søster lagkage

skriv til en af kiropraktorerne, hende halfdan var hos kunne i hvert fald med en kort beskrivelse vurdere, at hun godt ville se ham uden at se røntgenbilleder først osv. hun vil i hvert fald kunne mærke, om muskulaturen er skæv og den slags. altså om hun aflaster osv.

det lyder jo rigtig meget som det halfdan havde/har lidt stadig. han er både via mærkning fra flere dyrlæger og via røntgen fuldstændigt frikendt for patella, så hans er bare et mysterie. heldigvis er det sjældent og varer kun få sekunder. hvis der er mistanke om patella, kan det være, at en kiropraktor vil se røntgenbilleder, før de piller. så jeg ville måske alligevel starte hos dyrlægen, selv om jeg generelt har rigtig meget fidus til kiropraktorer med led og den slags. men hør evt. tweesa, bitten er jo vist jævnligt til kiropraktor med sine knæ, hun kan måske hjælpe med lidt erfaring?

:banan: yndlingskategori! endelig kan vi være med

nej, men man kan sørge for at teste jævnligt. jeg har afleveret lorteprøver ca. hvert halve år hos min dyrlæge. jo længere hundene går med det, jo større risiko er der for vævsskader på hjerte og lunge. og de kan tit have dem uden nogle særlige symptomer, så det er en rigtig led sygdom.

det er også to meget forskellige ting for mig. min hund er min hobby, et aktivt tilvalg, en livsstil om man vil. min beslutning om at få børn er mere nødvendighedsagtig. den beslutning kom ikke fra hovedet på samme måde, men fra maven. en klar fornemmelse af, at jeg blev nødt til at få børn, hvis jeg ikke skulle fortryde det helt vildt. og så følte jeg lidt, at jeg ligeså godt kunne komme tidligt i gang, så jeg er ung og frisk og kan få dem med lidt afstand på. havde jeg ikke følt dette sådan fysiskagtige behov, havde jeg måske valgt det fra. det er i hvert fald ikke fordi, at jeg er blevet skruk af at opleve mine veninder få deres første børn - absolut tværtimod. det er jo på mange måder rædsomt at være børnefamilie, eller i hvert fald hårdt i det mindste. samtidig oplever jeg alligevel, at halfdan på mange måder opfylder mit behov for yngelpleje og omsorg. og min behov for børn blev også sat noget på pause, da jeg fik ham. og ja, han er alligevel på mange måder vores barn. både i forhold til praktiskheder, ansvar og logistik i dagligdagen, og ifht. følelsen af kærlighed, ømhed og omsorg over for ham. selv om jeg da er overbevist om, at det bliver anderledes med et menneskebarn. at omsorgen får en slags biologisk overbygning eller sådan noget. det er jeg meget spændt på. og i øvrigt er der også rigtig mange, der har spurgt os, hvad vi gør med halfdan, når baby kommer. ikke mine nærmeste, de kender mig, men mere perifære bekendtskaber. så har jeg fortalt, at han selvfølgelig ryger på den blå avis til slagpris, han var jo bare midlertidig erstatningsbaby

fint at det virker med smertestillende, eller fint er det jo ikke, men det hjælper da på opklaringen. hjertelungeorm kan godt give mislyd på hjertet, så du skal nok til at samle pølser til en test. jeg ville i hvert fald helt sikkert på det tjekket.

nu er det jo slet ikke sikkert, at luca's mave er som halfdans, men nu har jeg jo blandet mig før, og det gør jeg lige igen: hans mave fungerer bare rigtigrigtig dårligt på højt proteinindhold (orijen, acana, taste of the wild) - jeg har hørt det samme fra en del andre med mavehunde, men i kan selvfølgelig blive nødt til at prøve lidt forskelligt. tilgengæld har jeg erfaring for, at det koldpressede laver fine faste lorte - men sindssvagt mange og store af dem, muligvis pg.a. det høje korn/majs-indhold eller ... ja jeg ved ikke hvorfor. det er marcus mühle og lukullus, som vi har prøvet.

ulla, sikke en dejlig opdatering! nu må du slappe lidt af med hundene og pusle om patienten de næste par dage - jeg håber, at guffy er sit eget glade jeg og sikke en grim oplevelse for dig.

ja, lukas' forældre var inkompetente. og christina fra randers var også ekstremt ressourcesvag på så mange måder. men sådan en som june med hans christian (hed han ikke det?), de var da cool nok. på deres egen måde og totalt anderledes end nogen jeg kender, men jo fornuftige nok egentlig. og malou stella som bestemt er rædsom, hun passer efter min mening også sit barn ok. og hende med ørerne - bente. og david. selv om de siger åndssvage citérbare ting. hvad er bg?

men det er faktisk de første tvangsfjernelser i programmets historie og med antallet af piger der har været med, betyder det, at tvangsfjernelsesprocenten er den samme som den generelle i danmark. der er altså ikke flere af de unge mødre (fra programmerne) der vurderes til at være uegnede forældre end der er blandt forældre i danmark generelt. det er værd at få med. og selv om citaterne da er lidt himmelråbende, er det kun de færreste af dem som jeg synes er decideret bekymrende ifht. barnets velfærd. måske er jeg bare svær at ryste. i øvrigt må man gå ud fra, at ud af de 1000 teenagegraviditeter er langt størsteparten piger på 18 og 19, og selv om de selvfølgelig er unge, er de jo voksne mennesker, og det synes jeg ikke nødvendigvis er bekymrende. jeg føler mig ret sikker på, at antallet af børn født af piger under 18 må være noget lavere.

jeg ville føle mig enormt krænket og talt ned til, hvis jeg som teenager blev tvunget til at bære rundt på en dukke, så jeg kunne lære at ikke komme i graviditetsmæssige vanskeligheder. faktisk havde jeg nok nægtet. ordentlig information er nok nærmere vejen frem, efter min mening, og heldigvis har jeg på ingen måde indtryk af, at teenagegraviditeter er hverken særligt ofte forekommende eller stigende i antal. og helt elimineres kan de jo nok ikke - når folk er kønsmodne og dyrker sex, ja så vil det jo ske engang imellem.

jeg ved godt, at den der har været fremme i medierne et par gange, sikkert af hysteriske tanter som vibeke manniche, men den køber jeg altså ikke, og jeg har heller ikke set nogen beviser eller eksempler på, at det skulle være tilfældet. men altså, en anden ting. teenagemødre findes. nogle klarer det godt, nogle klarer det dårligt, nogle får tvangsfjernet deres børn. det er virkeligheden. hvad er problemet i at vise den? som dokumentarist har man selvfølgelig et stort ansvar for sine medvirkende. men der er jo også dokumentarserier med f.eks. stofmisbrugere, anbragte børn og unge osv. vigtigt at vise den side af dk også, synes jeg.

og i øvrigt synes jeg så ikke KUN at de fremstilles dumme og fjollede. jo, der er sjove scener og "godt tv", men der er også en relativt loyal fremstilling af pigernes udfordringer, synes jeg. så jeg ser det bestemt ikke kun som underholdning, men som dokumentar på lige fod med så meget andet. og jeg har hverken ondt af pigerne eller børnene - med undtagelse af de piger og de børn som åbenlyst mistrives, de er der jo desværre også, men det er slet ikke dem alle. jeg er så også klar over, at jeg er farvet af, at min veninde fortæller meget om pigerne og optagelserne. men det hun fortæller, giver mig absolut kun mere fidus til deres generelle evner både intellektuelt og forældremæssigt. med undtagelse igen selvfølgelig af nogle enkelte piger, men der tages så også affære.

jeg synes heller ikke, at det på et generelt plan af sørgeligt. mange af pigerne klarer det ok, også selv om de måske ikke er mødre, på samme måde som jeg bliver. og så ser jeg som udgangspunkt ikke noget problem i at vise en dokumentarserie om unge mødre og de udfordringer de må klare og de problemer de har med at løfte opgaven. en dokumentarserie om overskudsmødre fra østerbro ville jo ikke være specielt interessant. og altså ... ja, jeg ved ikke. måske lidt nedladende at forestille sig, at fordi pigerne er unge og for nogles vedkommende ikke så ressourcestærke - at så kan de ikke selv forstå, hvad de er med i. for de flestes vedkommende tror jeg sådan set godt, at de kan gennemskue fordele og ulemper. og de melder sig jo selv. selv om produktionsselskabet selvfølgelig har et stort ansvar, hvilket det i øvrigt er mit indtryk, at de tager meget alvorligt.

hannah får foretaget en abort på foranledning af kommunen, fordi hun og max går fra hinanden. da hun bliver single, beder hun om aflastningsfamilie, da hun synes, at det er svært at håndtere at være enlig mor - der får hun så at vide, at hun kan få en frivillig fuldtidsanbringelse tja, jeg ved ikke, jeg har bestemt ikke indtryk af, at de fjerner børn for sjov skyld. og at hende natasja nikita ikke kan tage vare på et barn undrer mig f.eks. ikke. men. ja, jeg ved ikke, hannah virkede som om, at hun gjorde en reel indsats og i hvert fald havde masser af kærlighed til sit barn. jeg kan desværre ikke se det længere, men min veninde er journalist på programmet, så jeg følger lidt med ad den vej.

fårk hvor er han nuller med det der lille piskeris af en hale :hjerte:

rettelse: situationer i fritløbsområder, hvilket så også gælder strande om vinteren. har ellers ikke noget at tilføje, er meget enig med ninjamor herover.

det ligner ham godtnok, ja. fantastisk, det havde jeg slet ikke turdet håbe på :hjerte:

nogle folk er bare ... ja, ser tingene helt anderledes end en selv. jeg plejer at gå hjem og bande og svovle og fortælle min stakkels mand, at alle andre er nogle idioter det samme sker, når jeg møder trafikidioter, men jeg må jo så indrømme, at jeg også et par gange selv er blevet råbt af i trafikken, uden jeg har følt, at det var fair - nogle gange har man også bare ret forskellige opfattelser af, hvad der er ok og normal opførsel. eller tingene ser anderledes ud, når man er den forurettede, end når man selv kommer til at være til besvær for andre, måske ved et uheld. og så er der jo dem, som opfører sig objektivt og åbenlyst tåbeligt, dem undgår man nok desværre heller ikke fuldstændigt.

det ville jeg helt sikkert. og jeg forstår din frustration og jeg synes, at det er uacceptabelt. jeg har også haft et par oplevelser, hvor jeg havde lyst til at RÅBE - dog primært af ejeren. kan levende forestille mig, hvor utrygt det er med en hund med egetkønsaggression/angst etc. det er en enorm tryghed for os, at vi kender de fleste hunde i nabolaget - men det gør vi selvfølgelig kun i kraft af, at min hilsepolitik var noget mere liberal, da min hund var hvalp. hvilket ikke gav os nogen dårlige oplevelser overhovedet, selv om det selvfølgelig er en udfordring med en hund, der er vant til/glad for at hilse på mange hunde. en historie fra i forgårs: vi går aftentur på grønt område ved kirken, i mørket ser jeg en hund og ejer på vej af en anden sti dvs. ikke direkte forbi os. jeg kalder halfdan ind (han er i flex) og går raskt forbi den sti de kommer af uden at opsøge kontakt og med min hund tydeligvis holdt i helt kort snor (han trækker nemlig lidt over mod den anden hund, så hun kan ikke have undgået at se, at jeg gik forbi med vilje) ALLIGEVEL fandme om ikke hun lader sin hund løbe HELT frem i sin flexi, så den farer frem, når hen til måske en halv meter fra os og knurrer helt vildt DET er altså ikke en god ide! råber jeg, mens min hund råber RØV! så højt han kan. og seriøst. vi går hver sin vej om kirken og havner foran til sidst. min hund ignorerer fuldstændigt hendes, jeg holder mig selvfølgelig på lang afstand - så lader hun sgu IGEN sin hund rende helt frem i flexien, så den på resten af turen "forfølger" os ca. to meter bag os og helt ude i linen. hold kæft mand hvor var jeg bare træt og hun talte ikke engang i mobil eller noget, hun må bare have været ... ja, helt blank eller sådan noget, det var i hvert fald sært. så jeg kan altså også bande og svovle af folk der ikke tænker sig om, vi tackler det nok bare forskelligt - men nu har vi selvfølgelig også meget forskellige hunde.

så nåja, jeg er så BÅDE en del af hundeskovskulturen OG emsig med hilsen i snor - så man kan altså godt være begge dele

jeg kan selvfølgelig ikke afvise, at det er det du oplever, men her på nørrebro, oplever jeg det sjældent. jeg sender så nok også et rimeligt tydeligt signal ved at holde min hund i kort snor og slå en bue ud på cykelstien el.lign. men det respekteres (næsten altid) problemfrit. dog vil jeg sige, at det 95% af gangene kun er mig, der ikke virker interesseret i, at hundene stikker næsen sammen. og jeg oplever da også den lejlighedsvise type, der lufter sin hund på fortovet uden snor og uden kontrol, og det er ret ubehageligt, fordi det gør mig utryg - mere end det gør min hund, så det prøver jeg at skjule, og heldigvis har han vist aldrig fået en dårlig oplevelse ud af det. vi hilser som udgangspunkt kun på de hunde vi kender (det er så en stor del af hundene i kvarteret) og ellers kun uden snor. eneste undtagelse er hvalpe og unghunde.

nå, en hurtig research/eftermiddagstur afslørede, at halfdan aldrig går. når jeg synes, at han bevæger sig sygeligt langsomt, så traver han altså der kan man bare se!

jeg er ellers enig i, hvad de andre siger, men vil blot tilføje, at sådan en pelshund, selv når den er klippet kort, slæber rigtig meget sand og skidt og møg ind i huset - så hvis du ikke er meget for snavs og helst heller ikke vil støvsuge for tit, så er det ikke sikkert, at det løser så meget. herhjemme knaser det i hvert fald ret alvorligt under fødderne og så bliver de simpelthen så ekstremt tilsvinede, når de er ude i mudder og vådt vejr, så den tid du måske sparer på støvsugning, kan du altså nemt bruge i den anden ende på at skylle gennemmudrede löwchenben. det skal du måske også lige have med i overvejelserne.