Ninkamus

Nå så giver sportræningen helt sig selv de kommende måneder, køerne har indtaget "min mark"

Jeg mente der vel ikke var nogen der havde skrevet at man skulle i konkurrence i spor og forvente 10 uden at have trænet spor!

Det der vel heller ingen i tråden her der skriver er muligt eller er meningen? Nå men jeg udnyttede lige at prinsessen sov en god lur til eftermiddag og efter lidt træning i haven og det væreste "jeg har ikke lavet noget aktivt i flere dage energi" var brændt af, lagde vi spor, i mens kunne hunden jo så lige træne bliv i position dæk - der var som altid ingen slinger i valsen, hverken på dæk eller spor, ej heller med det endnu tydelige knæk! Så gik vi ind og trænede holdfast og bid ikke i sporgenstand (som er en træpind der ligger vildt op til tyk til min levende træflænser) - så kunne jeg jo lige pudse sporselen nu den jo skal bruges noget mere på B holdet der venter om 14 dage, og opdagede flere nitter var gået, så den er gået op! - så nu sendes den retur og de vil lave den uden beregning selv om den er ved at være nogen år gammel, jeg skal bare selv betale fragten tur/retur! Så giver sportræningen jo helt sig selv til jeg får selen retur

Det problem har du vel også med de andre bud herover?

Shaping og kædning synes jeg altid er noget der sætter de små grå i gang

Sorry sådan forstod jeg også det du skrev!! jeg leger meget med min hund, trods kædning - for det er for ham den bedste belønningsform! men så når vi til det med at bytte baglænskædning ud med leg, jeg er slet ikke med?

Jeg vil aldrig baglænskæde før hunden mestre de enkelte delmomenter til fulde (som jeg ønsker dem) - det vil være dårligt træning, kæden bliver aldrig stærkere end det svageste led, og hunden klare ikke momenterne bedre i kæden end uden for kæden helt fair at andre ikke synes baglænskædning er vejen frem, men synes ikke vi skal få stillet et billede op at man ikke kan bruge motivation, glæde, lyst fordi man baglænskæder

Har aldrig synes fvf var kedelig, det er tvært imod en øvelse med power og ikke mindst samarbejde på højtplan! men ja vi er nok bare forskellige

Det er en god idé at starte indlæringen et sted med så lidt anden menneskefært som muligt! Så kan man siden øge sværhedsgraden og træne på sportspladser

Jaah men det kan virkelig ikke ophidse mig, det jo en øvelse unden nogen form for "power"

Når jeg går ind til et dommerhold strammer jeg snoren op så han ikke går og dingler med snuden i jorden ind mod dommerne. når vi går fra dommer mod øvelse kigger jeg på min hund og spørger ham om han er klar! Fremme ved pinden tager jeg udgangsstilling, men hunden i forholdsvis kort snor uden at rykke vildt i ham, og så har vi trænet rigtig meget at "byde ind på plads" - kommer pladsen ikke inden for min latenstid (står han f.eks og snuser), så bakker jeg lige væk et par skridt og ser om han så ikke på ny ser jeg stiller mig klar så han kan byde ind. Jeg har et par gange brugt kommandoen "plads" hvis han har været helt umulig, og så har jeg lige stået lidt så han bliver lidt tændt når han nu sidder der i plads så jeg kan mærke han er på/er med/er klar og ikke har fokus rundt på alt mulig andet

Der er ikke meget samarbejde, jo jo jeg sætter kriterierne og udfordringerne, men derefter er det jo op til hunden, jeg skal bare følge efter i den anden ende af snoren og forstyre så lidt som muligt! og nej siri løbetræning er også røvsygt!! Jeg huer heller ikke for at skulle afsted igen her efter graviditet, meen skal jo strammes lidt op igen, så en nødvendighed!

Altså hunden elsker spor, naturtalent tror jeg min træner plejer at sige! Men kan virkelig ikke se ophidselsen ved spor, det er røvsygt at ligge, og helt ærligt ikke særlig spændende at gå der efter vovse, jeg har intet at skulle have sagt/gjort eller gøre, kan bare følge efter til vi når til vejs ende, vov yeah fest, øhh eller noget! Okay spor har bare ikke fanget mig! Hunden ELSKER det!

Hvordan gør man spor mere spændende?? Altså ikke for hunden men for hundeføren!! Jeg har en spormark lige ude foran døren, hvor priviligeret kan man være!? Og jeg HADER at gå spor! Nu kan jeg bare lige som ikke rigtig komme uden om det længere og bør komme afsted mindst en gang hver uge - suk!!

Jeg synes denne film fint beskriver en måde at gøre det på - bemærk at den endelige øvelse ikke er lig med den i c programmet http://www.canis.dk/film.php?filmid=73

Udstilling/jagt - her er en brtragtning som måske er værd at fundere over! (En del erfaret gennem nogen labrador folk) retrieveren er en hund der på post mest skal være i ro, derfor er deres tænd/sluk funktion enorm vigtig og noget som man virkelig ligger vægt på i avlen af jagt linierne. Det er denne oprindelige hund som har gjort retrieveren til den fantatiske og populære familiehund den er! Når man avler på udsegende som første prio så nedprioritere man nogen af de kvaliteter som jagthunden har. Derved er der flere og flere der oplever at nogen udstillingsliner har tendens til mere usund stress fordi der ikke er lagt nær så meget vægt på roen/tændsluk funktionen i racen. Så når det nu er den oprindelige retriever der har gennem generationer af årtier har gjort racerne til de populære hunde de er i dag, så forstår jeg ikke hvorfor man mener at en afart(for det er hvad det er) af racen skulle gøre sig bedre som familiehund når de funktioner som har gjort hunden til den populære hund kun er sekundær i avlen.

Autch!!! Nok ikke en helt en streg i luften, men ikke vildt høj og heller ikke helt så meget røv da jeg fik min hund - og jeg er både blevet væltet af ham, trukket halvvejs hen over træningspladsen af ham! Og jeg kan på ingen måde fysisk holde ham hvis det kommer til stykket, hvor mange kan egentlig det, selv med en stor popo at stå i mod med støt? Overhovedet ikke - jeg pjatter bare lidt modsat, vi ser og hører jo om alle omplaceringerne, men vi ser og høre jo ikke om alle de gode/glade tilfælde hvor det er godt

Jeg havner i både punkt 2 og 3 - uduelig hundeejer her!! Jeg skulle have lyttet på alle kommentarene i tråden jeg oprettede i sin tid!!! Spøg til side, jeg synes bare ikke man kan generalisere på den måde

Altså man kan sagtens være ambitiøs uden 3 gange hold i ugen - bare lige mit indlæg ikke misforstås! jeg er ambitøs med min træning (synes jeg da selv) men tre gange i ugen på hold vil tage pippet fra mig - jeg har behov for flexibiliteten at kunne træne med træningspartner og selv træne når det passer ind - specielt nu hvor vi har udviddet familie med en lille tobenet størrelse

Nu var det ikke ment som hvis man ikke gik på hold 3 gange i ugen så var man ikke ambitiøs!! Men at det er klart at når der ligger sådan nogen ambitioner fra holdets side så vil det også være de hundefører som virkelig brænder for det som er på sådan et hold! Bare lige hvis nogen skulle misforstå

Ved godt DM er overstået, men vil lige kommentere alligevel sidste år var det kreds2 der tog mange af landspladserne i c, så det er lidt forskelligt fra år til år. og så der lidt forskel fra klub til klub hvor hårdt man køre på i træningen, f.eks i sæby (har jeg ladet mig fortælle) har man på c holdet 2 træningsgange i ugen med mødepligt samt en uofficel gang hvor det ses at man møder op det er klart at sådan et hold nok har mange dygtige hundefører frem for et hold i en klub med en træningsgang og forskellige ambitioner angående dommere så høre man alt om alle kredse, og hvis man kigger resultater så har mange af kreds1 deltagerne været i andre kredse og tage deres gode point. Vi har også i vores kreds skrappe og mindre skrappe dommere

Jamen lige præcis derfor skal du jo finde et hold der opfylderr det du ønsker, for ja vi er forskellige og deraf de tusindvis af forskellige hold der tilbydes 100 m lineføring er da også langt fra 45 min - og 45 min en gang er bare en gang for meget, sorry det er at pine hund og fører og INGEN får noget som helst ud af det! Det er og bliver dårlig træning! Præv at læs min historie igen! Vi snakker ikke om en hund der rejser sig der giver traumer, men det tomult der blev på pladsen, og jo det gav faktisk to hunde problemer med øvelsen efterfølgende, fordi utrykheden opstod. Om det er føreren der smitter af grundet oplevelse er jo ikke til at vide, uanset er det blevet en øv øvelse for de to hunde der tog lang tid at opbygge tilliden igen, og ikke mindst mister de jo tilliden til føeren der efterlader dem der i utrykhed. Og det behøver jo ikke være traumer for at hunden bliver utryk

Hvor skriver jeg defination?? altså ordet tvang bliver jo ikke anderledes af at det sættes sammen med apport! så hvad med fvf - lyst fvf og tvangs fvf ?? Og så vil jeg gerne du forholder dig til det jeg skriver - lyst og naturligt er to forskellige ting! Min hund kan sagtens have lyst til apporten uden det falder ham naturligt! Men det mener du måske heller ikke?

ikke af lyst, og ikke naturligt er da to helt vidt forskellige ting! når hunden arbejder uden for lyst ja så vi enig i at vi snakker om tvang, men blot fordi det ikke falder hunden naturligt er da ikke ens betydne med tvang!! men er vi enig om at ud fra din metodik som du så fint kalder det, så er al hundetræning tvang??

som dukker op fordi vi henter inspiration på tværs af landegrænser hvor udtrykkene ikke er ens i øvrigt er en afstandsbelønning en fysisk belønning der ligger på afstand (som ordet jo så fint beskriver) - doggie-zen er en betegnelse for at hunden lærer at opnå ved at afstå - og så kan doggie-zen bruges som afstandsbelønning ja, men et og samme, nej