jeg synes lidt, at du lyder som en hunderacist eller - jeg forstår ikke helt nærhedsprincippet, for det er jo ikke den enkelte adoption/omplacering der ændrer noget som helst i det store billede. hvis man vil ændre noget for danske eller udenlandske hundes forhold, skal det jo gøres helt anderledes (og det arbejdes der så også på). derfor er selve overtagelsen af en hjemløs hund blot et spørgsmål om, at denne ene hund mangler hjem, og man har et hjem der passer til den. og der er én dansk hund ikke anderledes for mig eller mere vigtig eller sådan noget end én udenlandsk hund.
mine forældre har en græsk gadehund. de ønskede sig en lille, voksen tæve. vi kiggede internaternes hjemmesider, hvor der ikke umiddelbart var et passende parti. så tog min mor kontakt til de græske gadehunde og forklarede, hvad de kunne tilbyde, og de fik så foreslået en lille tæve der var smidt af på gaden, og som de mente passede godt. det gør hun også, og det gør ingen forskel for nogen af os, hvor hun kommer fra.
desuden har jeg det personligt lidt sådan, at jeg helst hjælper hvor nøden er størst. det er jo nok en følelsesmæssig ting. men jeg fik mig hellere en udenlandsk hund, der ellers ville gå for lud og koldt vand og uden ordentlig pasning, end en dansk hund der jo passes godt på på internaterne. lidt ligesom at jeg har svært ved at give penge til dansk velgørenhed og foreninger, når man kan give til akut nødhjælp i f.eks. afrika i stedet - men det er en virkelig individuel ting, og der er det jo nok meget godt, at vi føler for noget forskelligt.