse.

Jeg ville så gerne have kunnet tage en af disse cockere, men med 5 hunde er der ikke kræfter og desuden har jeg en ældre sur tæve og med 2 hanhunde, der ikke er perlevenner, så går det ikke. På disse cockere vil der medfølge et pelsplejekursus og et træningskursus, doneret af DKK Spanielklubben. Dette er bestemt for at hjælpe nye ejere med forståelse af racen.

Mine er også på 1 ste omgang med Bravecto, og har så kun fundet steder, hvor der har siddet flåter. Efter at have set en hund, hvor dr dyr var så frygtelig længe om at opdage, at dens sygdom var flårbåren, håber jeg at undgå dette..