min hund må faktisk næsten alting. han må ikke gø indendørs mere end 2-3 gø i træk, og han må heller ikke gø vedvarende af andre hunde. og så må han ikke humpe gæster og skal i det hele taget forholde sig rimeligt roligt omkring vores mange ikke-hundeinteresserede gæster.
og så er er én ting mere, som han ikke må, og som er den ene ting, som jeg ikke forstår, at virkelig mange hunde får lov til: han må ikke forulempe andre hunde. om det er at lege for vildt med mindre eller usikker hund eller at voldsniffe/humpe tæver eller gø provokerende af hunde, der stopper legen før det passer ham - der gør jeg rimeligt kort process. det ser jeg mange der fuldstændigt overser, og det går lidt over min forstand. ellers er jeg ligeglad og forarges som regel kun over overdreven hårdhændethed fra andre ejere - hunde der hopper op, snapper, tigger osv., det irriterer mig egentlig ikke, og det ville nok også være lidt dobbeltmoralsk.
jeg har indtryk af, at vi er mere end almindeligt laissez-faire, nok delvist fordi vores hund er så lille, at man kommer langt med fysisk tvang og så fordi han hverken er udspekuleret, kædedannende eller ... sådan afprøvende-grænser-agtig. så jeg synes egentlig, at det kører meget fredsommeligt.