Dina

Pøj pøj og rigtig god ferie udi det finske. Der er utroligt smukt i Finland.

Med "naturen" mener du forhåbentlig ikke stranden i vinterhalvåret og ej heller hundeskovene? Hvordan er haren blevet et truet dyr herhjemme? Jeg synes, at jeg ofte ser harer på markerne?

Jeg har selv tilgode at se en grim hund, for jeg synes, at de alle har et eller andet forsonende (rare øjne, fjollede hovedstillinger.....), der gør dem tiltalende, men derfor ville jeg naturligvis ikke selv anskaffe mig en hvilken som helst race. Men du er tilgivet, at du ikke gider terriere. Det er der faktisk ikke specielt mange, der gider. Og det er nok godt nok.

Føj & tvi - kan hun straks gå ud og vaske sin mund med sæbe. :slem:

Jeg synes ikke selv, at jeg er specielt fordomsfuld, lidt tolerance kan jeg såmænd også godt finde på at udvise ved særlige lejligheder, og så kan jeg endda både tale, læse, skrive og forstå engelsk. Jeg så 4 minutter af videoen og jeg fandt manden helt sympatisk. Men han var altså også lidt for kedelig for min smag, for jeg sad og ventede (og ventede og ventede) på, hvilket budskab han ønskede at formidle. Tilsidst gad jeg faktisk ikke, så jeg er muligvis gået glip af en masse godt. At han faldt for bulleren på grund af dens yderst specielle udseende, kan jeg ikke lægge ham til last. Det gjorde jeg selv for masser af år siden til en udstilling, hvor en kæk bull terrier - med ejerens grinende tilladelse - valgte at sidde på mit skød og dele en æggemad sammen med mig. Det var som at klappe en tank, så mange muskler havde den hund. Og dertil verdens frækkeste øjne. Han var pragtfuld.

Jeg var lærer i min ungdom og jeg kan forsikre dig for, at man ser ALT, også selvom man ikke ser sådan ud. Så din træner er konfliktsky, tror jeg bestemt. Du har al mulig ret til at have fred og ro til at træne din hund. Kun hvis du er specielt interesseret i forstyrrelser, kan andre hunde inddrages i træningen. Men sådan noget aftaler man altid hundeejerne imellem. Men hvis din træner ikke vil gribe ind, må du enten snakke med de øvrige på holdet eller "dame dig op" og tage tyren ved hornene selv. Det er for det meste også det mest effektive. Så - på med vanten, moster. :5up:

Det er nok lidt svært at blive helt enige om, hvornår en hund er blevet bidt og hvornår den er blevet skambidt, blot må graden være langt værre i sidste tilfælde. Hvis det er fremmede hunde, der slås, er det simpelthen for at tage del i spasen, medmindre det er blodig alvor og begge parter er i færd med at gøre deres bedste for at forkorte hinandens liv dramatisk. Det kan nok holde de fleste andre hunde på afstand.

Vores første airedales kuldbror elskede slagsmål og var en sand mester i at starte dem. Det blev aldrig særligt voldsomt, men der var altid en larm og uro i nærheden af ham. Så nogle hunde synes om det, ingen tvivl om det. De hunde, du kender, lyder mere civiliserede.

Ja, hun mener børnebidrag. Systemet køres på Kommunedata og fungerede udmærket, da jeg arbejdede på det for masser af år siden. Den bidragspligtige betalte til staten og staten udbetalte beløbet til den bidragsberettigede. På denne vis måtte folk finde noget andet at slås om.

I meget gamle dage måtte kvinderne "slås" med barnets far om børnepenge. Det fandt behjertede politikere så frem til var rimeligt uværdigt (og ofte omsonst for kvinden), så staten lægger forskudsvist ud. Det er nok også noget lettere for en stat end for en mor at trække børnepenge ud af en evt. vrangvillig far.

Det er nu ikke så mærkværdigt igen. Slagsmål kan sagtens trække flere med ind i "spasen".

Ja, arme Jugger, men det var da egentlig også lidt halsløs gerning at tvinge sig vej ind på et afgrænset område, når man "har svært ved at komme ind af lågen, da den bliver spærret af tre knurrende muskelhunde"?

Problemet med denne hundeejer fra Lolland er, at der slet ingen grænser ER for galskaben hos ham. Det går ud over hans arme tæver. Noget bør der gøres, så de spares for at blive drægtige ved hver eneste løbetid.

Nej, det må påhvile ejerne, men for min skyld kan staten gerne lægge pengene ud og så kræve dem ind senere som med fx børnepenge.

Det siger da tilstrækkeligt om den hundeejer! Skægt, at der er et hul i loven, således at manden hele tiden kan voldavle på sine stakkels tæver - og hele tiden få tæverne retur efter hvalpeaflivning. Det hul burde lukkes ved at forlange sterilisation af listehunde. (Jeg taler ikke om at kastrere hanhundene!) På den måde bliver det noget vanskeligt at avle på lstehundene.

Selvfølgelig har han da det, men ingen af fejlene viste sig da på denne skovtur? Han opførte sig hunde-eksemplarisk?

Principielt skal der vel kun det til, at man møder 5 gykkelykejere/-hunde i en periode på to år? Og går man steder, hvor der er mange hunde, så stiger sandsynligheden for sådant et møde. Sofus blev overfaldet af helt to hunde, inden han fyldte 4 måneder. Var han en hvalp, der tiltrak sig overfald? Næ, han var bare uheldig.

Jeg har bare oplevet, at mens de var hvalpe og jeg lidt for længe har gået med flexlinen, så havde de undertiden tilbagefald til lidt trækkeri i den almindelige line. Så røg den på nogle dage og så var det okay igen. Hos os hedder flexlinen "fjollesnoren" - og den har man på, når man har lov at fjolle. Det skulle vores hunde så lige lære. Men det tager nu ikke SÅ lang tid. Jeg ved fra hundebekendte, at nogle mennesker har lidt svært ved at bruge stopknappen og derfor ikke kan fordrage flexlinen. Jeg er normalt ikke meget yndefuld, men jeg har bare aldrig haft problemer med en stopknap. Og møder vi nogen i skoven, som jeg ikke mener, at han lige skal hilse på, så bruger jeg som sagt håndtaget lige inden den tynde line. Better safe than sorry.....

Man kan ikke lære en hvalp at gå ordentligt uden at trække ved at bruge flexline. Jeg har i hvert fald aldrig været i stand til at lære mine det som små. Derfor havde de kun flexline på i skoven og lignende steder, og så trænede vi ellers "gå ordentligt uden at trække mig på rumpen" med den almindelige line. Men når først denne færdighed er indlært, er flexlinen lige så god som linen mht at gå ordentligt (altså for mig, sagde hunden).

Nej, der misforstod du mig ikke. Ønsker nogen ikke Sofus' selskab, så kalder jeg ham til mig. Indtil videre - for andet KAN jeg ikke sige - så er hans indkald fint, men han er en hund, så jeg ved jo godt, at der kan opstå en situation, hvor det måske vil glippe. Vi har blot ikke været i den. Den viden bruger jeg til at være temmelig opmærksom på ham, når han er løs. Og jeg bruger den, såfrem en anden hundeejer forgæves kalder på sin "lalleglade", der trods råb og fagter uanfægtet er på vej over imod Sofus. Ser den anden hund glad ud OG gør Sofus det samme, så er alt fint med mig. I modsat fald - og kun dér - går jeg ind, parat til mooooooord.:slem: Det er nok forskellen på din og min holdning, ville jeg umiddelbart tro.

Jo, naturligvis. Men hvis hunden, som den lalleglade unghund løber op til, reagerer aggressivt, så skulle netop denne hund nok ikke liiiiiiige færdes i en hundeskov? De fleste velafbalancerede hunde VED godt, at en lalleglad unghund er - lalleglad. De kan sætte den på plads på fornuftig vis, hvilket kun er en god erfaring for den unge hund, men der skulle nødigt ske mere.

Sidst jeg så et billede af dig, var du ung, smuk og sirlig. Du så i hvert fald ikke ud til være det fjerneste senil. Så du kan umuligt være hverken lidt eller meget overrasket over holdningerne i denne tråd, for vi har tidligere og i alenlange baner diskuteret såvel hundeskove som løse hunde på stranden. Du var og er uenig i den lidt mere afslappede, afventende holdning, som nogle hundeejere har, når det kommer til møder disse steder. Jeg tror, at du kan få alle til at være enige med dig i, at aggressive hunde ikke hører til ovennævnte steder (faktisk hører de ingen steder hjemme). Vi kan sikkert også alle enes om, at hundeejere skal være i stand til at kalde deres hunde til sig. JEG er i hvert fald enig i den holdning. Der, hvor bl.a. du og jeg er uenige, er de situationer, hvor løse hunde kommer fredsommeligt hen og hilser på - og (oftest) hurtigt går deres vej igen. Men det kan som sagt næppe overraske dig.

Uhha, det lyder grimt. Heldigvis har jeg aldrig været ude for det og har ej heller hørt om sådant et tilfælde. Men jeg bruger ikke stoppet, hvis vi skal gå lidt, hvor der er trafik. Så griber jeg altid i selve håndtaget for enden af det korte bånd, lige inden linen. Lidt mistroisk er man vel altid.

Det er nok lidt ligesom at køre bil. Man kan slå både sig selv og andre ihjel - eller man kan køre en dejlig tur. Behandler man en flexline, som den skal behandles, er den et dejligt "skovværktøj". Og man vænner sig efterhånden til det lidt irriterende store håndtag.

Jeg bruger "Front". I indkald bruger jeg "Her".