Dina

Det er nok lidt ligesom at køre bil. Man kan slå både sig selv og andre ihjel - eller man kan køre en dejlig tur. Behandler man en flexline, som den skal behandles, er den et dejligt "skovværktøj". Og man vænner sig efterhånden til det lidt irriterende store håndtag.

Jeg bruger "Front". I indkald bruger jeg "Her".

Men det hører heldigvis kun til under irritationsmomenter, ikke under farlige hændelser.

:5up::5up::5up:

Sådan var det også for mig - hver gang. Jeg fik ikke hund, fordi jeg syntes, at jeg kunne give en hund det eller det. Jeg fik hund, fordi jeg elsker hunde og ønskede mig en sådan. Men da de først kom inden for døren, elskede jeg dem himmelhøjt - og gjorde (og gør) mit bedste for at give dem et godt liv. Det kan jeg ikke rigtigt se noget forkert i?!

Det ville da være okay at deltage uden for konkurrence, sålænge man bare blev bedømt på lige fod med de øvrige begynderhunde. Mht problemer i forbindelse med onlinetilmelding, så er det et programmeringsspørgsmål - og oven i købet ikke et af de sværeste.

Naturligvis forudsætter det, at du ikke træner i DcH eller andre steder i mellemtiden. Også dygtige hundeførere kan finde på at vælge meget selvstændige hunderacer og dér varer det temmelig meget længere at blive stabil i øvelserne i forhold til de mere førerbløde hunderacer. Og hvis en sådan hundefører ikke skal vente flere sæsoner på at gå ud i konkurrence (fordi det simpelthen er skægt og fordi man hygger sig med mange andre hundeførere), så kunne en klassevalgfrihed være en god ting. Det ville i mine øjne nok ikke genere nogen, netop fordi ikke særligt mange ville benytte sig af muligheden. Man kunne evt. stramme reglen ved sige, at disse hundeførere ikke kunne få pokaler, hvis de blev placeret mellem de tre bedste, men kun få fornøjelsen ved at hunden får konkurrencetræning.

Jeg synes, at det burde være frivilligt, om en erfaren hundefører starter i C- eller B-klassen. Eller som minimum at en sådan hundefører, efter sine to oprykninger til B-klassen, automatisk får tilladelse til at gå ud i denne klasse allerede samme sæson. Når man først har prøvet højere klasser, er der nok ikke særligt meget ved at gå ud i C-klassen, så der er næppe grund til at frygte, at disse hundeførere ville forblive i C-klassen og hive alle pokalerne til sig. Medmindre der gik 10 år, før du fik hund igen. :slem:

Det hedder det ikke. Det hedder en forklaring. :slem:

Det skal han s'gu da heller ikke sige, for hvad skulle du have gjort ved det, nu linen var taget af? Havde du givet en plads-kommando, var du jo bare blevet trukket for det også? Dommeren skal da bare huske at trække for den start-skævsidning og så i øvrigt holde sin bøtte, indtil du er færdig med øvelsen, tsk tsk.

Det vil være en stor fordel for dig, om du trænede specielt med netop den slags forstyrrelser, for mange dommere giver ofte tegn til figuranten om at komme ud, lige inden en hund skal lave en ikke-runderingsøvelse. Det er ski'irriterende, indtil man har trænet disse underlige events væk. Det er ligeledes en god ting at træne ups-jeg-table-kuglepennen med en person, der agerer dommer og som står en meters penge fra en hund, der ligger afdækket. Jeg siger det kun som en hjælp. Jeg har selv måttet træne sådanne ting, som jeg erfarede på den hårde måde (ude til konkurrencer) og som jeg ikke lige havde tænkt på i den daglige træning. Til lykke med det gode resultat, i øvrigt. :5up:

Ja?! Hvordan sku' man ellers ku' lære en hund at gå spor? :5up:

Sofus er nu 2½ år og indtil i går aftes troede jeg, at han havde en indkaldsprocent på 100. Han kommer altid et smut ud i haven, lige inden vi skal i seng. Når jeg synes, at det er nok, pifter jeg lige en enkelt gang og wums - så kommer han fræsende fra et eller andet sted, hvor han har sagt godnat til fuglene eller hvad han nu får tiden til at gå med. I går gik jeg så ud på terrassen og stod lidt med en kop te og nød vejret. Da jeg piftede, skete der ingenting! Højst forundret piftede jeg igen, men der kom stadig ingen hund. Så kaldte jeg "Sofus, HER" - hvorpå jeg fik et diskret skub bag på benet. Han var åbenbart kommet bagfra i mørket og havde siddet der et stykke tid, mens jeg drak det sidste af teen. Gad vide, hvad han må have tænkt?!

Som tidligere nævnt, så er jeg altså ikke jæger, så jeg hverken kan eller vil gå ind i en diskussion om, hvorvidt en blød mund har noget med det ene eller det andet at gøre. I øvrigt ville jeg tro, at jagtegenskaberne skal være forskellige afhængig af racen, eftersom man jo både har stående og stødende og hvad ved jeg-jagthunde. Men jagtinstinktet må vel danne grund for, at disse egenskaber overhovedet kommer op til overfladen, så jeg holder mig til dette begreb, uanset hvor lidt eller hvor meget du mener, at det er ved siden af. Jeg gik kun ind i debatten, fordi jeg synes, at det er spændende at tænke på, at alle disse ting bunder i noget helt fysisk som gener. Det er da til at tage og føle på - altså når man en dag hitter ud af sammenhængen mellem dem.

Sådan skal det lyde. Det er jo trods alt din hund, så naturligvis bestemmer du suverænt, hvordan tingene bedst foregår for Molly. Nogle trænere er bare ikke specielt gode og så må man tage de smuler, der er - og hygge sig med sine egne øvelser i hyggelige omgivelser. Der er jo også andre hundefolk tilstede.

:5up::5up:

Deri er der stor sandhed. Heldigvis er der så ingen, inkl. mig sæl, der har sagt, at det ér sådan. Men at der er en sammenhæng i genernes indbyrdes flirten med hinanden, dét er der vist ingen tvivl om. Og hvor jagtinstinkt eller max.længde på tånegle sidder - det må guderne vide. Og en dag genetikerne.....

Netop fordi jeg ikke er jæger, foretrækker jeg at bruge udtrykket jagtinstinkt fremfor jagtegenskaber. Brugte jeg det sidste, ville jeg komme ud på dybt vand, hvis nogen efterfølgende fandt på at spørge mig om, hvad det så var for jagtegenskaber, jeg lige tænkte på. Og man skal nok være lidt varsom med at bedømme en race alt for indgående blot ved at observere den på en lydighedsplads. Her spiller hundeføreren en meget stor rolle, og en uerfaren/dårlig hundefører kan forstyrre billedet noget så grusomt. :slem:

Så er det, fordi du har glemt, at du selv skrev: "Jamen ... hvis man nu vil have en god arbejdshund, så ER der jo ret overvejende sandsynlighed for at den lyse er af ringere kvalitet" og "udstillingsgoldens har tendens til at være ringere jagthunde". Det er da vist noget i stil med at have avlet jagtinstinktet mere eller mindre væk på bekostning af fx farve eller pelsudseende....... eller? At jeg så personlig synes, at det er en stor skam, er en anden sag. Jeg foretrækker hunde, der bevarer deres "indre racepræg".

Men vel lige så logisk, at fokuserer man på udseendet hos en hund, der - uden at man i øvrigt lægger vægt på det - alligevel besidder de ønskede racemæssige egenskaber, så bevares disse. Kort sagt, det kommer helt an på, om man avler på hunde med eller uden de ønskede egenskaber, ikke om de har en bestemt farve (medmindre altså, at farvegenet hænger sammen med......tralala).

Sådan tror jeg personligt altid, at det er - når folk så på en eller anden vis sørger for at træne noget skægt med sådan en hund. :5up:

Prøv at læse "mit afsnit" igen. Jeg talte om samme race, blot af forskellig farve. Muligvis i praksis (ud fra Murphy's Lov), og det vil i mine øjne altid være en stor skam. Men hvis du mener, at fx de meget lyse golden retrievere har fået avlet jagtinstinktet mere eller mindre væk, fordi man udelukkende har avlet på farven, så er der ikke langt til at tro, at farve-genet nok hænger sammen med andre gener i hunden, fx genet for jagt. Måske er det tilfældet, måske er det ikke, men afgøres nu og her kan det ikke, fordi man endnu ikke har kortlagt genernes betydning, og da slet ikke deres indbyrdes samspil. Til gengæld kan man ikke komme udenom, at avler man - bevidst eller ubevidst - på individer med gode instinkter, så får afkommet med stor sandsynlighed også gode instinkter.

Det er jeg da helt med på, for som jeg hele tiden har prøvet at sige, så ER en praktisk indgangsvinkel indtil videre den eneste vinkel, man kan have. Og jeg er også tilpas ligeglad med, "hvorfor" de enkelte racer er så forskellige, blot erkender jeg, at der er et svar på det, også selvom vi endnu ikke kender det. Men jeg finder det da spændende, for sikke megen tid og anstrengelse man en dag kan spare sig, måske ved en enkelt blodprøve, der viser, om de ønskede muligheder (gener) rent faktisk forefindes i en bestemt hund eller ej. Det er nok noget rent sprogligt, det her. Når jeg taler om HVORFOR, så taler jeg faktisk om noget fysisk i hunden.....om gener, der giver mulighed for enten det ene eller det andet. Mangler der noget (et gen eller en genkombination), så kan det være årsagen til, at noget aldrig vil kunne fungere. Jeg tror fx, at min airedale altid vil mangle noget, som en border collie besidder, og uanset hvor indædt jeg ville træne ham i at hyrde nogle sagesløse får, så ville borderen stå på sidelinien og fnise. Til gengæld vil min hund kunne nakke en ræv hurtigere end en border collie ville kunne. Og de to ting tror jeg ligger i deres gener. DERFOR er det spændende at tænke sig, at man en dag vil vide mere om disse ting. Og lige tilsidst - jeg ER nede på et praktisk plan. Jeg KAN sgutte andet. Det kan faktisk ingen af os.

Jeps, du er også tålmodig. Jeg vender tilbage, når jeg har drillet Sofus. Lige nu er det nemlig ham, der driller mig og synes, at jeg er tilpas kedelig. Hvilke gener, der lige er i spil her, ved jeg ikke, men jeg adlyder dem. Der er bare ikke andet at gøre. :slem:

Men de kommer af forskellige æg og sædceller, så kombinationerne er forskellige. :slem: