Dina

Jamen, så venter jeg da, at du på et tidspunkt indser, at du lige nu har været noget smågrov - og undskylder. Jeg forstår ikke, at du ikke kan tage mit forslag bare lidt alvorligt. Det er nu ikke så tosset endda. Og så er du også fri for at blive irriteret over kulturen i de almindelige hundeskove. Men det er op til dig selv.

Jeg kan vist da ikke lære dig ret meget, søde! Ups, trykkede send for tidligt. Men bortset fra det, Iben - så VAR forslaget faktisk positivt ment. Hvad med at gøre noget ved det, så også din hund kan få lov at vandre frit?

Det var en dame med stor personlighed og Sofus blev flux forelsket. De to havde en slags fællesskab, og hun søgte også hele tiden hen til ham, når jeg gik lidt væk for at give andre lejlighed til at hilse på. Hmmm, gu' ved, om Sofus også en dag bliver mødt med et krav om mundkurv?

Da jeg kom til rally i sidste uge, så jeg fra bilvinduet en staffy. Dvs. først troede jeg, at det var en amstaff, men da jeg kom derover, kunne jeg jo godt se, at det var halv størrelse. Det var en sød og glad tæve på et år, men ejeren så lidt smånervøs ud, hver gang der kom en ny hundefører. Hun havde forsøgt at melde den ril AG, men havde fået at vide, at så skulle den iføres mundkurv. Da hun indvendte, at det altså ikke var en ulovlig hund, fik hun at vide, at "den så sådan ud". Hun skulle avle på den og tilbød at vise dens endog meget fine papirer, men der var ikke rigtigt hul igennem dér. Så hun blev ret glad, da vi alle nussede hendes hund og bød dem begge velkommen.

Hundeskovene er ikke dukket op ganske af sig selv. De er kommet til på foranledning af hundeejere, der som pionerer har kæmpet for, at en del af en skov blev åbnet for løse hunde. Du har i al den tid, jeg har kendt dig, harceleret imod hundeskovene og den egoistiske kultur, der findes disse steder, men Iben - må jeg foreslå dig noget? Hvad med om du forvandlede dig til en slags pioner, fandt sammen med ligesindede og bestormede kommunen med forslag om at opdele eksisterende hundeskove i to dele: En del, der kørte videre som nu og en del, hvor der kunne hænges skilte op med de strammere regler, der skulle være gældende i "jeres" del af hundeskoven? I måtte såmænd for min skyld hjertens gerne dele hundeskoven lige over, skønt I nok ikke ville bruge helt så megen plads som vi andre, eftersom en stor del af jeres vandring ville være enten i snor eller med hunden fri ved fod. Men det skulle nu ikke skille os ad. Det kræver formentlig en god del fodarbejde at komme igennem med et sådant forslag, men det har det sikkert også gjort for de folk, der oprindelig fik sørget for, at hundeskovene så dagens lys. Go' vind med projektet. :5up:

Det er nu nok de færreste i en hundeskov, der ligefrem føler sig generet af, at der kommer en hund hen, som gerne vil hilse på en anden hund. For mange er det endog en del af fornøjelsen ved at gå i en hundeskov, specielt os med enehunde. Men jeg føler mig da stødt over at blive betragtet som "en hilseglad ejer med en lalleglad hund". Du får det til at lyde meget negativt og nærmest som en sygdom eller som at jeg ikke burde have lov at have hund. Jeg synes godt, at man kan tale om, at du pisker en stemning op ved at tale sådan om andre hundeejere og også kalde dem "idioter der ikke kan finde ud af at tage hensyn". Og tilsidst - du bør faktisk slet ikke tænke på at benytte hundeskovene, når du har en hund, der ikke kan lide andre hanhunde. Du kan nemlig aldrig være sikker på ikke at møde en lalleglad ung nys kønsmoden hanhund. Hvorfor dog udsætte begge hunde for sådan en oplevelse? Hvis min egen hanhund en dag skulle udvikle samme triste tendens over for artsfæller, så ville jeg - af hensyn til mine med-hundeejere - aldrig i livet slippe ham løs andre steder end i Nordjylland, hvor man på stranden kan se milevidt til alle sider, og hvor jeg oven i købet kender en lang strækning, som det er utroligt besværligt at komme til gennem "en stor og indviklet plantage". Jeg ville bestemt se det som ret tragisk, hvis det skulle ende sådan med ham, men det måtte jeg jo så tage med.

En ejer med en sådan hund bør så absolut ikke have sin hund løs. Har man en aggressiv hund, er hundeskove sgutte stedet at lufte dem,hvor de kan risikere at møde en dejlig og glad hund som din. Det kan i hvert fald ikke kaldes at tage hensyn - til andre end lige sig selv.

Ups, du talte om et helt andet link. Der er to links, hvor der i sourcen mangler adresser: "Læs mere om vores kampagne "Vis hensyn"" og "Det siger Naturbeskyttelsesloven". Disse to links er derfor døde som sild.

Problemet kan være at komme ned til åen, der løber for enden af "min landmands" jord, for han pløjer helt ud til skellet i begge sider af marken - og det gør nabo-landmanden også. Det har aldrig tidligere været et problem, før "min og naboen" overtog gårdene. Så kom der andre boller på suppen, suk.

Grunden til, at I ikke kan åbne listen over hundeskove er, at der er fejl i linket. Hvis i klikker og derefter sletter (ekstern - så kommer listen.

Ja, vi er da no'en værre no'en, vi der undertiden går i hundeskove. :blink:

Det er den helt rette indstilling. Hunde er nu kloge.

Måske skyldes det, at mange veje fører til Rom? :slem:

Det vil ikke blive betragtes som iver, men som en fejl, ligesom hvis hunden slår rumpen i græsset (halvvejs ude til figuranten) og starter sin halsgivning dér. Sådan tror jeg, at det betragtes, men jeg har aldrig selv trænet med bringsel, så...... Jeg kan godt forstå, at du glæder dig til B-klassens rundering, som er noget sjovere end C-klassens, også selvom eneste forskel er det tomme skjul. Nogle tæver præsterer endog bedre, når de er i løbetid, men de fleste gør vist ikke, hvorfor de så er væsentligt ringere stillede end de plejer. Synd, men der er jo ingenting, man kan gøre ved det.

Som de fleste andre kommer jeg andre steder end lige i min egen baghave, og også jeg møder hundeejere, hvor jeg korser mig. Men jeg bliver (endnu da) ikke så skræmt, at jeg ikke stadig kan bruge mine øjne og afgøre, hvorvidt en anden hund er farlig for min hund eller ej. Jeg kan bestemt se/mærke/høre en forskel på forholdet til hunde i dag i sammenligning med for små 25 år siden. Det virker, som om der er langt flere hunde i dag, og da der altid har været mennesker, der ikke burde have anskaffet sig hunde, er der jo så også kommet endnu flere af dén kategori, såfremt min opfattelse af det øgede antal hunde er korrekt. Disse hundeejere giver anledning til problemer ved at lade deres hunde fare i hovedet på alt og alle (eller decideret overfalder sagesløse hunde), og dette skræmmer andre og i øvrigt ganske fornuftige hundeejere, så deres hunde ikke får lejlighed til at opleve en afslappet tur enten på stranden eller i hundeskovene, simpelthen af frygt for at møde problemhundene. Meget ærgerligt. Hvad du mener med det understregede, ved jeg ikke, men du har måske blot valgt at sætte ordet hundeskovskulturen i citationstegn, eftersom du aldrig befinder dig disse steder? Men det er rent gætværk fra min side.

Så må fornøjelsen ved at have hund ikke være så stor, som den burde være. Synd for begge parter. Men om indviklet eller irriterende er det rette ord ved jeg ikke. Blot ved jeg, at det var anderledes afslappet .... engang. Måske er en del af grunden, at der i dag er alt for mange, der måske ikke burde have anskaffet sig en hund? Måske at hunden er blevet et symbol på, hvor dygtige vi allesammen er til hunde? Jeg ved det ikke. Men jeg synes, at der fokuseres alt, alt for meget på problemerne og alt, alt for lidt på det dejlige ved at have hund. Lidt ligesom tv-aviserne og deres læggen vægt på alverdens ulykker. Og selvfølgelig findes de da, ulykkerne, men der snakkes for sjældent om det gode, der såmænd også sker rundt omkring. Der kommer til at mangle en balanceret udgave af virkeligheden.

Det er, fordi bringsel i mund = figurant fundet. Utidig halsgivning kan man trækkes for, men det skyldes iver, ikke at hunden gør opmærksom på, at figuranten er fundet. Jeg krydser fingre for jer i dag. Det er sgutte sjovt at møde op med en løbsk tæve, der præsterer ringere på dagen af den grund. Men glæd dig til næste gang. Så går det fint igen.

Men de gule sløjfer skulle vel være ment som advarselstegn til hundeejere? De ville alligevel næppe hjælpe på alle de løse hunde, der kommer farende op i hovederne på folks hunde. Men selvfølgelig har du ret i, at det må være frygteligt at have en hund, der ikke kan med sine artsfæller. Vi har et trist eksempel, hvor vi bor. Det er en for os alle at se velopdragen og sød genbrugslabrador, der aldrig trækker i snoren eller råber op, og med en kærlig ejer, der omhyggeligt samler efterladenskaber op. En gevinst for lokalsamfundet ville vi mennesker sige. Men hundene på vores tre små veje bliver som rasende vilddyr blot ved synet af den stakkels hanhund. Hvad det skyldes, kan jeg simpelthen ikke forklare. Heldigvis er den aldrig i fare for at få øretæver, for alle hunde luftes i snor i nabolaget (vedtægt i grundejerforeningen). Jeg ville langt hellere have spredt budskabet om, hvor fornøjeligt det er at lære sin hund en masse tricks og lege - inkl. lidt pli og gode manerer. Altså at lægge vægt på alle de sjove ting, man kan foretage sig med sin hund i stedet for altid overvejende at fokusere på det, som vi vel alle frygter: at der skal tilstøde vores elskede hund noget. Men det er måske den skræk, der gør, at der fokuseres så meget på problemerne ved at have hund i stedet for på glæderne.

Det er nok bare mig, der ikke kan se problemet. Når jeg lufter Sofus i snor, så får han kun lov at hilse på de hvalpe eller damehunde, der selv gør mine til at komme over til ham. Alle andre passerer vi bare forbi.

Det er da godt nok blevet indviklet at være hundeejer i dagens Danmark.

En bytter er altid godt. Leg med hende, når hun er sulten og byt så med en guf. Er hun uvillig til at slippe, kan det hjælpe at ae hende blidt med en finger under hagen. Under alle omstændigheder så skal det hele nok komme - bare ikke på én gang.

Men det var jo netop ikke hanhunden, det var synd for, for den fik jo "en hjælpende hånd". Det var den frustrerede tæve, der allerede havde arrangeret brudebuketten og sat sløret, som det var synd for. At løbske tæver og påvirkede hanhunde sådan helt generelt bevæger sig rundt i samfundet, det er for mig okay. De kan ikke blive gift hver gang, men må se at holde det ud i den forholdsvis korte tid, det står på. Men at vifte dem om ørerne (eller tuden) med bejlere, det er lige i overkanten, synes jeg. Nå, jeg må vist hellere læse resten af indlæggene, inden jeg skriver mere.

Jeg kommer lige ind fra højre og mener noget. Faktisk tænkte jeg præcis på det samme. Principielt skidesynd for en højløbsk tæve at blive præsenteret for en kommende ægtemand og så - vupti, væk er han.

Jeg er bestemt ikke ude på at nedgøre dig på nogen måde. Absolut ikke. Men derfor må jeg vel nok have en opfattelse af, om man skal have erfaring fra lidt mere end blot C-klassen for at starte på træneruddannelsen? Nye hundeførere uden erfaring (og her snakker jeg faktisk ikke om dig, men i al almindelighed), der gennemgår træneruddannelsen, har meget lidt at stå imod med på disse kurser og er derfor tilbøjelige til ukritisk at tage alt, hvad de hører, som den endegyldige sandhed. Det kan give en vis fare for, at disse nye trænere ikke længere har det åbne sind, som de startede med at have. Og inden du bliver knotten på mig, så må jeg understrege, at det naturligvis ikke er en naturlov, at det er sådan. Jeg har bare set for mange, hvor det skete. Og netop fordi de ingen erfaring selv havde fra de andre klasser, så blev de sat til at træne hvalpeholdene, som i mine øjne er noget af det vigtigste at få godt fra start.

Men selvom det måske er gammeldags at tale om kommandoer, så ER det jo det, de er. Det er ikke en venlig henstilling til hunden om at gøre et eller andet, men faktisk en "ordre", hvilket i mine ører lyder slemt.....sådan lidt militær-agtigt. Det gør "kommando" ikke, muligvis fordi jeg har hørt det utallige gange gennem mange år. Og når man bruger benævnelsen hundefører og ikke hundeejer, så er det jo kun i træningssammenhænge, hvor det ville virke lidt forvirrende pludselig at tale om hundeejere, tror jeg.