luckyluna

Har gjort. Ganske udemærket foder til prisen. Ikke specielt lækkert måske, hvis hunden er kræsen, men ellers ok. Gold varianterne er nok bedst:)

jeg er fuldstændig enig i at man skal finde ud af hvad lige ens egen hund har det bedst med. MEN det ved man jo ikke før man prøver.. Sheila fungerede da også super på tørfoder af en vis kvalitet. Såmænd også noget billigt noget, bortset fra at hun sked mere. Da hun fik det billige fra brugsen, da hun var ung var det jo ikke ligefrem energi hun gik rundt og manglede:blink: Råt kan hun så ikke med, men jeg kender da mange der kan. Jeg kan godt finde på at prøve at gætte hvad en hund bliver fodret med, hvis jeg kan se både hunden og dens afføring. Og ikke så sjældent gætter jeg rigtigt, så jeg synes faktisk godt man kan se forskel, selvom ejere jo egentlig mener og har ret i at hunden fungerer fint:)

Så synes jeg faktisk det lyder som noget i ryggen... Få da lige den der hestekiro til at kigge på ham:) Og meld endeligt tilbage:)

Sådan for hundens velbefindende? Sheila får jo hjemmelavet mad (kogt kød, ris og grøntsager). Siden maj har hun fået det halvt om halvt med tørfoder og de sidste 2 måneder har hun kun fået hjemmelavet.. udover at det har hjulpet på hendes hud og dermed kløe og allergi, så har jeg nu en hund der i 8 snart 9 års alderen leger som en gal. Det første hun gør om morgenen er at finde noget at lege med. Hun viser mindre stivhed efter anstrengelse og har i det hele taget mere energi. udover foderet har hun jo også fået akupunktur og er blevet rettet lidt for en skævhed i nakken. I starten udnyttede hun ikke maden så godt, men nu kommer der egentlig meget lidt ud i den anden ende. Jeg kan i hvertfald godt se om hun har fået tørfoder eller ej, for så skal jeg love for at hun skider:lol: samtidig er vi dog flyttet hen hvor der er meget mere fredeligt, dvs hun behøver ikke "holde vagt" og dermed være vågen, mens jeg er på arbejde. Det alene gør selvfølgelig også at hun er mere frisk når jeg kommer hjem, for det skal jeg love for at hun er. faktisk driver hun mig lidt til vanvid:lol: Hvad tror I og har i selv nogle erfaringer i den retning?

vores gamle hund reagerede meget som thailo, når hun ikke havde hørt os. Jeg er sikker på hun synes det var meget mærkeligt at vi alle var så stille lige pludselig. Så vi talte højt for hendes skyld:lol: Klappede i hænderne og stampede i gulvet, hvilket hun kunne høre. til sidst hverken så eller hørte hun særlig godt, så der skulle man virkelig passe på at hun ikke blev væk for en, fordi hun ikke havde hørt eller set hvor man var gået hen. Så måske du bare skal til at larme godt op, når du kommer ind i huset og ellers hjælpe ham lidt til at høre.

Nej, hvis du bor der er det nok ikke lige til. Ridgebacks burde ikke være pasgænger af natur.. Dem jeg kender er i hvertfald ikke. prøv at finde ud af hvornår han passer mest. Er det feks sidst på en tur, kan det være pga træthed.

hmm, hvor mange gange har hun fået p-sprøjte? Den er jo ikke just fremmende for helbredet, så et grundigt tjek af hende var måske på sin plads.. Hun kunne både lyde som en lidt gammel hund og som en hund, der ikke helt har det så godt, som den kunne have det.. Altså fysisk. Jeg har i hvertfald fundet ud af at man ikke skal gøre sin hund gammel for tidligt. Min sheila, som snart er 9 år, er livet meget op. Hun har lige nogle perioder hvor hun er "gravid", hvor hun virker som den alder hun er, men resten af tiden skal jeg lige love for at hun opfører sig som en hund på 3. Ikke som sig selv på 3 dog (det er der ikke mange der kan leve op til) men som mange andre glade unge hunde. Den ændring er kommet efter bla foderskift via vores dyrlæge.

Som de andre siger, måske et tjek kunne være en ide. Kommer dog lidt an på race også, nogle racer passer bare meget. Du kan ligge pinde op og få hunden til at træde over dem. Er afstanden rigtig mellem pindene, så bliver hunden tvunget til at gå rigtigt. En stige der ligger ned, kan også bruges til nogle hunde.

Jeg har også en hund med lyd:genert: Og det der virker her, for at få andre til at forstå at hun ikke er så farlig, det er at jeg stopper hende igen. Så jeg afleder simpelthen sheila og så slapper den anden af og tænker ligesom, "nå, det var da slet ikke så slemt" og så efter nogle gange, så tager den anden hund det ikke så tungt mere, når hun har lyd på

Ja, hun er træner i odder, men vi går til rally sammen ved positiv træning. Eller gjorde, caziba holder vinter pause. Hun synes jo det er aaaalt for koldt nu:)

Først vil jeg gerne sige at det lidt er en befrielse at læse at andre faktisk også kan hæve stemmen:blink: Jeg kan sjovt nok også bruge "hey" på samme møde til sheila, men ellers hedder det "øv". Og øv er de første gange blevet sagt noget mere i retning af " ØrØrøøøvvrr" hvis i kan forestille jer det. Så lyder det lidt som et vredt brøl. Med hensyn til Sherlock, så kan jeg altså ikke huske nogen sinde at have mødt en hanhund på under 2 år, som IKKE ville parre mine damer. Nogen har været mere insisterende end andre, men har de haft frit lejde, så har alle da forsøgt at bestige. Til gengæld, når man så møder de samme hanhunde når de er 3 år, så har piben som regel fået en anden lyd. Damerne er stadig lækre, men selvkontrollen er nu lidt bedre. Det kan godt være de forsøger at snige sig til at humpe en gang eller 2, men en afvisning fattes meget bedre. På den anden side, så er jeg ret overbevist om at kastrering løser problemet, det gør det trods alt for mange. Hvis jeg skulle komme med et råd, så ville det være at du i nogle måneder mødte hunde på en anden måde end hundeskov. En rigtig god ide er at møde nogen du kan gå ture med. Både hanner og tæver, men i snor, så du har styr på sherlock. Jeg har kendskab til en del hanhunde, der meget bedre kan styre deres lyster, når de følges på en gåtur, end når der ingen begrænsninger er fordi de er løse. Det giver dem så at sige en hel anden måde at forholde sig til andre hunde på. At være sammen "på jagt" og ikke bare til leg. Man skal jo ikke tage fra dem at leg er optakt til parring og leger de, så kan det være svært for hanhunden bare at stoppe ved det.

Det gør vi også Går til træning sammen:blink:

For mig er det ikke en hund, der VED at den ikke må. Det er en hund, der har lært at en adfærd fører til noget ubehageligt, hvis ejer er i nærheden. Lidt ligesom en hund, der kun tisser inde når ejer ikke ser det, da den ved at det er "farligt" at gøre med mennsker i nærheden. Er der mennesker til stede, virker den renlig. men klart hunde er da ikke så dumme, at de ikke ved at når ejer er ude af syne, kan han/hun ikke nå den;-)

Jamen er hun da nervøs? Bortset fra rysten, hvordan ser hendes adfærd så ud imens? Og der findes ikke tæver der er i løbetid hele året. Hver 4 måned måske men ikke meget oftere end det.

Så opdagede jeg denne tråd:) Dejligt at høre at cleo og alle de andre i det store og hele har fået det godt efter et ejerskifte. Jeg har jo også to styks genbrugsguld. sheila fik jeg som 11 mdr gammel vildbasse fra nogle ældre mennesker. I første omgang ingen problemer, men så viste det sig at hun grundet manglende socialisering var bange for andre hunde og havde intet sprog, meget utryg ved fremmende mennesker, synes det var skræmmende at være alene hjemme, bange for trapper og ting der væltede og dertil vild og voldsom og overstadig! Og så havde hun aldrig lært ikke at bide i fingre:roll: Desværre vidste jeg ikke nok til overhovedet at SE hvad der var galt eller at hun feks var utryg ved folk og det ikke bare var glæde når hun rullede rundt på ryggen og tissede på sig selv og i det hele taget var overdrevent underdanig. Så utrygheden eskalerede i at hun fandt ud af at for at holde folk væk var det bedst med udfald og gøen... Første gang var 3 uger efter jeg fik hende, så om hun har gjort sådan tidligere er jo ikke til at vide, men noget har været påvirket af at der skete alt alt for meget for hende på en gang da jeg fik hende. Idag kan jeg sagtens se alle de fejl jeg lavede og har da heldig vis fået rettet op på de fleste. Hun blev hurtigere tryg ved hunde, da vi havde en fantastisk gammel hund i familien og hun fik nogle legekammerater. Desværre blev hun så efter kun et halvt år overfaldet første gang af en hund og det og følgende overfald har sat sig dybt, da hun jo netop ikke havde den nødvendig ballast i orden med hensyn til hundesprog og gode oplevelser. Sheila tror feks stadig at en knurren fra en anden (fremmed) hund betyder angreb.. Hun er rimelig ok idag men fremmede mennesker, med lidt hjælp som jeg siger. For hun er bestemt ikke en hund, der bryder sig om at en fremmed kaster sig over hende, holder hendes hoved fast og fortæller hende at hun er dejlig lige ned i hendes ansigt:shock: Og hun har det lidt svært med små børn, da de ofte er sådan nogle kramme nogle.. Det er dog noget der er kommet til hende igen, for på et tidspunkt var hun rigtig god til børn, så længe de ikke ligefrem kravlede på hende når hun lå ned. Omkring hunde er der stadig tilvænning igang. For 4 gang. 3 gange tidligere, efter hvert af de 3 overfald med ca et års mellemrum, har jeg nemlig fået hende vænnet til hunde igen. Denne gang lader det dog til at være anderledes. Efter så mange år, så sidder adfærden godt fast og tilliden til fremmede hunde kan være meget svær at finde. Dog har hun ingen problemer med hvalpe, små hunde og ellers de fleste hunde, hvor hun bare lige får lidt tid til at vænne sig til dem, før de hilser. Og hun husker sine hundevenner godt og er noget af det nemmeste sammen med hunde hun kender, da hun hverken vogter mad eller vil bestemme over noget på anden vis. Hun er ikke bange for trapper mere, som hovedregel, for det kan komme over hende. Hun tager dog mod til sig, når hun lige får lidt hjælp af en støttende hånd. Vild og blodig kan hun stadig være:roll: i en alder af 8 år:lol: Hun kan godt drive mig til vanvid med hendes aktivitets niveau, men som regel er det da bare skønt med en hund, der stadig har så meget livsglæde:5up: Bider i fingre kan hun faktisk gøre i nu, men kun i spids situationer, når hun stresser og jeg har lært ikke at tage mig så frygtelig meget af det, da noget af det bare er at hun trænger til at have noget i munden. Så får hun det i stedet. Hun er jo også bare verdens største puttegris, der elsker at hygge i armhulen, er fantastisk at have med alle steder lige fra julegave indkøb til ridestævne, til besøg hos folk. Hun kan slappe af alle steder, hvor jeg kan slappe af:5up: Men hun har da skræmt mig væk fra nogensinde igen at tage en usocialiseret omplaceringshund til mig. Det arbejde tror jeg ikke jeg har lyst til igen.. Får et år siden fik jeg så mysla. Og hun er vel ikke en ægte omplassering, da hun bare var min mors. Jeg har kendt hende hele tiden, luftet hende mindst 2 gange om ugen i flere år, passet hende en million gange ovs. Så hun flyttede nemt ind. Det tog hende lige lidt tid at finde ud af at hun skulle med hver gang vi havde været på besøg ved min mor og det var så sjovt at se hendes glæde hver gang:klap: Hun skulle også blive bedre til at være alene hjemme, men det gik hurtigt i kraft af at hun havde sheila ved sig:5up: Hun kan stadig ikke være alene uden sheila.. Mysla havde/har ikke nogle større problemer. Hun kan lide alle mennsker omend hun gør noget når der kommer gæster. Hun kan enes med de fleste hunde, dog kan hun især i selvskab med sheila gø som besat hvis hun ser en.. Alene er hun rimelig nem at aflede og når hun lige er faldet lidt ned, så vil hun bare lege. Hendes største problem er vel katte. Hun har ikke et roligt øjeblik hvis hun kan se sådan en:roll: Men hun har en lang gøhistorie med i bagagen, mange ting har kunnet ophidse hende til at gø. de fleste kan stadigvæk, men vi tager det stille og roligt og håber det bliver bedre med tiden. For jeg har i hvertfald lært at det ikke hjælper at træne for meget på det, når det er mysla det handler om;-)

Lige nu står den på hjemmelavet kogt mad. Og så ellers en smule tørfoder til lidt søg ovs. Den eneste ulempe ved det er at jeg ikke har en større gryde, så jeg skal lave mad engang om ugen;-)

Nej, jeg skulle lige til at sige det.. Det er heller ikke nemt med tævehunde, der lugter godt i lang tid efter eller måske bare konstant. Dengang da sheila kunne klare hundeskove m.v, så måtte jeg da tit svare benægtende på om hun var i løbetid, fordi en hanhund ikke kunne lade hendes mås være... Hun ER bare lækker og så siger hun ikke særlig kraftigt fra, det kommer først når hun RIGTIG irriteret:blink:

hmm, har de så kun steriliseret hende, dvs skåret æggeleder over eller har de fjernet livmoder gennem det lille hul? Jeg kan slet ikke se nogen grundt til kun at kappe æggeleder hos en hunhund, da det jo så ikke mindsker sandsynligheden for sygdomme, eller?

I know, det er jo ikke mig der siger det ikke virker:blink: Det er jo folk i almindelighed der som oftest uden hjælp fra andre lige skal prøve med en lille godbid eller med afledning i en situation hvor hunden plejer at få en på kassen..

Måske, men jeg har nu mere en opfattelse i retning af thomas. En hund der er vandt til at bliver håndteret og trænet med større eller mindre grad af ubehag opfatter ikke "positiv træning" som lige så forstærkende som andre hunde. Og så virker det jo ikke så godt... Et eksempel kunne være en hund, der trækker i snoren. Den har været vandt til at blive rykket rimelig hårdt i, hvorefter den går nogenlunde pænt et stykke tid. Ejer bliver nu lokket til at bruge andre metoder og prøver feks at stoppe op og give godbidder når hunden går pænt. Og resultaterne kan meget vel udeblive fordi hunden ikke er vandt til at lytte efter ejeren på den måde og fordi den er vandt til at når straffen (rykket i snoren) udebliver, så må den jo gøre noget rigtigt og så fortsætter vi da bare.. Og så bliver ejere frustreret og rykker i hunden og vupti, hunden går pænt og ejer bliver derved belønnet= de bløde metoder virker ikke på denne hund..

Øv altså sonja, hvor er det træls for jer:ae: Håber ninjaen har de vise sten:5up:

Interessant undersøgelse. I hunden bladet fra dec er der vist en artikel, hvor de nævner noget af det. Styrker jo også min tro på at det ikke er noget jeg vil, med mindre der er noget galt. Og generelt synes jeg dyrlægerne er for dårlige til at informere om bagsiden af medaljen. Har feks lige mødt en hundeejer, som var ret træt af at pelsen havde ændret sig så meget hos hendes hund, da han blev kastreret. Og intet havde hun fået at vide..

Ja, der er vist en eller anden lidelse, som nogle hunde kan have, hvor de ryster ved den mindste ophidselse. Det er Især bagbenene der ryster synes jeg. Og derud over ryster en del hunde ved ophidselse og så selvfølgelig når de fryser.

Lidt sent svar nu, men mine har også 2 gange bare fået stesolid og baldrian.. Rolig, madglad og ikke bange for det mindste. Jeg snakkede dog også med dyrlægen onsdag og de ville også kun give det sammen... og så noget med at man ikke kunne have det i baghånden, hvis nu hunden blve bange, for var den første stresset når den fik det, så kunne det have modsat effekt... Men hvilke af medikamenterne det var ved jeg ikke, jeg gav en hund en dosis steso sidste år efter hun var blevet bange og det virkede som det skulle:)