søster lagkage

og når hun bare er helt vildt pinlig og utroværdig som sådan en sprællende, lalleglad idiot? i det hele taget blev der sprællet og hvinet ALT for meget i den film, den går måske på det ny teater, men på tv-skærmen bliver det bare helt vildt .... sært. og colin firth synger altså også pænt dårligt. stakkels os :ae: troede juledagene var årets tv-højdepunkt?!

mamma mia. dårligste film jeg NOGENSINDE har set. den var så pinlig så tit, at jeg måtte sidde og holde mig for øjnene. måtte selvfølgelig lige se den færdig alligevel

jeg er sådan lidt enig med ulla, det er i hvert fald ikke nogen specielt nem hund. men om man er første- eller andengangsejer er efter min mening ikke nødvendigvis det vigtigste. man skal bare have sat sig rigtig grundigt ind i racen, være klar over, at det måske er en lidt speciel hund, og ja - være klar til at gøre en indsats for at sætte sig ind i dens behov og behandle den hensigtsmæssigt. jeg kender et par shibaer og en enkelt shibamix. de 3 hanhunde (hvoraf en er mix-hunden) har alle tre varierende grader af egetkønsaggression. jeg har indtryk af, at det er mere reglen end undtagelsen, og at det på ingen måde er en hund der egner sig til hundeskove og den slags. det behøver jo ikke være et problem, man skal bare være klar over det. desuden oplever jeg dem som ret stædige, stolte og reserverede hunde, både over for artsfæller og mennesker. jeg har indtryk af, at man hverken kommer langt med smiger eller skæld ud, særligt ikke det sidste. de er nok en udfordring at træne med, hvilket jo heller ikke behøver være skidt, bare man er klar over det, og har mod på at være lidt kreativ - og ikke nødvendigvis være nr 1 på lydighedsholdet. de jeg kender, kan heller ikke gå løs, hvilket også er meget typisk. ja, så som sagt oplever jeg shibaen som en temmelig speciel race, noget selvtilstrækkelig og skarp og ikke nødvendigvis så god med andre hunde. jeg synes også, at de er både fascinerende, smukke og spændende, og jeg synes da, at du skal tage ud og besøge nogle opdrættere, der vil du kunne opleve hundene og stille spørgsmål til nogen, som virkelig ved noget om og brænder for racen. hvad jeg har skrevet, er blot baseret på mine oplevelser, og hvad ejerne har fortalt om deres hunde. især når du er førstegangskøber ville jeg gå efter en erfaren dkk-opdrætter der kan råde og vejlede dig både før og efter køb.

er han burtrænet fra janni? måske kunne det være en lettelse for ham så at komme i bur, når i har nogle af de gæster, som han har sværest ved at kapere. selvfølgelig ikke sådan, at det ikke samtidig skal trænes, så hans tolerance bygges op. men bare så han har et trygt fristed, og ikke behøver at forholde sig til alle der kommer. når halfdan stresser over visse gæster (det er så ikke angstbaseret), kommer han på skødet og/eller i snor, så falder han til ro. jeg har erfaring for, at en vis tvangspacificering kan være en hjælp, men jeg ved selvfølgelig ikke, om det er en god idé, når det kommer af utryghed og ikke opstemthed.

halfdan bakker altid helt hen til en hussokkel, men numsen så højt som muligt. sjovt nok ender lorten altid med at ligesom glide ned ad muren og lande helt usselt mellem et par brosten :ae: tilgengæld har han fået perfektioneret sin strintestrategi, så han letter begge bagben på én gang, og på den måde kan få spredt sit skønne tis ud over imponerende store områder, mens han tripper afsted på forbenene (f.eks. også hans egen mave)

næ, det har jeg heller ikke. måske ayochenhvalpe, hvis hun bliver stor nok til halfdan (ej, det bare pjat). evig håneret!

ja, jeg tror, at hun ender på den anden side af 3, omkring 3.5, lad os endelig vædde noget festligt

det forsøger halfdan sig også altid på, som regel kikser det lidt for ham. tror bare, at de gerne vil vise deres flotte lorte frem for verden en slags markering - på samme måde som når de tisser, og det er vist ikke usædvanligt, at tæver markerer også.

arj ja, jeg tror heller ikke, at hun kommer til at veje 6 kg det var mere, at jeg vil gætte på, at hun mere end fordobler sin vægt fra 11 uger og til voksen. men det kan jo være svært at spå om med blandingshundene, det bliver spændende at se, hvordan hun udvikler sig. og kær er hun jo uanset :hjerte:

jeg elsker den der pålægsreklame med krokodillen der har sidetungelæspen. jeg kan godt lide at tale lige som den, når jeg er i mit rigtig morsomme hjørne den her:

nu var det faktisk trådstarters hund, jeg mente, men pyt - vil vel egentlig altid tage en hund med stort pelstab og kløe til dyrlæge. dog kender jeg tante maier godt nok til at vide, at hendes hunde er mere end grundigt udredte ifht. deres allergier og andre skavanker, så hendes er jeg mindre bekymrede for

jeg ville nok starte med at tage jeres hund til dyrlægen, hvis i ikke har været det i denne forbindelse. det kan sikkert godt være et behov for tilskud eller foderskifte, men han kan jo også have en hudsygdom eller andet utøj end lus og lopper. umiddelbart lyder det som andet og mere end bare lidt tør hud, altså det lyder "sygeligt", sådan som du beskriver det. jeg tænker på ræveskab som en mulighed f.eks. og det kan et hudskrab vist nok afklare. eller måske en aldersbetinget skavank, der påvirker huden - stofskifteproblemer el.lign. jeg ville i hvert fald få afklaret, at der ikke er tale om reel sygdom. jeg håber, at i finder en løsning - og at det er noget helt simpelt.

fik du egentlig nogensinde svar på, hvorfor du havde fået de hjemmeompakkede poser?

hun er virkelig sød :hjerte: hvor gammel er hun nu? halfdan vejede kun 1,7kg, da han var 12 uger, og han er endt på 6, tror du virkelig ikke, at hun bliver mere end 2,5? det er godt nok et lillebitte myr.

jo, men de er ikke altid letfældende. de kan arve pelstype efter begge racer eller en kombination, og det er klart, at en kort- og glathåret labradoodle fælder præcis lige så meget som dens retrieverophav.

velkommen til dig og rasmus jeg håber, at du bliver glad for at være her!

alle glathårede hunde fælder dvs. retriever, schæfer, berner sennen osv. der er sikkert individuelle forskelle, men som udgangspunkt fælder de en del. de fældefattige racer er jo typisk langhårede eller ruhårede (trimmehunde), så det kommer måske til at clashe med din mands forestilling om, hvordan en hund skal se ud

gudja. det forarger mig godt nok en MILLION gange mere end prisen!

én ting er pasningen, og det lyder jo som om, at din kæreste er indstillet på, at det er hans ansvar. sådan er det i en del familier, og det kan sikket være fint nok. men jeg synes bare, at det er vildt vigtigt, at du kan rumme hvalpen i dit hjerte. det lyder måske sådan lidt ... halløjsa. men hvis du allerede nu ved, at du kommer til at synes, at hvalpen er lidt en pest, så synes jeg, at det er rigtig unfair over for både dig og hvalp. jeg ved godt, at den efter 6 uger kan være (rimeligt) renlig og have lært at være alene osv., men der er jo VILDT meget krudt i sådan en 14-20 ugers hvalp. den er på mange måder meget mere krævende end en hvalp på 8-10 uger, der jo ret meget bare skal sove-spise-skide. jeg synes jeg kan huske, at du havde problemer med jeres tidligere hund, at du "var træt af" den. og jeg ser bare en virkelig stor risiko for, at historien gentager sig med en ny hvalp. når du dybest set slet ikke har hverken lyst eller overskud. jeg synes for så vidt bare, at du skal være helt ærlig med din kæreste ifht. dine tanker omkring det. i øvrigt har jeg ingen idéer til fældefattige racer oppe i den størrelse, de fleste er mindre. jeg kan kun komme i tanke om schnauzer, portugisisk vandhund og storpudel og de er alle, i hvert fald helt sikkert de to første, nok for krævende/aktive til jeres ønske.

ja, tænker også det er den, har været inde og læse den for noget tid siden, men ikke lige lagt mærk til specifikationer.

jeg må indrømme, at jeg både er mere uforstående og mere forarget, når der sælges tavleløse ægte hyggekuld fra uerfarne familiers enlige tæve af racer som coton, chihuahua o.lign. for 8-10.000 kroner. det ser jeg virkelig tit. hvor der bare er fundet den første den bedste hanhund, man kan jo se hvordan folk søger med hovedet under armen i hanhundelisten i dette forum, og uden at overhovedet teste for noget som helst. her er der da, ser det umiddelbart ud til, lagt et seriøst arbejde og nogle tanker bag.

jeg ved, at den originale australian labradoodle association kræver dna-testning fordi der har været problemer med pra. så hvis den danske opdrætter arbejder seriøst med det, vil jeg klart tro, at svaret er ja.

men hvorfor kun 3500? det kender jeg da ingen, der sælger racehvalpe med tavle og testede forældre for. ja, jeg er klar over, at det ikke er dkk eller fci, men som sagt opfatter jeg den der australian labradoodle association som temmelig seriøs, og jeg kan ikke se, hvorfor man skal sælge til samme pris som "tilfældige" blandingshvalpe, når nu de faktisk er alt andet end det.

min pointe var mest, at hvis denne opdrætter har været omhyggelig med, og brugt mange penge på, at hente gode, gennemtestede forældredyr. så kan jeg godt forstå, at hun sælger til "tavlepris", selv om labradoodlen af mange danskere opfattes som "bare en blandingshund". men som jeg også har skrevet flere gange, synes jeg, at 14.000 er meget dyrt.

:hmm: det har jeg aldrig tænkt over for at være helt ærlig. jeg fandt den opdrætter, jeg havde lyst til at få hvalp fra, og så betalte jeg det, som hun sagde den skulle koste. nu er min opdrætter dyrere end mange andre med samme race, og det tilskriver jeg da delvis hendes højere udgifter, da hun har importeret en del hunde og desuden udstiller i udlandet osv. så tja, den slags betaler jeg vel gerne ekstra for.