Dina

Jeg søger ingen genetisk målbarhed, eftersom jeg er klar over, at en sådan ikke eksisterer. Nej, det er ikke rigtigt. Jeg efterspørger ingen form for genetisk undersøgelse, eftersom en sådan p.t. er umulig at lave. Jeg erkender blot, at vi er ude i noget med arv og dermed gener. Jeg kan heller ikke fortælle dig, hvordan du skal finde "ægtefæller" til dine hunde (det klarer du sikkert også udmærket selv), ligesom jeg ikke kan fortælle, hvordan en jæger skal udse sig en god jagthund. Men du kan tage en hvilken som helst sund og rask hund og give mig to minutter med den i ruinen for første gang, og jeg kan med garanti fortælle dig, om det bliver en middelmådig redningshund eller en top-ditto. Og det uanset om hunden er 6 måneder eller 2 år. For der ved jeg, hvad jeg skal kigge efter. Men igen - jeg ved ikke, HVORFOR hunden vil blive god. Jeg kan kun afgøre, AT den vil blive god. Jeg har ingen mulighed for at have en mening om hverken jagtversionen eller udstillingsversionen. Det skal man nok have en praktisk erfaring som jæger for at kunne udtale sig om. De retrievere, jeg har trænet sammen med, var alle gode til apportering, spor og eftersøgning. Om det var godt nok i jægerøjne, har jeg ingen anelse om. Om de var af jagtlinier eller udstillingslinier skal jeg lade være usagt, eftersom jeg aldrig har spurgt ejerne.

Jeg prøver lige....lidt tålmodig er man vel altid: Dennis - det er FINT for mig, at man studerer liner og resultater. FINT. For hvad satan skal man da ellers gøre? Men når du hævder, at man ved, HVORFOR en hund er en god brugshund, så er du ude i noget snavs. Forstår du slet ikke forskellen mellem at vide, "AT noget fungerer" og "HVORFOR noget fungerer"? Og når nogen siger, at brune labrador retrievere eller hvide golden retrievere er dårlige til jagtbrug, så kan det - som jeg indledningsvis skrev - for min skyld sagtens være sandt. Men det gør stadig ikke, at vi ved HVORFOR.

Øh, men så har du jo netop foretaget en slags test? :slem:

Det er nu lidt skægt med dig, at du altid overfalder folk, så snart de ikke giver dig ret i, hvad du skriver. Du kalder mine meninger for nonsens og du hævder, at jeg undgår at forholde mig til, hvad der bliver skrevet, og da jeg ved, at det bliver værre, jo længere, så er dette mit sidste indlæg til dig i denne debat, tror jeg. Men uanset, om du finder det vigtigt eller ej, så kan man ikke komme udenom, at vi faktisk ved meget, meget lidt om hundens gener. Og prøv nu at forstå, at jeg IKKE snakker om, hvorvidt en hund af den ene eller den anden farve er afgørende for, om er/ikke er bedre egnet til et bestemt stykke arbejde. Jeg prøvede at få dig til at erkende, at vi kun kan konstatere, OM en hund er god til et stykke arbejde, men at vi ikke vidste, HVORFOR den var god. Det er da ikke så svært at forstå?

Jamen, Sputnik er sikkert en rigtig god og fin jagthund. Det har så bare ikke lige noget at gøre med det, du citerede mig for, nemlig at man ikke kunne udtale sig om egenskaber hos hunde, som man aldrig havde testet.

Wrong! Genetik spiller faktisk en altafgørende rolle, eftersom vi netop snakker om arv og ikke miljø, når bestemte egenskaber hos hunde skal diskuteres. Og uagtet du mener at vide en del om genetik, så ved INGEN nulevende personer, hvilke gener (eller kombination af gener), der bestemmer, om en hund helt automatisk og fra første færd elsker at apportere. Jeg kan nemt afgøre, at mine tre airedales fra første dag i huset elskede at apportere. Det kunne jeg jo se. Men jeg ved IKKE, hvorfor det er sådan, og det gør du heller ikke. Det eneste, jeg kan sige med nogen ret er, at denne "lyst" må ligge i deres egenskaber, altså i arvemassen. Men INGEN har pillet så tilpas meget i hundens arvemasse, at det kan konstateres, hvilke gener der er bestemmende for hvilke "instinkter". Ergo kan man kun afgøre, OM en hund er god til fx dette stunt, men ikke HVORFOR. Og det var såmænd i al spagfærdighed blot dét, jeg prøvede at formidle til dig. Ja til, at det er målbart. Det har jeg jo faktisk også hele tiden sagt, bl. a. ved at nævne resultater og prøver. Men det er IKKE ufatteligt simpelt - før man med bestemthed ved, hvilke gener der er i spil for at lave "en god hund". Og så længe man ikke ved det, kan man heller ikke afvise, at pelsfarve kan være forbundet med førnævnte gener. Det har sikkert ingen sammenhæng, men hverken du eller jeg kan afgøre det spørgsmål. Det kan vi nok med fordel overlade til folk, der forsker i genetik.

Hvis vi for et øjeblik kunne afholde os fra at karakterisere hinandens meninger som nonsens, så vil jeg faktisk gerne vide, hvordan du kan afgøre, om en hund er god? Eftersom du ikke ved meget om genetik (går jeg kækt ud fra), så må din bedømmelse vel nødvendigvis bygge på hundens resultater af den ene eller den anden slags? For hvad skulle ellers overbevise dig om, at hunden er god?

Gå til dyrlægen? Det kan være en lillebitte ting, men det kan også dække over andet, fx betændelse længere inde.

Og det, man selekterer hos fx en retriever, er dens jagtegenskaber, som man selv med egne øjne har fået bekræftet på måske utallige jagter/fra præmier, går jeg så ud fra. Man aner ikke, HVORFOR hunden er god, man ved blot, AT den er det. Så langt, så godt. Men det betyder jo også, at de hunde, man IKKE tester for de ønskede jagtegenskaber, i realiteten snildt kan besidde dem. Lidt tankevækkende, synes du ikke?

Nu hører jeg jo til dem, der mener, at der stort set altid er en grund til alting, og hvorvidt generne spiller sammen med pelsfarve eller pelstykkelse eller helt andre ting, aner jeg ikke. Men det kunne være interessant at vide fra fagfolk (genetikere, biologer eller andre), om man har fundet en sådan sammenhæng. Ligesom man har fundet sammenhæng mellem nogle gener og bestemte arvelige sygdomme. For vi KAN vel nok blive enige om, at såfremt man avler på driftstærke (eller hvad de nu kaldes) individer, så FÅR man driftstærkt afkom. Og vice versa eller....?

Ja, det håber jeg da også, men..... :slem: Naturligvis kan et ændret eksteriør i sig selv være en hæmsko, det siger vel også sig selv. Men når man med fynd og klem hævder, at fx en lys golden er ringere til jagt, så må man også have belæg for at mene det. At man ikke lige kan påvise den tilsyneladende ringere brugskvalitet ud fra genetiske betragtninger, er én ting. Men hvor mange lyse golden retrievere har man egentlig testet i jagtsituationer? Vel at mærke hunde, som er ejet af erfarne jægere, således at man ikke lige så vel kunne skyde skylden på en ny og uerfaren jæger, der selv endnu er af ringere brugskvalitet, end vedkommende bliver med tiden og erfaringen. Min viden om genetik ligger tilbage i min gymnasietid engang i kridttiden, og jeg ved, at der er sket meget siden da, så hvis nogen har viden om genernes samspil mht udvanding af instinkter, så hører jeg meget gerne efter. Deri ligger megen sandhed - og megen fjolleri. For hver gang man opstiller en "eviggyldig regel", så må den kunne testes og hver gang give samme resultat. Så hvis der simpelthen ALDRIG kommer et passende antal "fejlfarver" med på jagt hos erfarne jægere, så KAN udsagnet sgutte testes. Så er det blot en påstand. Derfor kan den pricipielt godt være sand - men man ved det bare ikke med sikkerhed. Der er tale om TRO, ikke VIDEN. Jeg håber, at du forstår, hvad jeg mener......

Hvis det ikke har noget med farven at gøre, så har det nok næppe heller noget med skønheden at gøre, medmindre man tror, at dum & smuk hører uløseligt sammen? Hvis nogle egenskaber (fx jagtinstinkt) forsvinder, så må det jo være, fordi der avles på hunde, der mangler disse egenskaber? Men det kunne være rart, hvis nogen med viden om genetik kom på banen og fortalte lidt om, hvorledes generne spiller sammen.

En meget lys golden er smuk, fordi man endnu tydeligere kan se de mørke øjne - og den sorte tud. Det er sikkert også derfor, at farven er fremelsket. Jeg ved ikke, hvordan de forskellige egenskaber er knyttet sammen....om jagtdueligheden udvandes i takt med, at farven bliver lysere. Men VED nogen egentlig det? Er der rent genetisk belæg for at mene det?

Jeg er så vildt imponeret, at jeg må sætte mig ned! Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at "min Jonna" var flyttet til Nordjylland. Hun var præcis som du, fuld af energi og virketrang. Jeg er virkelig, virkelig imponeret!!!!! Og jow, det var en tyrkfejl, men det var en af de grimme. Jeg var dansklærer og korrekturlæser på et bogforlag i mit forrige liv, så bestemte tyrkfejl ridser (sjovt nok ikke, når andre laver dem) i min sjæl, ligesom du sikkert ville lide, hvis du en dag var forhindret i at ordne dit hus. Nu vil jeg læse din dagsbefaling endnu en gang og håbe, at den kan inspirere mig. Mit hus kunne vist godt trænge til en gedigen gang støvsugning og meget andet.

Jeg lærte Sofus at rydde op allerede som lille hvalp, da han havde lært kommandoerne Apport og Slip. Jeg lagde et gummityggeben (bolde og pivedyr var for spændende for ham) ved siden af hans legetøjskurv, og satte mig på gulvet foran kurven. Så pegede jeg og sagde Apport, anbragte min ene hånd i bunden af kurven (den kan altså ikke tages af....jeg placerede bare hånden i bunden med håndfladen opad) og sagde Slip. Naturligvis kunne han i starten slet ikke ramme kurven, men så skubbede jeg diskret lidt til den med den anden hånd. Jeg vidste fra hans forgænger, at det ville se rædselsfuldt og meningsløst ud i et stykke tid, men at jeg bare skulle blive ved adskillige gange hver dag og lige pludselig - tjah, så er den der. Jeg skulle engang vise tricket for nogle hundevenner, der kom på besøg. Jeg spredte alt hans legetøj ud på gulvet og gav kommandoen Ryd op. Tilfældet ville, at han startede en ting, hvor han stod med ryggen til kurven, og begejstret slyngede han den bagover og op i luften, så den havnede i kurven. Det imponerede nu godt nok folk....indtil han fortsatte på mere almindelig manér.

Jeg lever fint med kaffekopper på bordet, men jeg har lige kigget lidt i denne tråd og jeg lever sgutte fint med, at jeg ikke kan stave ordentligt til stryGe.

Hvordan har du sat alt dette i system og farer du virkelig rundt hver evig eneste dag med klud og spand? Hvilke planer lægger du for alt det?

Og så er han lovlig - uanset alder.

Vores vilde rengøringshjælp gjorde skinnende rent på 3-3½ time (vores hus er på 154 m2). Undertiden bagte hun en dejlig kage til os, "nu hun alligevel var her", og andre gange strøj hun Peters skjorter. Hun styrede helt selv, hvad hun lavede og der var tornado-rent overalt, selv i nøglehullerne (er jeg sikker på). Enkelte gange arbejdede jeg hjemmefra og kunne således høre hende fise og fare rundt og jeg sad faktisk og blev ganske stakåndet på hendes vegne.

Så lad produktionen foregå i en anden klub! Hvis DKK vil nyde tillid og - ikke mindst - respekt i befolkningen, så må de efter min mening reagere, hver eneste gang en opdrætter træder ved siden af. I modsat fald blåstempler DKK de rene banditter, og det kan ingen være tjent med.

Ja, det er for eksempel skidehamrende ærgerligt, at DKK ikke har en holdning til disse oplysninger!!!! Det siger RET meget om DKK, at de godkender sådan noget. Vor Herre bevar's for en forening.

Anna, du var da mega-praktisk, da du skulle renovere dit hus indvendigt, jeg var i hvert fald meget imponeret af både dine og din mors anstrengelser. Men kunne du ikke lokke nogle veninder (med håndværkermænd, hæ) på nogle gedigne middage og så lizzåm sige til disse mænd, at der nok lige skulle arbejdes et par timer først for den gode mad?

Løsningen er nem: find en veninde, der har det som du - og gør rent hos hinanden en gang om ugen.

Du er slet ikke et menneske. Du er en ENGEL og jeg ved, hvor værdsat du er hos dine fire familier. Man burde s'gu klone dig. :5up:

Kan du ikke få plads til nogle skabe og en stor gammel kommode - eller sådan noget?