Doberfan

Ved ikke om det er nogen hjælp, men alle de hanhunde vi har haft (alle "genbrugshunde") har strintet indendørs den første uge eller to, og også lagt en klat af og til, men da de så besluttede, at de hørte til her, så holdt det op. Jeg mener dog at have læst at Samson aldrig har været renlighedstrænet, så måske er det en helt anden situation..? Ikke at jeg ved om mine pleje/adoptivvuffer har været renlighedstrænet før, bare noget jeg ligesom går ud fra. Jeg tror absolut der er en god chance for at I kan sige farvel til bleen/tissebæltet inden længe.

Jeg er helt enig med dig. Jeg måtte faktisk lige checke kalenderen, for jeg kunne ikke forstå hvordan det allerede var blevet 1. april.

Dorte, du skal bestemt ikke miste modet, Liva kan sagtens leve et langt, godt liv til trods for HD. Det er godt, at det er blevet opdaget, så du kan tage dine forholdsregler. Jeg har oplevet, at akupunktur kan gøre underværker - hvis det er noget du vil overveje.

Jeg er enig med Jane i, at du lyder mere voksen end din mor, og også med Ina og skipper-odense i, at opdrætteren burde kontaktes. Jeg håber du kan lægge forholdet mellem din mor og dig til side for et øjeblik (og at hun er voksen nok til at gøre det samme), så den bedste løsning for hunden kan findes. Det er selvfølgelig uheldigt, at den blev anskaffet til at begynde med, men det kan man ikke bruge til noget nu. Hvis hun kan smide dig, hendes egen datter, ud af huset og ikke have videre bekymringer over det, så er jeg da vildt bange for, hvad hun vil gøre med hunden, når hun bliver træt af, at han ikke opfører sig eksemplarisk, mens hun er på arbejde dagen lang. Så, hvis du har mod på det, ring til opdrætteren, jo før jo bedre, og forklar situationen. MEN, jeg er også godt klar over, at du er 16 og står i en meget svær situation, og at hunden i sidste ende ikke er dit ansvar.

Første skridt: man køber en retriever. Og så må andre vist bidrage med resten.

Pyha, det er altså en svær situation at stå i, og det gør det ikke nemmere, at din dyrlæge er et nyere bekendtskab. Hvis det var en du havde brugt i årevis, og som kendte både dig og hunden rigtig godt, ville det nok være lettere at følge hendes råd. Er det samme dyrlæge, der skal udføre evt. operation? For så kunne man godt få tanker om, at hun ikke var helt objektiv i sin rådgivning. Det kan også bekymre lidt, at hun ikke kan give nogen prognose i tilfælde af, at du fravælger operation. Så hvis jeg stod i den situation, tror jeg, jeg ville få en anden, uvildig dyrlæge til at se på Thailo. MEN, disse ting er jo så individuelle, og det er umuligt at sige, hvad man ville gøre, indtil man selv står i situationen. Uanset hvad du beslutter, så rigtig meget held og lykke med det, og jeg håber Thailo får mange flere dejlige år sammen med dig.

Nej nej nej, hvor er forretningskvinden i dig? Vælg da en Mastiff, så får du virkelig noget for pengene. Prøv bare at kalkulere kiloprisen per hvalp set i forhold til tævehundens masse kontra faderhundens spermantal. Uden tvivl en pengemaskine, selv når du fratrækker udgiften til kejsersnit (og/eller aflivning af Bella, men det er jo bagateller). Hvornår kan jeg bestille en hvalp? Går ud fra, at forsendelse til USA af en 5-8 ugers hvalp ikke er noget problem? Rigtig meget held og lykke, jeg tror Bella bliver falsk gravid, hvis du ikke lige straks går i gang med dette projekt. :blink:

Er totalt enig med AnjaCS. Hundeleg kan virke virkeligt voldsom nogle gange, men begge hunde ser jo ud til at hygge sig med det, og især det billede der viser Møffe på ryggen og Cash liggende, siger mig, at der ikke er nogen der føler sig truet eller underkuet. Og så bliver jeg sådan lidt tude-agtig her sent om aftenen, da jeg har haft en Cash som var mit livs drømmehund (og min avatar), som jeg mistede pga. en helt umulig ulykke under totalt uskyldig hundeleg. Men det er en anden historie og OT. Hvis der ikke er det mindste tegn på utryghed eller aggression fra nogen af parterne, så tror jeg ikke du behøver at være urolig.

Det kunne da bare ikke være bedre!! Tillykke, og rigtig godt gået med tålmodigheden og træningen. :klap:

Chase giver sit yndlingsreb en ordentlig rusketur.

Stort tillykke til den smukke Vinnie!

Haha, der var en del år hvor vi kun havde tæver, så det var altid "good girls" men selvom vi nu har haft hanhunde i snart tre år, så bliver det tit til sådan noget "good goyls"... i hvert fald fra mig sprogspasser. Men kunne aldrig finde på at sige "den" (eller "it") om hverken hund eller hest, det virker underligt for mig, lidt som om de ikke har nogen personlighed.

Jep, hvad Rikke sagde!! Jeg tror du kunne klippe hende skaldet, og hun ville stadig være super smuk! Og åååhh, hvor er Zimba dog kær.

Jeg vil bare lige gerne tage hatten af for dig og din filosifi, ville ønske at alle opdrættere havde den indstilling, selvom det sikkert kan være meget svært at "aflyse" hvis efterspørgslen ikke er der, og man lige havde et perfekt kuld planlagt. Synes virkelig det er flot, og ikke mindst, gennemtænkt og med de evt. hvalpes bedste som højeste prioritet. :5up:

Hvad med "Cesar Milan" eller "dyremishandler"? Det er da noget, der er værd at sætte tænderne i....

ENIG!!! Nok den eneste gyser jeg ikke lige har mod på at se alene hjemme en mørk nat. Elsker ellers gysere, og savner faktisk nogle der er virkelig skræmmende. Ikke så meget slasher-agtigt med blod og hjernesplatter over det hele, for de er som regel for forudsigelige, men en god psykologisk gyser er bare super. Nogle der har set den originale "Når en morder ringer"?

Nej, hvor er jeres hunde bare høflige!!! Er vildt imponeret. Hvis jeg holdt en McD. eller bagerpose eller andet spiseligt i snudehøjde og tilbød den til en af mine, så røg den da lige ned i halsen med pose og det hele.

Holp op, hvor er det skønt at høre, specielt efter din meget ubehagelige oplevelse fra første tur til træning. :klap:

Jeg havde absolut ikke til intention at se videoen, men da jeg åbnede linket for at læse om det, startede videoen automatisk, og jeg blev helt handlingslammet og var ved at kaste op. Ved ikke hvem der er mest syg, personen der kastede hvalpene i floden, eller den der optog det på video uden så meget som at ryste på hænderne. Kan godt give Snuseren ret i at hvis man ønsker død og dommedag over gerningspersonerne, er man ikke meget bedre end dem, men det er altså små, totalt forsvarsløse hvalpe, der med et hånligt og fornøjet grin bliver kastet ud til den visse død. Der er ingen tvivl om, at der bliver "produceret" mange videoer til internettet, og jeg vil sådan håbe, at dette er en af dem, og at det altså ikke er virkeligt, men lige her kan jeg ikke rigtigt se hvordan det kunne være muligt.

Helt enig. Sådan nogle indadvendte hår kan virkelig irritere. Og så hellere en gang for meget, end en gang for lidt, til dyrlægen, og det virker jo også som om det er det, du allerede har besluttet. Synes absolut ikke du er pylret!

Hold da fast, hvor er I bare super dygtige allesammen. Stort tillykke med de flotte resultater!! Og tak for alle de dejlige billeder. Hehe, Vilya? - yes I vil.

For sjovt!!! Den eneste gang jeg har hørt/set min Sadie gø helt vildt og seriøst og totalt arrig, var da hun så sig selv i et spejl i gulvhøjde som hvalp. Alle andre hunde var OK, men den der dobbeltgænger var bare for meget.

Vi har haft en enkelt fra hvalp, de andre fem vi har haft, har været omplaceringshunde. Hvalpen (Sadie, 2001) fik vi kun fordi vores første omplaceringshund efter sigende ikke brød sig om andre voksne hunde. Det viste sig så at være vildt overdrevet, hun fik mange hundevenner senere. Vi tager dem ind, simpelthen fordi de er der, sidder i et bur et sted og gerne vil have et rigtigt hjem. Vi får alle vores hunde fra den lokale Doberman Rescue, som igen får hundene fra internater, ejerafleveringer, strejfere, efterladt bundet et sted mv. For at adoptere en hund, skal man skrive under på en laaang kontrakt, der har til hensigt at sikre, at hunden aldrig bliver omplaceret igen. Man skal dokumentere indenfor kort tid, at hunden har været til dyrlæge og er på hjerteormsprævention, at den har været til basis lydighedstræning og mange andre ting. Ved ikke, om vi bare har været heldige, men alle de hunde vi har adopteret, har været fantastiske. Super kærlige og kælne og helt uden unoder. De kommer alle fint ud af det med hinanden (vi har pt. tre). Jeg kan da af og til godt få lyst til at få en hvalp igen, måske mest fordi Sadie har været sådan en fornøjelse, og med mere hjerne end resten af familien (inkl. de tobenede). Hun var super til konkurrencelydighed, så man kan godt få lidt ambitioner ind imellem, men der er jo ikke nogen der siger, man ikke kan komme langt med en genplaceringshund. Og når hvalpeskrukheden melder sig, så er det bare at tage et smut indenom rescuens hjemmeside, og se alle de stakkels vuffer der sidder og venter og håber og venter.... Og at tænke på alle dem, der stadig er på internaterne og vil blive aflivet, hvis der ikke snart bliver plads hos rescuen. Så bliver man ligesom kureret.

Dejligt at høre at det går så godt. :5up:

Var der ikke noget med et nyt og mere tidskrævende job, hvor han, citat start "ikke kan sidde og fise den af på HF" citat slut? Også tak herfra til Guanomo og alle andre, der er med til at holde HF kørende, det er bare sådan et super forum.:5up: