søster lagkage

det er ikke for at være pedantisk, men en formel 1 er en lab efter engelske eller irske markprøvelinier. hverken mere eller mindre. så det siger som udgangspunkt hverken noget om hundens størrelse eller sind - blot noget om dens ophav. man kan sagtens få lette, aktive brugslabber uden de af den årsag er formel 1. derudover synes jeg, at en labrador lyder som et udmærket bud, husk at poste hvalpebilleder efter besøget

hvor er hun dygtig! der findes ikke noget bedre end at blive stolt over ens hunds omgang med andre hunde, man bliver helt varm om hjertet jo :hjerte:

nuuullerbasser :hjerte: går det godt med dem? har du efterhånden fundet gode hjem til dem alle?

stakkels jer :ae: men hvor dejligt, at han havde det så godt til det sidste og fik en slutning fuld af kærlighed og omsorg. om et stykke tid er der måske plads til en ny, trængende hund i jeres hjem og hjerter :hjerte:

nu kan jeg ikke tale for de andre frifodrere, men som tidligere nævnt spiser min hund typisk 1-2 gange dagligt og han smånipser stort set aldrig. så han får altså lige så store portioner, som hvis jeg gav ham måltider. han kan så tit finde på at faste en 24 timers tid og så tage sig en ordentlig æder. så manglende mavefyldning er ikke min bekymring, for mig er det mere et spørgsmål om den manglende kontrol, men det kan jeg godt leve med, så længe min hund er så slank og på alle måder virker sund.

altså alt andet lige er det i hvert fald nemmere at komme ind i en god foderrytme med en madglad hvalp der sluger sine måltider - sådan som jeg har indtryk af at mange retrievere f.eks. gør. og ok, viste ikke det med granderne.

klart nok, hellere det end megaslugerhund med lavt stofskifte. sjovt for jeg mærker meget større madinteresse hos halfdan med flere hunde - han er ellers også typen, der lige sniffer og nipper lidt i en godbid først, men det er slut nu, hvor der er konkurrence - han er virkelig blevet en voldhapser med mindre han ender som kastrat eller af andre årsager får anderledes appetit og/eller stofskifte, tror jeg dog, at jeg bliver ved med vores fancy frifodring

jeg ville sikkert også kunne "tvinge" det igennem, hvis jeg virkelig ville. men nu har jeg jo f.eks. ikke flere hunde, så har ingen problemer i den retning - og mon ikke også, at det hjælper på carlas spisemotivation? i hvert fald har min hund noget større appetit nu her i julen, hvor han deler hjem med mine forældres to hunde.

jeg er ikke uenig overhovedet, men samtidig synes jeg alligevel, at det skal tilføjes, at der jo også er stor raceforskel, og det er vist ret typisk for mange af de små selskabsracer, at de er temmelig småtspisende. har hørt om rigtigrigtig mange bichoner og chi'er f.eks., nu er det lige dem der er på bordet i tråden, som spiser "for lidt", slet ikke er madinteresserede og har svært ved at holde huld.

jeg har et 1000D, hvilket vist er den "gamle" variant af 1100D, sådan groft sagt. vi er rigtig glade for det, også selv om vi kun har standardobjektivet. men det har sine begrænsninger, det er klart, og jeg gad virkelig godt have flere objektiver. dog synes jeg stadig, at det tager bedre billeder end de kompaktkameraer, som jeg har prøvet. selv om der sikkert findes super gode kompaktkameraer, der kan tilbyde stort set samme kvalitet. jeg bruger primært de forskellige auto-programmer og har ikke sat mig helt vildt ind i tingene. du har vist set masser af billeder fra mig, sådan hvor man kan se, hvad det kan, men også at det f.eks. kommer til kort under dårlige lysforhold pg.a. objektivet.

vil forresten lige tilføje, at jeg som udgangspunkt synes, at det er mest hensigtsmæssigt at fodre i faste måltider af alle de årsager, som de andre har nævnt. nu fungerer vores bare så fint, og vores hund er så u-madglad, at jeg ærligt talt ikke "gider" kæmpe med at lære ham at spise på faste tidspunkter. han bliver alligevel aldrig madglad nok til, at jeg vil kunne bruge det som aktivering eller belønning.

jeg "frifodrer" også, anede ikke, at det havde et navn som sådan. da min hund var hvalp, fik han små måltider 3-4 gange om dagen. jeg prøvede også at give det som fodersøg, i bolde osv., havde virkelig store ambitioner for den slags. han spiste det bare ikke, som i nærmest overhovedet ikke. og i panikangst for, at han ville dø af sult begyndte vi at bare have mad stående i stedet. for rigtig mange hunde vil det helt sikkert ikke kunne fungere, men for vores fungerer det perfekt. han får hældt mad op 1 gang dagligt, og spiser det typisk af 1 eller 2 omgange. nogengange om morgenen, nogengange om eftermiddagen, nogengange står han op og spiser et måltid midt om natten. det er helt uproblematisk for os og ham, og han kan sagtens motiveres med godbidder alligevel og er i helt passende foderstand.

hvis det skal være økohalløjsa er nilens jord fine nok. men den allerbedste, efter min mening eller til mine vipper, er diors lash queen. og jeg har altså været vidt omkring i mascaraland hvis du vil have noget billigere, er maybellines den lilla et godt alternativ, den kan jeg ikke lige huske hvad hedder.

det er nemlig lige præcis det det er der er altså også virkelig mange billeder fra den vinkel

haha, hvor er han/hun sød! det ser ud til, at du gør det helt rigtige, altså rent forummæssigt og vi elsker at se billeder!

han var altså også liiiiidt frustreret over min bremsen, men jeg syntes, at det var helt vildt præmaturt med gøflip-lige-i-fjæset, og jeg tror egentlig også, at pajko var tilfreds nok med, at jeg hev krapylet væk og tak for de søde ord om min hund :kys:

super billeder ida! og man kan næsten ikke se alle halfdans klippehakker det er sjovt, at der er så meget sprog at se på billederne, endnu mere end jeg syntes, jeg kunne se oppe fra enden af snoren. (og til de der ikke kender forhistorien - pajko øver sig på hanhunde, og var bare virkelig dygtig! hvilket også er årsagen til, at jeg på flere af billederne hiver lidt vel meget i min hund - var i starten jo ret obs på, at hans lidt friske tilgang ikke skulle overvælde eller provokere, så nogle gange måtte jeg lige hale ham i land)

jeg elsker altså johnas lille rynkede fjæs :hjerte: hun er SÅ udtryksfuld på billeder!

ok, jeg kan så regne ud, at hvis jeres barn er født, og det begyndte omkring din graviditet, må det være mindst omkring et års tid siden? det passer jo med omkring det tidspunkt, hvor hun er begyndt at blive rigtigt voksen. og med lidt vagtsomme racer (er ikke lige ekspert - men er mastiffer og grander ikke lidt vagtsomme?), så er det måske "bare" det, der slår igennem, efterhånden som hun modnes. og som i så skal finde en fornuftig måde at håndtere på. jeg kender ikke selv noget til problemstillingen, så vil overlade tråden til eksperter - syntes bare, at det alders- og racemæssige var vigtigt at få på plads for at kunne udtale sig meningsfyldt.

hvad er hun for en race, og hvor gammel er hun?

jeg har ikke noget bud på den måde, jeg vil bare udtrykke min sympati, for det lyder ubehageligt, og jeg kan virkelig godt forstå, at du er bekymret. efter en grundig gennemfotografering, ville jeg måske prøve en anden kiropraktor/ledmanipulatør, måske en med en anderledes tilgang/uddannelse, end den første du har brugt? har bare flere gange hørt, at forskellige kiropraktorer, har fundet vidt forskellige ting. og så ville jeg nok også få lavet en bred blodprofil, eller hvad det hedder, hvis det ikke allerede er gjort? det lyder ikke ligefrem som noget sådan, men alligevel er det måske meget rart at få udelukket flåtsygdomme o.lign? jeg håber, at du vil opdatere tråden løbende, og jeg krydser fingre for, at du finder en forklaring og en løsning for otto

samme kultur har min hund, og i al beskedenhed er han totalt velafbalanceret og tillidsfuld med et veludviklet hundesprog og ganske, ganske få dårlige episoder i bagagen, ingen af disse er fra fritløbsområder. jeg tror også, at vi går nogle af de samme steder. tilgengæld kan jeg så med god samvittighed gå i en bue uden om andre hunde, når vi går tur på gader og stræder i byen - at hilse under de forhold oplever jeg nemlig, at han ikke får noget godt ud af. jeg er helt med på, at hundeskov sikkert slet ikke er for alle, men jeg undrer mig altid lidt over de der vildt dramatiske historier om hundeskove som totalt anarkistiske hærgerområder, for jeg tror, at få færdes så meget i fritløbsområder som os, og jeg kan bare slet ikke genkende det.

vi har brugt hundeskove og fritløbsområder meget siden min hvalp var helt lille, og vi gør det stadig. dog holdt vi os i starten fra kæmpe, overvældende gruppeleg og den slags, og det gør vi for så vidt også nu, da han ikke er så interesseret. det er dog sjældent, at vi løber ind i den slags. for selv om jeg bor i danmarks tættest befolkede område, synes jeg sådan set, at de fleste hundeskove er totalt fredelige og slet ikke overrendte, og jeg kan ikke genkende billedet af de her mulliarder utilpassede hunde der stormer rundt. vi har ikke haft en eneste dårlig oplevelse i hundeskov, så selv om man bestemt skal være obs på, hvad ens hvalp får af oplevelser, synes jeg heller ikke, at der er nogen grund til at overdramatisere hundeskovenes rædsomheder.

ej, jeg har vistnok også reel musicalallergi, så jeg skal måske bare holde mig fra anmeldelser i den retning

der er musicaltema i år, hva'?