Inkognito

Hold da op Nå, jeg kan da også bare skrive det her; der er ikke noget hemmeligt i det. Jeg så, at du næsten havde afskrevet BOT-dækkenerne til Luna på grund af den dårlige pasform til brede hunde.... Mollie er omtrent samme størrelse som Luna og lige så bred og Jessie er lidt større end dem begge. Mollie og Jessie har hver to BOT-dækkenerne (i hver deres størrelse) samt et Rogle. Hvis du vil, så må du gerne prøve dem på Luna - måske kan de passe hende og måske kan de være en hjælp til den dårlige hofte i køligt vejr. Og så er jeg ked af at høre om hendes hofter Det er altså bare ikke fair, at en hund skal fejle så meget

Lonny: kan du ikke lige ordne dine private beskeder? Jeg må ikke sende til dig, da du har for mange beskeder.

Se mit svar til Ninett

Mine tøser har desværre en kedelige forhistorie, hvor kampe mellem Mollie og nu afdøde Rosie var hyppige - Mollie er p*sse usikker og har desværre lært, at angreb er det bedste forsvar, så hvis der er noget de betragter som lækkert, så vil de ikke engang gå i gang med spise det. Mollie går direkte i forsvarsposition og hvis Jessie ikke gør sig selv totalt usynlig, så ender det galt. Der skal være ekstremt meget afstand mellem dem, når de får noget lækkert som f.eks. ben og det hjælper ikke at skille dem ad i forskellige rum, da de så bare står og venter=de spiser ikke. Jeg har levet med risikoen for slåskampe i 1½ år og nu er der endelig kommet fred på dem, så jeg tør simpelthen ikke risikere freden mellem dem.

Det markerede: Kan det bruges godt nok til store hunde, så de får det de skal og samtidigt har en fast afføring? Jeg kan ikke give ben, da tøserne vil mene, at det er slåskampeværdigt og det orker jeg ikke igen. Og det duer ikke at skille dem ad eller fodre i bur i min husholdning.

Hey, der kommer Djæs og jeg også...... Da jeg meldt til min første prøve i september, skulle jeg bare prøve at gå til en prøve og jeg regnede ikke med, at jeg ville forsøge mig igen.... Og nu skal vi til prøve den 23/10, 13/11 og den 19/11 Gad vide hvad der skete for mig/os:confused: Så har vi været oppe i begynderklassen 3 gange hos Frank og 1 gang hos Johanna=med en anelse held er vi begyndermestre inden årsskiftet....

Jeps Jeg har været så heldig at få en venindes ene plads, da hun havde tilmeldt en hund for meget. Jeg har ikke de store skrubler ved, at den er indendørs, da Jessie er vant til udstillinger indendørs.

Så er Djæs og jeg tilmeldt

Er det Ophian's prøve med Johanna som dommer? For hvis det er, så kender jeg "nogle", der skal afsted

Jeg har svaret

Hvor stor skal tæven være og hvor er "København"? Jeg har en højløbsk Springer-tæve og jeg bor i Taastrup.

Det vil jeg ikke mene - jeg ville bare ikke gøre forskel på mine tøser Man kan da ikke give den ene hund noget og så ikke give den anden hund Milimeterdemokrati er i højsæde herhjemme *GG* BOT-dækkener anbefales til hunde med problemer med muskulaturen eller led samt ældre hunde, der er blevet lidt stive. Jeg kan ikke mærke nogen forskel på Jessie om hun har sit BOT eller sit Rogle på, men det kan jeg på Mollie. På Mollie kan jeg mærke forskel på hende om hun har dækken på og i såfald hvilket dækken hun har på - hun er langt mere afslappet med BOT end uden og lidt mere afslappet Rogle end uden.

BOT-udedækkenet er stivere end fleecedækkenerne, men jeg kan ikke mærke nogen forskel på mine tøser om de har BOT eller Rogle på. Vægtmæssigt er der ingen forskel. Jeg retter også lidt mere på BOT-udedækkenet under en gåtur end på Rogle, da det er lidt mere levende på ryggen af dem. Det eneste rigtige negative jeg har om BOT-dækkenerne er deres haleflap, hvilket gør, at hundene ikke kan løfte halen medmindre man sætter halen igennem lynlåsåbningen lavet til formålet. Mine tøser vil dog ikke have halen igennem hullet BOT-udedækkenet fylder mere på hunden, så hvis man har sele udenpå et dækken, så skal man justere på den. Jeg tror (uden at vide noget om det), at hvis man køber en Rogle og et almindeligt regnoverslag, så vil følelsen af stivhed være den samme som et BOT. Årsagen til, at jeg gik over til BOT var/er Mollie's rygmuskulatur, der har godt af det keramiske ler. Der er dog ingen tvivl om, at hvis hunden skal f.eks. ligge i et bur på en vinterdag, så er Rogle bedst kontra BOT-udendørsdækkenet, da Rogle smyger sig mere om hunden og er sværere at krænge af. Jessie har haft sit BOT-dækken på i sit bur for et par uger siden og hun kunne krænge sig ud af bagbensstropperne, da hun lå lidt uroligt.

Rogle kan klare snevejr og en let regnbyge. Jeg har et Rogle, et BOT-netdækken og et BOT-udedækken til begge mine tøser og jeg kommer aldrig til at bruge andre dækner. Rogle er fantastisk til at få en våd hund til at tørre i bilen og holder hundene fint varme ved en kold dag. Mine har haft Rogle på udendørs i snevejr og sålænge man ikke rører ved dækkenet, mens de har det på, så går sneen ikke igennem. Selvfølgelig er det ikke lavet til at udendørsbrug i vådt vejr, men det kan godt klare det til en vis grænse. Nu vælger jeg naturligvis BOT-udedækkenet, hvis de skal ud i koldt og vådt vejr og Rogle bliver brugt til vinterdage i bilen (som opvarmning og nedvarmning). Jeg har absolut ikke fortrudt at bruge flere penge på tøsernes overtøjsgardarobe end på min egen

Jeg har jo desværre en del erfaring med en tæve, der ikke kan med andre og hunde, der slås. Som jeg læser situationen var Caia stresset over agilityløbet og måske blev hun en anelse presset af en fremmede, der skulle vise dig noget med hende og samtidigt med en fremmede hund.... Og det er bevidst jeg vælger at bruge ordet fremmede, for det er ikke et menneske eller en hund, som Caia er vant til at bo sammen med - hun kender dem (måske?) fra gåture osv., men når stressniveauet stiger, så falder ens rationelle tankeform. Jeg ville f.eks. aldrig gå til agility med Mollie - hun elsker det, men stresser op over det og hvis der så er andre hunde til stede, så vil hun reagerer på dem. Jeg kan sagtens træne agility med hende, men der skal ikke være andre til stede - til nød kan Jessie være til stede, men hun skal holde sig på afstand. Og det er enormt svært at skille to hunde ad, men det er ikke smart at hive dem fra hinanden - det har jeg da lært af hele situationen med Mollie vs. Rosie; men jeg kan stadig finde på det i afmagt og som reaktionsmønster. De skader vi har oplevet på vores hunde i forbindelse med slagsmål har altid været, når vi har hevet dem fra hinanden (på nær lige den sidste tur mellem Rosie og Mollie - der var det bare overfaldsskader, da de ikke blev hevet fra hinanden), hvilket forøvrigt er en helt naturlig reaktion fra os mennesker og især når den ene hund har givet op og bare vil væk. Hvis man kan overskue det i situation, så skal man holde dem fast og skubbe dem fremad for at "opmuntre" til at slippe og så skal man hive dem væk..... Og ja, det er så sk*de nemt at sidde her og skrive, men det er straks meget værre, når man står i situationen. Og det kan sagtens være stressniveauet i Caia, der gjorde, at hun ikke kunne/ville slippe. Jeg ville ikke aflive hende på grund af den episode; jeg ville sende hende en tur omkring en dyrlæge/kiropraktor for et grundigt tjek og så ville jeg tage mine forholdsregler i fremtiden. Forholdsregler omkring hendes stressniveau og andre hunde=hvis hun kører op, så skal hun ikke lege med andre eller være i nærheden af andre, før hun slapper af igen. Men det er vanvittigt hårdt at leve med en hund, som man skal være opmærksom på hele tiden og man skal gøre det klart med en selv, om man kan lære at stole på ens hund igen og kan overskue at skulle være fremsynet i hundens omgang med andre. Jeg gør det med Mollie og har gjort det hele hendes liv, men om jeg vil gøre det igen med en anden hund? Jeg aner det ikke og jeg vil så gerne kunne sige et klart "ja", men jeg ved det helt ærligt ikke (hunden og jeg ville dog få en chance) Men det er en beslutning I skal tage om I kan overskue et sådan liv med Caia. Jeg håber virkelig, at I alle (også Sonja, Tyson og Aina) kommer jer over den kedelige oplevelse og ingen vil få permanente "skader" af den :ae:

Om der var en risiko for, at Mollie kunne få det kodet forkert inde i sit lille problemfyldte hoved og at hun ville se det som om hun kunne opføre sig på den måde overfor alle=måske bruge det som mobning? Jeg frygter ikke, at hun skulle få trauma over det (som hunde, der bliver overfaldet), men at hun på en eller anden måde kunne få det vendt til, at det er i orden at storme frem mod andre hunde på den måde - inden problemerne med Rosie har hun altid gået meget langt for at undgå andre hunde og det er første gang jeg har oplevet hende på den måde med at spurte mod en anden hund. Ej, det lyder forkert, når jeg forsøger at forklare det..... Kursus i at få mine tanker ned på papir ønskes.

Damen er gået i løbetid, så vi kommer helt sikkert ikke.

Kig efter engelske bøger omkring træning af Springer Spaniels. Jeg tror nok min den ene hedder "The Working Springer Spaniel" eller noget i den retning.

Jeg har jo haft springer siden 2003 og har desværre levet med ikke-normale Springere istarten (Mollie og Rosie), så reelt har jeg vel kun haft en rigtig Springer siden 2008. En Springer er ikke til dig: - der bare vil have en hyggehund til at matche sofaen. - der vil have en vagthund. - der ikke gider at motionere den fysisk og ikke har mulighed for at lade den løbe løs flere gange om ugen. - der ikke vil have en hund i hælene hele tiden. - der ikke gider pelspleje. En Springer er til dig: - der vil have en social hund, der ser dig som guds gave til hundene. - der vil have en aktiv hund, der vil få dig ud af hytten. - der vil have en super træningspartner indenfor næsten alle sportsgrene. - der vil have en "nem" hund. - der ikke har noget imod et par timers pelspleje hver uge. Jeg er rigtig dårlig til sådan noget, men det er mine bud.

Lidt baggrund om Mollie: Tæve født skæv i kroppen og behandlet hårdt med kvælerkæde og alfarulninger de første år af hendes liv, da hun holdte andre hunde fra livet ved at jage dem væk med gøen og snappen. Har levet i et hus med to andre tæver, hvoraf den ene i godt 1½ år psykisk underkuede hende uden at vi lagde mærke til det og Mollie og Rosie havde jævnlige slåskampe (rigtige kampe - ikke bare skinangreb og jagen væk). Det endte med et overfald af Mollie fra Rosie's side, der gjorde, at Rosie blev aflivet og Mollie blomstrede helt op og blev en hvalp igen. Hun har været trænet meget med i omgangen med andre hunde og har været desensibiliteret med andre hunde i snor, hvilket havde en rigtig god effekt på hende, men det var inden livet med Rosie blev svært og hun har reageret kraftigt på hunde, der spiller op siden. Mollie går ikke uden snor og går kun ture i snor med gode venner; bla. en Springerhanhund på samme alder som hende selv - denne er fuldt accepteret, da han er hendes "spormakker". Mollie bliver sluppet løs på egen matrikel eller på områder, hvor vi har godt udsyn - hendes indkald har virket 110% perfekt og ja, jeg skriver i datid efter vores oplevelse igår. Oplevelsen igår: Jeg var gået ned til mine forældre med begge hunde og de fik lov at nulre rundt i haven, mens vi sad og snakkede (udendørs og hundene under opsyn). Mine forældre har en lang indkørsel på godt 75 meter, der går direkte ned til en vej. Vi plejer ikke at sidde, hvor vi sad igår, da der er frit udsyn til vejen derfra og der er ingen hegn eller hæk. Vi sad alle på en bænk incl. tøserne og ud af min øjenkrog ser jeg pludselig først en og så to Sibirian Husky's gå forbi nede på vejen (dette er hunde Mollie har mødt på vores almindelige gåture i skoven og hvor hun som hovedregel ignorere dem) og så reagerer Mollie, da den ene tager to skridt op af indkørsel. Det eneste jeg når at se, er en brun kugle, der sprinter ned af indkørsel højt gøende, hvorefter jeg naturligvis sætter efter hende højtråbende samtidigt med at en 3. Husky kommer gående forbi sammen med ejeren. Huskyerne er ejet af en meget kompetent ejer, der bruger dem til løb (hedder det det? konkurrencekørsel) og de bor primært udendørs hos hende=de har et godt sammenhold og er meget præcise i deres sprog. Da jeg når halvvejs ned af indkørsel efter Mollie med Jessie efter mig, siger ejeren stille og roligt: "Slap af - der sker ikke noget" og jeg stopper fuldstændig op ved den udtalelse. Ejeren står stille og roligt med sin Husky forneden af indkørsel og Huskyen står stille og roligt afslappet og ser på Mollie komme stormende imod den (jeg nåede ikke at se kønnet). Da Mollie er ca. 3 meter fra Huskyen (ejeren har nået at sige sin bemærkning), brummer den (det var ikke en knurren) og den læner sig en anelse frem på fronten, hvorefter Molsen stopper øjeblikkeligt op og begynder at slikke sig om mundvigerne og vende hovedet til siden...... Der går måske 5-10 sekunder, før jeg får taget mig sammen og jeg kalder på Mollie, der nu vælger at komme med det samme. Jeg havde mest af alt lyst til at tage Mollie og ryste hende som et uartigt barn, men jeg får rost hende og hun tager villigt godbidder, mens Huskyerne med ejeren og hendes børn går videre og virker ikke synderligt præget af oplevelsen, men er alligevel lidt stresset og har lidt svært ved at falde til ro. Nu sidder jeg så og tænker på, om det var en god eller dårlig oplevelse for Mollie - de fleste i familien mener, at det var en god oplevelse for hende og det hælder jeg også mest til, da hun jo oplevede en stærk hund, der kun ved sit kropssprog fik Mollie bremset - Mollie har generelt meget respekt for psykisk stærke hunde; f.eks. kan hun være sammen med Jessie's mor uden problemer. Jeg hælder mest til, at Mollie slapper af i selskab med stærke hunde, der kun behøver deres kropssprog, hvor hun bliver usikker blandt hunde, der er mere afslappede/vimre/hvalpede i deres kropssprog og deraf mere udfarende. Jeg har også oplevet hende være rigtig god sammen med meget usikre hunde, der var bange for hende, men det var også før problemerne med Rosie startede. Og nej, hun får selvfølgelig ikke lov til at være løs i deres indkørsel mere. Og jeg aner ikke hvad Mollie ville have gjort ved Huskyen - umiddelbart har hun altid bare haft det jo bare i munden, men efter hendes liv med Rosie ved jeg ikke hvordan hun vil reagerer. Jessie var jo også med hele vejen, men holdte sig i baggrunden og gik først frem mod Husky'en (for at hilse), da Molsen var gået væk og netop det faktum, at Mollie ikke reagerede på Jessie bagefter siger mig, at Mollie ikke tog det som et nederlag eller en dårlig oplevelse. Mollie plejer at være strid til at lade det gå udover Jessie, hvis hun får ad vide, at der er ting hun ikke må eller hvis hun er meget stresset. Hvad siger I? Var en god eller dårlig oplevelse for Mollie at blive stoppet af Husky'en på en så pæn måde?

Jeps, Jessie og jeg er fast inventar på alle Katrine's hold, som vi kan gå på - hun vil ikke have os på sine hvalpehold..... Jeg aner ikke hvorfor Jessie er da kun 2½ år Jeg skal ihvertfald nok presse på for at de laver nye hold senere God træning

Undskylder mange gange for den sene udmelding Katrine er super-dygtig. Da jeg startede med at træne hos hende, havde Jessie og jeg det svært sammen og hun formåede at få os til at samarbejde og synes at det var sjovt at være sammen til træning. Og hun er årsagen til, at jeg har taget mig sammen og gået til prøve, selvom hun på intet tidspunkt har presset på - hun har bare fået mig til at tro på både mig selv og Jessie. Så jeg kan på det varmeste anbefale hende

www.lyngholm.com starter et Rallyhold op for begyndere og letøvede i Værløse med Katrine Søgaard som træner. Der er stadig 2 ledige pladser. Eneste krav for deltagelse på dette hold er, at din hund kan give kontakt, kan sitte og dække. Der bruges ikke dressur-/kvælerkæder eller Flexliner og der er plads til den enkeltes niveau og ambitioner. Se mere på: www.lyngholm.com, hvor tilmeldingsoplysninger også kan læses. Katrine har dyrket Rally på konkurrenceplan siden sporten kom til Danmark for alvor og er en af de første herhjemme til at blive Rallychampion med sin egen hund. Hun har også begået sig i LP-verdenen. Katrine står for hundevenlige/bløde træningsmetoder og har respekt for den enkelte hundeførers planer og ambitioner.

Jeg bliver nødt til at lave min tilmelding om til et "måske". Vi er til Rallytræning om morgenen, da jeg tror ikke Jessie er helt frisk på et træf bagefter.

Jeg har disse indlæg til mine snore og de virker både med flexliner og almindelige liner: EZ steps hundesnor Jeg bryder mig ikke om dem fra Barfcenteret, da de er af gummi og derved kan man risikere, at de mørner, hvis man, som undertegnede, er et fjols til at behandle dem rigtigt. Jeg er glad for dem, men om de afhjælper hundenes trækken, aner jeg ikke. Jeg har dårlige knæ og kan i vinterperioden ikke klare pludselige ryk i snoren, så der bruger jeg dem i mine snore på gåturene i skoven - de er for farlige at bruge i trafikken, da man skal være lidt ekstra observant, da de jo gi'r sig, hvis vovsen trækker i den. Jeg sætter dem mellem selen og snoren uanset om det er min lædersnor eller min flexline - det kræver dog en hel del træning at gå med to jagthunde i flexliner og elastikstykket på 1,10 m. i skoven, hvor der er meget råvildt Jeg kan heller ikke helt bedømme om hundene sætter pris på dem; Jessie trækker ikke, medmindre damen får fært af noget friskt vildt og Mollie trækker i starten af en gåtur og holder så op. Det er udelukkende på grund af mine dårlige knæ jeg bruger dem, da de tager det værste af et pludseligt ryk (f.eks. en hare eller rådyr, der tager turen ud foran os på en skovsti).