søster lagkage

hvis stop/nej/ahah ikke er effektivt nok, ville jeg lægge en hånd på hende, beroliger det hende ikke? lidt ligesom man tvangsputtede dem, da de var små. det er effektivt herhjemme, men det kommer selvfølgelig an på, hvordan du er vant til at stoppe hende. og alternativt fjerne hende fysisk. nogengange er det nok for mig at dække halfdan af, så bliver han næsten sådan helt, puuuha, taknemmelig og lægger sig ned og falder i søvn.

det er ikke fordi, at jeg ved det, men min oplevelse fra halfdan er, at det er en form for instinktstyret auto-adfærd, lidt ala humpe eller stress-gabe eller rulle sig når de har været i bad, og hvad der ellers findes af den slags. og som skrevet før, oplever jeg, at det kan være lidt stress- eller overtræthedsbetinget, altså som en måde at "lukke luft ud". samtidig kan det, i hvert fald hjemme hos os, blive sådan selvforstærkende - altså en adfærd som han kan have svært ved at stoppe af sig selv, eller i hvert fald før der er gået (efter min mening) for lang tid med det. så ja, hos os stoppes det efter kort tid· undtagen i dyner og den slags bløde ting, men der kører han heller ikke lige så meget op, måske fordi materialerne ligesom "responderer" på hans skraberi, i modsætning til vores trægulv, som sjovt nok ikke forvandler sig til blød hule, uanset hvor meget han skraber.

hej og velkommen til jeg tror faktisk, at luca måske er eneste bearded collie herinde - må vi ikke se nogle billeder af skønheden

guuuuud hvor var han kær, da han var baby :hjerte: tillykke med ham!

en löwchen har i hvert fald - den er jo avlet til at ligge på skødet. og har ikke nogen f.eks. jagtinstinkter der frister den til at bevæge sig langt væk. spørger du pg.a. næstehunderesearch eller bare sådan nysgerrighed? jeg kender nogle stykker der går løs med deres retrievere (hhv. 2 lab og 1 golden) på indre nørrebro, det ville jeg alligevel aldrig turde, men det ser ud til at gå stille og fredeligt.

jeg har nok ikke lige nogen deciderede guldkorn, men jeg stopper halfdan, når han gør det. som regel er det nok med en håndspålæggelse og et "stop" alternativt fjerner jeg ham simpelthen. det blir lynhurtigt en ret tvangsagtig handling, og jeg oplever, at han ligesom bliver frustreret og kan blive ved og ved, når han først går i gang. det er typisk, når han er lidt overtræt. han må gerne grave i bløde materialer (det bliver ikke lige så tvangsagtigt), men ikke på gulve olign. er det sådan lidt "rede seng"-agtigt hos bella også?

det er heller ikke så frygteligt dyrt, vi købte sådan en sampak med 24 dåser sidst i 4 forskellige smagsvarianter. stort hit herhjemme.

jeg giver halfdan lukkulus som supplement, han elsker det og det dufter dejligt, men du skal måske lige tjekke ingredienslisten, det har jeg overhovedet ikke gjort.

halfdan løber ikke med ting i munden, han leger sjældent alene med legetøj i det hele taget. men han elsker at få et stykke pap el.lign., som han kan få lov at SMADRE :banan:

oooog vi har sjovt nok også præcis identiske bidehæmningsproblemer! halfdan er også forsigtig, det gør slet ikke ondt, men sjovt nok elsker fremmede det ikke, og nogle bliver også lidt forskrækkede. kan huske, da buju på en skovtur havde været på toilet og kom tilbage igen, halfdan blev LYKKELIG for at se hende () og sprang rundt, og pludselig var hun helt sådan "aaaargh, manner, han bider jo!". lidt svært at forklare folk, at det bare er kærlighed...

:hmm: jeg tror stadig på, at det er stress eller opkørthed eller hvad du vil kalde det. som jo også sidder i kroppen, selv om udløseren er gået i seng. men jeg har ikke rigtigt noget bud på en løsning andet end at håbe på, at hun vokser fra det. kan du lukke døren ind til drengene, så hun ikke kan komme derind om aftenen? eller evt. lukke døren ind til dig selv, så du har bedre mulighed for at høre hende, hvis hun bliver urolig i løbet af natten? alternativt kan du gå en lille runde der sent om aftenen, i stedet for at nøjes med haven, så bliver hun måske bedre ordentligt tømt?

oskar lyder som halfdans hemmelige tvilling ved ikke, om det er lidt sygt i hovedet at foretrække stresshundene :hmm: jeg elsker bare al den action og ballade og uforudsigelighed, det er festligt.

det der hos fremmede, det lyder som almindelige markeringer, der ville jeg nok lige sige nej, hvis du fanger hende i det, men det er jo ikke usædvanligt for unghunde. det derhjemme er nok noget andet, men jeg er ikke helt sikker på hvad. nu er det jo ikke sådan, at hun ligefrem tisser på drengene, så nej, jeg tror ikke, at hun "markerer sig" over for dem. at det sker på deres værelser kan måske bare være et spørgsmål om, at det er længst muligt væk fra de rum hun og i opholder jer mest i - altså bare et udslag af renlighed. måske er der meget gang i huset, og der leges lidt vildt, når drengene er der? så hun ikke får ro til lige at nå at mærke efter, inden hun pludselig skal? halfdan var tidligt ret renlig, men havde også i lang tid lejlighedsvise uheld, når der var for meget "gang i den" derhjemme. det var som om, at det pludselig kunne komme helt bag på ham, og så satte han sig bare og tissede, selv om han måske ikke havde gjort det inde i flere uger. måske ville jeg prøve at lufte hende lidt oftere de uger, så hun ikke går og bliver for "fyldt", og så se om ikke alderen hjælper?

det virker også for mig nu

hvor er elly blevet stor og smuk :hjerte: - men videolinket virker ikke :-(

mine er: border terrier - fordi jeg er vokset op med en med et helt fantastisk temperament. de tre mig og halfdan kender her i kbh er også meget, meget skønne. perfekt kombination af selvstændighed og arbejdsglæde, mod og mildhed, energi og ro. whippet - fordi den ville passe perfekt i sofaen, og jeg har en fornemmelse af, at vi generelt ville svinge. og så er de smukke. pudel - stor eller mellem, fordi det lidt er det tætteste jeg kommer på en halfdanagtig hund i dobbelt størrelse. det er nok den eneste af de tre, som det er realistisk at få samtidig med ham.

se, jeg mødte din kats sydafrikanske, spejlvendte øjentvilling i capetown: som de fleste andre, synes jeg at lyse blå øjne er lidt svære at vænne sig til - fascinerende men ikke så varme og venlige som de brune man er vant til. tilgengæld synes jeg, at lysebrune øjne som disse (og ninjas) er noget af det allersmukkeste og mest udtryksfulde:

en lille undren: i adresselinjen har vi fået et V-ikon, der ligner noget fra en venstre-valgplakat. er det meningen lidt ubehagelige associationer for en skabssocialist som mig

ja, jeg oplevede det samme i går aftes eller i morges, jeg kan ikke lige huske hvornår. meget mærkeligt.

godt det er godt overstået, jeg krydser fingre for et positivt resultat af prøven! ved du, hvor lang tid der går, inden du får svar?

arj ok, så jeg har aldrig selv smagt men acana får halfdan, fiskevarianten lugter meget af fisk, kyllingevarianten sådan rimeligt kyllingeagtigt. helt sikker på, at jeg kan smage forskel, måske skal vi lave en blindsmagning engang :hmm:

jeg sagde ikke snuse, jeg sagde smage

joooo, om det er fisk eller kød kan man i hvert fald! så er man da ét skridt nærmere

altså, jeg ville nok bare have smagt på én så burde man da hurtigt kunne afgøre sådan nogenlunde, hvilken type protein der er tale om.

juuuhuuuu, præsentationstråd! selv om jeg jo gerne fortæller vidt og bredt om halfdan, gør jeg det gerne igen halfdan er 20 måneder gammel, og er den sjoveste hund i verden :hjerte: han er efterhånden ved at få lidt mere hjerne, og vi er nået til et punkt, hvor han er næsten lige så interesseret i mig som i andre hunde - det gør unægteligt alting meget nemmere. men han er stadig mega hvalpet og legesyg, og elsker hvalpe og unghunde mest i hele verden. han er rimeligt autonom og selvkørende, hvilket jeg vist også har dyrket lidt rigeligt, men det er dejligt med en hund, som ikke er bange for at håndtere tingene selv - selv om han så ikke altid håndterer det lige som jeg havde tænkt mig. han er generelt rimeligt frygtløs, og leger gerne med vilde kæmpehunde og kan tåle vilde mængder larm og ballade. han holder sig heller ikke selv tilbage med at larme - det legendariske halfdanskrig kan høres i miles omkreds inden i gemmer dig sig dog også en lidt blød og sart lille hund, der godt kan stresse lidt og bliver meget forskrækket over uventet uvenskab eller smerte. han skriger gerne højt og angstfyldt, så snart dyrlægen finder en kanyle frem. og han holder sig også helst lidt tilbage, hvis der er alt for meget gang i hundeflokken i parken. han er bare helt sin egen, og går gerne lidt i sin egen verden og hygger, og det har holdt hårdt at f.eks. give ham et anstændigt indkald. det er efterhånden ved at være der, og heldigvis har han den racebetingede navlestreng, så han er god nok til at holde sig til. han er også rimeligt reserveret, og generelt ikke så interesseret i fremmede menneskers gramsning - undtagen når det er gæster, alle gæster er hans nye bedste ven. vi har gået en masse til træning, men er stadig uduelige. desværre kom vi ikke på hold dette efterår, men vi skal begynde igen efter jul. tilgengæld er vi kommet igang med klikkertræningen, og der er virkelig kommet hul på hunden - nu be'r han endda selv om træning og så er han bare den kælneste lille puttehund, der helst ligger meget tæt meget tit. når vi spiser, ligger han på mine fødder, og i sofaen skal han altid ligge med tæt kontakt. om natten sover vi i trippel-ske uuuuhhh, men han er SÅDAN en sjov og skæg og skøn lille hund, der virkelig forstår sig på de gode ting i livet, og ikke lider særligt meget af selvbeherskelse eller mådehold. han er megauopdragen, og det er helt min egen skyld, men jeg må indrømme, at jeg lidt nyder hans uhæmmede tilgang til livet det bedste i livet i følge halfdan er gode hundevenner, som han har mange af, og min store drøm er at give ham en makker, det ville utvivlsomt forhøje hans livsværdi. og lidt spam: halfdan og morgenveninde zelda: halfdan og kebab: halfdan og lykkerus: halfdan og morgenhår: halfdan og kæææærlighed: