luckyluna

jeg har gjort ligenden med min lab blanding med stor jagt lyst. Hun hylede og skreg når hun så en hare i sine unge dage (og stak af hvis hun var løs) Så tænkte jeg at jeg ligeså godt kunne prøve at bruge en del af jagtsekvensen som belønning for at tage kontakt til mig i de situationer. Så på et tidspunkt midt i et spor på stubmark hvor hun var i lang line, løber der en hare ud under næsen på hende. Jeg holder igen og bliver stående til hun kaster et blik i min retning (indlært på forhånd selvfølgelig) og da hun gør det siger jeg værsgo og løber med hende efter sporet af haren. hun får ca 10 sek til at snuse fært, så stopper jeg igen og afventer mere kontakt. 3 gang jeg stoppede kom hun af sig selv helt hen på plads og stirrede mig i øjnene for at få lov at snuse igen. Det stoppede ikke hendes lyst til harejagt, men det har været med til at gøre at jeg hurtigere kunne få kontakt til hende. Det sammen med at jeg har gjort hende interesseret i en form for jagt hvor jeg kan "deltage", nemlig musejagt.

hehe, her går den lille meget op i hvad den store får og om det er det samme hun får! Hvis hun kan lugte at sheila får noget der er mere lækkert en det hun får, så virker hun noget utilfreds. Dermed ikke sagt at hun forstå uretfærdigheden, men hun ser da forskellen:)

jeg mener slet ikke at alle hunde der puster sig op er usikre! Eller i hvertfald har vi så behov for at gradbøje usikker.. For det kan godt være at den hund som skælde ud når den er i snor, fesk er lid usikker fordi den er i snor og derfor føler behov for at puste sig ekstra op. Samme hund kan være en karl smart af den selvsikre type når snoren tages af, så reelt usikker på andre hunde er han så ikke. Jeg synes lidt den der "min hund er usikker" bliver pustet lidt for meget op. Fordi en hund i nogle situationer bliver lidt usikker på hvordan den skal handle, gør det ikke hunden til generelt usikker på feks andre hunde. Ligeledes synes jeg det næsten bliver stillet op som om at hvis ikke en hund er fuldstændig cool i alle situationer, så er den usikker og det er nok lige at trække for skarpe grænser.

Sikke tiden flyver! stort tillykke med både fødselsdagen og brugsprøven!

Sjovt at læse historierne bag jeres navne:) Min barndomshund hed Ninka. Se dét er der ikke mange hunde der hedder:) Hun hed Ninka da vi fik hende, opkaldt efter Peter plys vel (børnene havde bestemt) så det forstsatte hun med. Dog fik hun hurtigt et kæle navn der efterhånden blev mest brugt, nemlig Futte. Fordi hun som hvalp var sådan en lille tyk prop der futtede derudaf eller hen mod en, hehe Sheila hed Laura da jeg fik hende 11 mdr gammel, det havde hun heddet fra fødslen, men jeg kunne slet ikke få det til at passe, da først jeg mødte hende...Alt for meget krudt i måsen til sådan et lidt tungt navn. Så jeg ville have noget feminint og elegant og prøvede flere navne af. Men da jeg vågnede tidlig om morgenen efter først nat og kiggede ned på hende, så kom jeg i tanke om Sheila. Hørt i filmen Krokodile dundee og er australsk slang for et pigebarn eller tøs. Så jeg siger højt, "skal du hedde Sheila" og det var da lige det hun skulle:) Det var aldrig nødvendigt at lære hende hendes nye navn, hun var helt klar over at det var hende med det samme..Lidt underligt. Mysla skulle have et islandsk navn og valget lå mellem Freja og Mysla og min mor valgte mysla fordi der ikke var helt så mange der hed det:) Og så fordi det betyder lille grå mus og hun var faktisk ulvegrå som hvalp på ryggen:)

nu graver mine meget efter mus og fanger da også en del. Mysla får ikke lov at spise dem mere pga bændelorm. Men jeg bryder mig ikke om jagten, kigger altid den anden vej, når de fanger den. Men mus og rotter opfattes i vores verden som skadedyr som bliver bekæmpet på alle mulige måder, musene har trods alt mange flere chancer for at klare sig mod en hund der graver i dens hul end den har for udlagt gift. Mine hunde får ikke lov til at tage noegte som heslt andet udover edderkopper, men de ville ikke blive "dømt" af mig for at tage andre mindre byttedyr, hvis uheldet skulle være ude. Nu er de så så socialiserede med tamdyr at det ikke bare sådan liige sker. Selv katte som de hader, er der en hæmning omkring og sheila skelner fint mellem harekillinger og kaniner. Sidstnævnte kan hun færdes løs med uden at skade.

Sammen med godbidsautomaten kan du bruge bevægelse. Altså hvis der kommer en anden hund hen og snakker med voodoo, så afleder du Motor men samtidig sørger i for at i holder jer begge i bevægelse, altså går fremad. Så følger hundene oftest med og det hele bliver ikke så intens. jeg har ingen anelse om det er den kemiske, eller hans uheldige oplevelser, psykiske modning eller andet der har forårsaget denne ændring. Men Jeg kan ikke mindes at have oplevet at hunde reagerer på uhøflig optræden på andres bekostning. Hvis det går ud over dem selv ja, eller hvis de vil bakke op om et flokmedlem der siger fra, men ikke bare sådan lige fordi de ser at der foregår noget "skidt". At de kan forsøge at gå iemmel eller skælde hunde ud der leger vildt eller lignende, ser jeg mere som et forsøg på at skabe ro i gelederne. Han jo selv en der går meget op i den slags;)

Ok, det kunne da godt lyde som noget kontrol af andre hundes "vilde" adfærd. Og så reagerer han kun på hunde han ikke er helt sikker på. Jeg synes ikke du skal gemme dig og Motor væk fra hudnekontakt af denne grund. Det lyder jo til at det går så godt i andre situationer, arbejd endelig videre på det og i disse situationer hvor du så nu ved at det kan han ikke helt klare så er du på forkant og sørge for så vidt muligt for at han gør noget andet i situationen end at blive sur. han klarede da flot at blive kontaktet af den fremmede dsg!

Nu synes jeg egentlig ikke jeres hund lyder unormal for en ung terrier dreng med halen i sky! De har det med at overdrive med lyd og larm hvis de lige skal puste sig lidt op. At han laver udfald og larmer når han ikke får lov at hilse, skyldes frustraion over netop ikke at kunne gøre det HAN vil. Frustration leder meget , meget nemt til aggression (det kender du sikkert fra dig selv) og så eksploderer han. Så som andre er inde på, han skal lære at han ikke skal hilse på alle, faktisk ikke på nogen, før han tydeligt viser at han er rolig og fokuseret og så er det jer der giver lov. Og så LØS snor i hilsesituationer. Han vil næppe komme til at elske hanhunde, men du kan godt træne dig ud af at han farer op over ingenting og på afstand af den anden hund. Nogle hunde der har en adfærd som hans kan uden problemer hilse på andre hunde, hvis de først har fulgtes lidt med dem på en gå tur, tisset på hinanden s markeringer og er faldet ned. Så kan de hilse og følges ad. Den anden hilseform, lige på og hårdt, er ofte for stressende.

Hov og hvor meget er "skide sur"?

Buddha, hvordan reagerer han på irretesættelser fra og imellem andre hunde? Altså hvor han ikke selv er involdveret? Som jeg læser det har han intet problem med at de hunde han kender bedst parrer på hinanden eller ham, men kun hvis mere fremmede hunde gør det? For så tænker jeg om det ikke er noget utryghed ved hvad den anden hund har gang i, måske noget han har erfaring med kan føre til konflikter?

HVis hun spiser det hele med samme glæde, så ville jeg vælge det jeg syntes bedst om. Du kan også prøve at give lidt af hver slags som fodersøg eller anden aktivering. En ting af gangen. MÅske der sa er noget hun hellere vil bruge tid på.

årh, kloge gamle hunde blik misja har i øjenene på nogen af billederne! Hun er smuk både udenpå og indeni:hjerte:

Lidt af mine smukke piger:hjerte: Ganske vist genbrug, det de billeder af mysla med fårehundespejderblik er bare så gode og det gule lyn i sine lidt yngre dage i næsten glathåret form er nu sådan æstetisk smukke:)

Mange tak for svar, især dit grundige svar stella:) Det kan da være jeg skal spørge om jeg på nogen måde selv må være med, hun vil helt klar være mest tryg ved det og ligger utrolig pænt stille hvis hun skal holdes så

Som tæve ejer vil jeg sige der er meget forskel på tæver og også på hvor meget hanhundene reagerer. Sheila lugtede goooodt et stykke tid efter, men hun dufter så altid goooodt, så lidt mere eller mindre var svært at vurdere. Mysla plejer at være totalt uinteressant for hanhunde så snart hun har passeret sin højløbskhed og er blevet vasket godt bagi af mig, men denne sidste gang her har hun været interessant for nogle et par uger bagefter. Så normalt ville jeg godt have kunnet passe hanhund en uge efter løbetiden var slut:) Så det afhænger måske at hvor meget stress og tossede hunde Buddah gider, hvis det skulle blive træls:)

så bliver man helt glad indeni:banan:

helt sikker på at hunde kan se forskel på hinandens størrelse og udeseende ellers, men i forhold til status har det nok mindre at sige. Der er det mere selvtillid og personlighed der spiller ind. Og da små hunde ofte har et stort ego og meget selvtillid, så er det ofte dem der bestemmer.

Og er der nogen der har en erfaring med pris per billede? Er det alm. bedøvelse de får eller hvor langt væk er de? Der skal tages 3 billeder og jeg har google lidt og fundet at der vist er en pris per billede og deroveni bedøvelse og kons. Nogle der vil skrive hvad de har fået taget billeder af, hvordan de foregik og ca hvad pris, så vil jeg blive glad:)

fnis, jeg har virkelig svært ved at forestille mig mysla blive elektrisk! Eller jo, det kan hun godt, bare stil noget foran hende der er farligt (feks en hest) eller brug færten af en kat... meeen så har jeg ikke sååå meget konakt med hende igen, hehe tror sku jeg skal prøve den der mixtur af hjemmefra engang:)

jeg føler også at mysla hænger og jeg skal opmuntre en del. men hun får jo max point, så det ser jo åbenbart fint ud. jeg kunne bare stadig godt tænke mig den energi hun kan have til træning. Men når hun har brugt energi på transport og at se på de andre hunde et stykke tid, så trænger hun til en lur, hehe. Mysla er nok meget som din Luna, lidt dovent anlagt. Mysla er en ferdinand, hun vil hellere sidde og se på blomsterne end bevæge sig for meget. Hun har dog været mere aktiv som yngre, men egentlig slet ikke meget når jeg tænker tilbage. Mysla har også muskel problmer hun går i behandling for, det spiller også ind.

hmm, tænker det samme.. mysla måtte godt have lidt mere energi inden en rally prøve;)

Jeg hælder mere og mere til at arv betyder mest, dernæst tidlig miljø. Og det på baggrund at at jeg har kendt en hel del hvalpe og hunde som hos de samme ejere og med fornuftig opvækst alligevel falder forskelligt ud. Hunde hvor du som hvalpe kan se at der er problmer med nogle i et kuld og at dette følger hunden til voksen alder. Og modsat hunde som er opvokset under såkaldt dårlige betingelser og bliver helt fantastiske hunde alligevel.

Hvor er de fine, alle sammen synes jeg nu:) Meget ens faktisk, trods alt! Hvordan var de af sind? Kunne i genkende ting hos hinandens hunde? Rigtig flot at man kan samle 4 hvalpe af et blaningskuld til træf faktisk, det hører man ikke så tit:)

Ej hvor var det sjovt! Synd at pekingeseren har fået så meget pels efterhånden.. De der bulldogs ligner da olde english bulldogge gør de ikke? Og fin old english sheepdog uden mega meget pels og uden at være børstet op så man ikke kunne se hunden selv..