Dina

Hvis du siger fra på din hunds vegne, så BØR det tages seriøst af andre.

Ja, jeg ved det, men det var s'gu for fristende. Sorry, hæhæ.

Hvad ville du i grunden selv foreslå?

Jeg er enig med dig. Det er slet ingen problemer, hvis folk bare viser, at de ikke ønsker nærkontakt af 3. grad (kalder deres egen hund til sig/kommer med den i snor/vinker afværgende) - bare de ikke forventer, at vi, der har et mere løsagtigt syn på sagen, også skal være tankelæsere.

Helt enig. Også de af os, der ikke kalder vores hunde til os i én uendelighed - og som faktisk aldrig har oplevet problemer på grund af det, dvs. aldrig sure miner fra andre luftere.

Sofus, mit store brød, blev forleden kraftigt irettesat af en lille chi-dame på måske 125 gram - eller sådan. I hvert fald max på størrelse med hans store grødhoved. Han tillod sig at lunte fredeligt hen til hende (og hun løb ham faktisk i møde, formentlig for at få en chance for at skælde ham ud) og da han venligt stak sin store tud ned til hendes ansigt, brølede hun "Stuen ret!" eller noget i den retning. Kæft, han stod ret! Først da hun mente, at han ville lystre hende, tillod hun ham at sniffe lidt hist & pist. Dog ikke for meget.....

Tak, fordi du deler din opfattelse med os andre.

Du har skam lov til at have den opfattelse, sålænge du ikke mener, at folk, der ikke deler den, burde skydes ved daggry.

Jamen, det kan vi skam normalt også. Det er yderst sjældent, at nogen hiver vrede og irritation med over fra én tråd til en anden. Vi kan mundhugges i en tråd, men være tolerante og åbne over for hinanden i andre tråde. Men der er et par emner, som hver gang giver knubbede ord, og det er kamphunde og hundeskove. Det må vi så leve med.:slem:

Så skulle de ikke løbe løse i en hundeskov, hvor de ikke kan undgå at møde andre hanhunde. Det er for ubegavet af ejeren.

Therese, jeg tror, at vi er flere, der netop har skrevet, at vi tager vores hunde i snor, når vi i hundeskove (eller på strande) ser en anden hund i snor i det fjerne. Lidt overflødigt at køre i den samme rille..... Spørgsmålet er vist, om man konsekvent skal kalde sin hund til sig disse steder, når man ser en anden løs hund.

Eller tale med store bogstaver, for så holdt hundene fvf-positionen, som jeg læste det. Jeg kan ikke lige huske, om TS var irriteret over at skulle kalde sine hunde til sig, hver gang han mødte hunde i hundeskoven. Men jeg har givet udtryk for det, fordi jeg finder det overflødigt, undtagen hvis folk giver mig tegn til, at deres hunde ikke må hilse. Dem, jeg møder på min vej, siger intet og lader også deres hunde gå min i møde. Så det helt store problem er det ikke alle steder. Måske jeg bare har været heldig indtil videre.

Enig. Og hvis du læser videre, så står der: "Men det kan jeg løse ved at sitte dem af, så bliver de nemlig siddende...". Dette sidste mere end antyder, at TS har fuld kontrol med sine hunde. Det kan man simpelthen ikke få til, at TS ikke kan gå fri ved fod med sine hunde, hvis der kommer andre hunde. Det var det, jeg reagerede på.

Jeg reagerede på udsagnet "Men det kan da aldrig blive mit problem at dine hunde ikke kan gå fri ved fod når i kommer tæt på andre". Det var ikke, hvad TS gav udtryk for.

Jooo, en anelse surt kan man måske godt blive fristet til at synes. Men når TS skriver: "Til afrunding vil jeg sige at mine hunde kommer hver gang der bliver kaldt eller fløjtet. Promte! Men under 5m fra andre på stierne, skal jeg have gang i den grimme del af kommandosproget for at holde dem ved fod. Men det kan jeg løse ved at sitte dem af, så bliver de nemlig siddende...", hvordan kan du så egentlig misforstå det derhen, at han ikke kan gå fri ved fod, når han kommer tæt på andre? Nogle gange er det underligt, som vi kan gå rundt og misforstå hinanden så meget.

1: Ja, hvis snoren og armene holder og ingen fredelig hvalp/unghund kommer for tæt på 2: Hm. Ved fuld kontrol kan hunden godt skeje lidt ud, men efterkommer straks ejers kommando (fx indkald). Ved fuldt herredømme tænker hunden ikke engang på at skeje. 3: Ja

Men så er jeg jo også nødt til at lave indkald, eftersom min hund jo ikke lige går helt klinet op ad mit venstreben, men går 5-10 meter fra mig. Og det gider jeg faktisk ikke at gøre hele tiden, medmindre jeg ser en hundeejer, der gør tegn til mig om at kalde på min hund. Sådanne hunde bør ikke gå i hundeskove efter min mening. Det er trods alt for stærk en reaktion, og det kunne desuden efter den nye hundelovs ikrafttræden meget nemt blive en sådan hunds allersidste tur nogen steder. Den risiko bør ingen ejer løbe på sin hunds vegne. Det kan jeg egentlig godt forstå. Vi elsker jo vores hunde og ønsker kun at beskytte dem fra alt ondt. Det er en balancegang....hvornår tør man det ene, og hvornår tør man det andet. Nogle gange er jeg mægtig modig, andre gange en ren kylling.

Nej Therese, det her handler ikke om, at man har styr på sin hund. Det handler om, at man altid ved synet af en anden hund skal lave indkald på sin egen. Hvis det blot handlede om, at man holdt sin egen hund ved sig selv, hvis andre ejere gav tegn til, at der ikke skulle hilses, så var det overkommeligt - i hvert fald for mig, der ikke møder alt for mange af den slags hundeejere. :slem: Som du meget rigtigt skriver, så er det din opfattelse af, hvad der er sund fornuft og hvad der ikke er, men derfor kan andre jo lige så godt have en anden opfattelse, der kan være lige så fornuftig? Du har da ret i, at der altid er en fare for slagsmål, når to fremmede hunde møder hinanden, men ligefrem at gå ud fra, at hunde lever for at slå hinanden ihjel, er nok lige i overkanten. Hvis man kigger på den anden hund og - ikke mindst - på sin egen hund, så har man faktisk et meget godt billede på, hvordan et møde formentlig kommer til at foregå. Er man det mindste i tvivl, holder man naturligvis sin hund henne ved sig selv.

Det var venligt sagt, men jeg ved, at min indstilling for mange andre er et problem. Det er den for de mennesker, der mener, at jeg konstant skal kalde min hund til mig - og det gør jeg så kun under bestemte forhold. Men det er rart at høre, at du ikke opfatter det som et problem. :5up: Jeg gætter lidt kækt på, at det kommer fra hundeejere, som ikke kan kalde deres hunde til sig. Men det er klart, at det er uforskammet ikke at tage din afvisning alvorligt. Jeg er faktisk også enig med dig i, at ingen hunde skal sætte fremmede hunde på plads. At hanhunde så alligevel jævnligt bliver sat på plads, hvis de sniffer en damehund bagi, er en anden sag. Det må en god hanhund finde sig i.

Hvis man møder rigtigt mange, kan man lave indkald i én uendelighed. Men jeg kan så på den anden side ikke se, hvad der er så forkasteligt i, at man - når der kommer en anden hund - kigger godt både på den OG på ens egen hund, før man beslutter sig for, om der skal hilses. Er der ingen faresignaler, så lad dem dog gå hinanden fredeligt i møde....er det så uhyggeligt? Jeg ved da godt, at det altid kan gå galt, men hvis ingen af hundene udstråler reservation eller direkte fjendskab, og hvis den anden ejer ikke gør tegn til, at de ikke må hilse, så plejer det at foregå helt udramatisk. Møder jeg en hundeejer, der ved synet af min hund enten kobler sin hund eller råber, at de ikke skal hilse - ja, så beholder jeg da min hund henne ved mig. Og var han på vej derover, kalder jeg ham straks tilbage. Det er ikke noget problem for mig overhovedet, for sådanne hunde møder man meget sjældent. Jeg er da også selv lidt sart med, hvor jeg fx lufter min hund. Der er områder, hvor jeg slet ikke kommer, ligesom der er hunde, som min hund slet ikke får lov at hilse på, så jeg respekterer på samme vis andre hundeejeres ulyst til at møde min hund. Min holdning er blevet kaldt jungleloven, så jeg kunne godt tænke mig at få at forklaret, langsomt og omhyggeligt, hvorfor jeg og andre med samme indstilling skulle være årsag til, at folk ikke tør komme i hundeskove generelt?

Ja, det var en ny slags hundeskov, specielt for folk der ønsker at gå tur med deres hunde OG hvor alle, hver gang de ser en anden hund, øjeblikkelig kalder deres hunde til sig, evt. kobler dem. Valget for disse hundeejere består nu i at prøve at aftale, om hundene skal hilse på hinanden eller om begge parter blot skal fortsætte skovturen hver for sig uden nærkontakt. At kræve dette i almindelige hundeskove er efter min bedste overbevisning at kræve særhensyn. Derfor foreslog jeg, at de, der ønskede sådanne forhold, måske kunne slutte sig sammen og prøve at få en del af de almindelige hundeskove, der jo allerede ér udpeget som skovområder, hvor hunde må "gå løs - med ejer", for sig selv. Men prøv at læse mit indlæg igen. Der var da intet i det om at søge opbakning hos Skov- og Naturstyrelsen om oprettelse af skovområder, hvor jungleloven gælder? Det var tværtimod en ny slags hundeskov, hvor hundene ikke alene skulle være under kontrol, men som altså skulle indkaldes, hver gang en artsfælle dukkede op. Det vil man vel snarere kalde et område med noget strengere regler?

Da vores yngste datter var omkring 10 år, var hun bedsteveninde med en klassekammerat, hvis forældre var mormoner. Denne pige var ud af en søskendeflok på 12, som var repræsenteret på hvert eneste klassetrin på den lokale skole! Pigen spurgte med mellemrum, om hun måtte sove hos os for at få lidt fred og ro, skønt vi boede i kollektiv og der ofte var gæster, men hun sagde, at der var dejligt stille og at det var sjovt at være "kun næsten INGEN" omkring middagsbordet. Det blev til, at hun boede hos os i et par uger ad gangen, og undertiden flyttede en ældre + en yngre søster endda også ind "bare for et par dage". Mit eneste krav var, at de skulle være så store, at de kunne klare sig selv, for jeg gad sgutte passe børn. Vores datter overnattede også ind imellem hos veninden og hun fandt det utroligt morsomt at være med til at dække bord til så mange. Hun fortalte mig også ofte anklagende, at dérovre var der altid nogen at lege med, i modsætning til hos os, hvor der jo kun var "sølle én storesøster at lege med, og hun gad aldrig noget". Men selvom mormonægteparret var nogle søde og sympatiske mennesker, der begge tog sig godt af familien, så fravalgte jeg benhårdt at følge deres eksempel og formere mig yderligere. Desuden var mit forhold til Gud heller ikke dengang ikke specielt stærkt, så.....

Tak. Men mit forslag havde faktisk intet at gøre med legepladser, som sikkert ville være et mindre, indhegnet areal. En sådan ville jeg nemlig ikke bruge overhovedet. For mange fremmede hunde på for lille et areal = ballade, tror jeg. Mit forslag gik ud på at dele de eksisterende hundeskove op i to halvdele. Den ene halvdel skulle fortsat være almindelig hundeskov. Den anden halvdel skulle være til de hundeejere, som foretrak at koble deres hunde, hver gang de mødte en anden hund. Jeg har præcis samme opfattelse af den lille forskel mellem hundeskov og strand.

Jamen, så venter jeg da, at du på et tidspunkt indser, at du lige nu har været noget smågrov - og undskylder. Jeg forstår ikke, at du ikke kan tage mit forslag bare lidt alvorligt. Det er nu ikke så tosset endda. Og så er du også fri for at blive irriteret over kulturen i de almindelige hundeskove. Men det er op til dig selv.

Jeg kan vist da ikke lære dig ret meget, søde! Ups, trykkede send for tidligt. Men bortset fra det, Iben - så VAR forslaget faktisk positivt ment. Hvad med at gøre noget ved det, så også din hund kan få lov at vandre frit?