Dina

Nogle af vores gode hundevenner har et skilt hængende i deres køkken med teksten: Hellere lidt skidt i krogene end et rent helvede!

Jeg blev tilbudt at lade Sofus parre en labradorblandingstæve lidt længere henne på vejen i forgårs. Ak ja.

Hunden havde ingen skade forvoldt på vildtet. Det kan jeg ganske afgjort sige, fordi jeg spurgte ham, om det havde været tilfældet. Ydermere fortalte jeg ham, at jeg gik spor flere gange om ugen netop på de marker og at jeg aldrig havde set nogen løse hunde fise rundt. Men han virkede faktisk mest irriteret over, at en hund kunne jage vildtet over på naboarealerne et stykke væk, for der havde han ikke jagtretten. Og nu havde han plejet og fodret vildtet på området, og så skulle nabobonden s'gu ikke høste fortjenesten. Jeg spurgte ikke, om han havde adviseret hundeejerne i området via lokalsprøjten, så om den side af sagen var i orden, ved jeg ikke. Hvorfor jeg slettede hans mobilnummer, gider jeg egentlig ikke at forsvare udover at sige, at jeg ikke vil være medskyldig i, at en hund - der måske er ude på egen pote for allerførste gang - bliver skudt ned. Balder-sagen er ganske anderledes.

Der ser jeg ganske anderledes på det. Balder har haft et godt, frit liv, hvor han kunne fise og fare rundt efter sin egen næse. Han blev hele 10 år og døde uden at opdage det, mens han hyggede sig med det, han holdt af: at være ude på egen pote. Det ser jeg altså ingen "synd" i. Resten af dit indlæg er jeg enig i.

Jeg læste det i hvert fald på en af netaviserne.

Nemlig. Og her har pressen været ude i det stik modsatte ærinde. Hvorfor har det mon ikke haft pressens interesse at undersøge, hvorfor det ikke hjalp, at familien skulle hente deres hund hele 3 gang hos politiet? Hvorfor snakkede pressen ikke med politiet for at høre, præcis hvad de formodes at foretage sig i sådanne sager? Hvorfor blev familien ikke spurgt ligepå og hårdt om, hvorfor dælen de ikke tog affære og indhegnede deres have allerede første gang, at naboen kom over med Balder? Og hvorfor reagerede pressen mon ikke, da det blev kendt, at "bøddel-familien" fik dødstrusler og måtte gå under jorden? Jeg sidder i hvert fald her og undrer mig.

Helt så tillidsfuld skal man nok ikke være. Med min forrige hund havde jeg af en bonde fået lov at gå spor på hans store mark. En dag, hvor jeg lige var steget ud af bilen, kom en mand løbende imod mig. Han så så vild ud, at jeg slap min hund ud (i snor, godt nok), men da manden kom forpustet hen til mig, ville han blot præsentere sig som den, der havde jagtretten på E.'s (bonden) jord og dernæst forhøre sig om, hvorvidt min hund skulle være løs på marken, for der rendte undertiden en hund, som ingen vidste hvor hørte til. Og om det på nogen måde kunne have været min hund. Begge dele kunne jeg med god samvittighed afvise. Så fortalte han, at jagten ville gå ind ugen efter, men at "nogen" nu igen havde set en hund fare rundt på området OG om jeg ville være så venlig at ringe til ham, hvis jeg så den, for så ville han "sateme da komme og skyde den". Jeg må indrømme, at selvom han påtvang mig sit mobilnummer, så slettede jeg det, da han var gået, for ikke om jeg ville have på samvittigheden, at en hund, der måske for første gang var ude på egen pote, blev skudt. Så dine tillidsfulde ord om jægerne i almindelighed er nok ikke altid helt berettigede. Der er knoldehoveder blandt dem såvel som der er blandt os andre. Derfor er det en god ting at have en lov at holde sig til.

Gør alvor af tanken! Vi havde i 12 år sådan en, der tilmed led af rengøringsvanvid (VIRkelig), så hun bare elskede at komme hos os. Og så var hun en stor hundeven, så også vores hunde elskede hende. Desværre blev hun slidt ned (ikke kun af at være hos os, altså), og vi fik aldrig taget os sammen til at finde en ny. Men sådan en husmoooooder af den gode, gamle skole, som synger mens hun skrubber - det er altså lykken!

Du må naturligvis have de meninger, du vil, men din teori er helt hen i vejret, hvis jeg læser dit indlæg rigtigt. For jeg kan forsikre dig for, at der både såmænd og i dén grad er stor forskel på hunde, når de slås. Og det vil altid være ulige lettere at stoppe en collie, en pudel eller en retriever end det er at stoppe en hund af fx terrierblod. Der er stor og afgørende sandhed i ordene "it's not the dog ind the fight, it's the fight in the dog". Hvis du er i tvivl, så kig på hundens øjne. De siger alt. Og man er faktisk aldrig i tvivl, hvis der "kun" er tale om uoverensstemmelser.

????? Jeg har ikke set diverse links, hverken om ulykkelige hundes eller hjortes endeligt. Jeg er blevet alt for blødsøden på mine gamle dage til at kunne udholde så grimme ting. Derfor ved jeg faktisk ikke, hvad du hentyder til. Sorry.

Ikke om jeg orker at futte rundt for at se, hvad folk før i tiden har skrevet her og der og allevegne. Jeg når jo at dø af ælde, så meget er der skrevet på forum. Men fordi man er af en anden opfattelse af det at være jæger, så skal man nu alligevel ikke have påklistret grimme etiketter. Og det er jo stadig lovligt at have en mening om, hvorvidt en familiehund bør skydes af en jæger eller ej. Personligt er jeg ikke meget glad for tanken, men jeg synes heller ikke, at hunde skal rende rundt uden opsyn og evt. gøre skade på vildtet. Og hundens familie i denne sag har ikke ligefrem opført sig hverken specielt fornuftigt eller ansvarsfuldt. Men summa summarum - selv uden at orke at lave historik på sagen, så er det ringe argumenter at kalde folk det, du skrev, og sådan noget skal vi vel helst afholde os fra? Eller sagt på godt, gammelt dansk: Knald folk på argumenterne, ikke på deres holdninger. Og det siger jeg ikke kun, fordi jeg selv heller ikke ved en hujende skid om jagt. :slem:

Tag så at holde op med den tone, hva'? Det er da i orden, at folk er af en anden mening om en eller anden lov, uanset om du eller jeg er enige med dem eller ej. Der er jo ikke tale om uforanderlige naturlove, men om love, der er vedtaget af mennesker og derfor - om fornødent - kan laves om. Lad os for himlens og hinandens skyld prøve at argumentere i stedet for at fornærme folk. Det sidste kommer der intet godt ud af.

Dejlige, dejlige nyheder - for et par opdrættere, som jeg har den "ære" at kende til. Og heldigvis kan deres hunde med disse skavanker skam bidrage noget så positivt til avlen......

Jeg tror, at jeg ville foretrække at betale, så.

Kan man virkelig det? Altså undlade at betale en bøde udstedt af politiet? Det skal jeg huske, hvis jeg en dag skulle være så uheldig at få en fartbøde. :slem:

Men medlemstal og økonomi hænger jo i høj grad sammen. Ved du, hvad de gør "i andre lande" og som DKK evt. ikke har gjort?

Jeg er skam helt enig med dig i, at de gode opdrættere fortsat vil teste for alskens dårligdomme. Med hensyn til de brodne kar så synes jeg slet ikke, at de hører hjemme i ordentligt selskab. Man kan ikke forhindre dem i at avle, men man kan forhindre dem i at få stamtavle og det burde man, mener jeg. Og hvis DKK ville være så elsksværdig at forklare på ganske almindeligt dansk, hvilket arbejde, der egentlig ligger bag det at kunne opnå stamtavle og - ikke mindst - hvorfor man går så gevaldigt op i, at en raceren hund kan iføres en sådan, så kunne det være, at man ville få fat i hvalpekøberne. Der er kommet en del rigtig gode forslag til, hvad DKK kunne have gjort i stedet for at lukke brodne kar ind. Det kunne der være mere fremtid i for den forening end blot at give op og klynke over dalende medlemstal, sådan lidt hårdt sagt.

Jeg kan sagtens se, hvad du mener, men hvorfor overhovedet hive listehundene ind nu, hvor diskussionen faktisk går på, om jægeren har gjort ret i at skyde Balder? Vi kunne da også bruge tid på at forestille os, at Balders ejer var pædofil eller tidligere pyroman, men hvad skal det til for i diskussionen? Og i øvrigt burde ordet uansvarlighed være dukket op, hvis en listehund fes rundt på egen pote, eftersom dette i henhold til hundeloven er temmelig forbudt. Ligeledes burde ordet have været anvendt på Balders familie, for det er ærlig talt for dumt ikke at evne at kunne huske at lukke en havelåge. Det kræver vel ikke den højere ledvogtereksamen, skulle man mene. Og selvom fejl kan ske, så er der sket riiiiigeligt med fejl hos den familie, så mange, at de faktisk forlængst har opbrugt kvoten.

:5up: Glæder mig til nogle nej-eksempler.

Er det virkelig nødvendigt at pådutte andre mennesker herinde den fjogede holdning? Kan vi slet ikke holde os til et enkelt emne uden straks at hive debatten over i amstaffer? Det er lidt for kedsommeligt, synes jeg. Men selvfølgelig - det er et frit land og alle må sige, hvad der ligger dem nærmest på hjerte.

Nu forestiller jeg mig sådan set heller ikke, at der ligger jægere parat bag hver en græstot på marken, klar til at hive bøssen frem og plaffe løs. De fleste ville vel indskrænke sig til at kaste et eller andet efter en løs hund på marken eller brølende løbe hen til den for at forskrække den, så den smuttede hjem, hvor den hørte til. Men gør en hund mine til at angribe, så må man jo handle derefter. Uhha. Det er nu ikke en rar tanke.

Uanset race, så må det være skideirriterende konstant at skulle bringe naboens hund tilbage. Jeg har ikke læst artiklen, kun hvad folk herinde på HF har skrevet, så jeg ved ikke, om Balder nogensinde har forskrækket nogle får eller evt. ligefrem taget en bid af dem? Men uanset om han i øvrigt har været fredelig eller ej, så er jeg faktisk fuldkommen ligeglad med racen.

Sikke da en tillid, du har til andre mennesker. Kan du slet ikke forestille dig, at de fleste af os faktisk er temmelig ansvarsbeviste - også her i Danmark? :slem:

Jeg ved såmænd ikke .... jeg forestillede mig bare, at min hunds halsbånd pludselig gik i stykker og mit udyr slap løs. Det ville jo være forfærdeligt, om det skete i en skov, hvor der var en bevæbnet jæger i nærheden, for er der noget, jeg er påpasselig med, så er det godt nok at passe på, at min hund ikke laver nogen form for ulykker. Jeg snakkede for år tilbage med skytten i en nærliggende skov. Han var skidehamrende arrig over flere gange at have fundet skambidte og dræbte dyr (hjorte) og sagde, at han ville skyde den næste løse hund, han så i sin skov og at han havde forkyndt sin hensigt i lokalsprøjten. Jeg spurgte spagfærdigt, om det også gjaldt min hund, for selvom det aldrig var sket før, så kunne kunne et halsbånd måske helt uventet gå i stykker? Og så var han så sød, at han sagde, at hvis han nogensinde traf min hund løs i skoven, så ville han omgående foranstalte en eftersøgning på mig, for så måtte jeg jo ligge bevidstløs et sted. Og eftersom han kendte min hund så godt, så ville han foretrække at lokke med godbidder og aldeles ikke plaffe ham ned. Selvom vi stod og grinede og pjattede, så blev jeg nu beroliget over hans ord, for uheld KAN altså ske. Det skal der helst ikke være dødsstraf for.

Jeg kunne egentlig forestille mig en lovændring, hvor det blev forbudt at skyde andre folks hunde, MEDMINDRE de var i fuld gang med at æde andre menneskers husdyr. Men hvordan en sådan lovændring skulle formuleres, bliver måske ikke helt nemt. I hvert fald kan jeg sagtens forstå, hvis en jæger griber bøssen ved synet af en hund, der jagter jægerens husdyr, uanset art.